Fotosyntese

Her kan du læse om fotosyntese.

Fotosyntese: Planter bruger solens lys, vand og CO2 til at bygge blade, grene, stamme og rødder.

Lidt om fotosyntese

Fotosyntese er grundlaget for livet på jorden. Det er en rigtig smart proces, der skaber fast stof af enkle ting som lys, luft og vand.
 

Hvad er fotosyntese

Forestil dig et træ. Det vokser hvert år og bliver højere og bredere - men det spiser jo ikke noget som helst. Hvordan går det til? Alle grønne planter kan selv skabe fast stof ved at bruge solens energi og nogle helt enkle byggesten, der findes næsten overalt:

 

  1. Vand fra jorden (H2O)
  2. Kuldioxid fra luften (CO2). Kuldioxid er den luft vi ånder ud
  3. Lys fra solen
For at kunne vokse og udvikle sig, skal planter også bruge næringssalte fra jorden, der er opløst i vandet, f.eks. nitrat og fosfat.
 

Processen

Foto betyder "lys" og syntese betyder "at sætte noget sammen". Der skal lys til, for at et træ kan sætte de enkle byggesten sammen til fast stof ved fotosyntese.
 
Fotosyntese-processen er helt enkel. Her er en tegning af den:
 
Fotosyntese
Fotosyntese: Tegning: Eva Wulff.
 
eller i ord:
 
Kuldioxid  +  vand  +  sollys  =>  rørsukker  +  ilt
 
Ved hjælp af solens energi kan planten sætte kuldioxid og vand sammen, så det bliver til rørsukker og ilt. Rørsukker - eller glykose som det hedder - kan omdannes til stivelse - som sammen med næringssaltene fra jorden bygges om til alle de andre stoffer, som træet består af.
 
Her kan du se fotosyntesen skrevet som en kemisk formel:
 
6 CO2 + 6 H2O  =>  C6H12O6 + 6 O2
 
Rørsukker-molekylerne er små. De bliver transporteret fra bladene ned i træets vækstlag i barken. Her bliver rørsukker (glucose) omdannet til cellulose, som er den vígtigste del af veddet - og til stivelse, som er træets forrådsstof.
 

Ånding

Fotosyntese kræver altså lys. I mørke ånder træer og planter ligesom alle os andre. De dele af træet, der ikke er grønne, ånder også hele tiden. Når mennesker, dyr og planter ånder, forbrænder vi sukker og ilt for at få energi - og udskiller kuldioxid og vand.
 
Ilt  +  sukker  =>  energi  +  kuldioxid  +  vand
 
Energien bruger vi til bevægelse, til varme og til alle vores livsprocesser. Ud over energi giver maden os også de byggesten, som vi bygger vores krop op med.
 
Ånding og fotosyntese er modsatte processer. Her kan du se den kemiske formel for ånding:
 
O2  +  C6H12O6  =>  Energi  +  CO2  +  H2O
 
Nyudsprungne bøgeblade
Hvert forår springer bøgens blade ud. Så kan bøgetræet igen lave fotosyntese.
Foto Janne Bavnhøj.
 

Hvor foregår fotosyntese

Fotosyntesen foregår inde i planternes grønne blade.
 
Forestil dig at vi snitter et tyndt tværsnit af et bøgeblad, lægger det op på et mikroskop og kigger på det. Så vil vi se noget der ligner tegningen nedenfor, med overhud og underhud og forskellige typer af celler imellem. Cellerne vil være grønne og indeholde små sorte prikker - eller grønkorn, der desværre ikke er med på tegningen her. Grønkornene er de små fabrikker, hvor fotosyntese-processen foregår.

Tværsnit af blad

Tværsnit af blad set igennem et mikroskop. Det du ser er celler. Inde i hver celle er der små sorte prikker eller korn, som du desværre ikke kan se på tegningen her. Hvert korn er et grønkorn og det er inde i grønkornet at fotosyntesen foregår. Du kan ikke se celler og grønkorn med det blotte øje.
Tegning Eva Wulff.
 

Spalteåbninger

På undersiden af de fleste blade er der mange bittesmå huller. De kaldes spalteåbninger. Spalteåbningerne kan åbnes og lukkes - og det er dem der lukker ilt ud af bladet - og kuldioxid ind i bladet ved fotosyntesen.
 
Spalteåbningerne regulerer også hvor meget vand der fordamper fra bladene ved det man kalder transpiration.
 
Elmeblade
Elmeblade i modlys. Man kan næsten fornemme de mange småbitte spalteåbninger på undersiden af bladet - og hvordan solens energi bliver bundet som kemiske energi (sukker) i bladet. Foto: Janne Bavnhøj. 

 

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik, Biologi
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.

Materialet er støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer