Brænde

Læs om brænde og hvordan du hugger det, brændværdi, selvskovning, drivhuseffekt og meget andet.

Bål. Foto af træ der brænder.

Klik på det, du har lyst til at vide noget om:

Vidste du ?

  • At brændværdien (den varme du får ved at brænde træet) i en rummeter gran-brænde svarer til ca. 150 liter fyrings-olie. Brændværdien i en rum-meter bøge-brænde svarer til ca. 200 liter fyrings-olie. Olien er mange gange dyrere end brændet, så der er altså mange penge at spare, hvis du vælger at få din varme fra træ i stedet for olie eller gas.
  • At brændværdien i et kilo aviser svarer til brænd-værdien i en halv liter fyringsolie.
  • At en rummeter brænde ikke bare er en rum-meter brænde og at brænd-værdien er meget forskellig fra træart til træart. Læs mere om det i afsnittene: "Hvilket brænde skal jeg vælge?" og "Opmåling af brænde".
  • At den varme du får fra brændet i virkeligheden stammer fra solen, og at det er rigtig godt for miljøet, hvis du varmer dit hus op med træ.
  • At du mange steder kan købe dit brænde færdigt og parat til at blive smidt i brænde-ovnen eller pejsen, men at det er meget sjovere at hugge sit brænde selv.
  • At danske brænde-ovne hører til blandt verdens aller-bedste og at der lige nu bliver solgt brænde-ovne som aldrig før. Det er jo ikke kun billigere for dig at varme dit hus op med brænde, det er også meget hyggeligere.
  • At du ikke behøver at være nervøs for det stigende forbrug af brænde herhjemme. Selv om vi bruger masser af træ fra skovene til brænde, huse, gulve, papir osv., bruger vi ikke i nærheden af den mængde træ, som skovene vokser med hvert år.
Vinterbål af grene
 Vinterbål af grene.
Foto: Malene Bendix.
 

Hvad er brænde ?

Ild og mennesker
Lige siden vi mennesker i sin tid lærte at styre og endda selv at lave ild, har ilden spillet en meget vigtig rolle i vores dagligdag. Ilden har i tusinder af år givet os varme og beskyttelse og gjort det muligt at tilberede mad og forskellige former for håndværk. Hvad var f.eks. en smed uden ild?

Før i tiden samledes vi mennesker omkring ilden om aftenen og lavede mad og fortalte sagn og eventyr for hinanden. Ilden gav varme og holdt de vilde dyr, trolde og onde ånder på afstand.

I dag er der ikke mange trolde og vilde dyr tilbage at være bange for herhjemme, men ilden giver os stadig sin helt egen varme og en fornemmelse af tryghed og hygge, når den blafrer derinde i pejsen eller bag ved brænde-ovnens glas-ruder. Der er nok ikke mange mennesker, som får den samme fornemmelse ved at sidde ved siden af en radiator…

Efter mange år-tier, hvor vores varme har været lagt i rør fra olie-, gas- og kul-fyrede kraft-varmeværker og ud i radiatorerne i vores huse, er ilden nu heldigvis igen på vej ind i stuerne i pejse og brænde-ovne og skovene sælger mere og mere brænde.
 
Opskåret bøg
Her er en bøgekævle savet op i stykker, som kan kløves til brænde.
Foto: Malene Bendix.
 

Hvor kommer brændet fra ?

Det træ du køber i skoven som brænde, er ligesom træet til fremstilling af papir, tit træ der af den ene eller den anden grund ikke rigtig kan bruges til andre ting, som f.eks. tømmer, møbler eller finer.
 
Brænde af nåletræ
Brænde af nåle-træ, altså af gran eller fyr, kommer for det meste fra det vi i skoven kalder udtynding af træerne.

Når vi planter træer i skoven, planter vi de små træer meget tæt på hinanden, nogle gange er der kun godt og vel en meter imellem planterne.

