Bånd og snore

Arbejd i naturen med at flette, sno, slentre og slynge historiske bånd og snore - og lær om, hvordan de er blevet brugt.

Tre forskellige teknikker til at slentre, flette og slynge snore

Kort om forløbet

Vi kender alle til flette og sno garn til smukke bånd. Men der findes også flere andre teknikker, der er både sjove og motorisk udfordrende. Her præsenteres tre forskellige:
  • at slentre
  • at slynge
  • piskeflet, som er en ottefletning.
Slentring kendes fra vikingetiden. Slyngning fra oldtiden, blot i andre områder af verden, herhjemme først noget senere. Piskeflet er også en meget gammel teknik.

Bånd og snore kan bruges til armbånd, nøgleringe, rollespilsbælter – eller måske noget helt andet. De er også meget smukke, når de flettes med i pigernes lange hår.
  • Slentre og slynge kan børnene fra 2. klasse. Hvis du har med fingernemme børn at gøre kan de fint fra børnehaveklassen.
  • Piskeflette kan børn og unge fra 5 klasse. Hvis du har med fingernemme børn at gøre, fra 1. klasse.
     

Formål

  • Eleverne bruger omgivelserne om inspirationskilde
  • Eleverne eksperimenterer med materialer og teknikker
  • Eleverne arbejder med farver
  • Eleverne fremstiller genstande fra forskellige historiske perioder.
     

Forberedelse

Piskefletning og slentring kræver ingen særlig forudgående forberedelse. Du skal blot have materialerne til rådighed (se nedenfor) og et dejligt sted at være, ude eller inde, hvor eleverne dels kan hænge arbejdet op og dels kan gøre det fast foran sig.
 
Hvis du tilrettelægger et længere tekstiltema, kan eleverne plantefarve garnet forinden.d over længere tid.
 

Sådan gør du

Slentre

Se her hvordan du slentrer:

Slentret snor
Her en slentret snor.
Foto: Mette Sejr Nicolajsen.

 
Fremgangsmåde:
Du slentrer med dine bare hænder. Du kan slentre med tre, fem eller syv snore. Fremgangsmåden er den samme uanset antallet af snore. Begynd med tre, så eleverne lærere princippet at kende.
  • Mål tre snore op i hver ca. en halv meters længde.
  • Læg dem dobbelt og bind en knude i den ende, hvor enderne er, så der dannes 3 løkker og arbejdet ”lukkes”.
Slentresnore og slyngestik
Læg snore dobbelt, som her. Dog skal snorene være noget længere.
Tegning: Eva Wulff.

 
Slyngestik
Lav endnu en snor på ca. en halv meters længde og gør den fast ved knuden på arbejdet. Et slyngestik er fint. Brug snoren til at gøre arbejdet fast til noget, der står godt fast. Et hegn, en gren, et træ eller noget helt andet.
 
Slyngestik
Slyngestik lagt lige under knuden. Her mangler bare at blive strammet til og fastgøre sejlgarnet til noget, der står godt fast. Foto: Mette Sejr Nicolajsen.
 
Så slentrer vi
Red garnet ud, så der bliver tre løkker. Sæt to løkker på venstre hånds pegefinger og langemand og en på højre hånds langemand. Højre pegefinger skal du bruge til at slentre med.
 
Hold garnet med fingerspidserne fra oven og nedad.

Slentre

Nu begynder arbejdet for alvor:
  • Du tager den frie pegefinger på højre hånd og stikker den fra oven og ned midt i løkken på venstre hånds pegefinger. Pegefinger skal være som en krog. Træk langefingerens løkke op gennem pegefingerens løkke med ”pegefinger-krogen” – husk at slippe løkken på langefingeren.
  • Stram arbejdet til ved at strække armene ude til siden.
  • Nu sidder der to snore på højre hånd - en på pegefingeren og en på langemanden. Og på venstre hånd sidder der én snor tilbage på pegefingeren. Den skal nu flyttes over på langemanden, så pegefingeren kan blive til en krog.
  • Gentag det hele modsat, fra venstre mod højre.
  • Arbejdet afsluttes, når du ikke kan komme længere. Bind en knude. Hvis du vil gøre det rigtig fint, kan du flette et par centimeter, lave et halvstik med en af enderne og sætte en perle på.
At slentre med fem løkker
Du kan også slentre med fem og syv løkker. Ved fem løkker sætter du tre løkker på den ene hånd og to på den anden. Pegefingeren er fortsat altid den frie finger, du arbejder med. Som ovenfor væver du oppefra og ned gennem den første løkke - oppefra og ned gennem den anden løkke - og griber med pegefingeren som en krog om den tredje løkke. Træk denne løkke med gennem de to foregående løkker - så den ender med at sidde på pegefingeren. Flyt de to løkker på den anden hånd over til lange- og ringfinger - og væv den modsatte vej med den frie pegefinger.
 
At slentre med syv løkker
Ved syv løkker sætter du fire løkker på den ene hånd og tre på den anden hånd, husk at holde pegefingeren på hånden med tre løkker. Brug den frie pegefinger til at ”væve” med.
 
At slentre og at slindre er det samme
Der er flere forskellige navne til teknikken. Nogle kalder det at slendre - andre kalder den at slindre. Ordbog over det danske sprog (www.ods.dk), som fortæller, at slendre, slentre, slintre og vel så også slindre er forskellige stavemåder af det samme ord, som betyder: at  bevæge sig usikkert, ustøt, svingende. Når man slentrer eller slindre med garn, bevæger man også hænderne svingende fra side til side.
 

Slynge

Se her hvordan du slynger:

Foto: Mette Sejr Nicolajsen
Her er en slynget snor.
Foto: Mette Sejr Nicolajsen.
 
Slyngning er en slags firefletning, hvor trådene slås sammen diagonalt - to og to - ved hjælp af slyngstokke, hulsten eller sodavandsflasker, som garnet fastgjort til. Eleverne arbejder sammen to og to - og slyngesnoren hænges op - f.eks. i et træ.
 
Børn slynger ved træ
Slyngearbejde kan hænges op i et træ.
Tegning: Eva Wulff.
 
Om slyngestokke - og flasker og sten
Traditionelt bruger man slyngstokke, der ligner håndtene, blot større og tungere. Køb evt. slyngstokkene her i en uldbutik. Du kan også bruge sten med huller i eller halvliters sodavandsflasker af plastik, som har en god krave. Kom omkring en dl vand i flaskerne. De ”rigtige” slyngstokke har den fordel, at man kan vinde meget garn op på dem og på den måde lave meget lange bånd. Det kan man ikke med flasker og sten.
 
Slyngestok
Slyngestok.
Tegning: Eva Wulff.
 
Fremgangsmåde
Find et dejligt sted at være – gerne ude i naturen – hvor eleverne kan fastgøre slyngearbejdet i grene, kroge eller lignende. Del eleverne i par. Hvert arbejdshold skal have fire slyngstokke, hulsten eller flasker. Arbejdet skal hænges op i cirka to meters højde.
 
Børn som slynger - ovenfra
Slyngning set fra oven.
Tegning: Eva Wulff.
  • Eleverne vælger to til fire farver garn og mål det op i lige lange stykker. Garnet skal ligge dobbelt.
  • Hvis eleverne skal slynge med slyngstokke, måles ca. 12 meter op. Vind garnet op, så det ligger dobbelt.
  • Hvis eleverne bruger flasker eller sten måler I ca. fire meter garn op. Læg garnet dobbelt og fastgør det til stenen eller flasken, så arbejdet er ca. to meter langt.
  • Bind en knude, der hvor alle enderne er.
  • Mål et stykke sejlgarn op, der passer til det sted, hvor arbejdet skal hænge, og bind det rundt om en gren, sæt det i en krog el. lign.
  • Hæng arbejdet op i ca. to m. højde, ved at lægge et slyngstik lige under knuden på arbejdet.
  • Red trådene ud.
  • Hver elev får to slyngstokke – en i hver hånd.
  • Eleverne svinger først højre hånds stokke imod hinanden – stille og roligt – og griber den stok, der kommer fra makkeren.
  • Derefter svinges og gribes venstre hånds stokke.
  • Eleverne skal konsekvent svinge stokkene konsekvent ind i mellem trådende på makkeren, eller konsekvent ud af kredsen. Hvis eleverne skifter mellem ”ind imellem trådene” og ”ud af kredsen” vil de få to snoninger, der ikke hænger sammen.
  • Hvis I arbejder med hulsten og flasker afsluttes båndet, når man ikke kan slynge længere. Sten eller flasker klippes af, og der bindes en knude. Hvis I arbejder med slyngstokke, kan arbejdet forlænges ved at flytte slyngstikket ned af båndet og vinde mere garn ud fra stokkende og derefter fortsætte med at slynge. Til sidst må stokkene klippes af, og der bindes en knude.
     

Piskeflet

Se her hvordan I piskefletter:

Piskeflet - en hestepisk
Her er en piskeflettet snor - en hestepisk.
Foto: Mette Sejr Nicolajsen.

 
Eleverne arbejder alene og med de bare hænder. Her foreslår vi at eleverne arbejder med otte tråde, men de kan også flette med flere tråde. Det er lettest med et lige antal.
 
Fremgangsmåde
  • Mål otte stykker garn op i ca. 25 cm længde. Vælge kun to farver.
  • Bind en knude i den ene ende.
  • Lav en løkke, og læg den i et slyngstik lige under knuden.
  • Gør arbejdet fast til en gren, en stolpe eller noget andet, der står godt fast.
Nu er du klar til at piskeflette.
 
Piskeflet trin 2. Foto: Mette Sejr Nicolajsen
 
  • Del trådene i to med fire tråde i en farve i den ene hånd og fire tråde i en anden farve i den anden hånd.
  • Hold garnet fast i hånden, så de fire tråde på hver hånd kan ligge over pegefingeren i en fin række.
Nu begynder flettearbejdet.
  • Del venstre hånds tråde i to med pegefingeren, så der opstår et ”hul”.
  • Læg den yderste tråd fra højre hånd ned i ”hullet”.
Piskeflet trin 2. Foto: Mette Sejr Nicolajsen
 
  • Træk snoren ned og læg den tilbage i højre hånd, nu bare i midten. Stram til.
Piskeflet trin 3. Foto: Mette Sejr Nicolajsen.
 
  • Del højre hånds tråde i to med pegefingeren, så der opstår et hul.
  • Læg den yderste tråd fra venstre hånd ned i ”hullet”, træk den ned og læg den tilbage i venstre hånd, nu bare i midten. Stram til.
 
Afslutning
  • Arbejdet afsluttes, når du ikke kan flette længere. Bind en knude.
  • Hvis du vil gøre det rigtig fint, kan du flette et par cm., lave et halvstik med en af enderne og sætte en perle på.
Vær opmærksom på hele tiden at holde farverne i hver sin hånd. Og husk at holde rede i trådene – alle otte tråde skal ligge sirligt på række på – fire på hver sin hånd.
 
De første omgange er lidt svære, fordi det ikke er så let at holde trådene på række, men så snart I har flettet fire gang med hver side, vil trådene let finde deres plads.
 
Piskefletninger kan også laves med flere tråde, princippet er det samme. Det er lettest med et lige antal tråde.
 

Armbånd af lædersnøre

Piskefletning kan også laves i lædersnøre. Det bliver meget smukt. Find selv frem til, hvor mange snører, I synes er passende. Det afhænger helt af snørens tykkelse.
 
For at kunne afslutte piskefletningen ordentligt, er det nødvendigt at have nogle små ”kraver” med øje og lås, som kan kan lægge over enderne. Se evt. her: http://serie-design.dk/armb%C3%A5nd/
 

Bånd i håret

Flet de fine bånd i håret og bliv så smuk som selveste Freja!
 
Pil med slynget bånd i hår. Foto: Mette Sejr Nicolajsen
Bånd og snore er flotte i håret.
Foto: Mette Sejr Nicolajsen.

 
  • Læg det flettede bånd dobbelt.
  • Del håret, som du plejer, når du skal have håret flettet.
  • Læg båndet øverst i fletningen og lad den ene halvdel af båndet følge den ene af de tre hårtotter, du fletter med, og lad den anden halvdel af båndet følge den anden af de hårtotter, du fletter med.
  • Flet båndets to dele med hele vejen.
  • Til sidst binder du enderne sammen med en knude.
  • Hvis båndet er meget langt, kan den del af båndet hænge løst ned over ryggen.
     

Baggrund 

Bånd og snore fra oldtiden
Der er mange fund af bånd og snore fra Danmarks oldtid. Materialerne er lindebast, uld og læder. Og både flettede, snoede, slentrede og piskeflettede bånd med mindst 4 snore er kendt. I forbindelse med oldtidens dragt og mode er der fundet snore og bånd på forskellige dragtdele, i opsatte frisurer mv. Og Tollundmanden menes at være blevet kvalt med den flettede lædersnøre, der sad omkring hans hals. Langt de fleste bånd er snoede og brikvævede. En enkelt undtagelse er en lædersnøre fra brovst, som er flettet med fire snore med samme teknik, som når man slynger. Det er ud fra det færdige bånd ikke til at se, om der er blevet slynget med stokke eller flettet med fingrene.
 
Selv ret smalle bånd er tit brikvævede. Langt de fleste dragter fra oldtiden er fremstillet på en måde, så der indgår et brikvævet bånd i selve dragtens stof. Brikvævningen er fremstillet i samme arbejdsgang som trenden til det færdige stof. De brikvævede bånd blev på den måde en meget smuk måde at kante stoffer på. Se f.eks. Huldremosekvindens dragt. Kik nærmere på dragten ved at klikke på stofstykket øverst til højre.
 
Endelig er der fundet en hel del frisurer fra oldtiden, hvor fletninger selvfølgelig indgår.
 
Dragter fra stenalderen
Stenalderens dragter kender vi kun til gennem sekundære fund, f.eks. fund af okker i gravene på steder, hvor det tolkes som resterne af okkergarvet skind.
 
Dragter fra broncealderen - og Egtvedpigens dragt
De første hele dragter fra Danmarks oldtid er fra bronzealderen. Egtvedpigens dragt er den mest berømte og et meget fint eksempel at anvende i undervisningen, også når det drejer sig om tekstil.
 
Egtvedpigens dragt er fremstillet ved mange forskellige teknikker: hendes kortærmede bluse er vævet i den enkleste væveteknik, der findes - en lærredsvævning. Snoreskørtet er en lille kunststykke med et brikvævet bånd i livet, afsluttet med kvaster. Fra bæltet falder det snoede skørt. Snorene er samlet igen forneden. Det er blevet foreslået, at Egtved-pigens dragt er en rituel dragt, fordi den ligner dragterne på en hel række af figurer fra samme tid, der viser dansende og akrobatiske optrin. Se Egtvedpigens dragt helt tæt på.
 
Dragter fra jernalderen
I jernalderen forfines væveteknikkerne. Der væves på fire-skaftede væve og vævningen er tit kipper. Stofferne er både stribede og ternede. De brikvævede bånd går igen som en del af væveopsætningen. Der er mange fine fund af jernalderens dragter, både mands- og kvindedragter. I jernalderens begyndelse var ulden ikke farvet, men omhyggeligt sorteret, så der kunne væves striber og tern.
 
Huldremosekvinden er en af jernalderens berømte kvinder. Hun var lagt i en mose og var blevet holdt nede ved hjælp en pilegren. Det har givet anledning til, at man har ment, at folk var bange for, at hun skulle gå igen. Huldremosekvinden bar et ternet skørt, en ternet top og en skindkappe.
 
Senere i jernalderen begyndte man at plantefarve garn og stoffer, og alle farver er i spil lige fra dybe røde farver over smukke blå til skrappe gule.
 
Dragter fra vikingetiden
Vikingetidens dragter kender vi ikke så meget til. Tidligere tiders skikke med at gravlægge folk i høje, som Egtved-pigen, eller at give ofre til guderne ved at lægge folk i mosen, som Tollundmanden, ophørte. Og i almindelige jordfæstegrave er bevaringsforholdene ikke særlig gode for tekstiler. Der er enkelte undtagelser, f.eks. Mammendragten, der er en helt usædvanlig mandsdragt med guldbrokade, silke mm.
 
Ellers kendes vikingetidens dragter fra mange små stumper af stof fra Hedeby, Birka mv., som bidrager med viden om kvaliteter og farver. Vikingetidens dragter kendes også fra smykker, samtidige gengivelser i munkenes optegnelser, på Bayeux-tapetet mv.
 

Forslag til videre arbejde

Karen Hanne Nielsen: ”Kirkes Væv”, om vævehåndværkets historie i oldtiden, bestilles hos Sagnlandet i Lejre.
Margrethe Hald: "Ancient Danish Textiles" from bogs and burials, et hovedværk om oldtidens tekstiler, hvorfra man bla. kan se og læse detaljer om mange af den danske oldtids dragter.
Find masser af viden om og fotos af oldtidens dragter på Nationalmuseets hjemmeside, www.natmus.dk.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Historie, Håndarbejde
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:By og kultur, Åbent land, Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Slentre:

  • Uldgarn i smukke farver. Kvaliteten må ikke være for tynd, og som tommelfingerregel skal garnet være tykkere, jo yngre eleverne er. De mindste kan ikke holde rede i trådene, hvis garnet er for tyndt.

Slynge:

  • Uldgarn af kraftig kvalitet
  • Slyngstokke
  • Sejlgarn eller andet stærkt garn.

Piskeflet:

  • Uldgarn i smukke farver. De fingernemme kan arbejde med alle kvaliteter, men det er en god idé at lægge ud med en rimelig kraftig kvalitet. Begynd med korte bånd på ca. 15 cm. længde.

Tid

  • Slentre: ca. 1 time.
  • Slynge, ca. 2 timer.
  • Piskeflet: ca. 2 timer. Piskeflet kan også være en aktivitet, som eleverne arbejder me

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for håndarbejde bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for håndarbejde bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter og foto: Mette Seir Nicolajsen, cand. comm. med historie, mette@seir.dk

Redaktør: Malene Bendix

Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond. 

Kommentarer