Duer

Her kan du læse om duernes liv og om jagt.

Foto af ringduen, som også kaldes for skovdue.
 Klik på det du vil vide mere om:

Viste du

  • at ringduen og skovduen er samme fugl,
  • at skovduen er Danmarks fjerde almindeligste fugl,
  • at skovduerne bygger nogle meget dårlige reder. Tit kan du se æggene igennem bunden af reden,
  • at tyrkerduen er en ret ny ynglefugl i Danmark. Den ynglede her første gang i 1950,
  • at turtelduen overvinter syd for Sahara.
     

Fakta om duer

Duer er små og mellemstore fugle, som de fleste børn kender. Der findes ikke den plads i en by, der ikke er befolket af kurrende, dansende, tiggende duer. Tit kan du komme ret tæt på de tamme duer i byen med lidt krummer fra et pølsebrød. Byens duer nedstammer fra tamme duer, der nedstammer fra klippeduer.
 
Få orden på duerne
Man deler dyrene op i klasser. Fugle er en klasse for sig. Fuglene deler man op i ordner - og duefugle er én orden af fugle. På latin kalder man vadefuglenes orden for det lange latinske ord Columbiformes. 
 
Du kan kende fugle fra duefuglenes orden på, at deres næb har en opsvulmning ved roden - og på at de har korte ben med frie tæer. Tænk engang.
 
I skoven findes der også masser af duer - og dem kan du læse meget mere om her. Først lidt fakta. 
 
  Skovdue Tyrkerdue Huldue Turteldue
Vægt        
Længde (cm) 43 hov sæt ind 33 27
Vingefang (cm) 77 56 66 55
Antal kuld 2 - 3 4 3 ?
Antal unger i et kuld 2 2 2 2 (?)
Rugetid (dage) 17 16 18 17
Ungetid (dage) 35 20 30 25
Antal ynglepar i DK (par) 291.000 48.000 1000 135
Jagttid (2007)
Ja
1. oktober
til 31. januar
Ja
1. november
til 31. januar
Nej Nej
Jagtudbytte (antal fugle) 346.000 7.500    

   

Skovduens liv

To navne
Jægerne kalder den skovdue, fuglekikkerne kalder den ringdue, men det er samme fugl.
 
Ringdue
Her kan du se skovduen - eller ringduen - tæt på. Du kan huske den på den hvide og grønne nakkeplet, som næsten ligner en ring.
Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.

 
Æg og unger
Skovduen kan lægge de første æg i det tidligste forår og yngle helt hen til november måned. Han og hun er ofte kun sammen i en enkelt sæson - og de kan, som du kan se af tabellen ovenfor, få op til 8 kuld af unger på et år. Tit mister de mange unger, så det oftest kun er 2 - 3 kuld der overlever.  
 
Skovduerne er ikke så gode til at bygge tætte reder - og mange skovduereder bliver plyndret for æg og unger, fordi krager og skader nemt kan se de hvide æg igennem redens sider og bund. En tredjedel af æg og unger bliver taget af mår og egern.
 
De dårlige reder blæser også ned i stormvejr - og de er i det hele taget skyld i at mange kuld går tabt.
 
Forældrefuglene fodrer ungerne med duemælk. Duemælk er et osteagtigt stof, fuldt af proteiner og fedt, som de voksne udskiller i kroen. Duemælken gør, at duerne kan få unger helt fra marts til november. De fleste andre fugle kan kun yngle i en begrænset periode, fordi de er afhængige af nogle bestemte insekter - men duerne laver altså deres eget foder. Måske er det en af årsagerne til at det kan betale sig at bygge så dårlige reder.
 
Dueunger er nogle af de grimmeste fugleunger du kan se, men de smager fantastisk godt.   
 
Smæld og kurren
Om foråret og sommeren kan du se skovdue-hannen flyver på en særlig måde. Den flyver opad i en bue. På toppen af buen slår de smæld med vingerne, klap klap, hvorefter den svæver ned på stive vinger. Det er den måde, den viser sit territorium på.
 
En anden måde den markerer sit territorium på er ved at kurre (synge) "gu GUU guu gu-gu". Jægerne siger, at dens kurren lyder som: ”Jeg´er en go´ stor skovdúe” eller ”Der er tyve i skoven – skovfoged”. Prøv at lytte efter næste gang du hører én derude.
 

Tyrkerduens liv

Sen indvandrer
Som navnet siger kom den bl.a. fra Tyrkiet og den første tyrkerdue blev skudt ved Hanstholm i 1938, men det var først i 1950, at det første ynglefund blev set i Danmark. Tyrkerduen har bredt sig til hele Danmark og der er nu ca. 48.000 ynglepar.
 
 Tyrkerdue
Tyrkerduen.
Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.

 
Du gode gud
Mange mennesker er irriterede over dens sang. Den siger "ku-kuuue-ku" "ku-kuuue-ku" og det gentager den igen og igen. Det kan lyde som om den kurrer ”Du gode gud”, "Du gode gud". Lyt selv efter næste gang du hører en.
 
Dårlige reder
Som sin fætter skovduen, bygger tyrkerduen også dårlige reder og nogle gange på de sværeste steder, som f.eks. i et rundt nedløbsrør. Tyrkerduen laver også duemælk til sine unger (se ovenfor)
 

Jagt på duer

Duejagt
Duejagten er oftest en jagt fra skjul. Jægeren sidder gemt bag et skjul og ude foran skjulet, er der lokkeduer af plastik på jorden. Når de andre duer flyver forbi, skal de lige ned og undersøge, hvad alle de duer på jorden spiser - og så kan jægeren, hvis han kan sidde helt stille, måske få en skudchance.
 
Nogle af de duer, der skydes i Danmark, er trækgæster nordfra. Du kan se dem i vinterhalvåret, hvor de trækker rundt i landskabet i ofte meget store flokke.
 
Læs om jagttider i leksikonet her på hjemmesiden.
 
Regulering
De store flokke af duer kan i det tidlige forår, gøre skade på korn og ærtemarker og i særlige tilfælde kan man få tilladelse til at skyde duer, hvor de gør skade. Det hedder regulering.
 
I England ser de skovduen som en meget stor skadefugl, der må skyde hele året. Nogle steder i Danmark er tyrkerduen en plage og derfor skyder jægerne den steder hvor de normalt ikke må gå på jagt.

Hvem, hvad, hvor

Sted:By og kultur, Skov

Kolofon

Forfatter: Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold skov.

Redaktør: Malene Bendix.

Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk Museum i Århus.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer