Følg rebet

En blinde- og stifinderleg, der stiller krav til kommunikation, samarbejde og brug af sanser.
Følg rebet.

Lidt om aktiviteten

Bind en gruppe mennesker sammen - og lade dem følge et reb med bind for øjnene.

Sådan gør du

Læg først en rute gennem terrænet med det lange reb. Lav ruten i en sværhedsgrad, så den svarer til deltagernes niveau – højt og lavt reb, over og under forhindringer og andet som terrænet indbyder til. Deltagerne må ikke se ruten, før de skal løbe den.

Del deltagerne ind i grupper af 3 - 6 personer. Hver gruppe binder sig sammen med det korte reb, så de har cirka 1/2 meters imellem sig. Derefter får de bind for øjnene. De føres derefter til starten af ruten. Deltagerne skal nu følges ad langs rebet og hjælpe hinanden til målet.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.