Hare (Lepus capensis (= L. europaeus))

Her kan du læse om haren og dens liv.

Godt kammoufleret hare.

Klik på det du har lyst til at læse om

 

Vidste du…

  • at haren kan løbe op til 80 kilometer i timen
  • at haren er drøvtygger
  • at haren kan være gravid med to kuld killinger på en gang
     

Fakta om haren

Haren er et af de mest almindelige pattedyr i Danmark og findes over hele landet. Haren findes faktisk i de fleste naturområder, men vi ser den ikke særlig tit. Det er fordi haren er et skumrings- og et natdyr. Om dagen gemmer den sig og hviler. Om aftenen kommer den frem og spiser.
 
Udseende
Haren er grå-brun på ryggen og på siderne. Maven (bugen) er næsten hvid. Harepelsens farve gør at haren let kan gemme sig når den ligger helt stille og trykker sig ned mod jorden. Den er godt camoufleret.
Hare
En hare i spring
Tegning: Eva Wulff
 
En voksen hare er 60 - 70 centimeter lang fra snude til hale. Den vejer cirka 4 kilo. Hanner og hunner ligner hinanden.
Her er lidt tal om haren:
 
Hare (Lepus capensis = L. europaeus)  
Kropslængde
(snude til hale) 
60 - 70 cm
Vægt  Ca. 4 kilo
Antal unger i et kuld 
1 - 5 harekillinger
En hun-hare kan føde 3 - 4 kuld unger pr år.
Jagt Ja
Jagttid 1. oktorber - 15. december (fra 2004/2005)
Jagtudbytte 100.000

Harearter
I Danmark har vi kun en art af haren. Det er den europæiske hare (Lepus europaeus på latin). Den europæiske hare findes også i en stor del af Europa og langt ind i Centralasien. I hele verden findes der 20 forskellige harearter.

Udbredelse
Haren findes over hele vores land. Men der bliver færre af dem.
 

Harens liv

Haren lever først og fremmest i det åbne land. Den har det bedst når den kan se sine fjender på lang afstand. Om dagen sidder den i en lille skålformet fordybning som man kalder ’sædet’ og hviler sig. Sædet passer lige til bagkroppen. Haren sidder med forbenene fremme så den hurtigt kan flygte. I skumringen og om natten hopper haren rundt og finder mad på marker og områder der ikke er dyrkede.

Du kan nu godt møde haren i skoven også. Haren skifter nemlig opholdssted efter vejr og vind. Hvis det blæser, vil den f.eks. søge læ, fordi den ikke kan lide træk. Og hvis markerne er dækket af en hård sneskorpe, så vil haren søge ind i skoven, hvor det er lettere at finde mad.

Sanser
Haren er altid på vagt. Den bliver jaget af alle mulige rovdyr - ræv, husmår, skovmår, ilder og rovfugle som musvåge, krage, råge m.fl. Derfor er dens sanser skarpe og veludviklede:

  • Syn: Harens øjne er store. De sidder på hver sin side af hovedet. Hvert øje kan næsten se halvdelen af horisonten rundt (180 grader). Med begge øjne kan haren altså se hele horisonten rundt, næsten uden at dreje hovedet. Harens øjne ser ikke billeder specielt godt - men de registrerer alle bevægelser i synsfeltet.
  • Hørelse: Haren har en meget god hørelse. Ørerne er lange og kan bevæges i mange retninger. Når haren retter ørets tragt direkte mod lyden, er lyden kraftigst. Så ved haren lige præcis hvor lyden kommer fra - og kan hurtigt løbe den anden vej.
  • Lugte- og smagssansen er også veludviklet hos haren. Den bruger dem selvfølgelig når den spiser, men også til at finde rundt via dufte - og til at genkende andre harer med.
     

Harens løb
Haren kan løbe meget hurtigt - op til 80 kilometer i timen på korte strækninger. Den kan holde en fart på 50 kilometer i timen over en kilometer. Tænk engang - sådan et lille dyr. Til sammenligning kan et menneske løbe omkring 36 kilometer i timen.

Haren er specialiseret til at løbe både hurtigt og langt. Bagbenene er lange og kraftige og skabt til at springe med. Forbenene er noget kortere og bruges til at bære, holde og bearbejde med. Haren har ikke almindelige trædepuder, men et tykt fjedrende lag af hår under fodsålerne. Det gør at fødderne står rigtig godt fast i glat føre. En hare, der bliver forfulgt, kan f.eks. ændre sin løberetning 90 grader i et spring!

Haren bevæger sig af sted i galop, uanset om det går langsomt eller hurtigt. Hvis du ser en hare gå roligt rundt på en mark og spise, så læg mærke til, at den hopper mærkeligt af sted, selv om den bare går. Det er langsom galop.

Når det lige har sneet, er det let at se harens spor (se tegning). Så kan du se, hvordan den bruger poterne. Sporet består næsten altid af grupper af fire adskilte fodaftryk. Forestil dig at haren kommer flyvende i et spring. Først rammer forpoterne sneen. Den ene forpote rammer jorden bag den anden. De bliver sat på en lige linje i den retning haren bevæger sig i. Bagefter rammer bagpoterne sneen - foran forpoterne. Bagpoterne bliver sat ved siden af hinanden - det er dem haren sætter af med i næste spring.

Harespor. Den her hare er løbet fra venstre mod højre. Se de store bagpotespor er forrest.
Tegning: Eva Wulff
 

Spor
Her kan du se et harespor i nogenlunde naturlig størrelse. Fodsålerne er dækket af hår i stedet for trædepuder. Det får haren til at stå ekstra godt fast:
 
Harespor.
Tegning: Eva Wulff.
 
Haremad
Haren er vegetar. Den spiser kun planter. Den spiser græs og urter som f.eks. mælkebøtte, kløver, røllike, tusindfryd, vild gulerod, vejbred, ranunkel m.fl. Haren spiser mest de friske grønne plantedele og blomsterne. Sidst på sommeren spiser den korn og græsfrø. Om vinteren spiser den også frugter som tjørnebær og hyben - og bark af unge grene. Du kan genkende harens bid fra hjortens på, at haren bider en gren skarpt over - hvorimod hjortens bid er flosset, fordi hjorte ikke har tænder i overmunden, men bider imod en hornskinne.

Harens tænder
Haren bider planterne over med sine lange fortænder - og de brede kindtænder knuser og maler maden. Det slider på tænderne at spise på den måde. Derfor vokser harens tænder hele tiden. På harens fortænder er emaljen tykkere på forsiden end på bagsiden. Derfor bliver tænderne slidt skråt, så de bliver meget skarpe fortil.

En slags drøvtygger
Det er de færreste dyr, der kan leve af planteføde alene. Alle dyr har brug for specielle proteiner og vitaminer som planter ikke kan lave. Samtidig indeholder planter cellulose der er svært at nedbryde. Køerne lever kun af græs. Og de klarer det problem ved at tygge drøv. Når en ko tygger drøv lader den mikroorganismer (bakterier) nedbryde planterne inde i nogle af dens maver (vommen og netmaven). Koen lever så både af planterne - og af de proteiner og vitaminer som mikroorganismerne består af.

Haren er faktisk også en slags drøvtygger - selvom den klarer det på en lidt anden måde end køerne. Haren spiser sin mad to gange. Første gang løber maden ind i harens blindtarm der er ret stor. Her findes en masse mikroorganismer. De nedbryder maden ved en forgæringsproces. På den måde bliver planterne omdannet til næringsstoffer som haren selv kan udnytte. Samtidig formerer mikroorganismerne sig og vokser. Derved danner de proteiner og vitaminer som ikke findes i planterne.

Haren tømmer nu blindtarmen - og laver små harelorte. De små harelorte består af maden og mikroorganismerne. Så spiser haren de små harelorte igen - lige når de kommer ud. Sluger dem - ned i maven igen. Nu kan haren optage alle proteinerne og vitaminerne, for nu er de blevet givet fri. På den måde får haren alle de proteiner og vitaminer som den skal bruge, selvom den kun spiser planter.

Man har lavet forsøg, hvor man forhindrede haren i at æde sine egne harelorte. Resultatet var at haren døde i løbet af 8 dage!

Haren får unger

Parring
Harerne parrer sig om foråret. Så kan du se dem løbe rundt i en lang række ude på marken. Nogen gange løber to harer ud ad rækken og giver sig til at slås. Det er to hanner, der kæmper om en hun. Kampen kan blive ret voldsom. Hannerne står på bagbenene og bokser med forpoterne. De sparker også hinanden alt hvad de kan med bagbenene. Og de kan også rive hinanden med deres skarpe kløer så hårtotterne flyver.

Den stærkeste han får den hunhare de slås om. Og så går et langt frieri i gang. Det ender med at hannen og hunnen parrer sig om natten.

En han kan parre sig med flere hunner. Det kalder man polygami eller flerkoneri, fordi han har flere koner.

Når hunnen er blevet gravid (drægtig), går der 41 dage, før hun føder ungerne. Hunharen er noget af en fødemaskine. Mens hun har harekillingerne inde i sin mave, kan hun blive gravid med et nyt kuld. Så er hun gravid med to kuld killinger på én gang. Befrugtningen kan ske 3 dage før hun skal føde. Hun skal parre sig for at blive gravid igen - men hun bliver gravid med den samme sæd der gjorde hende gravid første gang. Den kan hun nemlig gemme op til 60 dage i sin livmoder.

Harekillinger
Hunharen bygger ikke hule eller rede. Hun føder sine harekillinger lige på en græsmark - på et tørt og beskyttet sted. Harekillingerne har pels og åbne øjne, når de kommer ud. Allerede få timer efter de er blevet født, kan de løbe.

Harekilling

Harekilling, der gemmer sig i det høje græs
Foto: NaturGrafik.dk

Haremoderen er ikke hos harekillingerne. Men hun gemmer sig i nærheden, for at rovdyr ikke skal opdage hvor harekillingerne sidder. Kun én gang i døgnet - lige efter solnedgang - kommer hun til dem, så de kan drikke mælk i nogle få minutter. Mælken er fuld af næring og harekillingernes maver er meget store, så de får mad nok til at vokse og udvikle sig hurtigt.

Hele dagen sidder de små harekillinger helt stille. De har ikke nogen lugt, og deres pels falder i med marken - så det er svært for rovdyr at finde dem. De første dage ligger de helt tæt sammen. Senere spreder de sig og gemmer sig hver for sig.

Harekillingernes vægt:

  • ved fødsel: 130 gram
  • 1 uge: 260 gram
  • 1 måned: 1 kilo
  • 7 måneder: som voksne - omkring 4 kilo

Efter 14 dage begynder harekillingerne at spise planter - mest græs. Når de er 3 - 4 uger gamle, holder de op at spise mælk.

Harerne yngler fra februar til september. En hunhare kan føde 3 - 4 kuld harekillinger. Der er 1 - 5 harekillinger i et kuld. En heldig hun kan få omkring 12 harekillinger på et år.

Men der skal også fødes mange - for der er mange der dør. 80 harekillinger ud af 100 bliver ikke voksne.

  • De fleste dør af sygdom.
  • Omkring 1/3 bliver dræbt når landmanden arbejder på marken. Harekillingerne er vant til at sidde helt stille, når noget farligt nærmer sig. Det er en dårlig strategi, når faren er en landbrugsmaskine.
  • Omkring 1/4 bliver spist af rovdyr - mest ræven.

Når harerne først er blevet voksne, er det ’kun’ 30 procent der dør i løbet af et år.
 

Haren og mennesket

Jagt
Hvert år bliver der skudt omkring 100.000 harer i Danmark. Hvis antallet af harer skal blive ved at være lige stort, så kan jægerne normalt tillade sig at skyde 20 procent af harerne hvert år. Du kan se jagttider for haren på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Færre harer
Men der bliver færre og færre harer i Danmark. De sidste 30 - 40 år er antallet blevet halveret. Det er ikke jægernes eller rovdyrenes skyld. Der er mange forskellige årsager - og de fleste har noget med vores moderne samfund at gøre.

Landmændene dyrker store områder op med samme afgrøde - ofte korn. Haren kan bedre lide mindre områder med forskellige afgrøder. Landmændene dyrker også mindre græs end de gjorde tidligere. Haren - og specielt killingerne - er meget afhængige af græsmarker for at overleve. Man mener også at de sprøjtegifte der bliver brugt på markerne er med til at svække haren. Og så er der trafikken - biler og veje hvor harerne bliver kørt over. 10 - 15 procent af harerne bliver dræbt i trafikken.

Vil du se en hare
Hvis du vil se en hare må du ud om natten. En sommeraften er rigtig god. Tag en stærk lommelygte med og gå ud til kanten af en mark. Måske kan du se en eller flere harer i lyskeglen. Prøv at tælle harerne på de forskellige marker og sammenlign antallet med afgrøden. Den mark hvor der sidder flest harer, har nok den mad de bedst kan lide – på den tid af året.

Harens navn
Haren hedder selvfølgelig mange forskellige navne på mange forskellige sprog. Men navnet betyder næsten altid ’grå’.

Haren har været i Danmark i mange år. Derfor har den mange kælenavne. Du kender sikkert nogen af dem: Haremis, Gråpus, Grå Mogens, Morten hare, Morten Kålstok, Gråben, Pjalt, Skrædder.

Jægerne har også deres egne navne til harerne. En dejlig fed hare med kort bred ryg kalder de ’Frokosthare’. Og en lang tynd gammel hare kalder de for ’Præstehare’.

Hvad bruger man haren til?

  • Mad: Man har altid spist haren. Og haresteg smager rigtig godt. I gamle dage var der nogen områder hvor man ikke spiste haren. Man troede nemlig at den stod i ledtog med hekse og fanden selv.
  • Skind: Harens skind brugte man til pelse og for i gamle dage.
  • De lange hår i pelsen lavede man hatte af.

Harer som hekse
I gamle dage gik der en masse historier om kvinder, der skabte sig om til harer og drillede jægerne, så de ikke kunne få ram på dem. Der var kun én måde at skyde dem på: Man skulle bruge en sølvknap som kugle.

"På den islagte Præstø fjord blev en hare siddende frygtløs foran en jæger. Han ramte den flere gange, så hårene fløj - og til sidst forsvandt den. Dagen efter fik han igen øje på haren og ladede nu bøssen med en sølvknap. Der flød blod fra haren. Han fulgte sporet og mødte i Hollænderskoven en gammel kælling, der jamrede sig. Hun havde brækket benet i det glatte føre. Manden piskede hende med en gren, indtil hun tilstod at hun som en hare, som havde drevet gæk med ham.

(Fra ’Folk og fauna’)

I Jested og Vilslev ved Ribe boede to koner, der jævnligt skabte sig om til harer og drillede skytten fra Kærgård. Først da han fik råd til at lade bøssen med sølvknapper ramte han dem begge - og straks lå de og sprællede i deres røde skørter. Konerne stoppede siden klude i skudhullerne. Gamle folk mindes endnu at have set dem sådan, den ene gik altid med hånden i siden’.

(Fra ’Folk og fauna’)

Haren er jo ret svær at få ram på. Så svær, at der må være større kræfter på spil. Sådan kan det jo også være med kvinder.

Hvis man så en forhekset hare komme løbende - og nævnte dens kvinde-navn, så skulle heksen stå helt nøgen foran en. Men hvis man gættede forkert, så kunne haren forvandle én til et uhyre.

Symbol på frygt
Haren er altid opmærksom og flygter ved den mindste lyd. Derfor er den symbolet på det frygtsomme menneske, der altid vælger flugten frem for kampen. ’Han er fej som en hare’ - siger man.

Sange om haren
’På en grøn grøn grøn grøn bakke bakke top’.

’I en skov en hytte lå’.

’Hare hop’.

Haren og skovbruget
Da haren lever mest i det åbne land, har den ikke særlig stor betydning for skovbruget. Den søger dog af og til ind i skoven, og kan være til skade, når den spiser helt nye træer eller gnaver toppen af grantræer. For at undgå det, hegner man områder med unge træer ind.

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk

Kommentarer