Didaktik - Idræt 2
Abstract
Senere på dagen er der ”idrætsudeskole” – men har børnene ikke allerede rørt sig? Jo, det har de! Men de skal også arbejde med idrættens egenværdi, så i dag er det udvikling af rytmiske bevægelsesforløb, danse, der arbejdes med, faglige begreber som forflytninger, sving, hop til bredstående og musiktælling bliver i uderummet til, at børnene selv udvikler en regndans der, desværre, virker!
Mere end kropslig kompetence
Men idrætsfaget er langt mere og andet end ren kropslig kompetence, udviklet gennem bevægelse. Den rent kropslige kompetence består af bevægelsesmæssige basisfærdigheder, som at gå, løbe, hoppe, kaste etc., der udvikles gennem opvæksten og har en funktionel karakter .
Den kropslige kompetence kan ses som en delmængde af den idrætslige kompetence, der ud over at udvikle et kropsligt handlerepetoire også omfatter værdimæssige perspektiver og handleformer, som at finde på, afprøve, udvælge, øve, træne etc.
Udeskole og fælles mål
-
Kroppen og dens muligheder
-
Idrættens værdier
-
Idrætstraditioner og kulturer
Der hører i folkeskolen ikke kun halvliggende vristspark og førstegangsafleveringer til i et fodboldforløb, men også en synliggørelse af f.eks regler, spiludvikloing, værdinormer, handleformer (at lege, at øve, at træne), personlige og sociale kompetencer – at tage ansvar, at forhandle, at problemløse etc
Skal udeskolen støtte op omkring formålet med idrætsundervisningen, herunder det at ”eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling”, er det ikke nok at gå eller cykle til udeskolen.
Lærerne skal altså forholde sig til to dele af udeskolens fysiske og motoriske potentiale:
-
Den rent kropslige, der har en motorisk og sundhedsmæssig betydning og
-
Den del, der knytter sig til skolefaget Idræt.
Planlægning
-
konkurrence og præstation
-
længdekast
-
kapløb
-
længdespring
-
samarbejde om udvikling af boldspil, ud fra overvejelser om antal spillere, mål, regler
-
orienteringsløb
-
klatring
-
styrketræning
-
lære gamle lege – udvikle nye lege
-
mmm.
Læreren skal bruge sin faglige kompetence til først at tænke fag, og derefter uderummets muligheder. Idet uderummet har så store kvaliteter i sig selv, og åbner så mange muligheder – er både tumleplads for leg, kundskabsområde og oplevelsessted - giver kombinationen af fag og natur tilsammen rigelige udfordringer til både formel og uformel læring.
