Udeskole: En mulig løsning på den nye skolereform

Udeskole harmonerer med den nye skolereform, men hvad betyder forskellig udeskolepraksis for læring, trivsel og sundhed? TEACHOUT kan give svaret.

Mandag d. 28. august var der ingen vej tilbage. Den nye skolereform trådte i kraft og ændrede folkeskolens rammer.

Brug af varierende undervisningsformer og tid til fordybelse er et hovedtrækkene i den nye reform (1). Andre træk er, at skolerne i større grad skal inddrage det omgivende samfund som en del af undervisningen, samt arbejde mere tværfagligt og projektorienteret. Øget læringsudbytte, faglig og social inklusion, samt fremme af trivsel og motivation er nogle af de mest tydelige mål for eleverne i reformen. Desuden skal alle elever bevæge sig i snit 45 min. dagligt.

For skoler, ledere og lærere er et centralt spørgsmål, hvordan kravene i den nye skolereform skal efterleves. Spørgsmålet er bestemt ikke nyt. Her ved skoleårets start har de fleste nok allerede diskuteret og besluttet sig for en vej at følge for at opfylde kravene.

Mange skoler anvender udeskole i skoleåret 2014/15. I TrygFondens udeskole-forskningsprojekt TEACHOUT har lærere fra 21 skoler tilmeldt ca. 35 udeskole-klasser. Fælles for alle disse lærere er, at de har besluttet, at eleverne i det næste skoleår skal undervises gennem regelmæssig brug af udeskole.

I TEACHOUT definerer vi udeskole, som undervisning der:

  • Praktiseres i natur- og/ eller kulturmiljøer uden for skolens bygninger
  • Minimum 5 timer om ugen fordelt på 1-2 dage
  • Sker på baggrund af Fælles Mål

Enkeltstående tilfælde, eller generelt gældende
Mennesker, steder og aktiviteter i nærmiljøet er et oplagt omdrejningspunkt i udeskole (2). Udeskole er kendetegnet ved tværvidenskabelig, konkret og håndgribelige tilgang til læring (3). Elever gives en aktiv rolle i induktive læringsaktiviteter, såsom problembaseret opgaveløsning, der fokuserer på samarbejde blandt eleverne. Udeskole er dermed en mulighed for at opfylde kravet om en mere varieret skoledag med brug af forskellige undervisningsformer, og kan samtidig være en måde at åbne skolen mod det omgivende samfund.

Læringssituationer og –miljøer kan forandres ved at ændre på de eksisterende rammer for undervisningen og dermed giver flere børn en positiv oplevelse med skolen og styrker deres lyst til at lære. Udeskole er et konkret eksempel på en sådan forandring. I denne forbindelse understøtter udeskole et syn på eleverne som børn i komplicerede læringssituationer, i modsætning til børn med problemer (4). Rammerne tilpasses eleverne og ikke omvendt.

For øvrigt må vi ikke glemme at udeskole giver mulighed for at sætte kroppen i spil, når undervisningen foregår i parker og på byens pladser, frem for i skolens bygninger. Derved kan udeskole også hjælpe med at imødekomme reformens krav om gennemsnitligt 45 min. daglig fysisk aktivitet. Så når nogle lærere spørger, hvordan kravene den nye skolereform opfyldes, er et muligt svar, »Udeskole«.

For læserne af Skoven-i-skolen og Udeskole.dk er perspektiverne ved udeskole ikke ”breaking news”. I Danmark har mulighederne ved at anvende udeskole været undersøgt forskningsmæssigt gennem små og store casestudier. I nogle sammenhænge ved vi blandt andet, at udeskole kan øge læringsudbyttet (5), motivere eleverne til at lærer mere om miljø og samfund (5), fremme fysisk aktivitet (6), og bidrage til mere varierede elev-elev relationer (7). Desuden giver udeskole mulighed for at stimulere elevers faglige interesse (8). Det vi ikke ved, er, om disse resultater kun er enkeltstående tilfælde, eller gælder for udeskole generelt.

TEACHOUT: En bred palet af undersøgelser
Som nævnt har ca. 35 klasser har sagt ja til at arbejde med udeskole i TEACHOUT i skoleåret 2014/15. Desuden har ca. 35 klasser sagt ja til i samme periode at fastholde deres almindelige undervisning uden regelmæssig brug af udeskole. I alt deltager ca. 1.400 elever i TEACHOUT. Ved skoleårets start og afslutning tester vi eleverne i dansk og matematik, måler deres generelle trivsel i skolen samt deres ydre og indre motivation for at lave skolearbejde, og undersøger klassernes sociale relationer. Desuden vil alle deltagende elever i løbet af skoleåret få målt deres fysiske aktivitet over 10 dage.

Den brede palet af undersøgelser i TEACHOUT og det store antal deltagende elever, giver os mulighed for at undersøge forskelle mellem at modtage udeskole eller ej, samt mellem forskellig udeskole praksis.

Ved udgangen af det nystartede skoleår afslutter vi dataindsamlingen i TEACHOUT. Dermed er vi nået nærmere svaret på spørgsmålet om, hvorvidt de enkelte casestudiers positive fund ved udeskole også gælder for udeskole generelt. Mere end 70 lærere og 1.400 elever er med til at give os svaret. Så når vi spørger om udeskole generelt er en god undervisningsform til at opfylde kravene i reformen, kan resultaterne af TEACHOUT være med til at give svaret. Når vi i fremtiden får behandlet resultaterne, ved vi mere om, hvad og hvem udeskole er godt for.

// Camilla Roed Otte, Mads Bølling og Mikkel Bo Schneller
Ph.d.-studerende, TEACHOUT

Skriv til TEACHOUT på teachout@nexs.ku.dk

______________________

  1. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013).

  2. Bentsen, P. (2010). Udvid skolens læringsrum. Skolen I Morgen, (6), 10–14.

  3. Bentsen, P., Mygind, E., & Randrup, T. B. (2009). Towards an understanding of udeskole: education outside the classroom in a Danish context. Education 3-13, 37(1), 29–44.

  4. Forskellen mellem børn i komplicerede læringssituationer og børn med problemer er en af hoved pointerne hos Susan Tetler, Professor MSO, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Hun har blandt andet fremlagt denne pointe ved en paneldebat om social inklusion på DPU 1. oktober 2013.

  5. Wistoft, K. (2013). The desire to learn as a kind of love: gardening, cooking, and passion in outdoor education. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 13(2), 125–141.

  6. Mygind, E. (2007). A comparison between children’s physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 7(2), 161–176.

  7. Mygind, E. (2009). A comparison of childrens’ statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning, 9(2), 151–169.

  8. Bølling, M., Hartmeyer, R., & Bentsen, P. Using Places Outside the Classroom to Stimulate Pupils’ Interest during Science Teaching.

Kommentarer

Seneste blogindlæg fra TEACHOUT – Forskning i udeskole

Af TEACHOUT – Forskning i udeskole |

Udeskole harmonerer med den nye skolereform, men hvad betyder forskellig udeskolepraksis for læring, trivsel og sundhed? TEACHOUT kan give svaret.

Af TEACHOUT – Forskning i udeskole |

TEACHOUT gruppen er vendt hjem fra Skotland efter et godt og lærerrigt besøg.

Af TEACHOUT – Forskning i udeskole |

I skrivende stund er TEACHOUT gruppen på vej til Edinburgh for at fortælle om forskning og udeskole i Danmark, og høre hvordan, og hvad man gør i Skotland.