Bier – året rundt

Besøg en bigård en eller flere gange. Lær om bier, bestøvning, biavl - og honning.

Bier - året rundt.

Bi-ideer til et år

I forløbet her finder du en lang række ideer til aktiviteter og kopiark om biernes liv, bestøvning, biavl, honning og meget andet. Der er ideer til ude-undervisning i alle fire årstider.
 
I forløbet kan du også se, hvordan du finder en biavler at samarbejde med. Hvis du ikke ved så meget om bier, så læs først artiklen om Bier og Biavl i Leksikon. Tag det du kan bruge, og sæt dit eget forløb sammen. Du kan finde en samlet oversigt over materialet under dette bistade:
 
Bistade. Tegning: Eva Wulff.
  
 
Kategori
Titel og link
Undervisningsforløb
Bier - året rundt (det her)
Kopiark til forløb
Find 12 kopiark i højre side.
Leksikon
Biavl
Aktiviteter
Lys af bivoks
Bier og blomster
SkovMad
Biavlere
Få kontakt til biavlere i jeres område via biavlerforeningerne på www.biavl.dk
Her kan du også finde et bispil. 
Andre bimaterialer
Danmarks Biavlerforening har tre gode foldere om bier og biavl, som kan rekvireres gratis fra deres kontor: "Bi lidt - lidt om bier", "At studere bier og blomster i stereolup" og "Observationsstadet i undervisningen". Se www.biavl.dk.
 
 
Udeklasse fra Rønde skole på besøg hos Knud
Knud Biavler viser 4. klassen fra Rønde skole bier på en tavle.
Foto: HP Stenbæk. 

Forberedelse

Undervisningsforløbet bygger på mine egne erfaringer, dels som lærer på mellemtrinnet, men også som biavler. Hvis I skal lave et forløb, er det vigtigt i god tid at have kontakt til den lokale biavlerforening, der vil kunne henvise til en biavler, som kan samarbejde med skolen. Forløbet her er udviklet i samarbejde med Danmarks Biavlerforening - og I kan få kontakt med biavlerforeninger over hele landet via foreningens hjemmeside, hvor I kan finde dem på en Liste over lokale biavlerforeninger på www.biavl.dk.
 
 
Nyslynget honning
Smag på nyslynget honning. Umm.
Foto: HP Stenbæk.

Stik og sikkerhed

Under normale omstændigheder stikker bier ikke. Mange erfarne biavlere bruger ikke slør og handsker, men børnene bør gøre det for en sikkerheds skyld. Specielt under fratagelse af honningtavler, kan bierne forståeligt nok blive lidt sure. Biavlerforeningen kan skaffe klassesæt af dragter med slør, og handskerne kan være almindelige vinterhandsker eller kraftige arbejdshandsker. 
 
Skulle det ske at en elev bliver stukket, skal brodden fjernes helt så hurtigt som muligt. Brug en ”insektbidssuger” med skraber, eller skrab brodden af med en kniv. Smør med løgsaft bagefter.
 
 
Bihat med slør
 
PICT2301_0.JPG
Børn skal have bidragt og slør på, når de arbejder med bier.
Tegning: Eva Wulff.

Sådan gør du

Oversigt
Her får du ideer til ude-undervisning hos en biavler året rundt. Vi har delt det op i årstider. Til nogle aktiviteter er der knyttet kopiark eller aktiviteter. Vælg det du kan bruge. Her er først en oversigt over biavlerens arbejde - året rundt. Du kan også finde den som kopiark i højre margin.
 
Biavl året rundt
Biavlerens arbejde - året rundt. Find som kopiark.
Tegning: Eva Wulff.
 

Forår 

Kulminationen på samarbejdet med biavleren er selvfølgelig at være med til at slynge honning og smage den nyslyngede honning. Men I kan sagtens være med til flere aktiviteter både før og efter. Den første slyngning finder typisk sted omkring 5. juni. Der er dog ingen faste regler, da alt afhænger af vejret.
 

1) Hvad er der på tavlerne?

Forårsbesøg
I det tidlige forår kigger jeg kun meget lidt til mine bier, da de har nok at gøre med at holde varmen i bihuset. Men når temperaturen er 10-12 grader kan I lave første besøg. Måske vil biavleren gerne vente til det er lidt lunere, for så kan man arbejde lidt langsommere. Når biavleren er klar, tager I på besøg.
 
Biavleren kan vise jer bistadet og forklare jer, hvordan bierne bor og lever.
 
Først kan biavleren forsigtigt tage nogle tavler op og få eleverne til at hjælpe med at se efter:
  • Dronning
  • Foder
  • Pollen
  • Æg og larver (hvis der er yngel er der jo også en dronning)
Nogle gange er det nødvendigt at fordre bierne, hvis de har spist deres lager og der ikke rigtigt er nogle blomster endnu.
 
En arbejderbi har rigtig mange opgaver i løbet af sit korte sommerliv. I kan bruge kopiark 10 til at tale om arbejderbiens liv.
En arbejderbi´s liv
 
Her kan du se alle de opgaver en arbejderbi har i løbet af sit liv. Se kopiark 10.
Tegning: Eva Wulff.
 


2) Se på en bi 

Få nogle døde bier med hjem til skolen og undersøg dem tæt på i stereolup.
 
Eleverne kan bruge kopiark 1, når de kigger på bier.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • Biens udseende
  • Biens brod, giftkirtel og gift
  • Forskelle mellem bier og gedehamse.
 
En bi tæt på
 
Studer en bi - helt tæt på.
Tegning: Eva Wulff. 
 

3) Henter bierne pollen?

Mange planter sætter blomster, som bliver bestøvet af bier. Blomsterne har kronblade med smukke farver og mønstre – og så har de sød nektar som bierne elsker. Bierne suger nektar op med deres mund. Den er formet som et sugerør med to rør indeni hinanden, som kan forskydes som antennen på en transistorradio. På den måde kan bierne nå ned til nektar i forskellige blomster. Der er dog også blomster, som bierne ikke kan nå ned i. Rødkløver er et eksempel. Den bliver bestøvet af sommerfugle og humlebier.  
 
 En blomst
 
Nektaren findes nede i bunden af blomsten, mellem kronblade og støvblade. Når en bi kravler ind i en blomst, for at hente nektar, drysser der blomsterstøv på biens ryg. Blomsterstøvet kaldes også for pollen. I hvert støvkorn er en sædcelle. Blomsterstøvet sætter sig fast i biens hår – og flyver med bien over til den næste blomst. Her sætter noget af støvet sig fast på det hunlige støvfang. Det vokser det ned gennem griflen og ind i frugt-knuden. Her bliver de små frøanlæg befrugtet, så de kan udvikle sig til frø. Man siger at bierne bestøver blomsterne.
 
Hanlige og hunlige dele af en blomst
 
De hunlige og hanlige dele af en blomst.
Tegning: Eva Wulff.
 
Eleverne kan selv prøve at suge nektar af blomster. Døvnælde er let at suge nektar fra. Pil en lille hvid blomst af og sug i den smalle ende. Prøv også med syrener, kløver o.a. blomster.
 
Eleverne kan sætte sig to og to tæt på et bistade (ikke lige foran). De kan undersøge om bierne har pollen med hjem. Blomsternes pollen sætter sig fast i biernes hår – og bierne kan rede sig med deres ben og samle pollen som ”bukser” på deres bagben. Bukserne har pollens farve. De kan være gule, hvide, røde, orange - og blå.
  • Kan eleverne se bier med "bukser"?
  • Kan de finde ud af, hvor bierne henter pollen? (Det kan f.eks. være hos pil eller hassel).
I kan bruge kopiark 6 til at arbejde med bier og bestøvning.
 
