Blåbærsyltetøj med hindbær

Lav den svenske dronnings syltetøj.

Her kan du se blåbærbuske. De er små, med grønne stængler. Foto: Malene Bendix.

Kort om blåbær

Oppe i Sverige er der masser af blåbær. De vokser på små dværgbuske i de store svenske granskove. Her i Danmark kan vi være heldige at finde blåbær i skove og plantager på fugtig, mager, sur jordbund - og på heder.
 
Her er en opskrift på blåbærsyltetøj, som er så god, at den kaldes "Svensk dronningesyltetøj".  Så du kan godt begynde at glæde dig.
 

Sådan gør du

Pluk og pluk og pluk blåbær og hindbær. Der skal en del til. Hvis du ikke lige kan finde begge dele på samme tid, kan du fryse bærrene ned, til du er klar.
 
Skyl blåbær for sig og hindbær for sig.
  • Hæld vand og blåbær i en tykbundet gryde - og varm det op til blåbærrene brister
  • Kog i 5 minutter.
  • Hæld hindbær og sukker i og rør, mens det hele bringes i kog.
  • Bland melatin og 2 skeer sukker - og drys det i syltetøjet.
  • Kog i 2 minutter.
  • Skum syltetøjet.
Fyld dit svenske dronningesyltetøj på skyllede, skoldede glas, mens det er kogende - og skru låg på. 
 
Blå mund
Hvis du kigger på saften fra et frisk blåbær, er den rød-lilla. Men hvis du putter et blåbær i munden og tygger det, bliver saften mørkeblå. Saften bliver neutraliseret, når den kommer i forbindelse med spyttet i munden - og så får den en kraftig blå farve. Og du får blå mund.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Sommer

Grej

  • 1 kilo blåbær
  • 1 kilo hindbær
  • 1 kilo sukker
  • 1 dl vand
  • 3 tsk rød melatin til at jævne med
Skål til at plukke blåbær og hindbær i, gryde, litermål og ske.

Tid

Kogetid 5 - 10 minutter.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Kommentarer