Det åbne land

Her kan du læse om det åbne land - og om de naturtyper, der er knyttet til det.

Det åbne land med marker, hegn, krat og grøfter.
Åbne vidder
Danmark er et landbrugsland. Hvis du kører en tur gennem vores land vil du opleve, at det åbne land fylder meget mere end de andre naturtyper: skove, søer, moser, åer og klitter. Det åbne land består af:
I artiklen her kan du læse lidt om hver naturtype – men vi starter med et afsnit om Danmark som landbrugsland.
 

Agerbrug

Her i Danmark begyndte vi at dyrke jorden i bondestenalderen for 6000 år siden. Danmark er egentlig et skovland – og dengang i stenalderen var det meste af vores land dækket af skov. Stenaldermenneskene levede af at jage, fiske og samle bær, rødder, svampe og urter i skoven – men i bondestenalderen begyndte de at rydde skov. De brændte et stykke skov af – og dyrkede så marken og lod deres får, geder, køer og grise græsse på den et stykke tid, til næringen i jorden var brugt op. Så ryddede de et andet stykke skov. På den måde blev Danmark over mange mange år forvandlet fra skovland til åbent land med landbrug.
 

Marker

Det åbne land består først og fremmest af landbrugsland, altså marker, hvor bønderne dyrker korn, græs, majs, roer, raps og lader deres køer, får og geder græsse.  Faktisk er 2/3 eller 66 procent af Danmarks areal marker. Dyrkede marker er en helt særlig form for natur – eller nærmest kultur. Hvert år bliver jorden pløjet op, tilsået, sprøjtet, høstet – og pløjet op igen. Det er ikke så mange vilde dyr og planter, der kan leve i et miljø som forandrer sig så meget. Og de som kan, kalder man ukrudt og skadedyr. Med gensplejsning kan man nu lave afgrøder - fx roer - der som de eneste planter, kan tåle at blive sprøjtet. På sådan nogle marker er den biologiske mangfoldighed meget lille.
 
Nogle dyr kan dog flytte sig væk fra markerne, når de store maskiner kommer. For dem er de små levesteder tæt på marken vigtige fristeder, hvor de kan søge tilflugt og føde (se mere om småbiotoper nedenfor.
 
En del bønder dyrker deres marker økologisk. De bruger ikke sprøjtegifte – og derfor kan flere vilde dyr og planter leve på deres marker.
 

Småbiotoper (Små levesteder)

Rundt omkring markerne findes en masse små levesteder for de vilde dyr og plante. Det er fx levende hegn, stendiger, mergelgrave, gravhøje, grøfter, og små krat til vildt. De små levesteder er tit skabt af mennesker i tidligere tider - men deres biologiske mangfoldighed er stor.
 
De små levesteder ligger som et net af natur ud over landbrugslandet. Levende hegn, stendiger, gravhøje og grøfter er vigtige som grønne korridorer, som dyr og planter kan overleve i og sprede sig langs. Hvis de ikke var der, ville arter let blive indavlede og uddø, fordi de ikke kunne brede sig og møde andre af deres art, at parre sig med og sikre variation.
 
Her kan du lige kort læse lidt om hver type af småbiotoper:
 
Vinter2012-13-002_0.jpg
Levende hegn og små krat mellem markerne. Foto: Malene Bendix.

Levende hegn

Levende hegn er de rækker af træer, som du ser stå langs med markerne. De er tit plantet af mennesker, for at skabe læ og adskille markerne.
 
De levende hegn består tit af mange forskellige træer og buske, som bærer bær og frugter, som fugle og dyr lever godt af. Det kan være hassel, slåen, roser, brombær, hyldebær, tjørn, røn, seljerøn og mange andre arter. Under træer vokser der mange forskellige urter – og der lever masser af smådyr, insekter, krybdyr, padder, pattedyr og fugle. De levende hegn er tit gamle – men der bliver også plantet nye.
 
Desværre fjerner man også mange levende hegn i dag, fordi bønderne vil have så store marker. Det er et problem for naturen, fordi dens nervesystem gennem agerlandet forsvinder.
 

Stendiger

Fra gammel tid har mennesker bygget stendiger, for at adskille markerne fra hinanden og hegne dyr inde, så de fx ikke kunne æde afgrøder på de andre marker eller de små træer i skoven. Digerne er tit bygget af de sten, som frosten skruede op ad marken – og som hvert forår skulle fjernes.
 
Stendigerne er gode skjulesteder for dyr som fx krybdyr og padder. Firben og snoge elsker at slikke sol på de varme sten i et sydvendt stendige – og skrubtusser, salamander og andre padder, kan lide at gemme sig i hullerne på nordsiden.
 
Stendigerne løber gennem landskabet – og er også grønne veje, som hjælper vilde dyr og planter til at spredes.
 
Alle stendiger er fredede kulturspor, som man ikke må ødelægge.
 

Grøftekanter og vejkanter

Måske har du lagt mærke til grøftekanterne, som løber langs med de fleste veje? Om sommeren blomstrer de med masser af forskellige vilde blomster. Vores 100.000 km grøftekanter er vigtige voksesteder for en masse urter i Danmark. Faktisk kan du støde på halvdelen af Danmarks mere end tusind vilde blomsterplanter i grøftekanterne.
 

Mergelgrave

På nogle marker kan du støde på vandhuller, som egentlig er gamle mergelgrave. Mergel er kalkholdig lerjord, som man i gamle dage gravede op og spredte ud over marken. Kalken i merglen virker nærmest som gødning på afgrøderne – for nogle år (se boks). Og kalken hæver også jordens pH-værdi – og det er vigtigt på sure jorde.
 
I dag bruger bønderne kunstgødning og husdyrgødning – og mergelgravene ligger tilbage som vandhuller. Mange af dem er ikke så dybe – så de vokser let til. De lavvandede mergelgrave er vigtige levesteder for mange dyr – bl.a. padder – altså frøer, tudser og salamander. En del mergelgrave forsvinder desværre.
 
Hvorfor virker mergel som gødning ?
Det kemiske navn for kalk er kalciumcarbonat – CaCO3 – et mineral som består af calcium-ioner Ca+ og carbonationen CO3-.
 
Når bonden i spredte mergel på marken, virkede det som gødning på afgrøderne. Calcium-ionerne skubbede de positive nærings-ioner af kalium, mangan og ammonium væk fra jordpartiklerne, så planterne lettere kunne få fat på nærings-ionerne med deres rødder. Det virkede som gødning på planterne, så de voksede bedre, når man spredte mergel. Men der er kun en begrænset mængde nærings-ioner at skubbe ud, så på et tidspunkt var det slut – og man måtte gøde marken på andre måder – fx med husdyrgødning.
 

Gravhøje

I Danmark har vi cirka 85.000 gravhøje. Tit kan du se dem ligge som små ekstra høje på bakketoppe i landskabet. Gravhøjene er også vigtige levesteder for planter og dyr.

Hvad er en gravhøj?
Gravhøjene er gravpladser for fine folk fra gamle dage – høvdinge og konger, som fik lov at blive begravet synligt, så de kunne kigge viden om – og ses på lang afstand.

De ældste gravhøje er fra bondestenalderen (3900 – 1700 f.kr.), det er de små med runddysser og langdysser – hvor en stor sten var tag i gravkammeret – eller jættestuer med flere store sten i loftet.

I bronzealderen (1700 – 500 f.kr.) byggede man også gravhøje og satte egekister derind. Bronzealderhøjene var var tit større og lavet af tørv, ja faktisk af den muld på marken, som mennesker dyrkede deres mad på. Så det var et stort offer at bygge en gravhøj.

Også i jernalderen (500 f.kr. til 750 e.kr.) og i vikingetiden (750 – 1050 e.kr.) byggede man gravhøje. De mest kendte er nok de kæmpestore gravhøje som er sat for Gorm den Gamle og Thyra i Jelling.

I slutningen af vikingetiden blev vi kristne – og så holdt vi danskere op med at bygge gravhøje.

 

Krat

I Danmark har vi en masse kratværk - en klump træer og buske – som måske hænger sammen med et levende hegn. De krat er også vigtige levesteder for dyr og planter – og fine skjulesteder for vilde fugle og dyr - fx hjortevildt, som godt kan lide tæt krat.
 
Her på min egn et krat, som skjuler et stort grævlingebo. Her har en grævlingefamilie gravet huler gennem hele krattet – og der har sikkert levet grævlinger på stedet i masser af år.
 
hedeland_klostermoelle2_0.JPG
Hedeland ved Klostermølle. Foto: Malene Bendix.
 

Heder, enge og overdrev

Heder, enge og overdrev er alle naturtyper, som er skabt af menneskers landbrug i tidligere tider. Derfor kalder man dem for halvkulturer. Dengang udgjorde de en stor del af det åbne land. Halvkulturerne har været i Danmark så mange år, at de er blevet hjemsted for mange forskellige vilde dyr og planter – og derfor er de vigtige naturtyper i dag. Halvkulturerne kan kun eksistere, hvis mennesker plejer dem – fx ved at lade køer og får græsse dem af, ved at brænde dem af osv.
 
Læs mere om heder, enge og overdrev i deres egne selvstændige artikler.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Biologi, Historie, Natur/Teknik
Sted:Åbent land

Kolofon

Tekst og foto. Malene Bendix.

Kommentarer