Der er mange grunde til, at træerne bliver plantet så tæt. Mange af de små træer er svage fra starten og de bukker ret hurtigt under, hvis ikke før så når de stærkeste af træerne skyder i vejret og skygger for de små. Hele tiden er det de stærkeste af træerne der overlever, mens de lidt svagere går til. Når træerne så til sin tid er udvoksede, vil de stærkeste af træerne stå tilbage, lige nøjagtig så langt fra hinanden, at det passer med det lys de kan få fra solen og det vand og næring de kan få fra jorden.

Hvis vi i skoven bare lod træerne passe sig selv, kan du nok forestille dig, at det hurtigt ville blive noget værre rod! Vi ville hverken kunne komme frem eller tilbage inde imellem træerne for alle de døde og væltede træer over alt. Derfor gør vi i skoven det, at vi med nogle års mellemrum går ind og fjerner de svageste af træerne for at give mere plads til de stærkeste af dem.

De træer vi fjerner ved udtyndingerne er tit ret små og også tit krumme og skæve og endda måske allerede døde. Træet fra de små og skæve træer kan ikke rigtig bruges til tømmer, men hvis det skæres op, flækkes og tørres, er det smadder godt brænde til din brændeovn.

Brænde af løvtræ
Brænde af løvtræ kommer også tit fra udtyndinger af træerne i skoven. Løvtræ-brændet kommer også tit fra de træ-toppe og grene, der ligger tilbage, når selve løvtræ-kævlen (træstammen) der kan bruges til finer, gulve, møbel-træ eller andet er ”lagt af” (savet fri og afgrenet). Grene og toppe kan stort set ikke bruges til andet end brænde, men det er de så til gengæld meget fine til.
 
Døde træer bliver for det meste også brugt til brænde.
 
Kævler af bøg
Her ligger kævler af bøg og venter på at blive hentet til savværket.
Grenene bliver til brænde. Foto: Malene Bendix.
 
Elmesygen
Måske har du hørt om elmesygen. Elmesygen er blevet ført fra træ til træ af en lillebitte bille og den har nu desværre taget de fleste af vores elmetræer af med livet. Langt det meste af træet fra de døde elmetræer er blevet brugt til brænde og det er jo godt nok – trods alt.
 

Hvilken slags brænde skal jeg vælge ?

Der er mange forskellige slags brænde at vælge imellem. Noget brænde giver meget lys og kun lidt varme, mens andre slags brænde giver meget varme og kun lidt lys.
 
Det er vigtigt, at du vælger den slags brænde, der duer til det du skal bruge det til. Skal det være til et stort bål, der kan ses vidt omkring, eller skal det give dig varmen – uden-dørs eller inde i husets pejs eller brænde-ovn.
 

Brændværdi

Et af de ord du helt sikkert vil støde på når der bliver snakket om brænde, er ordet ”brændværdi”. Den varme du får fra dit brænde, når ilden buldrer løs i din brænde-ovn er meget forskellig, alt efter hvilken slags brænde du bruger.
 
Tungt træ - stor brændværdi
Alle slags træ varmer stort set lige meget når det brænder, hvis du regner det ud fra vægten af brændet. 1 kilo ædel-gran, der er en meget let træart, varmer altså lige så meget som 1 kilo eg, der er en meget tung træart. Men da egetræ er meget tungere end ædel-gran, er der altså mere varme i et almindeligt stykke ege-brænde, end i et stykke ædelgran-brænde af samme størrelse. Brænde af egetræ har altså en højere brændværdi end brændet af ædel-gran.

Bøg, eg, gran eller fyr?
Nu kunne du måske nok tro, at brændet fra de tunge træ-arter som eg, bøg og elm er bedre end brændet fra de lette træ-arter som gran og fyr, men sådan behøver det bestemt ikke at være.

Herhjemme sælges brænde for det meste i rum-meter (se afsnittet om opmåling af brænde ). Da eg og bøg vejer mere end gran og fyr, får du altså mere varme ved at købe en rum-meter bøge-brænde, end du får ved at købe en rum-meter gran-brænde. Alligevel er der en masse fordele ved gran-brændet der gør, at det er lige så godt at købe, som det tungere brænde af eg eller bøg.

