Bævreasp (Populus tremula)

Her kan du læse en masse om bævreasp. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

hybrid-asp, fætteren til bævreasp, set fra neden.

Klik på det, du har lyst til at læse om:

Fakta om bævreasp

Bævreasp har været i Danmark lige siden sidste istid sluttede - dvs. i mere end 11.000 år.
  • Højde: op til 25 – 30 m
  • Tykkelse: ca. ½ m i diameter
  • Alder: op til 100 år
  • Alder for fældning: 50 – 70 år (plantes mest i Sverige)
  • Løvspring: i maj
  • Blomstring: i marts og april
  • Bestøvning: Vind
  • Frøspredning: Vind
  • Lystræ: Slipper meget lys ned til skovbunden
     

Vidste du

  • Har du lagt mærke til at bladene på en bævreasp ryster ved det mindste vindpust? Det er faktisk derfor man siger "at ryste som et æspeløv".
  • At aspetræ bruges til tændstikker - og at der kan komme 370.000 tændstikker ud af en aspe-kævle (dvs. en stamme).
     
tændstikker af asp
Aspetræ er godt til tændstikker.
Foto: Janne Bavnhøj.
 

Bævreaspens biologi

Hvordan ser den ud
Bævreasp kan blive et stort træ, hvis det vokser på jord med god næring (25 meter). Men hvis det vokser på mager jord bliver det ikke særlig højt (8 - 15 meter). Barken er grå og skorpet på gamle træer.
 
Blade
Du kan ofte høre, hvis du nærmer dig en bævreasp. Dens blade rasler nemlig ved det mindste vindpust.
 
Bladene er grønne og runde med runde takker i kanten. De er mellem 3 og 7 cm i diameter.  
 
Hvis du undersøger et blad kan du se, at bladets stilk er lang og helt flad. Den form gør, at bladet let bevæger sig. Det er faktisk en fordel. Bladet skal bruge CO2 til sin fotosyntese - og når det ryster hele tiden, så bevæger det sig hele tiden ind i ny luft - og får let ny CO2. Det har givet navn til ordsproget "at ryste som et æspeløv".
 
Blomst
Bævreasp blomstrer i marts og april - før bladenen springer ud. Blomsterne er bittesmå. De sidder i det man kalder rakler - dvs. lange klaser. Han-blomsterne sidder sammen i han-rakler, som er 5 - 10 cm lange og helt lodne af grå hår. Hunblomsterne sidder sammen i røde hun-rakler som er 4 - 16 cm lange.
 
Det er vinden som bærer støvet fra hanblomsterne over til støvfanget på hunblomsterne, så de kan blive bestøvet.
 
Frugt
Bævreasp´s frugter er lange, glatte kapsler på 10 - 16 cm. Hvis du skiller en kapsel ad, kan du finde en masse bittesmå frø inden i den - frøene har hvide svævehår, som man kalder fnok. Det er vinden der spreder dem. Man har målt at i et kilo frø fra bævreasp er der 8 - 10 millioner frø.
 
Rod
Aspens rod ligger lige under jordoverfladen. Den forgrener sig vidt omkring træet - og sender gerne rodskud - dvs. små nye aspetræer - op ad jorden.  
 
Økologi
Bævreasp er et gammelt træ i Danmark. Derfor er der rigtig mange små og store dyr, svampe, laver og planter som er knyttet til bævreasp. Spætter kan lide at hakke redehuller i det bløde træ.
 
I Sverige har man talt om, at mindst 350 arter af biller og 115 arter af sommerfugle lever på asp.
 
asp_blomst&blad1_2008_0.JPG
Asp - ja hybrid asp er det. Med røde blomster. Blade er lige sprunget ud. Derfor er de brune. Foto: Malene Bendix.
 

Bævreasp i skovbruget

Hvor vokser bævreasp
Bævreasp sår sig selv let, fordi dens millioner af frø spredes langt omkring af vinden. Træet kan vokse overalt i skoven, i krat og på heden. Du kan finde det på magre sandjorde, på lerede jorde, på våde jorde. Hvis træet skal blive stort, skal det vokse på næringsrig, kalkrig jordbund med masser af vand.
 
Bævreasp kræver meget lys. Hvis den først er kommet op i trækronen kan det fint konkurere med andre træer.
 
Ukrudt i Danmark
I dansk skovbrug planter man ikke bævreasp - men ser den som en slags ukrudt, som det er svært at blive af med, fordi bævreasp sætter rodskud. Alligevel kan du finde bævreasp over hele Danmark. Især i skovbryn, hegn, parker og krat - og som en vigtig del af egekrat.
 
I Sverige, Norge, Finland og Baltikum dyrker man bævreasp i skovbruget og bruger træet.
 
asp_hybrid1_21-06-2008_0.JPG
Asp - igen hybrid-asp - vokser meget hurtigt.
Foto: Malene Bendix.
 

Aspetræ og dets anvendelse

Hvordan ser veddet ud
Aspetræ er blødt og let. Det er nærmest hvidt og mat - lidt silkeagtigt. Træet er let at arbejde med fordi det er så blødt og let at kløve. Det er også elastisk og bøjeligt.
 
Aspetræ kan holde mange år hvis det er tørt, men det rådner let, hvis det er i kontakt med jord eller vådt hele tiden.
 
 
flere tændstikker
Tændstikker.
Foto: Janne Bavnhøj.
 
Hvad kan det bruges til
Vi bruger først og fremmest aspetræ til tændstikker. Det lyse og lette træ brænder med en klar og rolig flamme. Ud af en aspekævle (altså en stamme) kan man få 370.000 tændstikker. I Danmark holdt vi op med at lave tændstikker i 1972 - så nu laves de i Sverige.
 
Vi bruger også aspetræ til brænde, spånplader, papir og små ting som spånkurve. Træet er også blevet brugt til redskaber som skulle være lette - f.eks. trug til dej. I Finland bruger man aspetræ til at bygge saunabænke af - fordi træet er lyst og blødt - og ikke har splinter.
 
Brændværdi
Da aspetræ er let træ har det en lille brændværdi - dvs. der skal meget aspetræ til at varme en liter vand op - i forhold til f.eks. bøg.
 

Bævreasps historie

Historie i Danmark
Da isen trak sig tilbage efter sidste istid for 11.000 år siden, var bævreaspen et af de første træer som indvandrede. Det har været her lige siden.
 
Udbredelse i Danmark
Bævreasp findes overalt i Danmark.
 
Udbredelse i Verden
Du kan støde på bævreasp overalt i Europa og Asien.
 

Historier om bævreasp

Tordenskjold og tændstikkerne
Udenpå vores tændstikæsker sidder Tordenskjold. Men hvorfor gør han egentlig det? I Danmark har vi altid lavet tændstikker - og det har de også gjort i Sverige. I 1880érne gik det dårligt med at sælge de danske tændstikker - svenskernes salg gik meget bedre. Derfor spurgte danskerne sig selv "Hvem er altid i stand til at slå svenskerne?". Og svaret var "Tordenskjold!". Derfor satte man Tordenskjold udenpå tændstikæskerne - og så gik det meget bedre med at sælge tændstikker.
 
I 1972 overtog svenskerne de danske tændstikker.
 
Tordenskjold
Tordenskjold - den norske søhelt (1690 - 1720) (fra dengang Danmark og Norge var ét land), som pryder de danske tændstikker. Foto: Janne Bavnhøj.

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Åbent land

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer