Den store trætabel

En tabel der viser de fleste træer og buske i Danmark, deres udbredelse, hvordan de formerer sig mm.

Bøgetræ om efteråret.

Tabel over træarter

Her kan du finde en tabel, som samler de træer og buske, som vi planter i skoven og i det åbne land. Arterne er skrevet op alfabetisk, efter det latiske navn - og indenfor de tre hovedgrupper: Løvtræer, buske og nåletræer. God fornøjelse.

Træart

Naturlig udbredelse

Formeringsmåde, anvendelse, import af provinienser, genetisk variation m.m.

Løvtræer

   

Navr
(Acer campestre)

Sydlige dele af DK, det meste af Europa, Sydvestrusland, Algier og Lilleasien

- Insektbestøves, frugt spredes af vind.

- Central og SØ-europæiske provenienser spredt som hegns- og hækplanter

Spidsløn
(Acer platanoides)

DK øst for israndslinien, sydlige Skandinavien, sammenhængende områder der dækker det meste af Europa, Armenien samt Kaukasus

- Insektbestøves.

- Frugt vindspredes.

- Anvendes i bryn, hegn mv. -- Ingen viden om evt. racedannelse.

- Muligvis findes der kun få oprindeligt danske bestande bestående af få træer med snæver genetisk bredde.

Ahorn eller Ær

(Acer pseudoplatanus)

Stort sammenhængende område i mellem-, syd og østeuropæiske bjerge

- Breder sig særdeles let ved naturlig foryngelse. Insektbestøves. Væsentlig art for skovbruget (5.000 ha). ----- Tidlige importer har formentlig tilpasset sig danske vækstbetingelser.

- Der er konstateret raceforskelle.

Rødel

(Alnus glutinosa)

Hele DK samt sammenhængende område der dækker det meste af Europa (64 til 37 grader nordlig bredde) Sibirien, Kaukasus og Lilleasien.

- Udelukkende frø af dansk herkomst anvendes.

- Usikkerhed om hvorvidt der er racedannelse indenfor DK.

Vortebirk

(Betula pendula)

Hele DK, sammenhængende område der dækker det meste af Europa inkl. Skandinavien og Kaukasus.

- Væsentlige importer af frø fra Sverige, Norge og Tyskland.

- Ifølge svenske undersøgelser er der raceforskelle. Der foreligger ikke danske forsøgsresultater. Muligvis findes der kun få oprindeligt danske bestande. Formentlig danske landracer.

Dunbirk

(Betula pubescens)

Hele DK, sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa. Skandinavien, Rusland og nordlige Asien.

Som for vortebirk, dog langt flere oprindelige bestande, f. eks i randen af sure moser og på marint forland i NØ-Jylland.

Avnbøg

(Carpinus betulus)

Især sydøstlige del af DK, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa. Kaukasus og Lilleasien.

- Opsplittet i varieteter.

- Vindbestøves og frugt spredes af vind og dyr.

Bøg

(Fagus sylvatica)

DK, Sydsverige samt et sammenhængende udbredelsesområde, der dækker det meste af Europa

- Danmarks vigtigste løvtræart (75.000 ha).

- Væsentlig import af provenienser siden slutningen af 1800-tallet.

- Beskeden racedannelse indenfor DK.

- Klimakstræart.

- Forynges overvejende ved selvforyngelse.

Ask

(Fraxinus excelsior)

Hele DK, Sydskandinavien, sammenhængende områder der dækker det meste af Europa, Lilleasien samt Kaukasus

- Vigtig løvtræart for skovbruget (10.000 ha) – indfinder sig spontant mange steder.

- Væsentlige importer af frø.

- Næppe nogen racedannelse indenfor DK.

Bævreasp

(Populus tremula)

Hele DK, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa, Skandinavien, Rusland og det nordlige Asien. Pionerart.

- Udviser betydelig morfologisk variation.

- Vindbestøves og frugt vindspredes.

- Formerer sig overvejende ved rodskud. Selv store bestande kan være en eller få kloner.

