Jagt-ordliste

Jagt-ord fra A til Å. Her kan du finde en del af de ord som jægerne bruger, når de går på jagt.

To pibeænder skudt under en jagt. En han og en hun.

Lidt om jagt-ordlisten

Jægere bruger en lang række specielle ord for alt, hvad der har med jagt, skydevåben og dyr at gøre. Det kan godt være lidt svært at følge med som et almindeligt menneske. Her er en ordliste over de mest almindelige jagtudtryk som kan give dig et overblik.

 

A 
Abnormitet: Hvis et gevir er misdannet. En anden form end det "normale".
 
Af grav: Man siger at ræven går "af grav", når den går ud af hullet til rævegraven.
 
Affejet: Når hjortevildtet har fejet det bløde bastlag af deres gevirer.
 
Aflade: At tømme jagtvåbenet for patroner.
 
Aflægge: Er når jagthunden skal lægge sig og blive liggende, når jægeren går væk fra den.
 
Afrette: At træne et dyr til jagt - det kan være en hund, en rovfugl eller en fritte.
 
Afskudsbuk/hjort: En gammel råbuk eller hjort der skal skydes væk.
 
Afskydning: Det er den mængde af vildt, jægeren skyder på et areal.
 
Afslået: Om sommeren taber andefugle og vandhøns alle deres svingfjer på én gang. De kan ikke flyve, før svingfjerene er vokset ud igen. Man siger de er afslået.
 
Aftegn: Hundens forskellige farver i pelsen.
 
Aftentræk: Kan betyde to ting:
1) Andefuglenes træk sidst på dagen til et sted, hvor de ved der er mad.
2) Aftenjagt på ænder
 
Agerhøne: En lille hønsefugl, der lever i flok. Jægerne skal helst ikke skyde flere agerhøns, end at der er syv fugle tilbage. Der skal være én til ræven, én til høgen, én til vinteren og fire til at formere flokken til næste år.
 
Albino: Et helt hvidt dyr med røde øjne. Det mangler farve i pelsen eller fjerene.
 
Allez: Fransk ord der betyder "fremad".
 
And: En fugl der lever ved vandet, det kan være en sø eller ude på havet. Der er to slags andefugle. Den ene gruppe hedder svømmeænder fordi de svømmer på overfladen og kan ikke dykke. De ligge højt på vandet og flyver lodret op i luften, når de letter. Den anden gruppe hedder dykænder fordi de kan dykke ned i vandet og finde føden på bunden af søen eller i havet. De ligger lavt i vandet og flyver op ved at løbe hen over vandet.
 
Andekald: En lille fløjte, der rapper som en and, når man puster i den. Jægeren bruger det til at lokke ænder ned med.
 

Andrik: En han-and.

 
Anskuds-sted: Det sted dyret stod, da jægeren anskød det, dvs. ramte det uden at det døde.
 
Anskydning: Er når et dyr er ramt, men fortsætter så jægerne ikke finder det.
 
Anslagsenergi: Den kraft et projektil rammer med.
 
Anstandsjagt: En jagt, hvor jægeren sidder stille og venter på dyrene.
 
Apportering: Når jagthunden samler vildt op og bringer det til jægeren.
 
Apportør: En jagthund der vil apportere. En hund der er god til at apportere, er en vigtig jagthund. Især hvis vildtet, der er skudt, ikke er dødt og gemmer sig.
 
Arm og benbrækken: Det siger man, når man vil ønske en jæger held og lykke. Hvis du siger "Held og lykke" bringer det uheld. Til lystfiskeren siger du "Knæk og bræk".
 
B
Bagløb: Bagbenet på vildt.
 
Bagpost: En skytte, der er placeret bagved driverkæden på driv- eller klapjagt.
 
Bagskud: Et skud mod vildt der flyver eller løber væk fra jægeren undtaget råvildt, der ikke må skydes i bagskud.
 
Bagskæfte: Det stykke træ på jagtgeværet, som jægeren sætter mod skulderen.
 
Bagsprosse: Den tak på råvildtets opsats, der vender bagud.
 
Baskyle: Fransk ord, der betyder modvægt. Den del af jagtgeværet, hvor aftrækkerne og låsen er. Den forbinder løbene med bagskæftet.
 
Basse: Et vildsvin.
 