Kig på larver og varroa-mider i stereolup
 
Undersøg bier og varroa-mider i stereolup.
Tegning: Eva Wulff.

 

4) Biernes udvikling - og varroa-miden

Biernes farligste fjende er en lille mide, varroa-miden. Det er en snylter, der formerer sig kraftigt, og som kan udrydde en bifamilie, hvis den ikke bliver bekæmpet.
 
Varroa-mider
 Varroamider. Foto: Danmarks Biavlerforening. 
 
Meget tidligt på foråret sætter biavleren nogle specielle rammer, uden voks på, ned i stadet. Her bygger bierne celler specielt til droner og de tiltrækker varroamiderne. Ca. hver 10. dag skærer biavleren cellerne med droneyngel ud og smider dem væk. På den måde kan varroamiderne bekæmpes i foråret.
 
I kan få lov til at få dronecellerne til undersøgelse under stereolup. Her kan både være æg, larver, pupper og fuldvoksne droner der lige er ved at kravle ud. I kan se varroa-miderne med det blotte øje, men det er bedst med stereolup. Larver og pupper set tæt på vækker som regel begejstring blandet med rædsel!
 
Eleverne kan bruge kopiark 2 (Biernes udvikling) og kopiark 3 (Kig på varroa-mider), når de kigger på bier.

I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • Varroamider
  • Udvikling af bi fra æg til voksen.
  • Bisamfundet: Dronning, droner, arbejdere


5) Biavlerens udstyr og arbejde året rundt

Når I besøger biavleren kan I få ham til at vise det udstyr han bruger. Eleverne kan prøve de forskellige redskaber og fx prøve at få ild i røgpusteren.
 
Eleverne kan bruge kopiark 4, Biavlerens redskaber og kopiark 11, Biavlerens arbejde året rundt.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • Biavlerens udstyr.
  • Hvorfor bruger biavleren røg?
 
 
Biavlerens udstyr
 
Biavlerens udstyr.
Tegning: Eva Wulff.


6) Dronningeceller

Lidt senere på sæsonen, gerne i maj, kan I besøge biavleren igen. Her er der, udover det eleverne så sidst, mulighed for at se dronningeceller. Dem fjerner biavleren for at undgå sværmning. Få ham til at gemme et par stykker, hvis I ikke er så heldige at se en ved gennemsynet af tavlerne.
 
I kan bruge kopiark 5, Bidronningen, til at undersøge og arbejde med bidronningens liv.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • bidronningen og hendes udvikling.
 
Bidronning
 Bidronning midt mellem arbejderbier.
Foto: Danmarks Biavlerforening.
 
 

7) Træk (bierne samler nektar)

På en solrig dag vil eleverne kunne iagttage flyveaktiviteten ved stadeåbningen. Prøv at lege detektiver og find ud af hvilken vej bierne flyver, for at finde nektar. Lav detektivovervågning af blomster (fx mælkebøtter), rapsmarker, frugttræer i nærheden af bistaderne. Få evt. lov af en landmand eller frugtavler til et besøg - og hør om biernes værdi som bestøvere.
 
I kan bruge kopiark 6 - Bier og bestøvning og kopiark 12 - Bier, bestøvning og naturens kredsløb.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • Bier og bestøvning
  • Hvor meget er biernes bestøvning værd for samfundet?
 
 
Bi samler nektar
 
Gule pollenbukser
 En arbejderbi samler pollen i en anemone.
Se de gule pollenbukser på bagbenet.
Foto: Malene Bendix.

8) Biernes sprog

Når arbejderbierne har fundet et godt sted med meget nektar, opfører de forskellige danse for de andre bier i stadet for at fortælle, hvor det er godt at flyve hen. Vis eleverne biernes dans og hvad den fortæller. I kan lege en leg, hvor I prøver dansen af selv. En elev gemmer en lille ting – og prøver selv at vise de andre hvor den er, med en bidans.
 
