Ahorn (ær) (Acer pseudoplatanus )

Her kan du læse en masse om ahorn (ær). Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Ahornblad.

Klik på det, du har lyst til at læse om:

Fakta om ahorn

  • Ahorn blev indført fra Tyskland omkring 1760
  • Ahorn er udbredt overalt i Danmark, især i bøgeskov på god jord
  • Ahorn kan blive omkring 30 meter højt
  • Ahorn kan blive 150 år gammel
  • Ahorn er normalt omkring 60 - 100 år, når det bliver fældet
  • Ahorn producerer omkring 12 kubikmeter træ/hektar om året. Det varierer fra 8 til 15 kubikmeter, afhængigt af hvor god jorden er.
  • 2 % af det danske skovareal er dækket af ahorn

Vidste du:

  • at ahorn kan vokse op til to meter om året som ungt træ.
  • at ahorn også bliver kaldt ær. Ær er det gamle danske navn. Ahorn er tysk, men vi bruger det her, fordi det er det mest kendte.
  • at man kan tappe sukker fra ahorn om foråret (se nedenfor)
     

Ahornens biologi

Udseende 
Ahorn kan blive omkring 30 meter høj. Træet har en bred og hvælvet krone. Barken er glat og gråbrun. På ældre træer skaller barken af i store flager.

Sådan ser ahorntræet ud
Træet
Sådan ser ahorntræet ud
 

Blade
Bladene er 5-lappede. De minder lidt om en håndflade med fingrene, som spidser. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blegere. Bladene sidder på lange røde stilke overfor hinanden. Ahorns blade ligner bladene fra løn, men takkerne er ikke så spidse, og de indeholder ikke mælkesaft. Den letteste måde at kende forskel, er at finde et blad fra hvert træ og sammenligne dem.

ahorn_aerens_rynkeplet2_0.JPG

Ahorns blade er 5-lappede, så de ligner en hånd.
De sorte pletter er en svamp, som hedder Ærens rynkeplet. Foto: Malene Bendix.

Blomster
De grønne blomster sidder i lange klaser, som indeholder både han- og hunblomster. De indeholder meget honning, som tiltrækker mange insekter. Blomsterne kommer først frem, efter at bladene er sprunget ud.

Ahorn - blomsterstand

Ahorns blomst

Ahorns blomster er grønne og sidder i klaser.
Tegning: Eva Wulff. Foto: Malene Bendix.
 

Frugter
Ahornens frugter består af to nødder, der sidder tæt sammen (se tegning). Hver nød har en vinge – og tilsammen danner de to nødder en lille propel, der kan svæve langt med vindens hjælp. Du kender dem garanteret godt. De falder af i oktober og november - og kaster du dem op i luften, så snurrer de rundt, mens de falder ned.

Enkelt frugt

Ahorns frugter har vinger, som får dem til at snurre rundt som en propel, når de falder mod jorden. 
Tegning: eva Wulff.

 

Ahorn danner mange frugter. De spredes med vinden, og kan svæve helt op til 100 meter på deres vinger. Det gør, at ahorn let kan så sig selv mange steder, også langt væk fra modertræet.

Ahornens frugter ligner også frugterne fra løn. Du kan kende forskel, ved at se på den vinkel, der er mellem de to vinger på nødderne. På ahorn er vinklen 90 grader. På løn er den næsten 180 grader (se tegning).
 
Du kan lave en ret flot uro af frø fra ahorn og løn.
 
border=0
Frugterne sidder ofte mange sammen i klaser.
Tegning: Eva Wulff.
 

Spirer
Her kan du se, hvordan et ahorn-frø spirer:

ahorn_opvaekst5_10-04-10_0.JPG

ahorn_opvaekst3_10-04-10_0.JPG

ahorn_opvaekst6_10-04-10_0.JPG

ahorn_opvaekst2_10-04-10_0.JPG

Et ahornfrø spirer. Nederst kan du se de små kimplanter med kimblade.
Foto: Malene Bendix.

Skyggetræ
Ahorn er et skyggetræ. Træet kan klare sig uden særlig meget lys. Og det skygger selv så effektivt, at urter og buske og andre træer har svært ved at vokse nedenunder. Ahorns blade danner en bladmosaik. Det betyder, at bladene fordeler sig jævnt mellem hinanden, så hvert blad optager lyset så effektivt som muligt.

 

Ahorn i skovbruget

Voksested 
Ahorn kan spire på næsten al slags jord, men hvis træet skal vokse sig stort og stærkt, skal det helst gro på en god og næringsrig muldjord, som vandet let siver ned igennem. Ahorn kan ikke tåle at stå og soppe.

