Hyldebøsse

Se her, hvordan du laver en hyldebøsse, der kan sige bang.

Hul en hyldegren ud.

Kort om hyldebøsser

I gamle dage skar drengene hyldebøsser, der kunne skyde og sige bang. Her kan du se, hvordan de gjorde det.
 

Sådan gør du

Sådan laver du hyldebøssen
  • Skær dig en lige gren af hyld på 25 – 30 centimeter. Du kan afbarke grenen, så får du en flot hvid pind.
  • Stød marven ud af grenen med en tynd jernstang eller pind, så du får et rør.
  • Lav en ladestok, dvs. en tynd pind eller jernstang som gå ind i røret.
Sådan skyder du med hyldebøssen:
  • Lav nogle små kugler af papir eller hyldemarv ved at ælte det med lidt spyt.
  • Brug ladestokken til at presse en kugle ind i hylderøret, og helt frem til rørets åbning.
  • Sæt en ny kugle fast i rørets bagende, og driv den ind i hylderøret med et hurtigt skub fra ladestokken.
  • Det lufttryk der dannes mellem de to kugler inde i røret, vil få den forreste kugle til at fare ud med et knald.
Skyd til måls – men pas på hinanden, der kan komme rimeligt tryk på sådan en kugle.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Sløjd
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • En dolk
  • En hyldebusk med en lige gren
  • En lang tynd stang af f.eks. jern eller en pind
  • Avispapir eller hyldemarv

Tid

1 time.

Undervisningsmål

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan ...

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix

Kommentarer