Hårdhed

Der er forskel på, hvor hårdt træ er. Læs her hvorfor og hvad det betyder.

En bøgestamme er blevet skåret op til brænde.

Hvor hårdt er træ

Du kan selv vurdere om et stykke træ er hårdt, ved at prøve at presse din tommelfingernegl ned i det. Noget træ – som f.eks. rødgran – er let at lave mærker i. Andet – som f.eks. bøg – er for hårdt til, at du kan lave mærker i det.
 
border=0
Test af hårdhed. Du kan selv teste hvor hårdt træet er ved at presse en negl ned i træet, som vist på tegningen. Tegning: Eva Wulff.
 

Hårdhed, vægt og værktøj

Træets hårdhed hænger sammen med træets vægt. Jo tungere et stykke træ er – desto hårdere er det også ofte. Hårdhed har også betydning for, hvor let det er at arbejde med træet – altså hvor let det er at slå søm i det, høvle det eller save det op. Alt for hårdt træ kan sløve værktøjet. Mens alt for blødt træ kan kitte sig sammen til en dej, der gør at værktøjet heller ikke kan køre rundt.
 
Hvis du skal snitte, er det let at bruge bløde træarter som birk, hassel, ahorn, kirsebær, bævreasp, rød-el, enebær og lind. Men prøv også at snitte i hårde træarter som bøg og eg.
 

Hårdhed er ikke absolut

Hårdhed afhænger af alle mulige ting:
  • Hvordan er træstykket skåret – i tværsnit eller længdesnit?
  • Hvordan er træet vokset? Højt mod nord i Norge, hvor sommeren kun varer tre måneder og årringene derfor sidder helt tæt. Eller i Danmark, hvor der er stor bredde med blødt ved mellem årringene.
  • Hvor fugtigt er træstykket? – jo mere vand der er i det, desto blødere vil det være.
  • Og så selvfølgelig hvilken træart kommer træet fra.

Når man måler hårdhed, gør man det på små rene træprøver ved 12 % fugtighed, så man kan sammenligne resultaterne.

Du kan sammenligne forskellige træarters hårhed i tabellen over vedegenskaber.

Hvem, hvad, hvor

Sted:By og kultur, Skov

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer