Børn & udeliv

En undersøgelse af naturens indvirkning på børnehavebørns udvikling.

Udeskolepige fra Hammerum skole.

Beskrivelse

Hvilken indvirkning har naturen på børns udvikling?
 
Det afdækker Bent Vigsø og Vita Nielsen fra Seminariet i Esbjerg i en undersøgelse, der sammenligner to børnehavegrupper fra børnehaven Tusindfryd i Grindsted. Den ene børnegruppe befinder sig i en traditionel institution med almindelig legeplads - den anden vandrer hver dag ud i et stort åbent naturområde.
 
Forskningsprojektet sammenligner gennem 10 måneder udvalgte fokusområder: balancefunktion, øje-håndkoordination, opmærksomhed, påhitsomhed samt sygdomsfrekvens og -type - og resultaterne præsenteres i bogen.
 

Konklusioner

Bent Vigsø skriver selv om resultaterne:
"Konklusionen er tydelig (og undersøgelsen er delvis en krydsvalidering af den svenske undersøgelse "Ute på dagis" af P. Grahn m.fl.). Udegruppen er bedre end indegruppen på alle områder. Med hensyn til opmærksomhed og påhitsomhed (som vi har defineret) er udebørnene signifikant bedre end indebørnene. Også på det motoriske område viser udebørnene, at de på flere af testøvelserne er signifikant bedre end indebørnene. Med hensyn til sygdomsfrekvens er der kun en lille forskel grupperne imellem, men ser vi på de børn som ikke har været syge overhovedet eller blot en enkelt dag, ja så viser udegruppen signifikant mere raskhed".
 
Børn & Udeliv er første danske grundbog på sit område. Den dokumenterer og diskuterer mulighederne for at styrke børns læringspotentiale gennem systematisk adgang til fysisk aktivitet i naturomgivelser. Bogen indeholder øvelser og observationsfelter, som indfanger kompetencer i forhold til motorik, opmærksomhed og påhitsomhed. Lærer- og pædagoguddannelserne får med bogen et reskab til at inddrage "krop og bevægelse, naturen og naturfænomener" og give børn "rum til .... fysisk udfoldelse", som er bekendtgørelseskrav til punkter i den pædagogiske læreplan.

Projektet er gennemført ved CVU Vest i perioden 2001-2005 af seminarielektor Bent Vigsø og seminarielektor, cand.scient. Vita Nielsen. Forskningstilknyttet ved bl.a. professor Mogens Hansen, DPU. Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til forfatterne på CVU Vest, tlf. 76147100.

Hvem, hvad, hvor

Klasse:Lærere

Kolofon

Titel:
Børn & Udeliv

Forfattere:
Bent Vigsø og Vita Nielsen, , seminarielektorer ved Esbjerg Seminarium,  CVU Vest

Udgivelse:
CVU Vest Press, 1. udgave, 2006

ISBN:
87-989785-8-6

Pris ved udgivelse
165,00

Opstilling i folkebibliotekerne:
37.24

Kommentarer