Fuglekirsebær

(Prunus avium)

I DK almindeligst på Øerne og i Østjylland, udbredt i det meste af Europa samt Vestasien.

-Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Indført og kulturspredt, selvsået i historisk tid

Vintereg

(Quercus petraea)

DK, Sydsverige, Sydnorge, sammenhængende områder der dækker det meste af Europa, Kaukasus samt Lilleasien

-I DK almindeligst i Midt- og Østjylland og Bornholm – mindre anvendt i skovbruget end stilkeg.

- Nogen proveniensimport.

Stilkeg

(Quercus robur)

Hele DK, sammenhængende områder der dækket det meste af Europa, Rusland, Kaukasus samt Lilleasien

- Danmarks næstvigtigste løvtræart (30.000 ha inkl. vintereg).

- Væsentlig import af agern gennem århundreder

- Nogen racedannelse indenfor DK.

Rødeg

(Quercus rubra)

Stort udbredelsesområde i østlige Nordamerika.

- Begrænset anvendelse i skovbruget pga. specifikke krav til voksested og vedkvalitets-egenskaber, der afviger fra de danske egearter.

- Importer har måske tilpasset sig danske/europæiske vækstbetingelser.

- Formodentlig betydelige raceforskelle.

Småbladet lind

(Tilia cordata)

Hele DK, Sydskandinavien, det meste af Europa samt Rusland.

- Spredt forekomst, indblandingstræart i DK.

- Størstedelen af frø stammer fra import

- Antallet af oprindelige bestande er lille.

Småbladet elm

(Ulmus carpinifolia)

Sjælden som vildtvoksende – reliktagtig udbredelse i DK. Sydlige og østlige Europa. Nordafrika, Syrien og store dele af Asien.

- Begrænset anvendelse pga. sjældenhed og elmesyge.

- Danner rodskud. Mange bestande kan være enkeltkloner.

Storbladet elm

(Ulmus glabra)

Hele DK, Skandinavien, sammenhængende områder der dækker Nord- og Midteuropa samt de centralasiatiske bjerge.

- Regeneration tidligere fortrinsvis ved selvsåning – elm sår sig let. Anvendes ikke meget i skovbruget pga. hyppige fejl i veddet. Der etableres få nye plantninger i skov og landskab pga. elmesyge.

- Ingen viden om evt. racedannelse.

Skærmelm

(Ulmus laevis)

Reliktagtig udbredelse i DK (Krenkerup Haveskov), Mellemeuropa og Lilleasien.

- Begrænset anvendelse pga. sjældenhed og elmesyge

Buske

   

Rød kornel

(Cornus sanguinea)

I DK almindelig på kalkrige jorder på Øerne, sparsom i Jylland, forekommer i det meste af Europa.

-Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Hassel

(Corylus avellana)

Hele DK men især almindelig på Øerne og i Østjylland, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker det meste af Europa, Nordafrika og Lilleasien.

- Vindbestøves, frugt spredes af dyr.

Rød dværgmispel (Cotoneaster integerrimus)

Forekommer i DK kun vildtvoksende på Bornholms klippeterræn. Sydlige Norge og Sverige, store dele af Europa samt Lilleasien.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Sort dvægmispel (Cotoneaster melanocarpus)

Forekommer i DK kun vildtvoksende på Bornholms klippeterræn.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Alm. hvidtjørn (Crataegus laevigata)

Hele DK, Sydsverige, Mellem- og Sydeuropa.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Krydser med andre arter af Crataegus.

Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna)

Hele DK, sydlige dele af Skandinavien, det meste af Europa, Nordafrika og dele af Asien

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Krydser med andre arter af Crataegus.

- Import fra Central- og S-Europa samt Rusland

- Indlandslokaliteter overvejende plantede og forvildet fra plantninger af central- og sydeuropæisk oprindelse.

Benved

(Euonymus europaeus)

I DK almindelig på Øerne og i Østjylland, Sydsverige, det meste af Europa, Vestsibirien, Lilleasien, Kaukasus og Turkestan.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Vedbend

(Hedera helix)

Almindelig i Østdanmark, sjælden i Vest- og Nordjylland. Sydskandinavien, Vest-, Midt- og Sydeuropa, Lilleasien og dele af Mellemøsten.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Betydelig vegetativ formering i det juvenile stadium.

Havtorn

(Hippophae rhamnoides)

I DK almindelig langs kyster –hyppigst i Vestjylland, Central-, Vest- og Østasien, store dele af Europa.

- Vindbestøves, frugt spredes af dyr.

-Import af frø fra Sydeuropa

Kristtorn

(Ilex aquifolium)

Østjylland, sjælden på Øerne, Vestnorge, vestlige og sydlige Europa, Nordafrika, Lilleasien, Kaukasus og Nordasien.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Rådslående grene.

Ene

(Juniperus communis)

I DK almindelig i Midt- og Nordjylland og Bornholm, stort sammenhængende udbredelsesområde der dækker Europa, Skandinavien, Nordafrika, Nordasien samt Nordamerika.

- Vindbestøves, frugt spredes af dyr.

Alm. gedeblad (Lonicera periclymenum)

Almindelig i hele Danmark (inkl. Vestjyske egekrat) undtagen Vestjylland. Sydlige Skandinavien, det meste af Europa, Kaukasus og Lilleasien.

- Insektbestøves – af langsnablede insekter, fortrinsvis aftensværmere. Frugt spredes af dyr.

- Rodskud

Dunet gedeblad (Lonicera xylosteum)

I DK hist og her på kalkrig bund på Øerne øst for Storebælt, ellers sjælden. Sydskandinavien, det meste af Europa samt Kaukasus og Sibirien.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Vild æble

(Malus sylvestris)

Almindelig i dele af DK, dele af Europa

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Alm Hæg

(Prunus padus)

I DK almindelig i Østjylland og på Øerne, Norden, det meste af Europa, Lilleasien, Kaukasus, nordlige Asien, Korea og Kamtchatka.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Vist en del import af frø.

Slåen

(Prunus spinosa)

Almindelig på Øerne og i Østjylland, hele Skandinavien, Europa, Forasien, Rusland.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Krydser let med kræge

- Danner let rodskud

Vild pære

(Pyrus communis)

Oprindeligt forvildet i Danmark, vildtvoksende i Mellem- og Østeuropa samt Asien.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Enkelt træer eller små bestande af frøafkom af kulturpære ("tilbageslag")

Vrietorn

(Rhamnus cathartica)

I DK på kalkrig bund på Øserne og i Østjylland og er ellers sjælden, det meste af Europa samt dele af Skandinavien

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Tørst

(Rhamnus frangula)

Almindelig i det meste af DK, Skandinavien, det meste af Europa, Kaukasus samt Lilleasien

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Fjeldribs

(Ribes alpinum)

Møn, Bornholm, Sydskandinavien, det meste af Europa undt. Middelhavsegnene.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Solbær

(Ribes nigrum)

Almindelig på Øerne og i Østjylland, forekommer i det meste af Europa, Asien, Sibirien, Rusland og Kaukasus

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Hunderose

(Rosa canina)

Hele DK, det meste af Europa, Nordafrika, sydlige Skandinavien, og nordlige Asien.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Blågrøn rose

(Rosa dumalis)

Hyppig i det meste af DK dog sjælden på sydlige øer

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

Æblerose

(Rosa rubiginosa)

Plantet og spredt forekommende som forvildet i hele DK, almindeligst på Øerne og i Østjylland, sydlige Sverige og Norge, store dele af Europa.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Vist en del import af frø

- Relativt nylig kulturspredt

Lav klitrose

(Rosa spinosisima)

Langs Jyllands vestkyst, ved Limfjorden samt enkelte steder på Sjælland.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- En del import og plantning af højtvoksende typer

Brombær

(Rubus fruticosus)

Vildt udbredt i DK, sydlige Skandinavien og Mellemeuropa

- Mange hinanden nærtstående og vanskeligt bestemmelige småarter.

-Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Kan formere sig apomiktisk

Seljepil

(Salix caprea)

I DK almindeligst på Øerne og i Østjylland, stort sammenhængende udbredelsesområde, der dækker det meste af Europa og Asien

- Insektbestøves, frugt spredes af vind.

- Stor morfologisk variation

Grå pil

(Salix cinerea)

Almindelig i hele DK undtagen Vestjylland.

- Insektbestøves, frugt spredes af vind.

Femhannet pil

(Salix pentandra)

Næringsrige moser i hele Skandinavien undt. Vestnorge. Det meste af Europa og Sibirien.

- Insektbestøves, frugt spredes af vind.

Rosmarin pil

(Salix rosmarinifolia)

Forekommer få steder på Lolland-Falster og Sjælland samt enkelte steder på Fyn – sjælden.

- Insektbestøves, frugt spredes af vind

- Surbundsart (næringsrige enge og moser)

Alm Hyld

(Sambucus nigra)

Hele DK, det meste af Europa, Kaukasus, Lilleasien, Armenien og Vestsibirien.

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr

- Oprindelig indført (historisk tid)

Lav gyvel

(Sarothamnus scoparius)

Muligvis enkelte reliktagtige forekomster i det centrale og nordlige Jylland, ret almindelig i Midt- og Vestjylland

- Dansk Varietet af almindelig gyvel, som fra mange sider ønskes anvendt bl.a. til vildtplantninger.

- Insektbestøves, frugt vindspredes.

Klipperøn

(Sorbus aria var. rupicola)

Bornholm, sydlige Sverige, Norge, Storbritanien og Skotland.

- Apomikt, frugt spredes af dyr.

- Bestøver andre arter af røn.

Alm. røn

(Sorbus aucuparia)

Hele DK, hele Skandinavien, Europa, Vestsibirien og Lilleasien

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Krydser med andre arter af røn

- Kan formere sig ved rodskud

Seljerøn

(Sorbus intermedia)

Bornholm, Sydsverige, dele af Finland, Baltikum, og Nordøsttyskland

- Apomikt, frugt spredes af dyr.

- Bestøver andre arter af røn

Tarmvrid-røn

(Sorbus torminalis)

Meget sjælden: Bornholm, Ulvshale (Møn), Glænø og Basnæs (Sjælland)

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr.

- Rodskydende. Dårlig eller manglende frøudvikling. generativ spredning i DK tvivlsom.

Alm. syren

(Syringa vulgaris)

Vildtvoksende i Ungarn, Rumænien, Serbien og Lilleasien. Forvildet i DK –især Fyn og østlige Sønderjylland.

- Arten har formentlig tilpasset sig danske vækstvilkår.

- Insektbestøves, frugt vindspredes.

Taks

(Taxus baccata)

Meget sjælden som vildtvoksende i DK, kystegne i sydlige dele af Sverige og Norge, Mellem- og Sydeuropa, Lilleasien, Kaukasus, Algier.

- Vindbestøves, frugt spredes af dyr.

- Særbo

- Kun Munkebjerg (Ibæk) bevoksningen antagelig oprindelig i DK. I øvrigt forvildet fra plantninger af ukendt central- og vesteuropæisk Oprindelse.

Kvalkved

(Viburnum opulus)

I DK hyppigst på Øerne og i Østjylland, Skandinavien, det meste af Europa samt Vest- og Nordasien

- Insektbestøves, frugt spredes af dyr

Nåletræer

   

Alm. Ædelgran

(Abies alba)

Opsplittet udbredelse i syd- og mellemeuropæiske bjergområder.

- Begrænset anvendelse pga. etableringsvanskeligheder

- En mindre del af frøbehovet dækkes af dansk frøproduktion

Betydelig genetisk variation mht. bl.a. vækstkraft, kvalitet og sundhed. Det har ikke været muligt at konstatere genetisk tilpasning til danske forhold.

- Krydser med nordmannsgran.

Grandis

(Abies grandis)

Vestlige Nordamerika:

39. til 51.nordlig breddegrad Og fra 114. til 125. vestlig længdegrad. (British Columbia, Washington, Idaho og Oregon). Udbredelsesområdet er delt i to af Cascadebjergene

- Nogen anvendelse – især i hede-skovbruget.

- Frøbehov dækkes ved import, idet arten stort set ikke bærer frø i DK.

- Viden om genetisk variation begrænset

- Krydser med Abies concolor

Nordmannsgran

(Abies nordmanniana)

Relativt begrænset udbredelse i bjergene omkring Sortehavets nordøstlige, sydøstlige og østlige del.

- En af de vigtigste arter til produktion af juletræer og pyntegrønt

- Frøbehov dækkes langt overvejende ved import

- Betydelig genetisk variation mht. bl.a. fysiologiske karakterer og juletræsegenskaber

- Krydser med alm. ædelgran

Nobilis

(Abies procera)

Relativt begrænset udbredelse i vestlige Nordamerika: Cascadebjergene i Washington og Oregon

- En af de vigtigste arter til produktion af pyntegrønt og juletræer

- Frøbehovet dækkes langt overvejende af hjemlig frøproduktion

- Betydelig genetisk variation mht. fysiologiske karakterer, vækst samt juletræ- og pyntegrøntegenskaber. Der er formentlig sket en tilpasning til danske vækstvilkår

- Genstand for forædling

Cypres

(Chamaecyparis lawsoniana)

Lille udbredelsesområde: vestlige Nordamerikas kyst ved grænsen ml. Oregon og Californien

- Meget begrænset anvendelse i skovbruget – fortrinsvis til pyntegrønt

- Frøbehov dækkes af hjemlig frøproduktion

- Ingen viden om genetisk variation af værdi for skovbruget.

Europæisk lærk

(Larix decidua)

Opdelt udbredelsesområde.: Alperne, Karpaterne, Sudeterne og det sydvestlige Polen

- Anvendes meget lidt pga. modtagelighed for lærkekræft. Hybrid mellem japansk og europæisk lærk anvendes i langt større udstrækning.

Frøbehov dækkes hovedsagligt af hjemlig produktion

- Arten er stærkt racedifferentieret

Hybridforædling

Japansk lærk

(Larix Kaempferi)

Lille geografisk opsplittet udbredelse i forskellige områder på den japanske hovedø Honshu

- Anvendes i begrænset omfang primært som hjælpetræ

- Frøbehov dækkes langt overvejende af hjemlig produktion

- Der er konstateret proveniensbetingede forskelle i vækst

- Hybridforædling

Rødgran

(Picea abies)

Mellemeuropa, Skandinavien (dog ikke i DK), Baltikum, Rusland samt Sibirien. 3 sammenhængende hovedområder: et mellem- og sydeuropæisk, et nordøsteuropæisk samt et sibirisk område

- Hidtil vigtigste nåletræ, anvendes til både vedproduktion og juletræer (138.000 ha). Har især i de senere år udvist sundhedsproblemer (svækkelse).

- Oprindelige importer af frø stammer tilbage fra 1760érne. Løbende er der sket betydelig ny-import af frø, hvoraf SØ-europæiske kilder er dårligt tilpasset danske forhold. De tidlige importer har tilpasset sig til danske værksvilkår.

- Genetisk betingede forskelle i vækstkraft, udsprings tidspunkt, overlevelse, sundhed m.m. er konstateret gennem forsøg

- Større forædlingsprogrammer i DK siden 1970

Hvidgran

(Picea glauca)

Hele nordlige Amerika fra ca. 44. til 70. breddegrad

- Især anvendt tidligere til hede- og klitplantninger samt læbælter. Bruges meget lidt i dag.

- Frøbehov dækkes af hjemlig frøproduktion. Nyimporter har været meget begrænsede.

- Betydelig genetisk variation indenfor udbredelsesområdet. Der er formentlig sket en tilpasning til danske vækstvilkår.

Omorikagran

(Picea omorika)

Små adskilte forekomster i lille område i det tidligere Jugoslavien ml. Sarajevo og Beograd.

- Arten har hidtil haft begrænset anvendelse til vedproduktion og juletræer, især i hede- og klitskovbruget.

- Næppe væsentlig genetisk variation mht. vækst og sundhed, men der er formentlig sket nogen racedannelse pga. de mange små adskilte forekomster i udbredelsesområdet

- Kan krydse med sitkagran og hvidgran

Sitkagran

(Picea sitchensis)

Langt smalt og sammenhængende område langs Vestamerikas kyst ml. 39. og 61. grader nordlig bredde

- Næstvigtigste nåletræart i dansk skovbrug (30.000 ha). Hovedtræart i det vestjyske klitskovbrug. Bliver anvendt i stigende omfang pga. Rødgranens sundhedsproblemer.

- Frøbehov dækkes hovedsagelig af hjemlig frøproduktion

- Betydelig genetisk variation mht. overlevelse, vækst og frosttålsomhed. Det formodes, at tidlige importer har tilpasset sig danske vækstvilkår

- Forædling foregår

Contortafyr

(Pinus contorta)

Stort udbredelsesområde i vestlige Nordamerika mellem 31. og 64. nordlig breddegrad, både ved kyst og inde i kontinentet

- Var tidligere meget anvendt i klitskovbruget. Bruges stort set ikke længere pga. dårlig sundhedstilstand og risiko for stormfald.

- Pionerart

- Frøbehov dækkes især fra udlandet

- Betydelig genetisk variation og udspaltning i geografiske racer.

Bjergfyr

(Pinus mugo)

Mellem- og sydeuropæiske bjerge

- Tidligere meget anvendt i hede- og klitskovbruget (29.000 ha). Kun plantet i mindre omfang efter 1960.

- Stor genetisk variation, opsplittet i varieteter

Østrisk fyr

(Pinus nigra)

Østlige og sydøstlige Østrig samt spredte forekomster i bjergområder i sydlige Europa og Lilleasien. Udbredelsesområdet er delt i et stort antal spredte forekomster

- Begrænset anvendelse – især i hedeskovbruget.

Skovfyr

(Pinus sylvestris)

Store dele af Europa, Skandinavien og nordlige Asien. Stort sammenhængende udbredelsesområde. Har været naturligt skovdannende i DK.

- Var tidligere meget anvendt i hede og klit.

- Frøbehov dækkes hovedsagligt af danske frøplantager

- Stor genetisk variation indenfor udbredelsesområdet

- Pionerart

Douglasgran (Pseudotsuga menziesii)

Stort udbredelsesområde i vestlige Nordamerika, kyst- og indlandsområdet ml 23. og 55. nordlig bredde, og fra 100. til 128. vestlig længde. Udbredelsesområdet dækker vidt forskellige klimatiske og jordbundsmæssige forhold med mulighed for stor genetisk differentiering

- Begrænset anvendelse i skovbruget

- Frøbehov dækkes overvejende ved import, men tidligere kom en væsentlig andel af det anvendte frø fra danske kårede bevoksninger.

- Stor variabilitet og betydelig genetisk variation mht. form og visse fysiologiske karakterer. Tidlige importer formodes tilpasset danske vækstvilkår

Thuja

(Thuja plicata)

Bælte langs kysten af vestlige Nordamerika ml. 40. og 60. nordlig breddegrad. Samt inde i landet ved grænsen ml. USA og Canada.

- Tidligere nogen anvendelse, anvendes i dag næsten ikke i skovbruget bl.a. pga. afsætningsvanskeligheder

Tsuga

(Tsuga heterophylla)

Langs vestkysten af Nordamerika ml.40. og 63.n.br.

- Meget begrænset anvendelse i skovbruget

- Selvforynger sig let

Frøbehov dækkes udelukkende ved import

Ingen viden om genetisk variation af værdi for skovbruget

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov

Kolofon

Tabellen er lånt fra publikationen "Bevaring af genressourcer hos træer og buske i Danmark", af Sonja Canger, Lars Graudal og Erik Kjør. Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen i 1994.

Kommentarer