Didaktik - Idræt 2

En didaktisk artikel der diskutere idræt i udeskolen.

Lejrtur med mad over bål. Foto: Malene Bendix.

Abstract

Artiklen problematiserer den ureflekterede brug af idrætsfaget i uderummet, og trækker linierne op til en praksis, hvor idrætsfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bearbejdes og udbygges i uderummet. Således bliver fagets særegenhed og egenværdi fastholdt i en praksis, der ikke får lov til at reducere idrætten til motion.
 
På skrænten glider 1. klasse ned på rumpen, først hver for sig, men senere flere sammen. Der udvikles metoder – glider man lettere på fodsålerne? Eller med tilløb? Nogle drenge begynder at lave ”vilde” glid, mens pigerne ser på. Og så er der én, der begynder at ville komme længst ned ad skrænten.
Senere på dagen er der ”idrætsudeskole” – men har børnene ikke allerede rørt sig? Jo, det har de! Men de skal også arbejde med idrættens egenværdi, så i dag er det udvikling af rytmiske bevægelsesforløb, danse, der arbejdes med, faglige begreber som forflytninger, sving, hop til bredstående og musiktælling bliver i uderummet til, at børnene selv udvikler en regndans der, desværre, virker!
 

Mere end kropslig kompetence

Umiddelbart er det nærliggende at klassificere udeskolens bidrag til  idrætsundervisningen som ”Fysiske og motoriske kvaliteter”. Erik Mygind har vist, hvorledes børnene på Rødkilde skole bevæger sig dobbelt så meget på udedagene, som på indedagene , og lærerne på Lutvann skole påpeger, at udeskolen stimulerer børnene til fysiske og motoriske aktiviteter – dels som en naturlig følge af, at børnene spontant udnytter de muligheder en varieret og frodig natur giver, og dels som følge af lærerstyrede aktiviteter . Endvidere viser resultater fra Toftegårdens børnehave, at børn, der er ude 4 dage hver ude, har signifikant bedre balanceevne, muskelstyrke i ben og sædemuskler samt koordination end børn, der højst er ude 1 dag om ugen.

Men idrætsfaget er langt mere og andet end ren kropslig kompetence, udviklet gennem bevægelse. Den rent kropslige kompetence består af bevægelsesmæssige basisfærdigheder, som at gå, løbe, hoppe, kaste etc., der udvikles gennem opvæksten og har en funktionel karakter .
Den kropslige kompetence kan ses som en delmængde af den idrætslige kompetence, der ud over at udvikle et kropsligt handlerepetoire også omfatter værdimæssige perspektiver og handleformer, som at finde på, afprøve, udvælge, øve, træne etc.

Udeskole og fælles mål

Denne forståelse for den idrætslige kompetence afspejles også i ”Fælles mål” , hvor de centrale kundskabs- og færdighedsområder er:
  • Kroppen og dens muligheder
  • Idrættens værdier
  • Idrætstraditioner og kulturer

Der hører i folkeskolen ikke kun halvliggende vristspark og førstegangsafleveringer til i et fodboldforløb, men også en synliggørelse af f.eks regler, spiludvikloing, værdinormer, handleformer (at lege, at øve, at træne), personlige og sociale kompetencer – at tage ansvar, at forhandle, at problemløse etc

Skal udeskolen støtte op omkring formålet med idrætsundervisningen, herunder det at ”eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for kropslig og almen udvikling”, er det ikke nok at gå eller cykle til udeskolen.

Lærerne skal altså forholde sig til to dele af udeskolens fysiske og motoriske potentiale:

  • Den rent kropslige, der har en motorisk og sundhedsmæssig betydning og
  • Den del, der knytter sig til skolefaget Idræt.
     

Planlægning

Der skal en faglig funderet planlægning til, også på det idrætslige område, for at opfylde folkeskolens almene mål. Dette kan være ved at arbejde med f.eks.:
  • konkurrence og præstation
  • længdekast
  • kapløb
  • længdespring
  • samarbejde om udvikling af boldspil, ud fra overvejelser om antal spillere, mål, regler
  • orienteringsløb
  • klatring
  • styrketræning
  • lære gamle lege – udvikle nye lege
  • mmm.

Læreren skal bruge sin faglige kompetence til først at tænke fag, og derefter uderummets muligheder. Idet uderummet har så store kvaliteter i sig selv, og åbner så mange muligheder – er både tumleplads for leg, kundskabsområde og oplevelsessted  - giver kombinationen af fag og natur tilsammen rigelige udfordringer til både formel og uformel læring.

På denne måde rækker idræt i udeskolen også ind og udnytter de sociale og sproglige kvaliteter og de sansende og udforskende, og holder sig ikke alene til det rent fysiske og motoriske. Men det kræver altså en bevidst planlægning.
 
 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt

Kolofon

Karen-Barfod-foto.jpg

Forfatter: Karen Barfod, lektor ved VIA University College, Nr. Nissum Seminarium
 

Karen Barfod, f. 1965, cand. scient et exam scient, er lektor på lærer-uddannelsen på Nørre Nissum Seminarium ved VIA University College. Karen har i en årrække arbejdet med udeskolefeltet som en del af lærer-uddanelsen og arbejder med at udvikle en praksis i udeskolen, der styrker fagene i folkeskolen. Er forfatter og medforfatter til en lang række artikler om emnet, aktiv debattør og foredragsholder.
 
Fra 2010 koordinator af program for outdoorpædagogik, VIA University College.
 
Artiklen er skrevet til udeskole.dk i 2005 og udgivet i 2006.
 
Redaktør og foto: Malene Bendix.

Kommentarer