Fjer

Her kan du læse om fuglenes fjer.

Et billede af den dunede del af en svanefjer.

Klik på det, du vil læse mere om:

Kort om fjer

Kig på en fjer
Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad – og samle dem igen med en negl? Har du rørt ved det lange skaft og mærket de bløde dun? Så ved du, at fjer er noget mærkeligt og fantastisk.
 
Fugle og fjer
Det er kun fugle der har fjer. Og det er fjer, der giver fuglene deres evne til at flyve. De giver f.eks. trækfuglene mulighed for at tage på træk, så de kan lægge deres æg i det høje nord om sommeren – og søge føde i det rige varme Afrika om vinteren.
 
Fjer
Fjer fra svane og due. Hvad er halefjer og hvad er svingfjer?
Foto: Malene Bendix.

 

Fjer giver varme
Fjer virker også isolerende - og hjælper de ensvarme fugle med at holde varmen. Hvis du kigger på en fugl en kold vinterdag, kan du se at den rejser fjerene, så den får et et tykt isolerende luftlag omkring sig.
 
Rødhals med rejste fjer.
Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus.
 

Hvad er en fjer?

Her ser du en fjer. De forskellige dele af fjeren har forskellige navne.
Fjerens bestandele
Her kan du se hvad man kalder de forskellige dele af en fjer.
Tegning: Eva Wulff.

 

Midt i fjeren sidder skaftet. Den danner fjerens akse. Enden af skaftet kalder man for en pose. Og det sted hvor fjeren sidder fast i huden kalder man for fjersækken
 
På skaftet sidder en masse sidegrene, som man kalder stråler. Det er dem du kan se og skille ad med fingrene. Strålerne danner tilsammen fjerens fane.
 
Strålerne har også bittesmå sidegrene, som man kalder bistråler. Dem kan du ikke rigtig se, men det er dem der hægter strålerne sammen til en samlet fane. På tegningen kan du se hvordan bistrålerne fra en stråle har kroge, som griber fat i bistrålerne på strålen ved siden af. Der kan være mange tusinde bistråler på en fjer.

 

kropsfjer af svane 
Kropsfjer fra en svane.
Foto: Malene Bendix.
 

Typer af fjer

Hver enkelt fugl har mange forskellige typer af fjer på sin fuglekrop. Her kan du se nogle af dem:
 
Halefjer
Det er de flotte fjer du kan finde og bruge som indianerfjer. Halefjer er symmetriske. De sidder på fuglens hale og er ofte med til at skabe stabilitet.
 
Tegning: Eva Wulff 
Halefjer.
Tegning: Eva Wulff.
 
Svingfjer
De sidder yderst på fuglens vinge. De er assymetriske og skabt til at give den samlede fuglevinge de bedste flyveegenskaber. Hver eneste svingfjer kan justeres, så fuglevingen kan ændre form på få sekunder. Det gør at fuglen hele tiden flyver efter forholdene.
 
Svingfjer
Svingfjer.
Tegning: Eva Wulff.
 
Kropsfjer
Kropsfjer dækker fuglens krop og giver beskyttelse mod regn og kulde. Deres øverste del er vandskyende - og den nederste del er dunet og varm.
Kropsfjer
Kropsfjer.
Tegning: Eva Wulff.
 
Dun
Dun har et kort skaft – og lange bløde stråler uden bistråler. De danner et varmt lag, som isolerer mod kulde inde under dækfjerene.
 
Dn
 
Et dun.
Tegning: Eva Wulff.
 
Trådfjer
Er nogle lange bløde fjer som ligner hår. Du kender dem måske fra en kylling, hvor de tit er svære at plukke helt bort.
 
 
trådfjer
Trådfjer.
Tegning: Eva Wulff.
 
Pudderfjer
Nogle fugle har pudderfjer. Pudderfjer smuldrer til et fedtet pulver, som måske gør fjerene mere vandskyende. Du kan se det på duer, som kan se lidt pudrede ud.
 
Havørn
Her er en havørn i flugt. "Den flyvende dør" kalder fuglefolk den, fordi dens vingefang kan blive op til 2 meter. Kan du se nogle af de forskellige fjertyper?
Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus.
 

Hvordan dannes en fjer?

Fugles fjer er dannet af horn ligesom pattedyrenes hår. De bliver dannet af levende væv i huden, men den færdige fjer består af døde horn-celler. I tegneserien her kan du se, hvordan en fjer bliver dannet.
 
Tegning: Eva Wulff
Nydannet fjer 
Sådan dannes en fjer.
Tegning: Eva Wulff.
 

Fjer og farver

Fuglefjer kan have fantastisk flotte farver. Farverne opstår på flere forskellige måder:
 
Musvit 
Musvitten har gule, blå, sorte og hvide farver.
Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus.

 

Farvestoffer
De sorte, brune, gule og rødlige farver í fjer skyldes forskellige farvestoffer, der ligger som bittesmå korn i strålerne. De små farvekorn bliver dannet i fjersækken, når fjeren bliver dannet. Fælles for farvestofferne er, at de kan trækkes ud af fjerene med opløsningsmidler:
  • Sort, brun, rødbrun, gule farver skabes af melanin - et farvestof som dannes i fjersækken.
     
  • Gule, orange farver skabes af carotenoider - som er de samme farvestoffer du kan se i gulerødder. Fugle kan ikke selv danne carotenoider. De får dem fra føden, især fra planter. Hvis gule dele af fjeren er sammen med blå eller mørke dele, kan fjeren også få grønne farver.
     
  • Der er også andre brune og røde farvestoffer.
     
 Blåmejse
Blåmejse.
Foto: Morten DD. Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus.
 
Strukturfarver
Andre farver som blå og metalglinsende skabes pga. lysets brydning i fjerene.
  • Blå fjer skyldes ikke farvestoffer. I virkeligheden er blå fjer nærmest gennemsigtige. Den blå farve skyldes et helt specielt fænomen:

    Har du nogensinde tænkt over hvorfor himlen er blå? Det er den af samme årsag som at blåmejsens blå fjer er blå. Når lys bliver spredt af bittesmå partikler i luften, så vil den blå del af lyset, som har korte bølgelængder blive spredt af de små partikler – og derved blive synligt for os. Den gule og røde del af lyset, som har længere bølgelængder vil passere igennem uden at blive spredt - og vil derfor være usynligt.

    Hvis du lyser igennem en blå fjer vil du se at den nærmest er gennemsigtig. I hver stråle er der nogle bittesmå luftrum – og de spreder det kortbølgede lys, så vi oplever fjeren som blå.

  • Nogle fugles fjer er superflotte iriserende farver, dvs. violette, turkisblå og grønne farver, som du kan se på sæbebobler eller i olie i en vandpyt. Det skyldes at farverne bliver kastet tilbage fra flere forskellige lag i fjeren på samme tid – og så interferer de forskellige farvers lysbølger med hinanden. Det er lidt svært... men det lærer du mere om, når du lærer om bølger og lys i fysik. Du kan se det på f.eks. husskaden og stæren.
     

Husskade

På husskadens vinge kan du se at lyset brydes i iriserende sort-blå-violette farver.
Foto: Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus.
 

Fjer og flyvning

Vingens form og flyvning
Fuglene er de bedste flyvere i verden. Det skyldes formen på deres vinger og fjer. En fuglevinge er det man kalder aero-dynamisk. Hvis du ser den i tværsnit, har den nogenlunde denne form, hvis du ser den fra siden:
 
Tværsnit af vinge
Tværsnit af fuglevinge.
Tegning: Eva Wulff.
 
Forestil dig at fuglen flyver gennem luften. På tegningen kan du se hvordan en del af luften suser neden under vingen - og en del af luften suser oven over. På grund af vingens opadbuede form, må den luft som skal oven over vingen bevæge sig hurtigere, end den luft som bevæger sig neden under vingen, hvor vingen er flad. Der er simpelthen længere vej ovenover. Det skaber et sug - et undertryk - på oversiden af vingen, som suger vingen opad.
 
Tværsnit af vinge med fjer og luft 
Luftens vej over og under den aerodynamiske fuglevinge - med fjer.
Tegning: Eva Wulff.
 
Prøv selv at puste hen over et buet A4 ark - og se hvordan det suges opad.
 
Fjerens form og flyvning
For at det ikke skal være løgn, har hver enkelt fjer på vingen også den samme aero-dynamiske form. Det kan du se, hvis du kigger på et tværsnit af en svingfjer:
 
Tværsnit af svingfjer 
Her er en svingfjer skåret over på tværs. I midten ser du skaftet - og ud til siderne strålerne.
Prøv selv at skære en fjer over. Tegning: Eva Wulff.
 
Fuglen kan indstille stillingen af hver eneste fjer - og det gør den suveræn som flyver.
 
Se selv
Læg dig ned i græsset en sommerdag og kig op i luften. Se svalerne eller mursejlerne, luftens suveræne mestre, lege og svæve højt højt oppe. Se mågerne hænge og holde øje med føde - for hurtigt at dykke ned over havet. Se musvågen svæve over skoven i kæmpestore cirkler. Se småfuglene flyve lynhurtigt ud og ind mellem grenene uden at støde på noget.
 
Alt efter hvordan fuglene lever, er deres vinger og fjer udviklet til forskellige flyvning. Ingen flyvemaskine kan bare nærme sig noget der ligner.
 
Kig godt på fuglene. Det de kan er helt fantastisk - og det skyldes først og fremmest udviklingen af en ting: fjeren.

Hvem, hvad, hvor

Årstid:Forår, Sommer

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer