Losing my religion

Simon Beames udviklede allerede i 2006 en model, der kan bruges til at overveje praksis når man arbejder ude som voksen, lærer eller leder

Arbejdet ude med børn kan antage mange former. Fra det vilde adventure til de stille oplevelser, fra at gå ud bagved skolen til at tage på vandretur i fjeldene. I det engelske (og skotske) skolesystem har der traditionelt eksisteret professionelle outdoor centre, hvor man modtager skoleklasser på 2-5 dages ophold, spækket med oplevelser og med professionelt personale både til aktiviteter og service.

I dette landskab arbejder Simon Beames, da han begynder at forholde sig til sit arbejde ud fra teorier om outdoor adventure og outdoor activities og deres læringsudbytte, og beskrev dem i artikelen "Losing my religion" (Beames, 2006). Mark Rickinson (Rickinson, 2004) og kollegaer har tidligere opsummeret den forskning, der på det tidspunkt eksisterer om Outdoor Learning, og peger på at der i forskningen hovedsageligt optræder tre hovedtyper:

  • Feltarbejde og besøg ude (ekskursioner)
  • Adventure aktiviteter (langt væk fra skolen, med specialudstyr og ofte fysisk krævende)
  • Lokale projekter, skolehaver osv (som "grønt flag" projekter, å-oprensning)

I Beames tilfælde, er det primært adventure aktiviteterne, som han problematiserer i forhold til tre ting: Hvor etablerede og "færdige" aktiviteterne er, hvor meget deltagerne selv kan være med til at arbejde med læringsindholdet og den sidste faktor der handler om hvor stedbaseret aktiviteten er.

Den første del, der arbejdes med, er hvor fikse, færdige og velbeskrevne aktiviteterne er, når børnene møder dem. Her er det primært de professionelle centres præfabrikerede, "hylde" arrangementer der problematiseres, idet de ifølge Beames ikke tager højde for de enkelte elever eller det særlige læringspotentiale. Her kommer Trine Hyllesteds arbejde (Hyllested, 2007) i Danmark ind og supplerer med de lærere, der hverken forbereder eller efterbehandler et besøg eller en aktivitet. Beames diskuterer, hvorvidt disse fragmenterede oplevelser overhovedet har nogen læringsværdi.

Den anden del, eller akse, bevæger sig fra de meget lærerstyrede aktiviteter, hvor deltagerne blot hører efter og gør som der bliver sagt, til de forløb, hvor læringens indhold og deltagernes refleksion over aktiviteterne inddrages.

Og den sidste akse er betydningen af stedet for aktiviteterne, om aktiviteterne blot er dåseaktiviteter der kan laves i "Anywoods", eller om de er knyttet til stedtes særlige historie, geografi, biologi og fortællinger. Det genkender vi fra Arne N Jordets "Nærmiljøet som klasserom" (Jordet, 1998), hvor den norske didaktiker peger på nærmiljøets muligheder, det der ligger umiddelbart rundt om skolen. Og vi genfinder det også i den svenske forskning fra Universitetet i Linkjøbing, hvor "stedets betydning for læringen" trækkes frem (Dahlgren, 1998).

Beames tegner med sin tre-aksede model, der går fra "Ready made sessions" til "Journeys", fra "Universal activities" til "Place based", og fra "Instructor driven" til "Learning negotiated activities" et billede af et mangfoldigt uddannelseslandskab, hvor ikke alt er lige godt, men meget kan gøres bedre.

Jeg kan se, at denne model med fordel kan bruges til at diskutere forskellige udeskolepraksisser, både ud fra deres mål, men også ud fra den effekt de tilsigter. Er det færdiglavede hyldeforløb, vi præsenterer? Og hvordan kunne denne praksis forbedres? Betyder det noget, hvor vi er, eller er "ude" blot en ramme for aktiviteter, der kan laves alle vegne? Og hvordan er min rolle eller mit fokus som lærer - er det ok at eleverne udfører opgaverne efter mine anvisninger og når til et måleligt resultat - eller vil vi arbejde med opgaver, der giver eleverne mere mulighed for at diskutere hvad det er de har lært og hvordan?

Det kunne nemt blive normativt, at diskutere aktiviteter ud fra hvor de rammer Simon Beames akser, at det er "bedre" at være i den ene ende end i den anden. Men modellen kunne også alene være et fint udgangspunkt for refleksion over egen praksis. Og det er jo også en måde at blive klogere på.

Modellen er ophavsligt beskyttet, men kan genfindes i de to originale artikler der er referet til under kilderne.

 

Kilder:

Beames, S (2006): "Losing my religion: The Quest for applicable Theory in Outdoor Education", Feature in Pathways, The Ontario Journal of Outdoor Education, Autumn 2006, 19 (1)

Beames, S. et al (2009): "Taking Excellence Outdoors", Scottish Educational review, 41 (2), 32-45

Dahlgren, L.O.  Szczepanski, A. (1998): Outdoor Education - literary education and sensory experience, Linkjøbing University

Hyllested, T. (2007): "Når skolen tages ud af skolen", MONA 2007-4

Jordet, A. N. (1998): "Nærmiljøet som klasserom", Cappelen Akademiske

Rickinson, M. et al (2004): "A Review of Research on Outdoor Learning", National Foundation for Educational Research, Kings College London

Skrevet af

Kommentarer

Seneste blogindlæg fra Karen Barfod

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Forfatteren blogger om sine oplevelser med at gå fra skrivebordet til selv at blive udeskolelærer

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Interviews med ti erfarne udeskolelærere viste, at de oplevede udeskole understøttede deres udøvelse af kompetence og autonomi, men at de følte sig isolerede.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Hvordan kan vi undersøge udeskoles didaktik og undervisning? Bloggen starter med at undre sig - og giver et metodisk bud.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Danske Underviseres Samråd og Undervisningsministeriet har 1. februar 2017 udgivet tolv pejlemærker for god undervisning. Udeskolelæreren passer ind her.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Optælling af skoler i 2013/14 viser at 18,4% af alle danske skoler har en eller flere klasser, der har udeskole.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Hvad er rigtig udeskole? - Bogen "Uteskoledidaktikk" forholder sig til forskellige praksisser

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Også i Tyskland spirer udeskolebevægelsen frem

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

I Maj var jeg i Chengdu sammen med min kollega Lis for at afholde et outdoorkursus for 35 pædagoger i en børnehave med 800 lattermilde børn.

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Simon Beames udviklede allerede i 2006 en model, der kan bruges til at overveje praksis når man arbejder ude som voksen, lærer eller leder

Karen Barfods billede
Af Karen Barfod |

Udeskole - hvordan forstår vi begrebet "Skole" udenfor? Indlægget diskuterer, om det om sig gribende udeskolebyggeri i virkeligheden understøtter det, vi vil.

Sider