Fyrrenåle-te

Lav te af nye nåle fra skovfyr eller bjergfyr.

Bjergfyr.

Kort om fyrrenåle-te

Fyrrenåle-te er supersundt. Fyrretræets nåle indeholder masser af C-vitamin - og også A-vitamin. Se her hvordan du laver te af friske, nye fyrrenåle.
 

Sådan gør du

Pluk 2 dl nye friske nåle og skud af skovfyr eller bjergfyr. Nålene er lette at kende fra grannåle. De er ca 5 cm lange og sidder to og to på fyrretræet.
 
Teen kan du lave over bål eller på et komfur - sådan her:
  • Skyl dine fyrrenåle, hak dem let med en kniv - og hæld dem op i gryden.
  • Hæld 5 dl vand over - og 1 spsk honning i.
  • Bring vandet i kog - og lad teen simre i 15 minutter.
  • Tag teen af og lad den trække i 5 minutter.
  • Drik varm med mere honning...
OBS: Gravide bør ikke drikke fyrrenålete.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Sted:Skov
Årstid:Forår

Grej

  • 2 dl friske, nye fyrrenåle
  • 5 dl vand
  • Honning (eller sukker)
  • Litermål, gryde, kniv, bræt, kopper, skeer.
  • Bål.

Tid

Ganske kort tid.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
 

Kommentarer