Produktion
Ahorn vokser hurtigt. Under gode vækstbetingelser kan et ungt træ vokse 1 - 2 meter om året. Ahorn bliver op til 30 meter højt.
Træet bliver fældet, når det er 70 - 100 år gammelt. Ahorn producerer næsten lige så godt træ som bøg. Og lige så meget. Produktionen er 10 kubikmeter, per hektar, om året. Den varierer fra 8-15 kubikmeter afhængig af, hvor god jorden er.

Et livskraftigt træ
Ahorn har let ved at så sig selv med sine små svævende frø. Træet sætter mange frø, og de spirer godt – selv i skyggen af bøg. Enkelte ahorn i en bøgebevoksning kan overtage hele den næste trægeneration, medmindre man gør noget for at få unge bøge til at så sig selv under de gamle.

Men det er også svært at udrydde ahorn ved at skære træerne ned. Hugger man den, skyder den nye skud fra stubben, hvis der kommer rigeligt med sollys ned på jorden. Forsøger man sig med plantegift, bider det ikke på ahorn. Derfor tænker skovfolk sig om, før de indfører ahorn på et nyt område.

Uenighed 
Ahornen har bredt sig i de danske skove de sidste 30 – 40 år. Skovens folk er ikke helt enige, om det er godt eller skidt. Nogen mener, at ahornen er et godt træ og dyrker gerne ahorn. Andre anser den for at være en form for ukrudt, der breder sig og udkonkurrerer bøgen. I dag vokser der ahorn på 2 % af skovarealet i Danmark.

Sandheden er nok, at ahorn er et godt træ, hvis det står på den rigtige jordbund. Og hvis bevoksningerne ikke er for store. Det er også et godt træ, hvis det står blandet mellem andre løvtræarter. Problemet med ahorn er, at det sår sig let alle vegne; også på steder, hvor det ikke vil trives på længere sigt. Derfor har det nogle steder fået et dårligt ry.

Værdifuldt træ 
De sidste år er stemningen vendt til fordel for ahorn. Veddet har vist sig at være værdifuldt og omtrent så godt som bøg. Og så vokser træet hurtigt, og er let at få til at gro på den rigtige jordbund.

Blandingsskov 
De fleste ahorn finder man i bøgeskove, hvor man lader en generation af ahorn vokse op under en generation af bøg. Og når ahornen er blevet stor, kommer der ofte en ny generation af bøg under ahornen. Alt det kan man styre med motorsaven (dvs. ved at skære de træer ned, som man ikke ønsker at bevare).

Ahorn er ideel i blandingsskov med flere arter – i f.eks. naturnær skovdrift, fordi den er så god til at indvandre og vokse.

Kunstig foryngelse med ren ahorn 
Hvis der ikke findes ahorn i forvejen, må man plante. Så sætter man de små træer med 1.5 meters mellemrum. De er som regel gode til at få fat. Hvis der er mange rådyr i skoven, skal man indhegne ahornen, for rådyrene synes knopperne smager godt.

ahorn-knop5-04-2007_0.JPG

Ahorn knopper.
Foto: Malene Bendix.

Ahorn og dets anvendelse

Ved 
Ahorns ved er hvidt til svagt gult. Det er tæt og silkeglinsende med tydelige marvstråler. Det har ingen kerne, men er hårdttungt og stærkt. Veddet har hverken lugt eller smag.

Gode egenskaber

  • Veddet er meget lyst, næsten hvidt og meget lysere end bøg. Der er meget få tegninger (årringe) i veddet. Mange mennesker synes, at den lyse farve er smukt til møbler, og derfor kan ahorntræ af god kvalitet indbringe gode priser.
  • Ved af ahorn arbejder ikke meget. Det er godt, for det betyder, at veddet ikke udvider sig og trækker sig sammen igen, når luftfugtigheden ændres. Derfor kan det bruges både som massivt træ og som finér.
  • Ahornens ved er homogent og let at bearbejde. Det kan også dampbøjes – men så bliver det lyserødt.
  • Ahornens ved er let at imprægnere og farve.

Dårlige egenskaber

  • Veddet er ikke så modstandsdygtigt overfor angreb af svamp og insekter. Det skal tørres hurtigt og holdes fri for jord. Selv tørt træ kan dog blive angrebet af borebiller
  • Ahorn kan have sorte knaster, der er så hårde, at de kan ødelægge værktøjets skær. Man plejer at bore dem ud
  • Brændværdien for ahorn er ikke så høj som for bøg

Anvendelse 
Det lyse ensartede ved kan bruges til mange forskellige ting, f.eks. møbler, gulve, finér og køkkenredskaber. Da ahorn har et ret lille svind, er det især godt til ting der ikke må give sig; f.eks. siderne på skuffer og musik-instrumenter som violiner, klaverer og fagotter. Man bruger også ahorn til skulpturer og træsko.

Maserved
Ahornens ved kan gro som maserved. Så har det smukke tegninger, der minder om øjnene i en påfugls halefjer. Man kalder det fugleøjetræ og bruger det til finér og til indlægning i møbler.