Først og fremmest er gran-brænde meget billigere end f.eks. bøge-brænde. Du får derfor mere brænde og stort set den samme varme for de samme penge, hvad enten du køber den ene eller den anden slags.

Gran-brænde er som regel lettere at arbejde med end brændet af bøg, eg eller elm. Det er lettere at save i, flække og stable og så tørrer det hurtigere end brændet af det tunge træ, så skal du selv være med til at lave dit brænde, kan du spare mange kræfter og tid ved at vælge gran-brændet.

Brænde af gran eller fyr er nemmere at få ild i end brænde af f.eks. elm. Til gengæld brænder gran meget hurtigere og derfor er du nødt til at smide mere brænde i ovnen, end hvis du havde valgt brænde af eg, bøg eller elm.

Inden du smutter ud og køber eller laver dit brænde, er du nødt til at tænke lidt over, hvad det er du skal bruge brændet til.

Brænde til brændeovnen
I en brændeovn kan du stort set fyre med alle slags brænde.

De tunge træarter som bøg, eg, elm og ask er drøngode som brænde i din brændeovn. De tunge træarter har en høj brændværdi og du behøver derfor ikke at putte brænde i brændeovnen så tit. Det kan bl.a. være en fordel, hvis du er væk om dagen og når du sover om natten. Brændet kan godt være lidt svært at få ild i, så husk at bruge rigeligt med aviser når du tænder op.

Bruger du de tunge træarter i din brændeovn, skal du nok regne med at de efterlader sig en del mere aske i ovnen end brændet af de lette træarter, så den skal renses lidt oftere.

De lette træarter som f.eks. rødgran, sitkagran, skovfyr, el og lind er også drøngode i brændeovnen. Brændværdien er selvfølgelig lidt lavere, så du skal putte brænde i ovnen lidt oftere, men hvis du kender din brændeovn godt, kan det alligevel sagtens lade sig gøre at holde ild i ovnen i længere tid, f.eks. om natten.

Brændet er let at tænde op med og så efterlader det kun meget lidt aske.

Birke-brænde kan du også sagtens bruge i brændeovnen, men det er som regel meget dyrt. Kan du få birke-brænde til en ordentlig pris, er det helt OK.

Husk at alt brænde til brændeovnen skal være knastørt.

Har du problemer med at bruge din brændeovn, eller spørgsmål om, hvordan du bruger den bedst med den slags brænde du har valgt, så spørg din skorstensfejer, det ved han eller hun alt om.

Brænde til pejs eller bål
Pejs og bål er åbne ildsteder og derfor skal du passe lidt mere på, hvilken slags brænde du bruger.

Gran-, fyr- og egebrænde har det med at sprutte og spytte gløder fra sig med nogle ordentlige brag. Det er ikke særligt rart, at få gløder fra pejsen ud på gulv-tæppet eller trægulvet, eller gløder fra bålet i øjet under snobrøds-bagningen, så her skal du nok vælge brænde fra andre træarter. Til pejsen kan du få nogle metalnet, der holder gløderne væk fra tæpperne, men de høje brag kan du nok ikke rigtigt gøre noget ved.

Brænde af de tunge træarter som bøg, elm, og ask giver meget varme fra sig men kun lidt lys. De er derfor gode i pejsen eller på bålet om vinteren, eller hvis du skal bage snobrød eller lave bålmad.

Brænde af de lette træarter som poppel, pil og lind giver meget lys fra sig, men kun meget lidt varme. De er derfor gode til sommer-hygge i pejsen eller til store lysende bål til Sankt Hans eller have-festen.

Pejse-brænde af birk er lidt af en mellemting. Med birk får du nemlig både varme og lys og så pynter birke-brændet gevaldigt i pejsen med sin hvide bark. Pejse-brænde af birk er desværre ret dyrt. Birketræ er smaddergodt til bål.

Finsk brændekomfur af birke-brænde
Du kan lave et sjovt lille komfur af et stykke birke-brænde.
Det eneste du skal bruge er et rundt, kraftigt stykke birke-brænde – ca. 30 – 40 cm. langt, et par dråber tændvæske eller sprit, en tændstik og en voksen med en motorsav.

  • Skær med motorsaven tre spor i brænde-stykkets længde-retning, der krydser hinanden i midten af ende-stykket.
  • Dryp et par dråber tændvæske i hullet i midten og tænd op med en tændstik.
  • Nu kan du stille din gryde eller stege-pande på toppen af ”komfuret” og lave din mad.
  • Brænde-komfuret er let at lave og så brænder det længe.

 

Opmåling af brænde

Rummeter - tre typer
Her i Danmark bliver brænde for det meste målt i rum-meter. Husk at spørge i skoven eller hos brænde-handleren, hvilken slags rum-meter brændet er målt op efter, inden du køber det. Der findes nemlig hele tre vidt forskellige slags rum-meter at vælge imellem!
Antallet af rum-meter i en brænde-stak kan du finde ved at gange stakkens højde, bredde og længde med hinanden.
 
Den almindelige rum-meter eller ”skov-rummeter”
Skovrummeter er stablet rundt træ i lange længder, som regel 1, 2 eller 2,7 meter lange. Jo længere og jo mere krumme og skæve brænde-stykkerne er, jo mere luft vil der være imellem stykkerne og dermed mindre brænde.

Når du har været en tur i skoven, har du måske lagt mærke til de lange stakke af brænde, som regel lige ved siden af skovvejen, hvor brændet er let at få fat i. Du kan tit se brændestakkene lige ved siden af en bevoksning, hvor skovarbejderne har lavet en udtynding af træerne.

Det brænde du køber i skoven er for det meste målt op i almindelige rummetre, så kan du jo selv save det op i de længder, der passer dig og flække det derhjemme.

Den stablede rummeter
Den stablede rummeter består af brænde, der både er flækket og skåret i passende længder. Brænde-stykkerne er som regel omkring 30 cm. lange og stablet pænt i en meters højde og en meters bredde. Da brændet i den stablede rum-meter både er flækket og savet i korte længder, er det lettere at stable pænt og tæt - og derfor er der mindre luft og derfor mere brænde i en stablet rum-meter end i en almindelig rum-meter.

Brændet i de stablede rummeter-stakke er dyrere end den samme slags brænde i almindelige rummetre, både fordi at der jo er mere træ i dem, men også fordi skovejeren har haft en masse arbejde med at save det op, flække det og stable det pænt.

En kasse-rummeter
En kasserummeter er brænde der på må og få er smidt op i en kasse, der er en meter høj, en meter bred og en meter lang. Brændet er som regel en blanding af flækket træ og rundtræ, der er skåret i kortere eller længere stykker. Jo kortere stykkerne er, jo mere brænde kan der være i kassen.

Da brændet er smidt ned i kassen og derfor ligger hulter til bulter, er der rigtig meget luft og meget lidt træ i en kasse-rummeter – cirka halvt af hvert.

Du kan også købe brænde på paller, eller i net. Det er meget svært at regne ud, hvor meget brænde der er i sækkene - og for det meste er det også meget dyrere end andet brænde. Køb kun brænde i sække, hvis du kun skal bruge en lille smule brænde her og nu, f.eks. til en enkelt weekend i sommerhuset.
 

Hvor kan jeg få fat i brænde ?

I dag kan du købe brænde næsten overalt! Du kan købe brænde i skoven, hos brænde-handleren, i kommunen, på tank-stationen, i brugsen eller hos købmanden og hos mange private der sælger brænde fra små boder ude ved vejen eller på internettet.

Brænde fra skoven
Køber du dit brænde i skoven, kan du vælge at lave en stor del af arbejdet selv. Jo mere du selv knokler, jo billigere bliver brændet.

Hvis du har tid og lyst til at lave dit eget brænde i skoven, kan du vælge imellem at gøre det som ”selv-skover” eller som ”sanker”.

Som selv-skover får du selv lov til at fælde de træer du skal bruge. For det meste fortæller skov-fogeden eller en af skov-arbejderne dig, hvilke træer du må fælde. Som selv-skover skal du også selv afgrene træerne, save dem i passende længder og slæbe stykkerne ud til vejen, hvor du kan komme til dem med din bil eller traktor. Du skal selvfølgelig også selv flække dit brænde – i skoven eller derhjemme.

Som sanker slipper for selv at skulle fælde de træer der skal bruges, det sørger skovarbejderne nemlig for at gøre i forvejen, ellers er arbejdet det samme som hos selvskoveren.

Som selv-skover eller sanker skal du kunne overbevise skovfogeden om, at du forstår at bruge en motor-sav og langt de fleste steder skal du også være iført det rigtige sikkerhedsudstyr: motorsav-støvler, motorsav-bukser og en hjelm med visir og høreværn. Motor-saven er et farligt stykke værktøj, så brug sikkerhedsudstyret hver gang du bruger saven – for din egen skyld!

Det er skønt at lave sit eget brænde i skoven. Du får masser af frisk luft og motion og en masse gode oplevelser. Dyrene i skoven er tit vandt til de skov-arbejdere der arbejder i skoven, så mange af dyrene føler sig trygge og kommer helt tæt på – så længe de kan høre en motorsav. Husk en god stor madpakke, masser af vand at drikke og hele familien til at hjælpe med at slæbe!

I skoven kan du også købe brænde stablet i almindelige rum-metre ud til skov-vejene eller på skovens brænde-plads. Du kan som regel få lov til at save brændet i de længder, der passer dig ude i skoven, så er du fri for alt savsmuldet derhjemme. Det er heller ikke alle naboer, der er vilde med at skulle høre på en motorsav på fuld drøn i en weekend eller to om året.

Brænde i stablede rum-metre finder du for det meste på skovens brænde-plads. Her kan du selv hente det, eller måske endda få det bragt lige til døren.

Ring til din lokale skov og find ud af, hvilke muligheder du har.

Brænde-handleren og kommunen
Hos brænde-handleren kan du for det meste købe brænde i alle afskygninger, alt efter hvilken brænde-handler du vælger.
De fleste brænde-handlere handler med brænde i almindelige rum-metre, i stablede rum-metre, på paller og i sække.
Nogle brænde-handlere har aftaler med de skove, hvor de laver brændet – måske kan du selv hente brændet herude og spare lidt penge. Hos brænde-handleren kan du vælge selv at hente brændet eller at få det bragt hjem, hvor du skal bruge det.
Spørg din lokale brænde-handler, hvad han har at tilbyde dig.

Bestiller du brænde hos din kommune, kan du være næsten sikker på, at brændet bliver målt op i kasse-rummeter. Husk at spørge inden du bestiller!

På Dansk Skovforenings hjemmeside kan du finde en liste over skove der sælger brænde. Du kan helt sikkert finde en i nærheden af hvor du bor. Her står også mange andre gode og nyttige ting om brænde.
 

Hvordan behandler jeg mit brænde ?

Fæld om vinteren
Det brænde du skal bruge i den kommende vinter, skal helst være fældet inden foråret sætter i gang og træerne for alvor begynder at ”suge” vand til sig. Det er altid en god regel, at fælde træet inden den 1. april. Brænde af de tunge træ-arter som eg, bøg, elm og ask skal endda gerne tørre i et års tid, inden du bruger af det. Når træet er fældet og skåret i de længder du skal bruge, skal brændet flækkes.

Flæk brænde
Du kan flække brændet med en god flæk-økse på en hugge-blok. Hugge-blokken er et kraftigt stykke af en træstamme, i hvert fald så tyk, at du lige nøjagtig kan nå rundt om den med armene. Hugge-blokken skal have en højde, så den passer lige netop til dig. Er den for lav, får du ondt i ryggen og er den for høj, får du ondt i skuldrene af at flække brændet. En god tommelfinger-regel er, at du skal ramme brændet med øksen ca. i højde med din egen navle.

Har du ikke tid til at flække brændet med øksen, eller bliver du træt i armene, kan du leje en brænde-flækker – en fiks lille maskine, der flækker dit brænde, som var det smør.

Flækket brænde tørrer hurtigere end brænde der ikke er flækket, fordi  vandet i brændet har svært ved at for-dampe igennem barken.

Stabl brænde
Når brændet er flækket, skal det stables et sted, hvor det kan stå i tørvejr hele sommeren. Det bedste er at stable brændet under et halvtag, der kan holde regnen ude, men hvor der stadig kan komme luft til brændet, så fugten kan komme væk.

Tør brænde
Når det bliver efterår, er brændet ved at være klar til brug, men nu begynder det tørre brænde at suge vand til sig fra luften, så nu skal brændet helst stables et sted, hvor der er knastørt.
Nu er dit brænde klar til pejs eller brændeovn.

Hvis du er lidt sent på den…
Brænde der bliver skovet (fældet) i vinteren er og bliver det bedste, men hvis du alligevel ikke når at få træet fældet inden april, kan du alligevel nå at være med.

I skoven står der som regel en hel del træer, der af den ene eller den anden grund er gået ud. De døde træer står lige så stille og tørrer på roden – i hvert fald, hvis de står et sted, hvor der er tørt og godt. De døde og tørre træer er udmærkede at bruge til brænde. Hvis du er heldig, kan du måske endda bruge brændet med det samme. De døde træer i skoven står tit bare og generer deres nabo-træer, så skov-fogeden vil uden tvivl være glad for at slippe af med dem – derfor kan du tit få dem til en rimelig pris. Husk at lade nogle af de døde træer stå, af hensyn til skovens insekter og fugle!

Syrefældning
Du kan også vælge at lave dit brænde ved ”syre-fældning” i sommer-månederne.
Ved syre-fældning fælder du træerne i den tid, hvor de trans-porterer allermest vand fra rødderne og ud i træets nåle og blade, hvorfra det meste af det for-damper igen.

Når du fælder træerne om sommeren, skal du lade grenene med nåle eller blade blive siddende på træet, efter det er blevet fældet. Fordampningen af vandet fortsætter fra træets nåle og blade, selv om træet er fældet, men da det jo ikke kan suge mere vand igennem rødderne, tørrer træet meget hurtigt.
 

Brænde og miljø

Opvarmer du dit hus med brænde i stedet for olie, kul eller gas, er du med til at gøre noget rigtig godt for miljøet.

Drivhus-effekten
Måske har du hørt dine forældre eller lærere snakke om noget de kalder ”drivhus-effekten”. Der er mange forskere og andre mennesker, som arbejder med miljø, som mener at drivhus-effekten er med til at gøre klimaet meget varmere her på Jorden.
Det lyder måske meget rart, det der med varmen, men det kan desværre gå hen og blive så varmt, at isen på nord- og syd-polen begynder at smelte. Hvis isen på polerne begynder at smelte, vil vandet i havene begynde at stige, og så kan vi godt begynde, at finde de lange gummi-støvler frem.

Det er selvfølgelig værst for de lande, der i forvejen ligger lavt i forhold til havets over-flade. Herhjemme i Danmark ville vi ret hurtigt få problemer, hvis vandet skulle begynde at stige. Tænk bare på digerne ved den meget lave marsk i sønderjylland.

Drivhus-effekten opstår når varmen fra solen drøner ind i Jordens atmosfære. Atmosfæren er det lag af luft omkring Jorden, der gør at vi alle sammen – dyr, planter og mennesker – kan leve her.

Når varme-strålerne fra solen ryger igennem atmosfæren og rammer Jordens over-flade, bliver nogle af varme-strålerne kastet tilbage i atmosfæren igen. Normalt ville den varme der bliver kastet tilbage bare lige så stille forsvinde ud igennem atmosfæren igen, men hvis atmosfæren er fyldt med bittesmå korn og partikler, vil varme-strålerne ramme dem og blive kastet tilbage mod Jorden igen.

På den måde bliver meget af den varme, der kommer fra solen smidt frem og tilbage i atmosfæren, i stedet for bare at forsvinde igen. Derfor bliver her varmere.

En af de ting der kan gøre drivhus-effekten værre og som mange forskere mener, at der er alt for meget af i Jordens atmosfære er kul-dioxid, eller CO2 som det hedder på kemi-sprog.

Kul-dioxid
Kuldioxid er faktisk en slags luft, blandt andet er den luft du udånder fyldt med kuldioxid.

Alle levende væsner her på Jorden frigiver en masse kuldioxid, når vi er døde, men det betyder ikke så meget, for den kuldioxid som alle Jordens skabninger har i sig, er der nemlig masser af plads til i Jordens atmosfære.

Den olie, kul og gas vi mennesker bruger til at opvarme vores huse, til benzin til bilerne osv. indeholder en masse kul-dioxid fra dyr og planter, der har været døde i millioner af år og den kul-dioxid er der altså ikke plads til i atmosfæren. Olie, kul og gas kalder vi ”fossile energi-kilder” og det er altså dem der giver problemer, bl.a. med drivhus-effekten.

Kuldioxid og træ
Træer og alle andre planter bruger kul-dioxid, sol-energi og vand for at vokse. Den kul-dioxid træerne skal bruge snupper de fra luften. Derfor er det at plante træer og skov en rigtig god måde at ”rense” atmosfæren for meget af den kul-dioxid der kan give drivhus-effekt.

Når du putter dit brænde i brænde-ovnen eller i pejsen smutter kul-dioxiden ud i atmosfæren igen, men varmer du dit hus op med træ i stedet for med olie, gas og kul, er du i det mindste med til at sikre, at der ikke kommer endnu mere ”gammel” kul-dioxid i atmosfæren.
 
Derfor er det så godt for miljøet at plante skov og at få sin varme fra træ, andre planter og papir.
 

Brændet og skoven

Vigtig for skoven
Salget af brænde betyder rigtig meget for de danske skove og deres ejere. Når en skovejer står og skal lave udtyndinger i skovens bevoksninger, ved hun eller han godt, at det er noget der koster mange penge.

Kunne skovejeren ikke få sine penge tilbage ved at sælge træet som brænde, ville han eller hun måske blive nødt til, at lade de svage, syge og døde træer blive stående i bevoksningerne. Det ville i mange tilfælde betyde, at alle de sunde og raske af træerne ville blive angrebet af forskellige svampe og insekter og så bliver skoven ikke ved med at være sund ret længe!

Gode selvskovere og sankere er guld værd for skovejeren. Jo mere de selv laver af arbejdet med brændet, jo mindre skal skovejeren betale andre for at lave det og hun eller han får jo stadig penge for brændet.

Der er heldigvis rigtig mange dygtige sankere og selv-skovere, som udfører et stort stykke arbejde i de danske skove hvert år, til gengæld for godt og billigt brænde.

Af og til, når priserne på træ er meget lave, kan det faktisk bedre betale sig for skovejeren at sælge sit gavn-træ – altså det træ der kan bruges til tømmer, møbler, gulve mm. – som brænde, i stedet for at sælge det til savværkerne. Det kan selvfølgelig godt være ret sørgeligt, at skulle hugge godt og fint gavntræ op i brænde, men der skal altså mange penge til at passe en god og sund skov. I det mindste går træet da ikke til spilde, hvis det ender i pejsen eller brændeovnen.

Brændet er altså godt for både skoven, miljøet og for dig – så bare se at komme i gang!

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Vinter

Kolofon

Forfatter: Jesper Guldberg Poulsen, tidligere lærer, naturvejleder, tømrer, skovbrugsuddannet.
Foto: Janne Bavnhøj.
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer