09. møde i UdeskoleNet på Kolding Naturskole

Fotoreferat fra 9. november 2010. Tema: Udeskole og faglig læsning.

UdeskoleNet

Udeskole og faglig læsning

Tid og sted: 9. november 2010, Kolding Naturskole, Ålegården 4, 6000 Kolding
 
Deltagere: Se deltagerliste (Word-fil).
 
Grå dag – småregn - november. Hvem skulle tro, at man kunne holde humøret højt gennem en hel dags møde? Det er nu intet problem, når mødet foregår i UdeskoleNet.
 
Kolding Naturskole tager godt imod med kaffe og morgenbrød.

Dorte Vind introducerer programmet. Dagens tema er faglig læsning i udeskolen.
 

Program

  • 9.00: Velkomst v. naturskoleleder Jørn Chemniz
  • 9.30: Udeskole og læsning – Multimodal læsning – et udvidet læsebegreb v. Aase Holmsaard, lektor og udviklingsmedarbejder ved VIA University College. Ph.d. fra DPU med afhandlingen ”Viljen til Læsning (2008). Tilknyttet Nationalt Videncenter for læsning.
  • 11: Workshop: Udeskole, dansk og læsning v. Ditte G. Nielsen fra Vadehavsskolen.
  • 12.00: Frokost
  • 13.00: Læsning og bevægelse ved Karen Barfod, VIA University College
  • 13.30: Aktiviteter som fremmer læsning i matematik v. Lars Hansen, Den Frie Lærerskole
  • 14.00: Netværk + kaffe
  • Dorte Vind leder proces:
  • 1) Overvejelser om udeskole og læsning
  • 2) Hvad skal der til for at udeskole virkelig rykker i Danmark
  • 15.00: Udeskole som forening? V. Rasmus Østerby, lærer og formidler ved Kompedal Naturskole
  • 16.00: Tak for i dag.
 
Tegn tallinjer ude
Tegn tallinje. Fra eftermiddagens workshop om faglig læsning
i udematematik. Foto: Malene Bendix.

 

Velkomst

UdeskoleNet
Karen Barfod genopfrisker, at UdeskoleNet er et uafhængigt netværk, som holder møde to gange om året. Friluftsrådet støtter eksterne oplægsholdere til møderne. VIA støtter med sekretariat. Ellers betales transport og forplejning af deltagerne fra gang til gang. Møderne planlægges af Styregruppen for UdeskoleNet i samarbejde med det sted mødet foregår. Styregruppen er åben. Den består lige nu af Dorte Vind, Karen Barfod, Lars Hansen, Rasmus Østerby, Peter Bentsen, Jakob Bahn og Malene Bendix. Alle er velkomne til at deltage i arbejdet.
 
Konkurrence
Dorte Vind fortæller kort om en konkurrence om 3 dages lejrskole i Ribe. Du kan som lærer beskrive hvordan du vil bruge et eller flere undervisningsforløb om Ribe.
 
Kolding Naturskole - og udeskole
Naturvejleder Jørn Chemnitz giver en kort introduktion til Kolding Naturskole.
 
Vi befinder os på Ålegården, som er et pædagogisk center med praktiske konsulenter. Her er uddannelsesforvaltningen og bl.a. en fællessamling af udelivsgrej, med f.eks. kanoer, rygsække, bålgrej, soveposer, kasser til undersøgelse af natur mm – kort sagt en lokal grejbank, som er finansieret af kommunen. For at få denne finansiering, har det været vigtigt for naturskolen at være synlig i i lokale medier.
 
Naturskoler og baser i Kolding
Jørn var med til at starte naturskolen i Kolding i 1984. Siden har den vokset sig fra et lille nedslidt skovløberhus til fire en tredjedel naturskole og et antal naturbaser:
  • Marienlund med sø og skov og top 3 svampelokalietet 1 km fra centrum. Pavillion opført af teknisk skole på en dag.
  • Perlen: En økobase med en geografisk have, som viser planter fra mange lande. Omkring basen er overdrev, skov, vandløb og hav.
  • Dendruphus: Økobase i det sydvestlige hjørne af kommunen
  • Solkær enge: Ramsarområde, Natura 2000 område med ynglende havørn, traner og gæs, kystnatur og alt til kystformidling og friluftsliv.
  • Naturskole i Stursbøl Plantage syd for Jels.
  • Hogense odde: Spejderområde med stenalderbopladser.
  • Hardeskoven – skovrejsningsområde.
Opsøgende naturvejledning
Ud over det laver naturskolen opsøgende naturvejledning ude på alle skoler – i skolens eget lokalmiljø. De har opbygget udendørs læringsmiljøer med høj biodiversitet i samarbejde med lærere, elever, teknisk personale, ledelse mm. på skoler.
 