Ahornens historie

Historie 
Mange har ment, at ahorn ikke fandtes vildtvoksende i danske skove for 250 år siden, men at det blev indført som et parktræ i 1760’erne, hvorfra det hurtigt spredte sig til den vilde natur.

Men ved at læse gamle bøger om plantevækst kan man se, at ahornen nævnes mange steder – og at den er vildtvoksende i den sydligste del af landet – det østlige Sønderjylland, Als, Ærø og Sydfyn. Man har fundet mange gamle redskaber lavet af ahorntræ. Netop i disse dele af landet findes også mange stednavne, der starter med ær (det gamle danske navn for ahorn). Det mest kendte er Ærø. I gamle dage brugte man ofte træer, når man skulle give navn til et sted, det gælder også øer; tænk blot på Askø, Æbelø, Egholm, Birkholm osv.

Udbredelse 
Kernelandet for ahorn (dét område hvor den er mest udbredt) er i bjergene i Mellem- og Sydeuropa. Lige fra Sortehavet til Spanien, fra Appeninerne og Balkan til Harzen. Men den findes også i mindre omfang uden for dette område.

Ahornen er blevet plantet mange steder i århundreder, og derfor er det svært at sige præcist, hvad der er dens naturlige udbredelse. Ahornen findes nu vildtvoksende over store dele af Europa.

ahorn_nyeblade1_2008_kunst_0.JPG

Blade af ahorn er ved at springe ud.
Foto: Malene Bendix.
 

Historier om ahorn

Ahornen som barnepige
Der var engang en træl, som fik ordre til at lægge sit nyfødte barn ud i skoven. Hans herre syntes, at der var for mange børn på gården. Trællen kunne ikke nænne at lægge det lille barn ud til den sikre død. Han fik da den idé, at overgive barnet til den store ahorn, der var plantet som skytstræ ved siden af gården. Her lå barnet sikkert mellem grenene, og hver aften sneg trællen sig ud og gav barnet gedemælk.

Tiden gik, og en dag kom trællens herre forbi træet. Han hørte barnet pludre og opdagede det mellem træets grene. Først blev han vred og ville slå barnet ihjel. Men han turde alligevel ikke, da barnet stod under træets beskyttelse, så den lille fik lov til at komme tilbage til sine forældre.

Sukkertapning 
Du kan lave sukker af ahornens saft om foråret. Det kræver at du får tilladelse til at tappe saft af et træ af skovens ejer. Når du har den, skal du gøre følgende i begyndelsen af maj:

  • Du borer et hul ca. en meter oppe på stammen. Hullet skal gå skråt opad og være 7 til 8 centimeter dybt
  • Så stikker du et rør ind. Røret skal være ca. 15 cm langt, og det skal naturligvis passe til hullets størrelse
  • En lille spand hænges under røret. Bind den fast med tov (ikke søm - det ødelægger træet)
  • Når spanden er fyldt med saft, tømmer du den. Du kan eventuelt hænge den op igen, hvis du skal bruge mere end en spand saft
  • Når du er færdig med at tappe, skal du huske at lukke hullet med en træpløk, som er tjæret. Det er meget vigtigt, for at træet ikke skal blive skadet af f.eks. snyltesvampe
  • Saften koges ind, så vandet damper fra, og sukkeret bliver tilbage. Pas på det ikke brænder på.
  • Når sukkersaften er godt tyk, hælder du den til afkøling i klatter på bagepapir
  • Og så spiser du det

I Canada har man en træart, der ligner ahorn meget og kaldes sukkerløn. Mange steder i Canada tapper man saft af
den og laver ahornsirup, som bruges til pandekager. Ahornsirup kan købes mange steder i butikkerne i Canada – og også af og til herhjemme.

Helbredelsen 
I gamle dage troede man, at ahorn kunne helbrede mennesker. Træer der havde et hul i stammen, kunne fjerne sygdomme. Dengang var der mange børn, der led af engelsk syge. Engelsk syge er en sygdom, der skyldes mangel på D- vitamin. Manglen opstår, hvis mennesker ikke får lys nok, og samtidig spiser for dårlig mad. Sådan var der desværre for mange børn, der levede for 200 år siden. Engelsk syge gør knoglerne bløde, så børnene blev hjulbenede og fik fuglebryst.

Børn med engelsk syge skulle kravle nøgne gennem et hul i en ahorn for at blive raske. For at træet skulle kunne fjerne sygdommen helt, bandt forældrene en strimmel af barnets tøj fast til en af træets grene.

Navnet 
Det latinske artsnavn, pseudoplatanus, betyder en falsk platan. Navnet fortæller, at ahorn minder om platantræer med deres 5-lappede blade og bark, som skaller af.

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Sommer

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer