Hassel (Corylus avellana)

Her kan du læse en masse om nøddebuske. Om biologi, skovbrug, brug af hassel og buskens historie.

Foto af nødderne på en hasselbusk

Klik på det, du har lyst til at læse om:

Fakta om hassel

  • Hassel er en stor busk, der kan blive 12 meter høj
  • Hassel har været i Danmark i over 10.000 år
  • Hassel springer ud i maj – og taber bladene i oktober.

Vidste du

  • At hassel har de smukkeste bittesmå røde blomster
  • At nøddesnudebillens larve er farlig det troede man ihvertfald i gamle dage
  • At du kan save en hasselbusk helt ned, men alligevel vil den skyde nye stammer og vokse op igen
     

Hassels biologi

Udseende på lang afstand
Hassel er en rigtig busk der skyder op ad jorden med mange stammer. Hver stamme er lang og lige og busken kan blive op til 12 meter høj. En stamme kan blive op til 25 centimeter tyk.

Blade
Hasselbuskens blade er nærmest runde og 5 – 10 cm lange og brede. Bladenes rand er takket. Bladnerverne er tydelige, på undersiden har de hvidlige hår. Bladstilken er besat med små røde hår, som man kalder kirtelhår.
 

Hunblomst. Her kan du se de fine kirtelhår på grenen.
Foto: Janne Bavnhøj

Hasselbuskens bladknopper er formet som små æg, de er grønne og 3 – 5 mm lange. Hassel springer ud i maj – og taber bladene i oktober.
 
Bark
Barken er grøn på de unge grene. På ældre stammer er den brun og glat, og på gamle er den gråbrun.

Blomster
Hasselbusken blomstrer fra den er 10 år. Han- og hun-blomsterne sidder på samme træ. Hassel blomstrer i februar, marts og april. Du har sikkert lagt mærke til han-blomsterne. De hænger mange sammen i 3 – 6 centimeter lange rakler om vinteren og foråret. Sådan en rakel ligner lidt en lille larve. Den er fuld af små støvdragere der sætter gult støv når de blomstrer.


Du kan lige ane de små hunblomster der er sprunget ud. De sidder helt tæt til grenen. Han-blomsterne hænger på raklerne - og de er lige ved at springe ud.  Foto: Janne Bavnhøj

Støvet bæres af vinden til hun-blomster på andre træer. Det er det der giver nogen mennesker høfeber.

Tit vil der, lige over han-raklerne, sidde nogle småbitte hun-blomster som er meget smukke, og ret svære at se. Du skal kigge efter nogle små grønne knopper der stikker små, knaldrøde duske ud af. De røde duske er støvfang – altså den del af hun-blomsten som skal fange det støv han-blomsterne sender ud med vinden. Der kan komme flere nødder ud af sådan en lille blomst.
 


Det gule støv på den sorte plade er pollen. Vi slået et bundt han-rakler mod pladen, så den løse pollen faldt af. Foto: Janne Bavnhøj

For at en busk ikke skal bestøve sig selv, blomstrer dens han- og hun-blomster ikke på samme tid.
 
Frugt
Du kender hasselbuskens frugt. Det er en hasselnød. Nødden har en hård brun skal når den er moden, og en lysebrun navle der hvor den har siddet fast på træet. Nødderne sidder inde i et hylster af lysegrønne blade som man kalder haser. De sidder tit nogle stykker sammen på grenen (se foto øverst i artiklen). De umodne nødder er lysegrønne og sure. Hasselnødderne bliver modne i slutningen af september. Så falder de ned af sig selv og du kan finde dem på jorden.
 
Nøddeår
Ammenam. Nogle år er det nøddeår. Så kan du finde rigtig mange hasselnødder under hasselbusken. Foto: Malene Bendix.

Egern
, mus, spætter, krager, mejsefugle, nøddesnudebiller og mange andre dyr elsker hasselnødder. De større dyr samler nødder og gemmer dem som deres vinter-forråd. Hvis et egern taber en nød eller glemmer hvor den har gemt den, vil der spire en ny nøddebusk op når det bliver forår. Sådan får nøddebusken dyrene til at sprede sig fra sted til sted.

Du kan også finde nødder under nøddebusken, mest om efteråret, men også om vinteren og i foråret hvis de ikke er blevet spist. Slå skallen i stykker med en sten, og se om der er en kerne i nødden.
 
Nøddekærne
Skallen på en nød er hård - og det er svært for mennesker at bide hul i den, som mus og egern kan. Men det er let nok at slå den i stykker med en sten. Foto: Malene Bendix.

Nødde-snudebillen
Hvis der er et lille rundt hul i nødden, er den blevet spist af nøddesnudebillens larve - en lille hvid larve, som du tit kan finde inde i nødder. Nøddesnudebillen lægger æg i blomsten. Ægget bliver til en larve, der vokser med nødden, lever af den - og borer sig ud om efteråret. Så kravler larven ned i jorden, hvor den bliver til en puppe. Du kan se nødde-snudebiller på hassel i juni og juli.
 
nøddesnudebillens larve
Her er nødde-snude-billens larve. Den er forstørret her. I virkeligheden er er den ca. 1/2 cm lang. Foto: Malene Bendix.

Rod
Hasselbuskens rødder danner en flad skive der ligger lige under jordoverfladen.

Alder
Den enkelte stamme på hasselbusken kan blive op til 80 år. Men selve busken kan blive ved at sætte nye skud nede fra roden. Derfor kan en nøddebusk blive flere hundrede år. Hvis du saver alle stammerne af en hasselbusk, helt nede ved roden, vil den sætte nye stammer fra de afskårne stubbe. Det kalder man også stødskud. I gamle dage brugte man de lange lige stammer til alt muligt, og da gik man ud i skoven og hentede hasselstammer, og vidste at der ville komme nye i løbet af nogle år.

Skyggetræ
Hassel er et skyggetræ. Dens blade fordeler sig i en fin mosaik, så de dækker fuldstændigt for lyset (bladmosaik). Om foråret, før træerne springer ud, vokser der mange forskellige urter og blomster under hasselbusken. Men når bladene først er sprunget ud, er der ikke mange urter eller småtræer der kan overleve i skyggen. Det er smart for hasselbusken, for så er der ikke nogle andre urter og buske der vokser sig højere end den, og stjæler dens lys.

Hassel kan selv godt tåle lidt skygge. Den vokser tit som underskov i ege- og askskove der ikke skygger så meget. Men den kan ikke vokse under en bøgeskov fordi bøgen også skygger meget.

Vækst
Hassel vokser bedst på muldbund. Den kan ikke vokse på mager jord, og heller ikke på våd eller sur bund.
 

Hassel i skovbruget

Hassel under eg
I skovbruget planter man tit hassel som underskov under eg. Egestammer der dyrkes til tømmer skal helt være lange og lige. Hvis stammerne får lys, sætter de let noget man kalder vanris.

Vanris er en samling af små sideskud, som gør at egetømmeret får knaster og bliver af en dårligere kvalitet. For at skygge for egestammerne planter man ofte hasselbuske under egetræerne. Egetræer skygger ikke så meget, så hasselbuskene kan hurtigt vokse op og skygge for stammerne, uden at de begynder at konkurrere med egetræerne om lyset.

Nye skove
Når man planter nye skove, f.eks. som led i skovrejsning, sætter man hassel som underskov, i skovbryn og hegn.

Spreder sig selv
De dyr der spiser hasselnødder: egern, mus, spætter og krager, er også med til at sprede hasselbuske rundt om i skoven.
 
I gamle dage
I gamle dage plantede man hassel i hegn mange steder, og hentede nødder, brænde og lange grene til gærder og meget andet.
 
Beskæring af hassel
Hassel er en af de buske som har bedst af at blive skåret helt ned med mellemrum. Med intervaller på 10-20 år skæres alle grene af i en højde af 10-30 cm over jorden - så langt ned man nu kan komme - og så skyder den et par meter næste sommer. Hvis du beskærer den i år skal det være inden løvspring.
Hvis du skærer alle grene af kommer der naturligvis ikke nødder på i år. Hvis du ønsker nødder, så lad være med at tage alle buske i år, men fordel beskæringen over nogle år. Det vigtigste er imidlertid at du beskærer dine hassebuske med mellemrum og mindst hvert 20. år - ellers sygner buskene hen.

I stenalderen
Nogen mener at det første skovbrug i Danmark blev drevet med hasselbusken. Allerede i stenalderen skar man hasselbuskene ned, brugte de lange tynde stammer til brænde og fiskeruser og meget andet og ventede på at hasselbuskene skulle skyde nye skud fra støddene. Det er det man kalder stævnings-skovbrug.

 

Hvordan bruger vi hassel

Ved
Haslens ved er gullighvid og det har ingen kerne. Veddet er blødt og sejt, men det spalter let.

Brug i dag
I dag bruger vi ikke hasselved i industrien. Men vi bruger hassel til brænde og til at skære lange lige kæppe af. Og så henter vi nødder i skoven.

Brug i gamle dage
I gamle dage var hassel-ved et vigtigt materiale. De lange lige, elastiske skud kunne bruges til alt muligt: Fiskeruser og brænde allerede i stenalderen – og senere som skafter til redskaber og værktøj, trækul, bønnestager, tøndebånd, fiskestænger, stokke, man lavede gærder af hassel, man brugte dem til at flette stråtage på, til husvægge – og meget meget mere.

Barken farver mørkebrunt, og det har man også brugt til indfarvning.
 

Hassels historie

Hasselbusken indvandrede allerede til Danmark i de tre mellemistider der kom før sidste istid. Da sidste istid var slut var hasselbusken en af de første træarter der kom til landet. Busken har altså vokset i Danmark i mere end 10.000 år.

Udbredelse i Danmark
Da hassel ankom til landet dominerede lystræer som birk og fyr. Hassel er et skyggetræ, og det skyggede lige så stille lystræerne væk, og kom til at dominere skovene i det man kalder hassel-fyrretiden fra 7.900 – 7000 før Kristi fødsel. Men da højere træarter som elm, eg, el og lind kom til landet, blev hassel en del af underskoven i stedet.

I Danmark trives hassel bedst i de dele af landet der har rig muldjord – dvs. det østlige Danmark, på Sjælland, Fyn og øerne. I Midt-og Vestjylland hvor jorden er mager og sur er hassel mere ualmindelig.

Udbredelse i Europa
Hassel findes over det meste af Europa. Den findes højt mod nord i Norge, Sverige og Finland og klatrer højt op i bjergene.
 

Historier om hassel

Kopper
I gamle dage brugte småpigerne nøddeskaller som legetøjskopper.

Stenslynge
I gamle dage lavede drengene lavede stenslynger af hasselgrene. De flækkede en frisk hasselkæp i toppen, og satte en flad, glat sten fast i spalten. Når de svingede pinden hurtigt med armen, blev stenen slynget af sted. Du kan let lave sådan en stenslynge. Men se dig for når du slynger, så du ikke flækker skallen på nogen.

Våben
Hassel er god til at lave våben af – flitsbue, lanser, spyd, sværd osv.

Effen eller ueffen
I skal være to til at lege ”Effen eller ueffen”. Du tager en nød i hånden og gemmer den bag ryggen. Læg nøden i den ene hånd, og stræk en af dine hænder frem. Din makker skal nu gætte om der er en nød i hånden eller ej, ved at sige ”Den er effen”, hvis nødden er der – eller ”Den er ueffen”, hvis nødden ikke er der. Det er da let. Og man kan vinde en nød, hvis man gætter rigtigt.

Julepynt
Her er en opskrift på lidt hassel-julepynt, som man lavede det på Fyn i gamle dage. Du skal bruge en lille pind af hassel. Flæk pinden i begge ender. Tegn et lille dannebrogsflag og sæt det i klemme foroven. Sæt den anden ende fast på juletræet. Du kan sikkert også tegne en nisse eller et hjerte og få det til at sidde fast.
 
En nød – to kerner
En nød med to kerner bringer lykke.

Filipine!
Hvis du spiser nødder sammen med nogle andre, og finder en nød med to kerner, så kan du aftale med en af dem at spille Filipine. I spiser en nød hver, og næste gang I mødes gælder det om at råbe ”Filipine!” først. Så skal den anden give en gave.

Ormen i nødden
Nødder kan faktisk også være farlige. I hvert fald hvis man skal tro de gamle sagn. I gamle dage troede man at det ville gå frygteligt galt hvis man kom til at spise en af de små hvide orm der kan leve i en nød, og som i virkeligheden er nøddesnudebillens larve. Hør bare her: Hvis ormen kom levende ned i maven, ville den æde alt omkring sig, bide tarmene over og lægge sig mod hjertet til man døde. Når man lå i kisten ville den først æde en selv, derpå de andre på kirkegården, og til sidst ville den lægge sig om kirken som en lindorm. Jamen tænk engang!

StenalderenNavnet
Hassel kommer af det oldnordiske navn "hasl". Det optræder i mange by- og stednavne i Danmark, f.eks. Hasselø, Hesselager, Hasle m.fl.

I en mose ved Holmegård, har man fundet en åre der er lavet af hasseltræ. Den stammer fra ældre stenalder (9000 – 3900 før Kristi fødsel) fra det man kalder maglemose-kulturen der eksisterede fra år 6000 til 5000 før Kristi fødsel.

På bopladser fra den tid har man også fundet bunker af nøddeskaller. Arkæologerne tror at menneskene i stenalderen spiste masser af hasselnødder. De brugte dem bl.a. til vinterforråd, for det egner nødder sig godt til. De er pakket godt ind. De kan holde sig længe. De er lette at samle og tage med sig. De er rige på fedt og proteiner. Og så smager de godt.
 
Hassel i pilekurv
Mennesker har altid samlet hasselnødder. De er rige på fedt og proteiner og supergode til vinterforråd. Foto: Malene Bendix.

Mændene i stenalderen brugte også hassel til skafter på stenøkserne i Ertebøllekulturen der var omkring år 5000 før Kristi fødsel.

Hassel og poesi
Hassel er en gammel busk i Danmark. Alligevel er der ikke så mange digtere der har skrevet om den. Men her er et eksempel:

”I haven svulmer haslens brune rakler
og hilser håbefuldt det unge år,
et vartegn, som man véd skal varsle vår
og vidner om at vintrens vælde vakler ”.

Piet Hein

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov
Årstid:Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.
Foto: Janne Bavnhøj.

Kommentarer