Udeskole
Jørn slår fast, at børn har ret til at være ude – og de har lyst til det. Han oplever, at de som er svære at flytte, det er lærerne.
 
I Kolding Kommune har man kørt to udeskoleprojekter:
  1. En naturvejleder hjalp en specialskole i gang (tjek lige hvilken). Børnene blomstrede op ude.
  2. Eltang Privatskole: Lånte to medarbejdere ud 1 år. De lavede udeskole 1 år.
 
Fie, Lars og Rene
Fie, Lars, Rene og andre deltagere på mødet.
Foto: Malene Bendix.
 

Multimodal læring – et udvidet læringsbegreb

Oplæg ved Aase Holmgaard lektor og udviklingsmedarbejder ved VIA University College. Ph.d. fra DPU med afhandlingen ”Viljen til Læsning (2008). Tilknyttet Nationalt Videncenter for læsning.
 
Aase Holmgaard arbejder i VIA University College. Hun mener at der i VIA er to spændende tiltag: Udeskole og Innovationsværksteder. Aase Holmgaard har ikke selv den store erfaring med udeskole, men beder os om at selv at tænke og tolke udeskole ind i alt hvad hun fortæller.
 
Berømte ordblinde
Aase Holmgaard viser først et kunstværk af Gudrun Hasle, som er kunstner og ordblind. Mange berømtheder er ordblinde – og har måske derfor udviklet andre udtryksformer og kompetencer. Det at man er ordblind betyder ikke, at man ikke er intelligent. Vi går glip af mange intelligente menneskers kompetencer, fordi vi sidestiller det at læse med det at lære. Og fordi vi lærer dem det.
 
Hvad betyder det for et barn at det ikke kan læse?
Test fortæller os, at 20 procent af en årgang ikke er funktionelle læsere, når de forlader skolen.  Det betyder, at de får korterevarende uddannelser – hvis de får nogen – på trods af, at de kan have masser at tilbyde verden. Hvis vi kan gøre noget for dem via udeskole, så er vi nået meget langt. Er udeskole et sted for læse/skrive udvikling?
 
Slides og referat
Du kan se Aase Holmgaards slides her (kommer)– og et referat af hendes meget spændende oplæg her (kommer).
 

Workshop 1: Udeskole, dansk og læsning

ved Ditte G. Nielsen fra Vadehavsskolen i Esbjerg
 
Vi mødes ved åen og Ditte G. Nielsen fortæller lidt om hendes arbejde med udeskole på Vadehavsskolen i Esbjerg. Hun har haft udeskole med sin klasse i flere år og fulgt dem op. De går nu i 5. klasse.
 
Ditte G. Nielsen, udeskolelærer på Vadehavsskolen i Esbjerg
Dansk og læsning i uderummet ved Ditte G. Nielsen fra
Vadehavsskolen i Esbjerg. Foto: Malene Bendix.
 
 
Quiz og byt
Dittes elever havde været på fiskerimuseet i Esbjerg. De havde valgt den spættede sæl som tema – og undersøgte den på museet bl.a. ved at tage fotos. De læste om sæler og arbejdet med spættet sæl i opgavehæfte fra Mit Vadehav. Til sidst skulle de ud og repetere noget af al den nye viden de havde fået – og der brugte de quiz og byt.
 
I quiz og byt får hver elev en lille lamineret seddel, hvor der står et spørgsmål og et svar. Vi går rundt mellem hinanden – finder en makker ved at lave high five med skumfidus (hvor hænderne lige netop ikke rører ved hinanden) – og stiller vores spørgsmål til ham/hende – og får deres spørgsmål og svar. Det er spørgsmål som:
• Hvornår fælder den spættede sæl?
• Hvad er en ægte sæl?
 
Eleverne på Vadehavsskolen endte med at lave plancher om den spættede sæl.
 
Quiz og byt
Quiz og byt. Deltagerne læser spørgsmål op for hinanden - og svar.
Foto: Malene Bendix.
 
 
Rollespil
I udeskolen er det meningen, at eleverne skal lære ude. På Vadehavsskolen har de med succes gennemført rollespilsforløbet ”Jagten på morgenstjernen”. Orker har stjålet morgenstjernen fra lyseleverne – og alt lys på jorden er forsvundet. Nu skal eleverne i grupper hjælpe med at finde morgenstjernen igen. For at gøre det, skal de løse en masse opgaver og læse kort.
 
Rollespilskort
Rollespilskort.
Foto: Malene Bendix.
 
Ditte og hendes kollega var kromutter og kromfatter i byen Rai, hvor det hele startede. Alle eleverne var klædt ud og eleverne har udviklet hver sin karakter og rolle. Pludselig bliver det mørkt. Eleverne bliver sendt ud for at finde morgenstjernen – på et stjerneløb. Eleverne læser selv teksterne i opgaverne – og løser selv opgaverne. 
 
Vi håber at Ditte vil lægge rollespillet ud som et danskforløb på www.skoven-i-skolen.dk, så det kan blive til glæde for mange. Hvis hun må og kan det, linker vi herfra.
 
Brødrene Løvehjerte
Ditte har været meget inspireret af naturklassen på Rødkilde skole og bogen ”Skolen i Skoven”, hvor hun har fundet og brugt et forløb om hvaler og et forløb om Astrid Lindgren.
 
Brødrene Løvehjerte
Læg tegningerne fra Brødrene Løvehjerte i kronologisk orden.
Foto: Malene Bendix.
 
I klassen læste de Brødrene Løvehjerte – og i den forbindelse fandt de ud af, at skolens pedel havde brevduer. Klassen fik lov at komme ud med duerne – de bandt en besked på dem og målte, hvor lang tid duerne var om at flyve 1 kilometer med beskeden. De brugte mobiltelefoner til at ringe til hinanden og tage tid osv.
 

Frokost

Fin frokost spises inde.
 

Workshop 2: udeskole, bevægelse og faglig læsning

ved Karen Barfod, VIA University College
 
Godaw min far
Karen er jo kendt for bimselege – og vi starter med en hurtig en af slagsen. Alle står i en rundkreds og vender sig mod hinanden to og to og siger de gamle remse: ”Godaw min far, sikken hat du har, sikke ben, sikke lår, sikke skridt du tager”. Imens laver vi fagter som passer til – og går til sidst et stort skridt videre til den næste i kæden. Sjovt.
 
Karen Barfod, Lektor ved VIA University College
Karen Barfod i fuld fart om bevægelse og faglig læsning.
Foto: Malene Bendix.

 

Vokal og stavelses løb
Karen har en række ordlege med. Hun deler os i fire grupper. Der står fire spande i hver sit hjørne af pladsen. I midten står en spand fuld af laminerede ord. Vi skal skiftes til at løbe hen til spanden og hente et ord tilbage til gruppen. Med en tush skal gruppen prikke alle vokaler og strege ordet op i stavelser. Så hurtigt ned i egen spand med ordet – og næste mand af sted efter et nyt ord. Det gælder om at få så mange ord i egen spand som muligt.
 
Når den midterste spand er tom, tæller alle hold deres ord og giver dem til holdet ved siden af, som retter vokaler og stavelser.
 
Vokal og stavelses løb
Foto er uklart, men opgaven er klar. Sæt prik under vokaler - og streg ordet op i stavelser.
Foto: Malene Bendix.
 
Ordløb
Vi løber også ordløb og skal skelne navneord, udsagnsord, tillægsord mm.  
 
Vokalløb
Vokaler prikkes i en fart.
Foto: Malene Bendix.
 
Jeg er så træt af min krop...
Siger Karen – og læser så Kirsten Hammanns digt fra 1992 op for os. Også læsesvage skal beskæftige sig med litteratur – og en måde at gøre det på er at dele et digt. Vi får hver en linje af digtet, som vi skal øve os på. Så siger vi vores linje for de andre vi møder. Derpå stiller vi op i rundkreds og siger linjerne i digtet i tilfældig rækkefølge. Og til sidst stiller vi på i den rigtige rækkefølge og siger digtet som det er. Karen har også brugt metoden i Bjergprædiken.
 

Jeg er så træt af min krop

Jeg er så træt af min krop
Jeg må opdrage
og kommandere
og tale hårdt
Pludselig drikker den af en forkert flaske
eller gisper efter vejret i et smitsomt lokale
Har vi været en tur i parken
bliver den siddende på bænken
og jeg må tilbage og hente den
Den er i alle henseender barnlig og urimelig
jeg kan snart ikke være den bekendt
 
Hvilken plage er det ikke
at se den fægte og skabe sig
Så er det mad
MAD, den vil ha´mad!
eller varme, søvn
alt for dyre og lange brusebade
populærmusik, drikkegilder
romantiske øjeblikke
den kan bruge timer
på at lade som om den forplanter sig
og så er det hjertet
den begynder at sukke
det er gået i stykker
en eller anden ligegyldighed har trampet på det
hvor der det dog kedsommeligt
og alligevel følger jeg en vis omsorg
den er så blodig og banal
den ved ikke hvad den skal stille op med sig selv
det bekymrer mig
den bliver bare ældre og ældre
og snublende
 
(Kirsten Hammann, 1992, fra ”Mellem tænderne”)
 

Workshop 3: Udeskole og faglig læsning i matematik

ved Lars Hansen fra Den Frie Lærerskole
 
I matematik læser man tekster med bogstaver – men man læser også på andre måder: tal, symboler, grafer, tabeller og andre matematiske udtryk, fortæller Lars Hansen. Eleverne skal kunne læse og forstå alle de forskellige repræsentationer af virkeligheden. Uderummet giver eleverne mulighed for at arbejde matematisk med virkeligheden – og for at gøre tingene i stor størrelse. I klassen kan man så omforme det konkrete i verden til mere abstrakt matematik på papir og med centicubes.
 
Lars Hansen, lektor på Den Frie Lærerskole
Faglig læsning foregår i høj grad også i matematik, siger Lars Hansen.
Foto: Malene Bendix.
 
Spejlinger
Lars Hansen har lagt et langt tov ud på broen over åen. Vi bliver delt i tre grupper. De to grupper tager opstilling langs tovet. Den forreste i den ene gruppe skal gå et mønster, som alle i gruppen følger ien lang slange. Den anden gruppe skal spejle det mønster. Tovet danner symmetriaksen. Den tredje gruppe skal tegne mønsteret.
 
Spejling 1
 
Spejling 2
 
Spejling 3
Hold 1 går et mønster - Hold 2 spejler vandring over symmetriakse.
Foto: Malene Bendix.
 
Der er masser af refleksioner og ideer. Man kunne male eller tegne symmetrier op på asfalt. Landart, hvor små tegninger indefra forstørres op til blivende kunst ude.
 
Spejling 4
Hold 3 holder rede på spejlingerne i tegning.
Foto: Malene Bendix.
 
Tallinjen: For de mindste
Alle tegner en tallinje på deres hånd med en blød farveblyant. Tal fra 1 – 12. De som har lyst tegner tallinjer med kridt. Hver gruppe får to terninger – og vi skiftes til at slå pludsstykker med terningerne og gå stykket på tallinjen: 2 + 3 – gå det i buer. Tiervenner. Osv. De andre kan lave stykket på tallinjen på deres hånd.
 
Brøker
Nu kan Karen kan ikke holde sig i ro mere. Hun fortæller om en ide, en lærer i hendes område har fået, om at børnene skal finde brøker i deres omgivelser – og gætte hinandens. Midt på broen står f.eks. 3/5 dele. Alle kigger sig omkring og ser:
 
Brøk
Her er brøken 3/5.
Foto: Malene Bendix.
 
Find brøken Hvad viser brøken
3/5 Pæl på bro
1/5 Piger på bro
*  
*  
 
Senere går 5 piger over broen - 4 i sorte jakker - 1 i hvid.
 
Lagkagebrøker
Mens vi går til næste post fortæller Fie om at lære brøker med lagkager. Hendes gamle lærer startede altid undervisning om brøker med at eleverne lavede en lagkage – som de så delte i alle former for brøker. Det kunne kombineres med et spejderløb, hvor eleverne finder de forskellige ingredienser til lagkagen.
 
Trafikmatematik
Rødt lys stop. Regn med trafiklys.
Foto: Malene Bendix.
 
 
Trafik og matematik
Lars introducerer ideen om at arbejde med matematik i forbindelse med lyskryds. Trafikken i et lyskryds er kompliceret og kaotisk – og med lyskrydset bruger man matematik til at skabe orden. Eleverne kan måle og beskrive, hvordan planlæggerne styrer trafikken. Hvilke trafikanter er der? Hvor lang tid er der grønt, rødt og gult på forskellige tider af dagen? Hvordan er der tænkt på de bløde trafikanter. Kan man nå over vejen? Osv.
 
Trafik matematik
Kan de gamle damer nå at komme over fodgængerovergangen?
Foto: Malene Bendix.
 
90 graders robotter
Til sidst har Karen en bimseleg mere. Vi finder sammen 3 og 3. De to skal gå lige frem som robotter – den tredje skal styre dem og holde sammen på dem. Hvis han rører den højre skulder på en robot, drejer robotten 90 grader til højre – og går videre. Hvis han rører den højre skulder to gange, drejer robotten 180 grader højre om – og går videre. Det samme med venstre. Der er nok at lave for styrmanden.
 

Netværk og kaffe

Dorte Vind ledede en proces, hvor alle bidrog til et tankekort på en tavle omkring temaet: Hvad er du optaget af:
Værktøjskasse, motivation, inspiration, inklusion, flere klasselærere ud, lære = læse, rummelighed, Hvilken forskel kan udeskole gøre, Hvordan kan man bryde læsekoden i udeskole, indlæring, hjerne og læring, forskning, leg og læring – stod der.
 
Tankekort
 
I grupper diskuterede vi dette.
 
Udbredelse af udeskole
Derpå spurgte Dorte og Malene fra styregruppen og fra Friluftsrådet om hvad deltagerne mener der skal til, for at udeskole virkelig rykker i Danmark. Det kom der mange bud på:
  • Brug ildsjæle til at fortælle den gode historie lokalt på skole, i by, i kommune
  • Arbejd bredere med udeskole som en del af skolens kultur - hele indskolingen f.eks. går i udeskole, teams arbejder sammen om udeskole, fælles kurser for lærerne på skolen / i kommunen. Sparring på tværs af fag og skoler.
  • Mere forskning og dokumentation - hvad virker
  • Få fat i skoleledelsen, så de blåstempler og giver tid til planlægning, udvikling, udearealer, tolærer osv.
  • Presse og medier skal tage sagen op. Brug f.eks. kendte som ambassadører.
  • Forældres ønske om udeskole og opbakning er central - nå dem via mere bred formidling om udeskole
  • Læreruddannelsen skal implementere udeskole som pædagogisk ide og arbejde aktivt sammen
  • Mange flere idematerialer - Skoven i Skolen i syvende potens - for alle fag, alle naturtyper
  • Kommuner
  • Politisk arbejde - bl.a. ind i Undervisnigsministeriet
 
Udbredelse af udeskole i Danmark
Forskellige veje til udbredelse af udeskole i Danmark.
Foto: Malene Bendix.
 
Karen tegnede de forskellige målgrupper op.
 
Målgrupper
Målgrupper man kan arbejde med.
Foto: Malene Bendix.
 

UdeskoleNet som forening ...

Rasmus Østerby har undersøgt mulighederne for at omlægge udeskoleNet til en forening. Rasmus har bl.a. udarbejdet et forslag til vedtægter (Word-fil). Der er fordele og ulemper.
 
Fordele
  • Lettere at søge tilskud som forening, fordi man har vedtægter og struktur
  • Juridisk ansvarlig over for medlemmerne
  • Lettere at synliggøre udeskole
  • Høringsret
Ulemper
  • Græsrodsbevægelsen bliver formaliseret
  • Tungere organisation
  • Nogen er noget..
Hvad skal der til for at blive en forening
  • Navn
  • Vedtægter
  • Bestyrelse
  • Økonomi og bogføring
  • Hjemmeside?
Vi diskuterer frem og tilbage – og er enige om at arbejde videre med ideen om en forening. Vi kan evt. afholde stiftende generalforsamling på næste møde (se nedenfor).
 
Rasmus har lavet forslag til vedtægter. De ligger på skolekom og kommer også som dokument her.
 

Næste møde

Næste møde i UdeskoleNet foregår i Avnø Naturcenter hos naturvejleder Kari Hald den 11. - 12. april 2011. Temaet er science – naturfag i udeskolen. Der er mulighed for at ankomme den 11. april om eftermiddagen – og evt. holde stiftende generalforsamling for en ny udeskoleforening + gå ud med astronomisk forening + overnatte.
 
Tak for en endnu dejlig dag i UdeskoleNet!

Kolofon

Referat og foto: Malene Bendix.

Kommentarer