Bygningskonstruktør

Her kan du læse, hvad en bygningskonstruktør laver - og om uddannelsen til bygningskonstruktør.

En bygningskonstruktør arbejder med nye og gamle huse.

Hvad laver en bygningskonstruktør

Bygningskonstruktører arbejder med byggeri, fx nybyggeri eller renovering, og med anlægsarbejde, fx brobygning eller kloakering. De kan også arbejde som overordnede teknikere med projektering og byggeledelse.
 
Som bygningskonstruktør får du en stor viden om at forberede, planlægge og udføre byggeprojekter, samtidig med at du får speciel viden inden for en eller flere professionsretninger.
 

Uddannelsen

Uddannelsen til bygningskonstruktør, er en mellemlang videregående uddannelse, der varer 3 ½ år. Starten af uddannelsen er fælles med byggeteknikeruddannelsen og kort- og landmålingsteknikeruddannelsen.
 
Adgangskrav
Der er tre adgangsveje til uddannelsen:
  • En af følgende erhvervsuddannelser: Murer, tømrer, struktør, bygningssnedker, blikkenslager, VVS-rørsmed, VVS-montør, elektriker, bygnings- og landbrugssmed, brolægger.
  • Gymnasial uddannelse fra et alment Gymnasium, HHX, HTX eller HF.
  • Andre kvalifikationer, som kan sidestilles med de ovennævnte, såsom relevant erhvervserfaring. Tilhører du den sidste gruppe af ansøgere, vil skolens studievejledere i samråd med dig vurdere om du kan optages på studiet.
Uddannelsen kan også gennemføres på en international linie, hvor sproget er engelsk.
 
Du kan læse mere om uddannelsen på www.uddannelsesguiden.dk.

Hvem, hvad, hvor

Sted:By og kultur

Kolofon

Redaktør og fotgraf: Malene Bendix.

Kommentarer