Didaktik - Kristendomskundskab

Afsnit om kristendomskundskab fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik fra 2003.

Detalje fra Domkirken i Lund.

Kristendomskundskab 

Kapitlet her er venligst udlånt fra "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til det norske fag "Kristendomskundskab med Religions- og Livssynsorientering" (KRL) og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på det danske fag Kristendomskundskab - og her er masser af inspiration at hente.
 
Kapitlet er inddelt i otte underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse. 

L97 og krl

I Lærerplanværket fremhæves religion og livssyn som en formende kraft i alle samfund, en kraft, som har en stor plads i alle menneskers liv. Religion giver svar på menneskenes dybeste spørgsmål. Religionen har udfordret menneskers tanker, forløst deres følelser og styret deres handlinger.
 
Kristen tro og tradition udgør en dyb og bred strøm i norsk og europæisk kultur og historie. En grundig indføring i denne tradition anses derfor som vigtig, for at kunne orientere sig i samfundet. Tilsvarende skal også andre religioner og livsfortolkninger have en naturlige plads i undervisningen, men ikke i samme omfang.
 
Dele af lærestoffet i KRL knyttes til udeskolen på Lutvann, men meget bliver ikke trukket ind. I L97 er faget delt op i følgende målområder:
  • Opøvning af moralsk bevidsthed: Jeg og de andre.
  • Bibelske fortællinger
  • Kirkehistoriske fortællinger
  • Kristne højtider, religiøse symboler, lokalt kristenliv
  • Andre religioner og livssyn.
Når lærerne planlægger og reflekterer over KRL-undervisningen i udeskole, tager de i høj grad udgangspunkt i lærerplanværkets målområder.
 

Opøvning af moralsk bevisthed

Jeg og de andre - om fællesskabet
Dette målområde har en central plads i udeskolen. Eleverne arbejder med grundlæggende etiske problemstillinger omkring respekt og tolerance i forhold til andre og til naturen. De arbejder aktivt med venskab og fællesskabet i klassen. Lærerne lægger op til aktiviteter, som udfordrer eleverne til at respektere, tolerere og passe på hinanden. Lærerne lægger også vægt på samtaler i konkrete situationer og når klassen samles ude. Samtalerne er dels planlagte og dels knyttet til sammenhænge, når spørgsmål om respekt og tolerance bliver aktuelle i forbindelse med konkrete hændelser eller situationer. Samtalerne kan foregå både med hele klassen og i mindre grupper.
 
Lærerne arbejder også med ansvarslæring med eleverne. De samtaler da om det at være sammen med hinanden, om mobning, udelukkelse af andre osv.
 
I et flerkulturelt miljø som det på Lutvann skole har man fremhævet fem centrale grundværdier, som skal præge fællesskabet:
 
Venskab - Respekt - Tolerance - Empati - Forståelse
 
Den gyldne regel som siger "Du skal være mod andre, som du vil at andre skal være mod dig" - også omtalt som det universelle gensidighedsprincip - er et princip de arbejder aktivt for at få etableret som en grundværdi i samværet eleverne imellem. Disse elementer bruges ofte som et konkret udgangspunkt for mange samtaler i udeskole.
 
Lærerne tager i høj grad fat i konkrete situationer og bruger disse som udgangspunkt for samtalerne. De arbejder også med dette igennem legegrupper, som de etablerer på tværs af klasser og trin. Da bliver børnene udfordret til at være sammen med børn, de ikke sædvanligvis er sammen med. Ellers er måltidsfællesskabet ude en vigtig arena med gode muligheder for at fokusere på fællesskabet i praktisk handling og gennem samtale.
 
Ligeværd
Gennem leg, pligter og opgaver udfordres elevernes tanker om og holdninger til andre mennesker, om ligeværd som menneske, forskelle mellem mennesker, forskelle mellem drenge og piger, hudfarve, religion, meninger, racisme osv. Samtaler med eleverne i grupper og i samlet klasse er en vigtig didaktisk tilnærmelse til at udvikle elevernes bevidsthed på dette område.
 
Konfliktløsning
Der arbejdes meget for at opretholde og udvikle gode klassemiljøer på Lutvann. I den forbindelse skal eleverne lære at tackle og håndtere konflikter på en god måde. Der er blandt lærerne stor enighed om, at der er færre konflikter mellem eleverne i udeskole. Samtidig er de klar over, at de som lærere ikke nødvendigvis får tag i alt det som foregår mellem eleverne.
 
Lærerne arbejder med konfliktløsning på flere måder. Et hovedprincip synes at være, at lærerne prøver at tage udgangspunkt i konkrete situationer som opstår - og at de taler med eleverne ud fra hvad der er hændt. Da får børnene anledning til at forklare sig og tale om det som skete.
 
Lærerne giver også eleverne forskellige typer af gruppeopgaver som konfliktløsningsopgaver og samarbejdsopgaver. Opgaverne kræver at eleverne arbejder sammen med hinanden og de må diskutere sig frem til enighed for at finde gode løsninger.
 
Konflikter og konfliktløsning bliver også aktualiseret og belyst gennem rollespil og dramatiseringer og gennem lærer i rolle.
 
Temaet knyttes også sammen med fortællinger, ved at læreren fortæller en historie om en konflikt i form af en case, som eleverne så skal tale om og foreslå løsninger på.
 
Rigtigt og forkert - værdier og valg
Eleverne arbejder med temaer som universelle leveregler, rigtigt og forkert, mobning, værdier og valg, tyveri og rapseri. Igen er leg, drama og samtaler vigtige didaktiske indfaldsvinkler.
 
Ansvar for naturen
Elever og lærere taler om menneskets forhold til naturen i forskellige religioner. De taler også om vores ansvar for at tage vare på naturen, og lærerne forsøger at træne elevernes evner til at undre sig over naturen. Her har læreren en vigtig funktion i måden han eller hun optræder på. Lærerne læser også skabelsesberetningen og skabelsesmyter fra forskellige religioner på lejrpladsen.
 
Samtale og dialog
Lærerne betoner altså betydningen af, at udvikle elevernes færdigheder i praktisk dialog, sådan som det også bliver fremhævet i L97. Det handler om at lægge til forholdene til rette for mundtlig samtale eleverne imellem - og mellem lærere og elever.
 

Bibelske og kirkehistoriske fortællinger

Fortællinger har en central plads i udeskolen på Lutvann i form af højtlæsning på lejrpladsen. Fortællingsdidaktikken er derfor en vigtig tilnærmelsesmåde i arbejdet med KRL-faget i udeskolen både på småskole- og på mellemtrinnet. Eleverne skal høre bibelske fortællinger, myter, legender og andet fortællingsstof på lejrpladsen og i samlingsstunden i lavvoen gennem højtlæsning. De synger også sange og salmer, ofte knyttet til højtider som jul, påske og pinse.
 
I arbejdet med middelalderen lærer eleverne om kirken og kirkens histori. De gennemfører pilgrimsvandringer på en genopbygget pilgrimssti i nærmiljøet, de opsøger et kloster, middelalderbyen i Gamlebyen, Kirkeruiner i Maridalen, munkeordner etc.
 
De arbejder også med religiøse symboler i forskellige religioner, som for eksempel vand med fokus på dåben, renselse, Jesus som livets vand, fortællinger hvor vand indgår osv.
 

Kristne højtider

Elever og lærer opsøger den lokale kirke i forbindelse med højtider som jul, påske og pinse, som led i sorgarbejde etc. De markerer også de kristne højtider ved at deltage i gudstjenester. Da bidrager de med dekorationer, kulisser og forskellige typer af indslag.
 
Jul
Eleverne synger advents- og julesange i lavvoen og lærerne læser forskellige julehistorier som del af en adventsstund. Eleverne har en alternativ julekalender, hvor hver elev tager en gave med, som de så drager til Frelsens Hærs julegryde ved Universitet i Oslo og afleverer. De besøger et alderdomshjem i bydeln og bidrager med fortællinger, drama og sang, og de har også Luciaoptræden der. Eleverne har også formningsaktiviteter som at snitte nisser og lave juledekorationer. De tager ind til Oslo centrum og ser juleforestilling i teatret, de ser også på de juleudsmykkede gader og juleudstillinger. Eleverne besøger også Katakomben i Bog og Media i Oslo centrum og ser kunst og julekrybbe.
 
Sidste skoledag før jul går elever, lærere og forældre tidligt om morgenen i mørket i fakkeltog op til lejpladsen, hvor eleverne serverer gløg og peberkager. Eleverne deltager også i julegudstjenesten i den lokale kirke.
 
Påske
Eleverne forbereder og spiser påskefrokost i lavvoen med æggemad (røreæg, kogte æg, æggekage, pandekager etc.). Lærerne læser bibelske tekster (lidelseshistorien) og legenden om "Rødstruben" i lavvoen og alle synger påskesalmer.
 

Andre religioner og livssyn

Eleverne arbejder med andre religioner og livssyn, dels ved at opsøge forskellige kirker, templer etc. og dels på lejrpladsen.
 
De rejser med bus og T-bane og besøger moskéen på "Grønland" (i Oslo (red.)), hindutemplet på Ammerud, biddhisttemplet på Lørenskov og synagogen på St. Hanshaugen. De besøger også Historisk museum og får en rundvisning om de nordiske guder.
 
Eleverne arbejder også med andre religioner på lejrpladsen gennem højtlæsning af fortællinger fra andre religioner som Islam, Hinduisme, Buddhisme, Jødedom og gennem efterfølgende samtaler. De arbejder også med græsk mytologi, nordisk mytologi, Æsops fabler, skabelsmyter etc. på lejrpladsen, særligt gennem højtlæsning.
 

Formningsaktiviteter

Gennem formningsaktiviteter konkretiserer og levendegør eleverne fagstof fra kristendom og andre religioner. Eleverne laver skulpturer af Adam og Eva, Babels tår, Noas Ark etc. i sand, is og sne. De laver også landskabskunst med motiver fra kristendom og andre religioner. De tager også naturmaterialer med sig tilbage til skolen, som de bruger til at lave jule- og påskedekorationer eller andre formningsaktiviteter knyttet til fagstof fra KRL.
 

Dramatiseringer

Dramatiseringer er en velegnet og meget brugt måde at levendegøre fortællinger på. Eleverne dramatiserer bibelske fortællinger ude, som f.eks. Adam og Eva, Moses, Jesu fødsel, Den barmhjertige samaritan osv. De dramatiserer helgenhistorier om St. Sunniva, St. Nicolaus, St. Halvard og fortællinger fra Islam og Hinduismen etc.
 

Varierede didaktiske tilnærmelser

Materialet viser, at lærerne lægger vægt på, at eleverne skal have kundskaber og oplevelser i mødet med lærerstoffet gennem varierede arbejdsmåder som højtlæsning, samtale og dialog, drama, leg, formning og musik. Nærmiljøet giver muligheder for aktiviteter og oplevelser som levendegør og konkretiserer meget lærestof i KRL på helt andre måder end det man kan få inde i klasseværelset.
 
Den frie, spontane og uformelle samtale har gode vilkår ude, ligesom drama, rollespil og sang, mens mødet med naturen også giver rum for forundring og refleksion omkring filosofiske og eksistentielle spørgsmål. Samtidig lægges meget fortællestof naturligt ind i samlingsstunderne på lejrpladsen. I bymiljøet er kirker, institutioner, arrangementer etc. egnede miljøer at bruge i udeskolen. Udeskole repræsenterr derfor en arbejdsmåde, som giver andre og uventede impulser i arbejdet med KRL, end det som er muligt indendørs.
 
Der er også mange muligheder for at koble KRL med andre fag. I de praktisk-æstetiske fag som kunst og håndværk, musik og drama er muligheder for aktiviteter i udeskole mange. Samfundsfag og norsk knyttes også til KRL-faget gennem fokus på samfundsforhold og litteratur, mens meneskets syn på naturen, som er en vigtig del af alle religioner, gør det naturligt at trække forbindelser til natur- og miljøfaget.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Kristendomskundskab

Kolofon

arne_jordet_1.jpg

Forfatter: Arne Nikolaisen Jordet, førsteamanuensis, dr.philos, Høgskolen i Hedmark

OM FORFATTEREN
Dr.philos Arne Nikolaisen Jordet er førsteamanuensis ved Højskolen i Hedmark i Norge. Han har via sine bøger og forskning været en hovedkraft i udbredelsen af ideen om udeskole i Norge og Norden.

Den norske førstelektor Arne N. Jordet har i et større forskningsprojekt undersøgt udeskolens didaktik på Lutvann skolen i Oslo, hvor man siden 1995 har arbejdet med udeskole én dag om ugen, året rundt på alle klassetrin fra 1. - 7. klasse.

Alle skolens lærere bruger udeskoledidaktik i alle fag - og Arne N. Jordet belyser på basis af samtaler med lærerne den didaktiske tænkning og praksis som har udviklet sig på Lutvann-skolen i "Lutvann-undersøkelsen - en case-studie om uteskolens didaktikk", som blev udgivet som rapport nr. 9 på Høgskolen i Hedmark i 2003. (Kan bestilles på www.hihm.no)

Udeskole.dk har fået lov at oversætte og udgive kapitel 8 "Fagrelateret indhold" fra Delrapport 2 i "Lutvann-undersøkelsen" fra 2003, som en række artikler i Teori > Didaktik på www.udeskole.dk.

Der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken en gang til, og vi håber at brugere af udeskole.dk kan finde inspiration og ideer til udeundervisning i de enkelte fag via de norske erfaringer.

Oversættelse fra norsk til dansk: Malene Bendix.

A.N.Jordet forsvarede i 2007 sin doktorafhandling "Nærmiljøet som klasserum. En undersøkelse om uteskolens didaktikk i et danningsteoretisk og erfaringspedagogisk perspektiv". Her er fagene uddybet endnu mere. Afhandlingen kan bestilles hos arne.jordet@hihm.no

Redaktør og foto: Malene Bendix.

Kommentarer