I kan bruge kopiark 7, Biernes dans.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • biernes sprog.
     
 
Biernes dans
Bierne viser med en dans, hvor der er blomster med nektar.
Tegning: Eva Wulff.

 

9) Sværmning

Det er ikke sikkert I oplever bisværme, men indsaml historier fra biavleren (og biavlerforeningen), forældre, bedsteforældre der har oplevet bisværme. Det er gode historier! Se også beretninger på internettet om ”biskæg”, hvor modige mennesker lader en bisværm sætte sig på kroppen.
 
I kan bruge kopiark 8 - Når bierne sværmer - til at arbejde med bier og sværmning.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • Hvordan og hvorfor laver bierne en dronning?
  • Hvorfor sværmer bierne?
  • Hvad er nektar?
  • Hvad er honning?
  • Youtube: bee beard, se også Guiness rekordbog)
 
Bier der sværmer

Når bierne sværmer, skynder biavleren sig ud for at fange dem i en halmkube.
Tegning: Eva Wulff.

 

Sommer

10) Slyngning af honning

Lav i god tid en aftale med biavleren om, at I kan være med til at slynge nogle tavler med honning. Tidspunktet afhænger af mange faktorer, såsom hvordan vejret har været, dvs. hvor meget nektar bierne har samlet, og honningtavlernes tilstand. Det bedste er selvfølgelig at se, når biavleren fjerner honningtavlerne fra stadet, men I kan også aftale, at han har taget nogle fyldte tavler ind i slyngerummet når I kommer.
 
Skrab bivoks af tavlerne
 Eleverne kan hjælpe med at skrabe bivoks af honningtavlerne.
Foto: HP Stenbæk.
 
Honningtavlerne er helt eller delvist belagt med voks som skal ”skrælles” af. Det kan eleverne hjælpe med. Med en finger kan de smage på honningen fra de forskellige celler. Måske stammer den fra forskellige blomster. Kan de smage forskel?
  • Honning fra mælkebøtter er lys og smager mildt.
  • Honning fra raps er lys og smager mere krydret.
  • Honning fra kirsebærtræer smager lidt af kirsebær.
Eleverne kan også fint smage på honning og bivoks. Bivoksen er sund og kan tygges til oldtidstyggegummi.
 
Slyng honning
Derefter skal tavlerne i en slynge, der enten er elektrisk eller hånddrevet. Her bliver honning og voks slynget ud af tavlerne.
 
Honningslynge
 Tavlerne sættes ned i honningslyngen, som drejer hurtigt rundt.
Foto: HP Stenbæk.
 
Si honning
Honningen bliver så siet, inden den kommer på spande, hvor den skal stå indtil den kan tappes.
 
Klassen kan hjælpe biavleren med det hele. Husk at smage på den nyslyngede honning. Uhm! Den smager godt med f.eks. jordbær og på et stykke brød.
 
I kan bruge kopiark 9 - Vi slynger honning.
 
Nyslynget honning med jordbær 
Nyslynget honning med jordbær og knækbræd. Umm.
Foto: HP Stenbæk.
  
Rør honning
Efter nogle dage bliver honningen mere tykflydende, den krystalliserer. Hastigheden afhænger af forholdet mellem frugtsukker og druesukker - og af temperaturen. Den bedste temperatur for krystallernes dannelse er 14 grader. Rapshonning krystalliserer hurtigt og lynghonning langsomt. Biavleren rører regelmæssigt i honningen for at undgå store krystaller, dvs. han gør honningen mere smørbar. Spørg om I må få lov til at se, når biavleren rører i honningen.
 
I kan også røre: Køb en lille bøtte flydende honning med hjem til at have på skolen. Eleverne kan så skiftes til at røre i honningen, fx et par gange om dagen.
  • Hvad er sukkerkrystaller?
  • Se på sukkerkrystaller i stereolup.
Honningtavle i udeskolen
I kan også tage et par honningtavler med i udeskolen. På den måde kan I få helt frisk honning til madlavning eller direkte på fx fladbrød bagt på bål. Skrab først voksen af med en kniv og skrab derefter honningen ned i en si. Smag med fingre på honningen fra de forskellige celler - og smag på honning og bivoks sammen til tyggegummi. Det er både sundt og godt.

4. b på Rønde skole laver primitiv mad med honning fra bitavle
 HP Stenbæk og 4. b med honningtavle i udeskolen.
 

 

Fodring
Når biavleren har hentet årets sidste honning fra staderne skal bierne fodres, så de har noget andet at leve af. Der findes flere forskellige slags foder. De fleste bruger almindelig sukker blandet med vand. Andre bruger færdigblandet foder, som minder om sirup. Få lov til at se fodringen.
 
Hvor hurtigt kan en bifamilie spise 5 kg sukker blandet op i vand? 
 
Honning tappes på glas
 Eleverne kan hjælpe med at tappe honning på glas.
Foto: HP Stenbæk.
 

11) Varroamidebehandling

 Efter honninghøsten skal bierne behandles med fx myresyre for at slå varroamiderne ihjel. Gennem sæsonen har biavleren kunnet se miderne i dronetavlerne (se afsnit) eller tælle nedfaldne mider i en bakke under stadet.
 
Efter en syrebehandling falder mange mider ned og her får biavleren godt overblik over hvor hårdt angrebet familien er.
 
Opgave
Eleverne kan tegne bistaderne på et stykke papir – og tælle varroa-miderne fra hvert bistade. Er der nogle som er hårdere angrebet end andre?
 
Drikkende bi
 En bi drikker vand i et vandhul - fra andemad.
Foto: Jan Sæther.
 

12) Honning i maden

Sidst på sommeren er der mange muligheder for at bruge honning i udeskolens madlavning eller i salver mm.
 
Find opskrifter i SkovMad:

 

Vinter

13) Vinterarbejdet

Hvis I kommer forbi bigården på en vintertur, er det et besøg værd, selvom biavleren holder pause med selve arbejdet med bierne. Der skal sættes nye voksplader i tavlerne og materiellet skal renses og repareres. Der skal sættes mærkater på den honning der ikke er solgt endnu og nogle biavlere laver selv ”biprodukter” af honning, voks og propolis. Det kan fx være honningkager, sæbe, salver, snaps, mjød og vokslys. Nogle af disse biprodukter kan I selv lave.
 
Biavler Bendt Christensen tilser sine bier
 Biavler Bendt Christensen tilser sine bier i det tidlige forår.
Foto: Malene Bendix.
 

14) Lyt til et bistade

I modsætning til fx gedehamse, hvor det kun er dronningen der overvintrer, er der en hel bisværm omkring honningbiens dronning. Det store spørgsmål for biavleren er selvfølgelig om familien overlever vinteren. Bierne kan dø af sygdom eller sult. Derfor er det spændende at lytte til stadet for at konstatere om der er liv. Brug evt. et stetoskop.
 
I Leksikon kan du finde en artikel om bier og biavl. Læs her om:
  • biernes liv om vinteren. 
 

15) Find døde bier

Nogle gange i løbet af vinteren flyver nogle bier ud for at undersøge, om der er noget pollen at finde, eller måske for at ”gå på toilettet”. Hvis det er for koldt dør de simpelthen. Efter snevejr er nogle måske lokket ud af det klare lys, og de dør i sneen.
 
 

16) Vokslys

 Det er nærliggende at runde forløbet om bier af med at triller, dypper eller støber vokslys til vinterens højtider: jul, hellig trekonger og kyndelmisse. Aktiviteten kan indgå i juleværksteder eller lignende, men kan også sættes i sammenhæng med et større emne om traditioner/kristendom.
Aktivitet: Lav lys af bivoks.
 
Bivoks og vokslys
 Af bivoks kan I lave vokslys og sæbe.
Foto: HP Stenbæk.

Baggrund

Natur-teknik
Materialet "Bier - året rundt" giver klassen mulighed for at arbejde med bier, bestøvning, samarbejde mellem natur og menneske, parasitter og meget andet ved at bier og biavlers arbejde med en række ekskursioner til bigården i løbet af en bisæson. Det er oplagt at bruge materialet i natur-teknik.
 
Historie
Forløbet om biavl kan udvides med et emne om biavlens historie. Det kan f.eks. dokumenteres vha. hulemalerier, at mennesket har taget honning fra bier siden stenalderen. Eleverne kan lave en opgave om menneskers biavl gennem tiderne – eller de forskellige typer bistader gennem tiden.
 
Dansk
Udeskolearbejdet med bier kan indebære mange danskaktiviteter:
  • Faglig læsning
 Skriv om oplevelserne hos biavleren. Skriftligt arbejde kan være i form af:
  • rapporter
  • projektopgaver
  • avisartikler
  • webaviser til skolens hjemmeside
  • logbog der skrives efter hvert besøg
 
Røgpuster
 
Når man puster røg på bierne, tror bierne der er skovbrand. De fylder sig med honning og gør klar til flugt - og så kan de ikke stikke. Tegning: Eva Wulff.
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi, Dansk
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Til aktiviteterne har jeg både brugt mit eget biavlsudstyr og haft samarbejde med en lokal biavler, der bor i gå-afstand fra skolen.
  • Biavlerforeningen kan skaffe et klassesæt bidragter, der er obligatorisk ved besøgene. Også selv om en del erfarne biavlere ikke bruger dragter eller slør.
  • På skolen skal I gerne have adgang til stereolupper, men almindelige over-underlupper kan også bruges. Under besøget hos biavleren er det også en god ide at medbringe lupper.
  • Hvad I skal bruge til de enkelte aktiviteter er anført løseligt under hver aktivitet.

Tid

Et enkelt besøg hos biavleren tager et par lektioner. Ud over det, skal du beregne tid til introduktion før besøget og bearbejdning af besøget.

Undervisningsmål

Et undervisningsforløb om bier giver store muligheder for en spændende unde...
Et undervisningsforløb om bier giver store muligheder for en spændende undervisning med engagerede elever. Biernes liv og samfund rummer en masse fantastiske natur- og kulturhistorier. Fagligt kan I komme omkring rigtig mange af målene for natur-teknik på mellemtrinnet, men har I lyst, kan emnet udbredes til et større tværfagligt forløb med inddragelse af bl.a. dansk og hjemkundskab.
 
Fælles Mål for Natur/teknik - Slutmål efter 6. klassetrin
 
Den nære omverden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 
  • beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende og det ikke levende 
  • beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne 
  • gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne  
Den fjerne omverden
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:  
  • redegøre for dyr, planter og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på Jorden  
Menneskets samspil med naturen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 
  • færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld  måde 
  • kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil 
  • kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker 
  • kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker 
  • vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. 
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 
  • formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske og teoretiske undersøgelser 
  • planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter 
  • vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper 
  • ordne og vurdere data 
  • konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview både på skolens område og uden for dette 
  • formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder 
  • formidle fagligt stof, modeller og teorier med relevant fagsprog 
  • forholde sig kritisk til informationer på nettet 
 

Kolofon

Forfattere: HP Stenbæk, biavler og udeskolelærer ved Rønde Skole og Malene Bendix.
Konsulent: Bendt Christensen, biavler og naturvejleder, Naturskolen Svenstrup.
Tegner: Eva Wulff.
Redaktør: Malene Bendix.
 
Materialet om bier er udviklet i samarbejde mellem Danmarks Biavlerforening og Skoven i Skolen - og støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer