Hvordan klarer dyrene vinteren

Find dyrespor og undersøg, hvordan dyrene overlever vinteren i natur/teknologi.

Kronhinder i sne.

Kort om forløbet

På vej gennem vinterskoven prøver I ved hjælp af iagttagelser og samtale at finde ud af, hvad de forskellige dyr gør for at klare vinteren.
 

Formål

  • At eleverne oplever sammenhængen mellem vinteren og den ringe dyreaktivitet.
  • At eleverne får kendskab til de forskellige strategier dyrene har udviklet for at klare vinteren.


Forberedelse

Forbered eleverne på turen
I skal besøge en skov eller en større park. Inden turen kan I snakke om, hvordan eleverne opfatter vinteren. Hvordan er det med temperaturen og lyset? Hvad med deres egen påklædning? Hvorfor er det nødvendigt med meget tøj?

I kan også tale generelt om vinteren. Har den været streng eller mild? Har det sneet? Hvordan har den været i forhold til andre år?
 

Sådan gør du

Led efter dyr i vinterskoven
Lad eleverne lede efter forskellige dyr i skovbunden. Prøv om de kan finde snegle, frøer, biller eller sommerfugle. Nogle af eleverne ved måske allerede, at det er en næsten umulig opgave, men hvor er dyrene henne?

Nogle er måske heldige og finder sneglehuse eller biller nede i jorden. Hvis det er koldt, er de meget passive. Er dyrene døde? (Husk at dække dyrene til med jord og blade efter I har kigget på dem).

Prøv også at lade eleverne se og lytte efter fugle. Er der mange? Hvor er alle forårets og sommerens fugle henne? Kan I høre en mus der pusler – eller se spor efter dem?

Hvad med de store dyr i skoven som rådyr og ræv? Hvad tager de på når det bliver koldt?

Snak om alt det ud fra baggrundsstoffet.

Hvordan kan I klare jer i vinterskoven?
Bagefter kan I prøve at forestille jer, at det er jer der skal overleve en vinter ude i skoven. I står her nu. I har det med som I står og går i. Hvad skal der til for at I kan overleve? Hvad skal I bruge? Hvor skal I sove? Hvad skal I spise? Hvis I har tid kan I jo lege legen, bygge og samle – og overleve til I skal tilbage til civilisationen igen.

 

Baggrund

Om vinter
Vinteren på vore breddegrader er kold, mørk og lang. Dyrene har udviklet forskellige strategier for at overleve den. Her gennemgår vi nogen af dem:

Snegle
Snegle med hus graver sig ned i jorden, og lukker indgangen på huset med en prop af kalk og slim. På den måde undgår de at kroppen tørrer, ud og så kan de ligger her i en slags dvaletilstand indtil det bliver forår. Mange snegle uden hus, som f.eks. de sorte skovsnegle, dør når det bliver frostvejr. Men forinden har de lagt en masse æg nede i jorden som bliver til nye snegle næste forår.

Frøer
Frøerne, der hører til de vekselvarme dyr, kan slet ikke klare sig i kulden. Når det bliver koldt, graver de sig ned i huller eller på bunden af damme hvor de ligger i dvale til foråret.

Insekter
Mange insekter som biller og sommerfugle dør når det bliver koldt. Deres afkom overlever vinteren som larver eller pupper nede i jorden, bag bark og under træstammer - og kommer frem som voksne individer om foråret. Nogle biller og sommerfugle overvintrer dog også som voksne. De graver sig ned i jorden eller sidder i hule træer hvor der er en konstant lav temperatur. Så kan de forblive i dvaletilstand selvom temperaturen svinger.

Fugle
Fuglene kan flyve - og det giver dem andre muligheder. En stor del af fuglene trækker sydpå om efteråret. Her kan de finde føde, og her er chancen for overlevelse bedre. Mange af de fugle vi ser i skoven om vinteren er faktisk trækfugle som er kommet fra Norge, Sverige og Finland - hvor vinteren er meget hårdere end den danske.

Hjorte, ræv og grævling
De større pattedyr som hjorte, ræv og grævling er nødt til at blive her. Når det bliver koldt, udvikler de en tyk vinterpels der beskytter mod kulden. De sørger også for at bruge så lidt energi som muligt, ved at hvile meget og bevæge sig så lidt som muligt. Hjortene lever af græs, bark og knopper. De søger tæt sammen, og luner sig hos hinanden i flokken. Ræven bor i sin rævegrav. Den lever af mus, egern og fugle om vinteren – men støder den på et insekt eller et andet lillebitte dyr, så spiser den også det. Grævlingen sover vintersøvn i sin hule næsten hele vinteren. Den spiser sig tyk og rund om efteråret – og kan tære på sit fedtlag hele vinteren.

Egern og mus
Skovens små pattedyr som mus og egern sover ikke vintersøvn. De er vågne hele vinteren, og lever af deres vinterforråd. Om efteråret gemmer de nødder, agern, bog, kogler og bær på små steder. Dem lever de af i den kolde tid. Egernet gemmer en lille nød hvert sted. Musene gemmer mange nødder i et forråd. Nogen gange glemmer en mus et af sine forråd. Så spirer der mange små træer op fra samme plet næste forår. Rundt omkring i landskabet kan man se muse-bøge. En musebøg består af en hel masse bøgetræer der er vokset op fra samme sted, og som nu står som et træ med mange stammer.

Egern og mus bor i deres lune reder om vinteren. Egernets rede er kuglerund, og findes højt oppe i træerne. Musenes rede er gemt i græsset eller mellem træernes rødder. Hvis der kommer sne, kan musene ofte leve et dejligt museliv i græsset nedenunder sneen. Her er de fri for vinterstorme. Og selvom det fryser meget oppe over sneen vil temperaturen i rummet mellem sneen og græsset ofte +1 grad.

Pindsvinet går i hi
Pindsvinet går i dvale allerede i november og vågner først op til marts-april igen. Det sover i sin rede i en brændestabel eller i et hult træ. Pindsvinets kropstemperatur falder mens den sover. Det kan blive helt ned til +1 grad. På den måde bruger pindsvinet ikke så meget energi. Det gør at det kan leve af sit fedtlag så mange måneder.

En meget mild vinter kan betyde at mange dyr vågner for tidligt af deres vinterdvale. Det kan medføre at de dør, fordi de ikke kan finde noget føde.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Vinter

Grej

  • Div. opslagsbøger, f.eks.
  • Hvad finder jeg i skoven
  • Små dyr i skoven
  • Fuglebog

Tid

1-2 lektioner

Undervisningsmål

Forenklede Fælles Mål efter 2. klasse: Kompetenceområde: Undersøgelse ...

Forenklede Fælles Mål efter 2. klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Færdigheds- og vidensmål: Organismer

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe

Kompetenceområde: Perspektivering

Kompetencemål:

  • Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag

Færdigheds- og vidensmål: Årstider

  • Eleven kan fortælle om ændringer i naturen knyttet til årstider.

Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål:

  • Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller

Færdigheds- og vidensmål: Ordkendskab

  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber

Kopiark

Kolofon

Forfatter: Birger Furbo, Helsinge Realskole
Redaktør: Malene Bendix.
Foto: Malene Bendix.

Kommentarer