Blomster og bestøvning

Her kan du læse om, hvad en blomst er, og hvordan blomsterne bliver bestøvet.

Se gule støvdragere - og små støvfang i midten af blomsten.
Klik på det du vil læse mere om:

Hvorfor er der blomster?

Blomster
De fleste blomsterplanter sætter blomster. De bruger dem, når de skal formere sig og blive til flere. Blomsterne er faktisk planternes kønsorganer. De gør at æg og sædceller fra to planter kan smelte sammen til et nyt individ med nye egenskaber.
 

Blomsten

Opbygning
Blomster kan have mange former og farver, men hvis du ser nærmere efter, er de fleste blomster bygget op på nogenlunde samme måde: et skud med specielle blade der sidder i kranse på en blomsterbund.
 
Her kan du se en skitse af en blomst.
 
 
Her er en skitse af en blomst. Den viser hvordan de hanlige og hunlige dele af en blomst kan se ud. Tegning: Eva Wulff.
 
Støvblade
Støvbladene er blomstens hanlige dele. De består af en støvtråd med en støvknap for oven (se tegning). Støvbladene laver blomsterstøv (pollen) som er en slags sædceller.
 
Frugtanlæg
I midten af blomsten sidder frugtanlægget. Det er blomstens hunlige del. Det består af en frugtknude med små frøanlæg i (se tegning). For oven sidder støvfanget. Støvfanget fanger de bittesmå pollen fra hanblomsten. Når et pollenkorn er fanget spirer det og vokser ned i maven af frugtanlæget - her befrugter det et af de små frøanlæg. Bum. Så er en lille ny plante skabt.  
 
Kronblade
Kronbladene kan sidde i randen af blomsten. De kan have flotte farver, for at tiltrække insekter.
 
Bægerblade
Yderst sidder bægerbladene. De er tit grønne og gemmer sig nedenunder kronbladene, når blomsten er foldet ud. Det er dem der beskytter blomsterknoppen.
 
Blomster som kendetegn
Antallet af kronblade, bægerblade, støvblade og frugtanlæg er forskelligt alt efter hvilken plante-art du kigger på. Hvis du vil lære at kende planterne fra hinanden, er blomsterne derfor gode at kigge på. Planter der tilhører den samme plante-familie, har også tit blomster, der ligner hinanden. 
 
Kig i en blomst - og se om du kan finde de forskellige dele. Det er meget let at se i en tulipan.
 
tulipan_stoevdr1_1.JPG
Hvor mange støvdragere har tulipanen? Og hvor mange støvfang?
Foto: Malene Bendix.  

Blomstens køn

En blomst kan være:

  • Tvekønnet – så har blomsten både støvblade og frugtanlæg.
  • Enkønnet – så har blomsten enten kun støvblade og kaldes en hanblomst, eller også har den kun frugtanlæg og kaldes en hunblomst. 

En plante kan have flere slags blomster og kaldes:

  • Enbo: hvis planten bærer både han- og hunblomster.
  • Tvebo: hvis planten bærer enten hanblomster eller hunblomster.
  • Flerbo: hvis planten bærer tvekønsblomster og han- eller hunblomster. 
Det er vigtigt for planterne at blande deres arve-anlæg med andre planter, så deres gener kan føres videre i nye individer, der har nye muligheder for at tilpasse sig ændringer i miljøet. Blomsterne giver planterne denne mulighed for at blande gener. Derfor kan det virke ulogisk at de fleste blomster har både hunlige og hanlige dele i samme blomst. For at undgå at bestøve sig selv, modner disse dele ofte på forskellige tidspunkter.
 
Lindeblomster
Lindeblomster. Se de mange hanlige støvblade omkring blomsten og det hunlige støvfang i midten. Foto: Janne Bavnhøj.

Bestøvning

Hvis en plante skal kunne sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst skal flyttes over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante.
 
Da blomster ikke kan gå, er de nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. De kan få hjælp af:
  • Dyr:
    Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster.
     
  • Vind:
    En del planter bruger i stedet for vinden til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter der bliver bestøvet af vinden behøver ikke at sætte flotte blomster. Græsserne og mange træer er eksempler på planter der bliver bestøvet af vinden.
maelkeboette1_2008_300p.jpg
Mælkebøtten er en af de få planter, der kan sætte frø uden at være blevet bestøvet med pollen fra en anden mælkebøtte. Mælkebøtten er en kurveblomst. Den gule blomst vi plukker består faktisk af mange bittesmå blomster, der sidder tæt sammen på en fælles blomsterbund - en kurv. Foto: Malene Bendix.
 
Blomster som ikke skal bestøves
Der findes faktisk også blomster som ikke skal bestøves. Den gule mælkebøtte er et eksempel på en blomst der kan sætte frø uden at blive bestøvet udefra. Selvom du kan finde smådyr som biller, bier og sommerfugle, der samler nektar og pollen i mælkebøtten - så bestøver de faktisk ikke de gule blomster. Mælkebøtterne sætter frø uden at være blevet bestøvet med pollen fra en anden mælkebøtte - og der sker ingen blanding af gener. Den kan få børn med sig selv. 
 

Blomsterstand

Blomster kan sidde flere sammen i en blomsterstand. I botanikken bruger man en række ord for at beskrive hvordan en plante ser ud. På tegningen nedenfor kan du se de begreber, man bruger, når man beskriver den måde blomsterne sidder sammen i en blomsterstand.

Blomsterne kan siddeflere sammen i en blomsterstand. Her kan du se forskellige blomsterstande. Tegning: Eva Wulff
 
Man bruger også specielle udtryk til at beskrive resten af plantens udseende. Det vil fylde for meget at gengive dem her, men I kan finde dem i en almindelig flora, f.eks. ”Danske blomster” af Kirsten Tind, Gyldendal eller ”Dansk Feltflora”, af Keld Hansen (red), Gyldendal.
 
Foto: Eva Skytte
Skovmærke. Her sidder de små hvide blomster sammen i kvaste.
Foto: Eva Skytte.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Natur/Teknik
Sted:Åbent land, Skov, Sø og å, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix. 
Foto øverst: Eva Skytte.
Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer