Ænder

Her kan du læse om ænder. Om svømmeænder, dykænder og gravanden. Om ændernes liv. Og om andejagt.

Foto af gråand i flotte farver.
Klik på det du har lyst til at læse:

Viste du om ænder

  • Der findes to slags ænder: svømmeænder og dykænder.
  • Der er meget stor forskel på hanner og hunner.
  • En han hedder andrik, hunnen hedder and og ungerne hedder ællinger.
  • Ændernes næb er specielle: Nogle næb er til at filtrere vand med (snadre) andre har yderst på næbbet noget der ligner en negl, som de bruger til at plukke muslinger med og skalleslugernes næb er monteret med små spidse pigge der vender bagud, så de kan fange og fastholde slimede fisk.
     

Svømmeænder

Vidste du
  • De danske svømmeænder er gråand, krikand, knarand, pibeand, spidsand, atlingand og skeand.
  • Krikanden er vores mindste and.
  • Atling anden den næstmindste og hed engang etterlingsand, fordi man troede, at det var det sidste æg gråanden lagde, der blev til en lille forsinket and – en etterling.
  • Svømmeænderne ligger højt på vandet
  • Svømmeænderne letter lodret op fra vandet for at komme på vingerne
Pibeand
Pibeanden er en svømmeand - og rigtig mange pibeænder trækker gennem Danmark hvert forår på vej nordpå til yngleområderne i nord - og hvert efterår på vej sydpå til vinterkvarter. Du kan høre deres pibende kald, når de flyver. Få pibeænder yngler i Danmark. Her er det en andrik (han) i pragtdragt.
Foto: NaturGrafik.dk.
 
Fakta om svømmeænder
Her er en tabel med fakta om de danske svømmeænder. Alle tallene er maksimums tal. Det vil f.eks. sige, at gråanden højst kan få 12 unger i et kuld - men at de fint kan få færre.
 
Svømmeænder
Grå-
and
Krik-
and
Knar-
and
Pibe-
and
Spids-
and
Atling-
and
Ske-
and
Vægt (gram)           400 gram  
Længde (cm)
Hoved - halespids
60 38 56 50 62 41 52
Vingefang (cm) 95 59 90 87 87 67 82
Antal kuld på et år     1 1 1 1 1
Antal unger i et kuld
12 11 12 9 9 9 11
Rugetid (dage) 28 22 25 24 23 23 23
Ungetid (dage)  60 30 45 45 45 40 45
Antal ynglepar
i DK (1995)
20.000 134 - 327 298 4 - 15 119 - 186 260 - 300 570 - 900
Jagt i Danmark Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Jagtudbytte anslået år 2000 (antal fugle)
ca. 700.000 ca 55.000 ca 1100 ca. 50.000 ca. 6000 ca. 200 ca. 2500
 
Svømmeændernes liv
Du kan møde svømmeænderne ved fersk og brakvand - altså i søer og fjorde. Her lever de først og fremmest af planteføde, som de spiser mens de svømmer rundt i vandet. Ofte får de fat i planteføden ved at vende rumpen i vejret og dykke hovedet ned under vandet.
 
Når svømmeænder letter fra vandet flyver de lige op i luften, modsat dykænderne, der løber hen over vandet for at komme i luften.
 
Skeand - andrik
Ske-andens næb er formet som en ske. Inde i næbet er en slags si, som skeanden bruger til at si smådyr fra vandet. Her ser du en andrik. Anden (hunnen) er grå og brun. Ske-anden er en svømmeand. Foto: NaturGrafik.dk.
 

Æg og unger
Det er hunnerne der bygger reden, ruger æggene ud og tager sig af ællingerne. Hannerne har mange farver og kan afsløre reden, så de hjælper ikke til. Hannens mange farver skal sikre, at hunnen kan genkende ham, som en han af samme art, men når hunnen ruger trækker hannerne helt væk fra området.

Ænderne lægger mange æg fordi tabet er stort. Rovdyr, måger og krager plyndre reder og spiser gerne ællinger, så det er nødvendigt med mange unger i hvert kuld.

Vingespejl og fjerdragt
Alle svømmeænder har et felt bagerst på vingen som skinner i mørke metalglinsende farver, især blå eller grønne farver. Det kaldes vingespejlet. Vingespejlet bruger ænderne når de flyver i flok og en af dem ser en rovfugl, f.eks. en vandrefalk, så kan de andre ænder i flokken hurtigt se, når den skifter retning og følge efter. De ser vingespejlet blinke og ændre lynhurtigt retning for at undslippe rovfuglen.
 
Spidsand - andrik
Spids-and har mange spidser - se dens næb og hale. Den trækker igennem Danmark - og få fugle yngler her. På billedet kan du se en andrik (han). Hunnen (anden) er brun - og ligner lidt grå-andens hun. Spids-anden er en svømmeand. Foto: NaturGrafik.dk.
 
Ænderne har den flotteste fjerdragt om efteråret og vinteren, hvilket skyldes, at de finder sammen i par allerede om efteråret og vinteren. Så har de god tid til at æde sig fede inden de skal yngle om foråret. Om sommeren har de den mindst farvestrålende farvedragt fordi de på det tidspunkt skifter fjerene i vingerne. Når de fælder vingefjerene på én gang kan de ikke flyve og det er derfor vigtigt, at de finder et sted, hvor de er i fred for rovdyr og hvor der er føde nok, indtil de 3 – 4 uger efter kan flyve igen.
 

Gravand

Vidste du om gravanden
  • Gravanden er vores største and, med et vingefang på op til 120 cm.
  • Gravanden kan yngle i en rævegrav.
  • Hos gravanden er han og hun er ens.
 Gravænder
Et par gravænder på en mark.
Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk museum i Århus.
 
Fakta om gravanden
Her er en tabel med fakta om gravanden. Alle tal er maksimums tal. Det vil for eksempel sige, at gravanden højst kan have et vingefang på 120 cm.
 
Max tal. Gravand
Vægt  
Længde 65
Vingefang (cm) 120
Antal kuld på et år 1
Antal unger i et kuld 10
Rugetid (dage) 30
Ungetid (dage) 21
Antal ynglepar i Danmark 2500
Jagt i Danmark Ingen jagt - gravanden er fredet.
 
Gravandens liv
Gravanden vores største and – og den ser lidt mærkelig ud. Den ligner en mellemting mellem en and, en gås og en svane.
 
Hannen og hunnen er ens. De er begge to med til at ruge på æggene og sørge for ællingerne.
Gravanden yngler i hulrum f.eks. under en høstak, et udhus, stendige, et hult træ eller under et sommerhus og navnet har den fået fordi den også yngler i rævegrave. Det kan ske, at ræven bor i rævegraven sammen med ænderne, men den gør dem ikke noget. Hvis ræven kommer for tæt på, kan ænderne sprøjte en væske ud i hovedet på ræven, en væske der lugter meget grimt, så den undgår helst at komme for tæt på ænderne.
 
Jagt på gravand
Gravanden blev fredet i 1926 og er en almindelig and i Danmark.
 

Dykænder

Vidste du om dykænder:
  • Dykænder er tungere end svømmeænder og ligger lavt i vandet.
  • Dykænder løber hen over vandet for at komme på vingerne.
  • Nogle dykænder er mest knyttet til havet, mens andre holder til i søer.
  • Dykænder kan blive op til 20 år gamle.
  • Hvinanden yngler i brugte sortspætte-reder i gamle træer.
  • Normalt dykker de fra 3 til 10 m., men de kan dykke helt ned til 50 meter!
Troldand - andrik
Troldanden er en lille totalt nuttet dyk-and, der lever af snegle, orm og muslinger som den dykker efter på bunden af søer og fjorde. Den har en lille top og gule øjne. Du kan se troldænder i store flokke om vinteren, bl.a. i havne og søer. Her er det en andrik. Hunnen er mere brun.
Foto: NaturGrafik.dk.
 
Fakta om dykænder
Her er en tabel med fakta om de danske dykænder. Alle tallene er maksimums tal. Det vil f.eks. sige, at taffelanden højst kan få 9 unger i et kuld - men at de fint kan få færre.
 
Dykænder
(Max tal)
Taffel-
and
Trold-
and
Bjerg-
and
Edder-
fugl
Sort-
and
Fløjls-
and
Hvin-
and
Hav-
lit
Vægt
(gram)
  900            
Længde
(cm)
49 47 51 70 54 58 48 47
Vingefang
(cm)
75 72 80 105 84 97 77 82
Antal kuld
på et år
1 1 1 1   1 1 1
Antal unger
i et kuld
9 11 11 6 8 9 11 9
Rugetid
(dage)
25 25 28 28 30 28 30 29
Ungetid
(dage)
35 30 35 55 50 35 50 40
Antal
ynglepar
i DK
370-600
680 -
1200
0
20.000 -
24.000
0 0 63 0
Jagt Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja
Jagt-
udbytte
i DK
(ca. år 2000)
ca.
1000
ca.
4000
mindre end
1000
ca.
85.000
ca.
5000
ca.
2500
ca.
15.000
 
ca.
4000
 
Dykændernes liv
Dykænder kaldes dykænder, fordi de dykker ned i vandet for at finde deres føde. De holder til både ved ferskvand og i saltvand.
 
Hvinand - andrik
Her er en hvinand. Når den flyver giver vingerne en hvinende lyd. Du kan kende andrikken (hannen) på den hvide plet på kinden. Hunnen er mere grå.
Foto: NaturGrafik.dk.
 
Dykænder lever af meget forskelligt: nogle spiser fisk andre muslinger og nogle er vegetarer – du kan se på næbbet hvad de spiser. De havænder, der lever af muslinger, har en form for negl yderst på næbbet til at plukke muslingerne med. Skalleslugerne, der lever af fisk, har bagudrettede pigge i næbbet. De er gode til at holde fast på slimede fisk.
 
Edderfugle på træk
Edderfugle på træk.
Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk museum i Århus.

 

Andejagt

Andejagten i Danmark er en af de vigtigste jagtformer vi har. Den drives inde i landet omkring søer og fjorde og ude på det åbne hav. Der skydes årligt ca. 1 million ænder i Danmark. Du kan se de forskellige ænders jagttider på Naturstyrelsens hjemmeside.
 
Pibeænder
Pibeænder (han og hun) som jægerens bytte.
Foto: NaturGrafik.dk.
 
Andejagt fra skjul
Jagten inde i landet kan foregå som en jagt fra skjul, hvor jægeren gemmer sig og skyder ænderne, når de trækker forbi om morgenen eller om aftenen. Man må skyde ænder 1½ time før solopgang og 1½ time efter solnedgang i jagttiden - og jægerne siger, at et andetræk starter samtidig med, at de første stjerner tændes.
 
Andejagt fra båd
Jægeren kan også jage ænder fra en båd. Det er en anden form for andejagt. Båden kan være en form for kajak eller en fiskekutter - og jægeren padler eller sejler hen til flokke af ænder, der ligger på vandet. Det lyder nemt, men er faktisk lidt af en kunst. Da ænder letter i modvind, skal båden helst sejle ind mod dem i medvind. Så bliver ænderne nødt til at flyve forbi båden for at komme op – og så kan jægeren komme på bedre skudhold af dem.
 
Ænder er skudstærke fugle og jægerne skal tæt på for at nedlægge dem. Nogle af ænderne flyver meget hurtigt, så det er svært at ramme dem, især krikanden kommer hurtigt forbi.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Sø og å, Kyst og hav
Årstid:Forår, Efterår

Kolofon

Forfatter: Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov.

Foto: NaturGrafik.dk.

Redaktør: Malene Bendix.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer