I skoven med naturklassen 4. c fra Ravnsholtskolen

Fotoreportage fra en udeskoledag med 4. C fra Ravnsholtskolen i Allerød. Forår 2005.

Udeskolebørn fra Ravnsholtskolen løber om kap.

En forårsdag i 2005 fik jeg lov at tage med naturklassen 4.C fra Ravnsholtskolen i Allerød i skoven. Det kom der følgende reportage ud af. Tanken med reportagen er, at du som læser kan tage med på tur – og forholde dig til undervisningen i denne naturklasse, på denne forårsdag i skoven.

Naturklassen 4.C består af en masse glade elever og to lærere: Torben Schoer, der underviser i sløjd og geografi og Karin Hartnack, der underviser i dansk og natur/teknik. Naturklassen er i skoven 3 timer om ugen og bruger 2 natur/teknik timer og 1 matematiktime på projektet.
 

Ud i skoven

Det tager tid at få eleverne samlet i klassen, så Torben og jeg går i forvejen med fire elever. Cindy og Katrine trækker vognen med grej de 500 meter over til ”Uglereden” som klassen har døbt deres lejrplads. De er vant til turen – og misser glade mod forårssolen mens de lægger kræfterne i for at få vognen op over bakken.

På lejrpladsen går Frederik og Mikkel straks i gang med at bygge et stort bål op. De samler tørre grenen og kviste og krøller en masse avispapir sammen. Der skal bare en enkelt tændstik til, så flammer det hele op og bålet brænder lystigt da de andre fra klassen ankommer.

Uglereden er en dejlig plet i skoven. Lige ved siden af bålpladsen er der et rigtig godt klatretræ, lidt væk står en bevoksning af unge bøge og til den anden side er der tætte rødgraner. Der er også en lavning med et vandhul, så der er meget forskelligt at undersøge her. Naturklassen har fået lov at låne Uglereden af Skov- og Naturstyrelsen. Naturvejlederen ved Allerød Naturskole har hjulpet dem med at ansøge om lejrpladsen, etablere den – og vise dem omgivelserne.

Eleverne har selv gravet bålpladsen, og en af forældrene har hjulpet dem med at save triller af en granstamme, så alle har hver sin skammel at sidde på rundt om bålet. Eleverne har snittet deres navne i skamlerne, og der er klart faste pladser. Rundt om bålpladsen står naturklassens skovskulpturer, som eleverne lavede i efteråret af grene, bregner, sejlgarn og andet. De er ret store og har navne.

klatredreng_ravnsholtskolen_0.jpg
Yndlingstræet. Foto: Malene Bendix.
 

Klassen ved bålet

Eleverne samler sig snakkende omkring bålet. ”Hør lige efter” siger Karin lavmælt – og efter at hun har gentaget det et par gange bliver der stille. Karin præsenterer mig og fortæller at jeg skal følge med og se hvordan de arbejder i naturklassen. Jeg forklarer eleverne at de er pionerer – nogle af de første i Danmark der går i skole på den her måde - og at det er spændende for os andre at høre hvad de egentlig mener om at gå i udeskole. Hvad er det værste – og hvad er det bedste ved udeskole? Det er der en del der har lyst til at svare på:

Jakob: ”Det bedste er fri leg. Det er meget lettere at lege herude. Her er mere plads – og meget bedre gemmesteder. Vi leger også fangeleg og laver huler”.

Michelle: ”Det værste var, da vi skulle være ude i sneen. Det var koldt, og man fik våde sko”.

Rasmus: ”Det bedste var helvedesgabet. Vi skulle hoppe over et bredt stykke mellem to grene. Det blev gjort bredere og bredere for hvert spring. Det var sjovt!”.

Helene: ”Jeg kan bedst li, når vi bare må leget. Og så kan jeg lide at lave bål og når vi laver ting ud af grene. Det er ikke altid så sjovt, når det regner”.

Veronika: ”Det er godt at være ude i stedet for inde”.

Frederik: ”Det er godt at lege sammen, kun klassen. Vi laver alt muligt. Skovstratego var rigtig sjovt”.

Viktor: ”Det er sjovere at være ude end inde. Det var sjovt at lave skovskulpturer – en tigerged og en elgskolopender og… ”.

Helene: ”Det værste er regnvejr og at vælte i mudder og myg og hvepse og skovflåter”.

Silas: ”Det er sjovt at lave snobrød”.

En anden dreng: ”Det var rigtig sjovt at lave matematik herude. Vi snittede en målestok og målte træernes højde”.

Katrine: ”Det er sjovere at lære i naturen end bare at sidde i klassen og kigge i en bog”.

Pige: ”Det er godt at sidde herude i den friske luft, i stedet for at være indespærret i klassen”.
 

Opgaver

Ved bålet sætter Karin eleverne ind i dagens opgaver. Det ser ikke ud til at de kender noget til dem i forvejen. Naturklassen bruger Astrid Lindgrens ”Ronja Røverdatter” som gennemgående tema.

”I dag skal vi have forskellige gruppeopgaver og det vigtigste er at I viser, at I er gode til at samarbejde”, siger Karin. ”Der er både opgaver til hjernen og opgaver til musklerne”.
 

Gruppearbejde

Eleverne er på forhånd delt op i fire grupper: Ronjagruppen, Birkgruppen, Borkagruppen og Mattisgruppen. Grupperne starter med to opgaver på én gang.
  1. Eleverne skal finde en pind der er cirka 30 cm lang og 1 – 2 cm i diameter. De skal sætte sig i gruppen, og snitte gruppens mærke i pinden + spidse pinden til i den ene ende.
  2. Samtidig skal de løse en logikopgave. Logikopgaven lyder:

    Find ud af hvor mange rumpenisser og hvor mange grådværge der er i skoven.

    • Der er mellem 200 og 400 rumpenisser.
    • Hvis man runder af til hele hundreder er der 300.
    • Hvis man runder af til hele tiere er der 320.
    • Antallet af grådværge er mellem 50 og 80. Det er et tal i 9 tabellen.
    • Tilsammen er der 378 rumpenisser og grådværge.

Grupperne går straks i gang med at finde pinde. Hvor langt er 30 cm egentlig? Der bliver målt og sammenlignet og Jakob snitter sig selv i fingeren – eller også er det bare en neglerod. Plaster får han i hvert fald på.

Én gruppe sætter sig hurtigt for sig selv. Alle i gruppen har fundet pinde, og de diskuterer ivrigt opgaven, mens de snitter. De andre grupper kan ikke rigtigt få samling på sig. Nogle af eleverne sidder alene og snitter deres pinde. Andre løber omkring og diskuterer pindenes længde – eller sætter sig i de forkerte grupper. Lærerne må hjælpe de sidste grupper med at samle sig. Endelig sidder alle og snitter – men det er svært at komme i gang med opgaven. ”Vi forstår den ikke”, siger børnene. Karin forklarer den ene gruppe hvad de skal gøre. Den anden gruppe snakker om hvor mange playstation og mobiltelefoner de har derhjemme.

Alle grupper får lidt efter lidt hjælp til at løse opgaven. Nogle af eleverne deltager meget aktivt og diskuterer ivrigt, enkelte elever regner det hele ud, mens andre elever ikke år at tænke sig om og trækker sig passivt tilbage. Jeg tænker, at sådan en opgave skulle eleverne have lov at pusle lidt alene med først, helt koncentreret (og uden snittekniv), og så kunne de sætte sig sammen i gruppen, når alle havde et bud på en løsning.
 

Klatretræ

Da opgaverne er løst og pindene snittet, klatrer mange af eleverne op i det store klatretræ lige ved siden af bålet. De ligner en flok fugle som de sidder der – nogle kravler glade højt op og helt ud på de tynde grene. Andre sidder på de robuste grene tæt på jorden. Alle er glade og snakker. Torben sætter sig ved bålet og fortæller lidt om klassen, mens eleverne leger. Naturdagene bliver et åndehul for børnene. Den styrker dem styrker og giver dem mere ro.

”Den her gren er formet lige til ens baller. Her bliver jeg!”. Mathias kravler som den sidste omkring i træet og råber mod forårssolen.
 

2. Disciplin: Kast med pind

Karin kalder på eleverne, og alle bevæger sig ind ad en sti, på rad og række. Et par af drengene slås råbende og grinende – men det forstyrrer egentlig ikke. Jakob står tilbage på lejrpladsen og prøver at hive hovedet af en af skovskulpturerne – en hest, men det får han ikke lov til. Helle og Michelle stopper ham: ”Hold nu op. Det går jo ud over os alle sammen, hvis du ødelægger den.

I granskoven skal grupperne konkurrere om at ramme et knækket grantræ med de nysnittede pinde. Det handler om præcisionskast. Grupperne arbejder godt sammen og bakker hinanden op med gode råd. De har fine rutiner med at skiftes. Drengene er klart de bedste kastere, men det er svært for alle.
 

3. Disciplin: 100 meter løb på flugt fra skovheksene

Vi går op igennem et stykke skov med unge bøge. Torben fortæller at en af skovens folk har været på besøg og fortælle dem om hvordan skoven er dyrket i forskellige afdelinger med forskellige træer. I skovbunden blomstrer anemonerne og skovmærke har sat de første kranse, men der er ingen der bøjer sig ned og kigger på dem, hverken børn eller voksne. Alle har travlt med at komme op til 100 meter løbet, på flugt fra skovheksene.

Ungerne laver en bane på 100 meter oppe på en skovvej. En del af hvert hold skal løbe stafetløb. Den anden del skal heppe. De bytter ikke, men der bliver hujet og heppet og løbet igennem.
 

4. Disciplin: Labyrint

Vi går hen i nærheden af vandhullet. Karin samler de pinde som eleverne har snittet ind. Hun laver 16 tern i skovbunden, ved at banke de pinde børnene snittede i jorden i en firkant der består af 5 x 5 pinde, og trække sejlgarn mellem pindene. Nu har hun et kvadrat med 16 sko-store tern, som skal bruges til en opgave der træner hukommelse og samarbejde.

Karin har på forhånd lavet en opgave til hver gruppe, ved på et hemmeligt ternet stykke papir at beskrive en rute gennem en skitse af tern-labyrinten med tallene 1 – 15.

Eleverne står i deres grupper. Første gruppe starter ved den ene side og skal bevæge sig tværs gennem labyrinten, til den anden side. De må ikke tale sammen, men skal lære af hinandens erfaringer. Den første elev sætter foden ind i labyrinten.
”Nej” siger Karin. ”Det er altså ikke nummer 1. Om bag i rækken”.
Næste elev sætter prøvende foden i en anden tern. ”Det var bedre” siger Karin. Drengen forsøger sig med endnu et skridt, men mødes af et ”Nej. Ud igen og om bag i rækken”.
Så er det en pige. Hun husker første skridt, og prøver med et andet. ”Ja” – så er det bare om at komme videre. Stille og uden at snakke, men med stor koncentration på hinanden, finder gruppen vej igennem labyrinten. De hepper på hinanden:
”Ja, hvor er det godt, Viktor”
”Nu kommer Iben – hun kan godt huske vejen”.
 

Vandhullet

Mens de sidste grupper går gennem labyrinten, løber de andre ned til et lille vandhul, der ligger lige ved siden af. Solen glitrer i vandet. Et par træer er væltet ud i vandhullet – og der er de fleste unger kravlet ud. De snakker og undersøger et eller andet dernede. Der er ro og fint at være.
Da alle grupper er færdige, går vi tilbage til bålpladsen.
 

Historie

Ved bålet læser Karin op fra Ronja Røverdatter – det sted hvor Ronja og Birk er løbet hjemmefra, og har overlevet vinteren i Bjørnegrotten og vågner op ”så frie at man kan klukke af grin over det” – og hvor Ronja må skrige sit forårshyl ud over det hele. Eleverne lytter koncentreret. Bålet knitrer og i det fjerne kører en lastbil af sted.
 

Forårsdigte

Sidste øvelse er at skrive et forårsdigt. Eleverne går ud i grupper igen og skriver digtet. Her er Mattisgruppens bud:
 
Forår forår kom nu frem.
Vi vil nemlig have dig tilbage igen.
Du får blomsterne frem og solen til at skinne.
 

De sidste rutiner

Dolkene pakkes ned i knivkassen. Siddeunderlag lægges i deres taske. Det hele pakkes i trækvognen. Hov, klassen har glemt at måle vejret. To drenge aflæser lynhurtigt instrumenterne sammen med Torben. Temperaturen i skyggen. Luftfugtigheden snuppes omme bag det store træ. Torben og en dreng vurderer hvor kraftig vinden er ved at kigge på træernes grene – og de kigger sammen op i den blå himmel og konstaterer at det er skyfrit men lidt diset. Alt noteres i et skema, så vejret i dag kan sammenlignes med de andre udeskoledage. At måle vejr er en af naturklassens rutiner.
 
Solen varmer rigtigt nu, sammen med bålet der stadig ulmer. ”Skal vi ikke blive her og sove?” spørger et par piger.
”Nej”, siger Torben, ”det må vi gøre en anden gang”.
”Hvor længe bliver I ved med at være naturklasse”, spørger jeg.
”Det er kun i år”, svarer Torben.
”Hallo, skal vi ikke være her efter sommerferien?” spørger de to piger forarget.
”Øv øv” råber en masse. ”Det er vores sted”.
Karin forklarer at andre skal have pladsen.
”Øv, så tager vi på campingplads”, siger børnene.
 

Kaffe

Tilbage på lærerværelset falder Karin og Torben ned. De andre lærere har efterhånden vænnet sig til den lugt af røg der hænger ved dem hver tirsdag, men de får alligevel et par kommentarer med på vejen.

”Det er på en måde ærgerligt, at vi kun kører 1 år”, siger Karin. ”Det er først nu, vi er begyndt at få rutine og viden om undervisning i naturen”. Karin er bange for at fagene ville lide under det, hvis de blev ved at arbejde ude med klassen – og overvejer hvordan man kan arbejde meget mere konsekvent med Fælles Mål, og indarbejde især dem fra natur/teknik i arbejdet ude, så man ikke bliver stresset af at føle at elever ikke lærer nok.

Karin får den ide, at man på skolen kunne have en grøn lærer, der kunne være den anden lærer for den klasse der arbejdede udendørs. Den grønne lærer skulle så gå igen, og viderebringe rutiner, erfaringer med undervisning i uderummet osv. Klasselæreren der kom i skoven skulle stå for at klassen nåede de faglige de skulle ude i naturen. Det ville være en givtig måde at gøre det på.

Torben og Karin er enige om at det har været spændende at arbejde med naturklassen og at den har bidraget meget positivt til elevernes sundhed og sociale liv.
”Det bedste ved forløbet her har været at være så meget ude”, siger Torben. ”Og så at komme ind på eleverne på nye måder, så man lærer dem at kende som mennesker”.
”Klassen har nogle problemer rent socialt, så det bruger vi og eleverne mange kræfter på. Naturklassen støtter klassen socialt, fordi eleverne arbejder på tværs af eksisterende grupperinger – og fordi klassen er for sig selv i skoven”, fortæller Karin.

Skoleinspektøren kommer også og hilser på. Han er meget åben for ideen med at alle 3. klasser skal være naturklasser, når skolen nu ligger så godt for det. Men lærerne må selv sætte det i gang. De skal selv have lyst. Det skal komme fra lærerne.

Box a: Naturklassens rutiner

”Det tager tid at etablere rutiner”, fortæller Karin, ”men når de er etablerede bliver de skelettet i undervisningen. Vi kan se nu, at det havde været en god ide at etablere rutinerne hurtigere. Udedagen skal ligge fast – f.eks. 1 dag om ugen, året rundt. Det kan ikke være frivilligt, for så ville vi ikke komme af sted. Alle nyder det, når vi først er kommet ud, men det har været virkelig tungt at komme ud ad døren nogen gange”.
En lille gruppe børn går I forvejen ud til lejrpladsen. De ved på forhånd at det er deres tur, da turen går på skift efter klasselisten. To laver bål. To måler vejr (hænger termometre op i skyggen, sætter regnmåler op hvis der er nedbør, vurderer vind og skydække, måler luftfugtighed).
Resten af klassen kommer. Man sætter sig omkring bålet, snakker lidt og får så dagens opgaver. Alle går i gang. Der er en form for frikvarter på et tidspunkt – og legetid til sidst. Maden spises mens de løser opgaver. Til sidst pakker eleverne sammen og går hjem.

 
 

Box b: Hjælp og støtte

Hvilken hjælp har naturklassen fået?

1) Hjælp fra en naturvejleder. Bjørli har været uvurderlig for dem. Også som hjælp til at få skoleskov.
2) Værktøj: De har en del værktøj på skolen, og da Torben er sløjdlærer, sørger han også for at købe det ind de mangler. De låner 10 håndsave på naturskolen, når de har behov for dem.
3) Anhænger, net, siddeunderlag og lignende kunne det måske have været godt at kunne søge støtte til, men på deres skole havde de mulighed og goodwill, så de kunne indkøbe det nødvendige. Forældregruppen har også hjulpet.

Hvilken hjælp kunne lærerne ønske sig yderligere?

1) Tid. Det vigtigste – og den største mangelvare er tid. Tid til planlægning. Ekstratid til møder. Tid til kurser. Tid til at udbrede ideen på lærerværelset – eller bare evaluere. Det har de ikke gjort endnu.
2) Støtte så man kan være to lærere
3) Kurser, så man hurtigere er klar til at udnytte den anderledes undervisningsform optimalt.
4) At udbrede ideen om udeskole blandt skoleledere, så de er mere positivt stemt.
 

Vinter 2006

Torben fortæller at der stadig er naturklasser på Ravnsholtskolen. Andre lærere har overtaget lejrpladsen og ideerne fra Torben og Karin. I år er det 2. klasse der arbejder ude en dag om ugen - og måske bliver det en fast tradition.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Matematik, Idræt
Klasse:Lærere
Sted:Skov
Årstid:Forår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Artiklen er udgivet på Udeskole.dk i 2006.

Kommentarer