Bekkasin: En lille vadefugl med langt næb og lange ben der lever i våde enge, helst med kort græs.
 
Beslået: Et hundyr er beslået i tiden fra et det er befrugtet til det føder.
 
Bestand: Den mængde af vildt, der er på et areal.
 
Biklove: De to små klove, der sidder et lille stykke oppe bagpå hjortenes ben.
 
Bimmerjagt: En jagt hvor jægerene vimser tilfældigt rundt.
 
Biotop: Natur- og menneskeskabte forhold i en naturtype.
 
Bjergand: En dykand.
 
Bjælde: En lille klokke, som jagthunden har på, så jægeren kan høre hvor den er.
 
Blade: Når råen kalder, så siger man at den blader. Jægeren kan efterligne lyden med et græsstrå mellem hænderne - eller en krybskyttefløjte.
 
Bladet: Er skulderbladet på hjortevildt. Det er dér jægerne forsøger at ramme når de skyder med riffel. Når de rammer bladet, rammer de hjerte eller lungerne og det er et dræbende skud.
 
Bladkugle: Et skud på skulderbladet. Det er et dræbende skud.
 
Blishøne: Sortgrå vandhøne med en hvid blis over næbbet.
 
Blødnæset projektil: En riffelkugle der eksploderer, når den rammer et dyr.
 
Bomfast: Jægeren kalder en jagthund der bliver stående ved skud for bomfast.
 
Bomme: At skyde forbi.
 
Bov: Den øverste del af vildtets forben.
 
Bone: Lårbensknoglen fra hjortevildt. I gamle dage brugte man den til at gøre læder blankt. Man bonede f.eks. sine jagtlæderstøvler.
 
Brandræv: En ræv med mørk bug og uden den hvide snip på halen.
 
Brave jægeres skål: En speciel skål, som jægere kan skåle, når de spiser frokost. Jægerne skåler stående - og holder de tre midterste fingre på venstre hånd oven på bordpladen, mens de drikker.
 
Brennecke kugle: En enkelt stor kugle at at skyde med i et haglgevær. Den er forbudt til jagt.
 
Brok: Er en grævling.
 
Brokfugle: Er vadefugle - hjejler, præstekraver og viber.
 
Brud: Vores mindste mårdyr.
 
Brunnakke: Et andet navn for både pibeand og taffeland.
 
Brunst: Hjortevildtets parringstid.
 
Brunsthjort: En hjort der er i parringstid. Den søler i sit sølehul og lugter ikke så godt.
 
Brække: At tage indvoldene ud af et dyr.
 
Brøl: Hjortene brøler i brunsttiden.
 
Buk: Rådyr hannen.
 
Bukkefeber: Lige inden jægeren kan skyde en råbuk, kan spændingen blive så stor, at han ryster og slet ikke kan stille skarpt på dyret. Riflen hopper op og ned og hjertet galoperer afsted, så han ikke kan få skudt. Han har fået bukkefeber.
 
Bukkelam: En rådyr-han indtil den blive 1 år - så er det en råbuk.
 
Bælg: Skindet fra et dyr med pels.
 
Bønner: Råvildtets lort.
 
C
Camouflage: Mange dyr har en pels eller fjerdragt, der er svær at få øje på i naturen, de er camoufleret.
 
Chok: Virkningen på dyr, der bliver ramt af hagl. De dør af chok. 
 
D
Dax: Gravhund.
 
Diana: Den romerske gudinde for bl.a. jagt.
 
Dobbeltbekkasin: En fin lille vadefugl. Kaldes også horsegøgen.
 
Doublé: At skyde to stykker vildt i to skud, uden at tage bøssen ned fra skulderen. Hedder også at dublere.
 
Drev: Er de mennesker eller hunde som driver vildtet frem i en såt under en drivjagt.
 
Drivjagt: Er en jagt, hvor drivere presser vildtet frem mod skytterne. Driverne har selv våben med i drevet og kan skyde, hvis de ser noget vildt.
 
Drægtig: Gravid.
 
Drøvtygger: Hjortene er drøvtyggere. De gylper føden op igen og tygger den en ekstra gang inden den fordøjes. Drøvtyggere har fire maver føden skal igennem.
 
Due: En fugl.
 
Duerik: En handue.
 
Dyr: Er et fælles jægerudtryk for alt vores hjortevildt.
 
Dådyr: Er en hjort fra østen. Hannen hedder en hjort, hunnen en då og ungen en kalv. Dådyrene er nemme at kende, de har en sort stribe i halen og på hver side af det hvide ”spejl”. Jægerne siger at der står ”111” bagi dem.
 
E
Edderfugl: En stor dykand der lever ved og på havet. Hovedføden er blåmuslinger.
 
Ejektor: En dims der automatisk smider de tomme, afskudte patronhylstre ud af geværet.
 
Ekspandere: Der sker en ekspanskon, når en riffelkugle rammer et dyr. Kuglen går i stykker på vej gennem dyret, så den gør mere skade og dyret dør hurtigere.
 
Ender: Spidserne på et gevir. De kaldes også for sprosser. Er der fem ender på hver stang, kaldes hjorten for en 10-ender. Er der et ulige antal, f.eks. fem ender på den ene stang og fire på den anden, er det en ulige 10-ender.
 
Esse betyder æde, så når dyrene esser, æder de. (Se: æde)
 
F
Fald: Er fuglenes lort.
 
Faldvildt: Vildt, der dør en naturlig død.
 
Falkejagt: En falkoner kan jage med en falk. Han slipper falken løs, når der er et bytte i nærheden, som den kan klare.
 
Fange af: Når jægeren "fanger et dyr af", så dræber han det med sit gevær eller sin kniv. Det sker hvis dyret ikke er helt dødt efter skuddet.
 
Fasan: En hønsefugl fra østen
 
Feje: Når hjorten gnider sit gevir op af et mindre træ, for at gnide basten af.
 
Fejning: Kan være at barken er fejet af et træ - enten fordi hjorten har villet feje basten af sit gevir - eller fordi den har sat et duftmærke af ved at gnide panden mod et træ.
 
Feist: Det fedt en hjort har lige før brunsten kalder man for feist.
 
Fejsthjort: En fed hjort, lige inden brunsten.
 
Flå: At tage skindet af et stykke vildt.
 
Fod: Spor og duft af vildt. Jagthunden går på fod, når den snuser vildtet op.
 
Forende: Når vildtet dør ved skud siger man at det forender.
 
Forlægge: At partere hjortevildtet, så det kan komme i fryseren.
 
Forsager: En patron der ikke tænder ved affyring i geværet.
 
Fouragere: Når vildtet spiser (undtaget er hjortevildt og harer - de esser).
 
Fox: Ræv.
 
Fritte: En hvid albino-ilder, der bruges til jagt på kaniner.
 
Fuldskuffel: Geviret på en stor fuldvoksen dåhjort.
 
Fænghætte: Den lille dims, der sidder i midten af en patron og tænder krudtet, når der trykkes på aftrækkeren.
 
Fært: Lugten af dyr. Når jagthunden får fært, så kan den lugte et dyr eller dyrets fodspor.
 
G
Gaffelbuk: En råbuk med kun to ender på stængerne.
 
Gaffelhjort: Har kun to sprosser på hver stang - og er et sjældent syn
 
Gammeldå: En då, der har sat kalv.
 
Gammelrå: Er en rå der har sat lam.
 
Gehørene: er ørerne på hårvildt - undtagen på haren, der hedder det løfler.
 
Gevir: Er hjortens stænger ovenpå hovedet. De vokser ovenpå rosenstoken og tabes hvert år.
 
Gevær: Er et skydevåben til haglpatroner, hvor der kan være flere hundrede små hagl i hver patron. Bruges til mindre vildt op til og med råvildt.
 
Glamme: Når jagthundene gør.
 
God næse: Betyder at en jagthund er god til at snuse vildtet op.
 
Grandel: En hjørnetand kronvildtget har i overmunden. Den er et trofæ som jægerne bruger til f.eks. øreringe til konen.
 
Grævling: Grævlingen er Danmarks største mår og bor under jorden i grævlingegrave. Der kan bo mange sammen i samme grav. Der bliver ikke skudt grævlinge i Danmark fordi den er fredet. Jægeren kalder den også for Brokken eller Grimbart - og en grævlingehun kaldes soen.
 
Grøden: Vildtets maveindhold.
 
Gråand: kalder jægeren også for stokand, græsand eller moseand.
 
Gås: Der er to slags gæs, nogle der er grå og nogle der er mest sorte. De grå lever mest ved søer og våde områder inde i landet. De sorte lever mest ved kysten
 
H
Halse: Når hunden gør i drevet, så siger jægeren at den halser.
 
Halsskud: Et skud på halsen af dyret. Det er risikabelt, fordi halsen er et lille mål. Halsskudet er absolut dræbende og gives derfor oftest som fangstskud.
 
Halvskuffel: En ike helt udvokset dåhjort.
 
Hare: Er en gnaver der lever ude på markerne.
 
Harepose: Er en pose, der sidder på jagttasken, til at bære den skudte hare i.
 
Hare-ren: Siger jægeren om en hund, der ikke løber efter harer, selvom de springer lige forbi dens snude.
 
Hav-and: Ænder der udelukkende er på havet.
 
Hegnsskytte: En jæger, der sidder tæt på naboens jord, når denne går på jagt, for at kunne skyde de dyr, der løber forbi. En hegnsskytte betragtes som en dårlig jæger.
 
Hekseringe: Lige inden råvildtet parrer sig, går de rundt og rundt i ring og tramper på den måde en ring i græsset. Den kalder man for en heksering.
 
Hermelin: eller lækat. Et lille mårdyr, der er hvidt om vinteren og brunt om sommeren. Halespidsen er altid sort. I gamle dage brugte man hermelinskind som for og krave på kongens kåbe.
 
Hi: Store rovdyrs hule. Bruges også når bjørnene sover vintersøvn. Den går i hi.
 
Hind: Hunnen af kronvildt.
 
Hinter: siger jægeren til sin jagthund, når han vil have at den skal gå bagved ham.
 
Hjertekugle: Et skud der går gennem hjertet. Et dræbende skud.
 
Hjort: Hannen af kron-, då- og sikavildt.
 
Hochsitz: En høj skyde-platform, som jægeren kan sidde i, når han går på jagt. Ligner en kæmpestor høj stol.
 
Hochstand: En høj skyde-platform som jægeren kan stå i, når han går på jagt.
 
Hundegalskab: En farlig sygdom som især ræve kan få. Smitter meget nemt, hvis man bliver bidt af en ræv eller en hund med hundegalskab. Kaldes også rabies.
 
Hvalpegrav: Ræven laver tit en hurtig grav, f.eks. i en kornmark, hvor hun passer sine unger. Kaldes også en sommergrav og består kun af et enkelt kort rør.
 
Hvinand: En lille dykand der yngler i huller i træerne.
 
Højskud: Et skud der går over målet.
 
Høne: En fasan-hun.
 
Høns: siger jægeren om agerhøns - både hannen og hunnen.
 
Hønsehund: En jagthund der tager stand (står helt stille), når der er en fugl tæt på den.
 
Hønsetyven: Kalder jægeren ræven.
 
Hårvildt: Vildt der har hår og kan spises, dvs. harer, hjortevildt og vildsvin. Ræv og grævling er pelsvildt.
 
I
I blomst: Er når en ræve-tæve eller en hun-hund er i løbetid.
 
Ilder: En mellemstor mår, der har flødefarvet underuld med sorte dækhår over. Den har en hvid ring omkring snuden. Den er fremme om natten, hvor den jager frøer, snoge, små pattedyr, og fugle.
 
Indgang: Der hvor riffelkuglen er gået ind i dyret.
 
Indslag: Når riffelkuglen rammer dyret er der indslag.
 
Indspring/udspring: Er en del af et hegn, hvor hjortevildtet kan komme ind eller ud.
 
Infanterister: Er fasaner der løber på jorden i stedet for at flyve op. Man er en dårlig jæger, hvis man skyder på en infanterist.
 
Isjagt: Jagt der foregår på det frosne hav.
 
Islandsk ryle: En lille vadefugl.
 
Islom: En fugl der dykker efter føden. Den er i familie med andre lommer. De kaldes også havimber.
 
Islået: En hind, då eller rå der er beslået - dvs. gjort gravid.
 
Is-sprosse. Den tak der sidder på geviret over øjensprossen.
 
 
J
Jagt: Jagt betyder at forfølge vildt for at dræbe eller fange det.
 
Jagtbar: Vildt der må skydes efter jagtloven - og har en størrelse eller alder der gør, at jægere kan skyde det.
 
Jagtfeber: En stor nervøsitet som jægeren kan føle lige før han skyder på en hjort eller en buk. En jæger med bukkefeber ryster kraftigt - og det er ikke så godt, når han skal sigte på et dyr. Tit må han bare lade være med at skyde, hvis han får jagtfeber. Kendes også som bukkefeber eller hjortefeber.
 
Jagtfiskal: En af jægerne, der er valgt til at lede jagten. Han kan uddele bøder efter jagten, hvis nogen dummer sig.
 
Jagtherre: Ham eller hende der ejer eller lejer den jord, hvorpå der jages.
 
Jagthorn: En form for trompet jægerne blæser i når de vil fortælle noget over store afstande og i skov. Der er forskellige signaler der alle betyder noget f.eks. jagt begynd, frokost og rævens død.
 
Jagthund: En hund der vil jage dyr hvis den får lov. Der er mange forskellige racer f.eks. de stående hunde, der ”fryser” når de lugter vildt tæt på, de stødende hunde der suser ind i krattet for at støde vildtet ud og så de drivende hunde, der driver rundt efter vildtet og forsøger at få det frem til jægerne. Det er vigtigt at jagthundene er lydige ellers kan de ødelægge jagten. Derfor er jagthunde nogle af de mest lydige hunde du kan møde. Jægerne vil normalt gerne vise, hvad deres hunde kan. Det er ulovligt, at gå på jagt uden jagthund.
 

Jagtjournal: En bog, som jægerne skriver deres oplevelser ned i. De skriver om der er skudt noget, set noget og om det har været en god eller dårlig dag.

 
Jagtkonge: Den jæger der har fået nedlagt flest dyr på en jagt.
 
Jagtleder: Den jæger der bestemmer hvordan jagten skal foregå (se også jagtfiskal).
 
Jagtprøve: En eksamen man skal bestå for at få jagttegn.
 
Jagtret: Lov til at gå på jagt i et bestemt område.
 
Jagtsti: En planlagt sti gennem et område, hvor der er forskellige opgaver der skal løses. Det kan være spørgsmål om vildtet eller skud til lerduer. Jægerne øver sig i at blive bedre ved at teste sig selv på en jagtsti.
 
Jagtstok: En særlig stok jægeren kan støtte sg til, når han sigter, så at sigtet er i ro.
 
Jagtstol: En lille klapstol jægeren kan have med over skulderen.
 
Jagttegn: Et lille kort der viser, at jægeren har bestået jagtprøven og har betalt den årlige afgift for at kunne komme ud på jagt. Det er ikke lovligt at gå på jagt uden jagttegn.
 
Jagttryk: Et er de gange jægerne er ude på jagt i et område. Selvom de ikke skyder noget, kan der sagtens være et stort jagttryk.
 
Jagttøj: Før sagde man, at tøj der ikke kan bruges, kan bruges til jagt. I dag er jagttøj tit dyrt, fordi det skal være varmt og vind- og vandtæt.
 
Julehare: En har der er skudt lige før jul.
 
K
Kagle: Når hønsefugle kalder på hinanden.
 
Kalliber: Riffelkaliber regner man i millimeter af pibens (løbets) indvendige mål. Hvis det er et haglgevær, er det antallet af kugler, der kan støbes af et engelsk pund bly (453,6 gram). Kaliber 12 betyder at man kan støbe 12 kugler af blyet og det er størrelsen på en af disse kugler, der er det indvendge mål på røret. Derfor er kaliber 12 et grovere kaliber end kaliber 20.
 
Kalv: Afkommet af kron-, då- og sikavildt.
 
Kammer: Der hvor patronen sidder i geværet.
 
Kanon: Er et sjovt ord for geværet.
 
Kapitalbuk: En særlig stor råbuk med en meget stor opsats.
 
Kapitalhjort: En særlig stor hjort med et meget stort gevir.
 
Kappe: Den hårde skal der sidder rundt om projektilets kerne af bly.
 
Kasteskud: Er et hurtigt skud, der skydes uden at sigte. Kaldes også et snapskud.
 
Kastestang: En stang fra buk eller hjort, som naturligt er brækket af.
 
Kedlen: Ræven eller grævlingens hule.
 
Kikkertsigte: En kikker der er skruet fast på riflen, med et trådkors, så jægeren kan sigte og ramme på lang afstand.
 
Klapjagt: En jagt hvor mennesker ved hjælp af støj presser vildtet frem mod jægerne. Der er ikke hunde med i klapperkæden og der skydes ikke i kæden.
 
Klikker: En patron der ikke afskydes, når jægeren trykker på aftrækkeren.
 
Klov: Fødderne på bl.a. hjortevildtet. Betyder kløvet hov.
 
Knaldapportør: En jagthund der springer af sted, så snart den hører et skud - uden at den har fået lov af jægen.
 
Knæk og bræk: Et ønske til lystfiskeren om,k at han må fange så mange fisk, at linen knækker og fiskestangen brækker. Hvis det er en jæger, kan det også hedde "hals og benbrud".
 
Knækket bøsse: Det er kun når jagten er igang, at der er patroner i bøssen. Ellers bærer jægerne bøssen tom og "knækket".
 
Kok: Det er den voksne fasan- og agerhøne-han.
 
Kolbe: Er det træ der sidder bagest på jagtgeværet.
 
Kompleks: Hvis der er flere ræve eller grævlingegrave i et område, er det et kompleks.
 
Korsbuk: En buk med en opsats, hvor øjensprossen og bagsprossen sidder overfor hinanden så de danner et kors.
 
Kortgående: Siger man om en jagthund, der løber lige omkring jægeren.
 
Kronhjort: Danmarks største hjort. Hannen hedder en hjort, hunnen en hind og ungen en kalv. Lever i store familier der kaldes rudler. Det er en gammel klog hind, der fører flokken. Nemme at kende på størrelsen og det flødefarvede spejl bagi
 
Krybskytte: En person der går på ulovlig jagt på en anden jmands jord uden tilladelse.
 
Køller: Låret på hjortevildtet.
 
L
Lam: Et rådyr der er under 1 år. Er det en han, er det et bukkelam. Er det en hun, er det et rålam.
 
Lerdue: En lille skål lavet af asfalt, som slyngs ud i luften som et flyvende mål jægeren skal skyde efter. Giver god skydetræning, før jægeren skal på jagt efter rigtige fugle.
 
Lunte: Rævens hale.
 
Lygte: Det yderste hvide på rævens hale.
 
Lys: Øjnene på hårvildt.
 
Løb: Benene på hårvildt.
 
Løbetid: Tiden hvor rævene parrer sig - eller hundene parrer sig.
 
Løbsk: En parringslysten ræv eller hund er løbsk.
 
Løfler: Harens ører.
 
M
Mantel: En kappe af hårdt metal, der ligger rundt om en kerne af bly på et projektil. Hel-mantel dækker hele blykernen. En halvmantel stikker blykernen ud i spidsen og kaldes også en blødnæset.
 
Markvildt: Vildt der færdes på marken. det er især harer, agerhøns og fasaner.
 
Mikkel: Et andet navn for ræven.
 
Morder: En buk eller hjort med en lang spids stang uden sprosser som gevir. Den kan stange andre hjorte og skade dem.
 
Morten: andet navn for haren.
 
Moseand: Andet navn for en gråand.
 
Moseræv: Navnet på en ræv der er mørk og nogen gange har helt sort bug.
 
 
O
 
P
Projektil: Er kuglen i en riffelpatron. Den kan være blødnæset eller spidsskarp.
 
Q
 
R
Riffel: Et jagtvåben der skyder med en kugle. Kuglen eksploderer, når den rammer dyret, men  skyder den forbi, kan den være farlig helt ud til 5 kilometer.
 
Ræv: Ræven hører til hundefamilien og bor under jorden i rævegrave. Der bliver skudt ca. xxxxxxx ræve om året i Danmark
 
Ruddel betyder flok og bruges om kronvildtet. De lever i rudler der er styret af en gammel hind
 
Råvildt: Danmarks mindste hjort. På højde med en stor hund. Hannen hedder en buk, hunnen en rå og ungen et lam. Der bliver skudt ca. 130.000 om året og kørt 25.000 ned af biler hvert år.
 
S
Spejlet: Er bagdelen på hjortevildtet. Det er hvide hår i pelsen, der kan slås ud i en vifte, så ungerne der løber efter moderen, tydeligt kan se hvor de skal løbe hen.
 
Spidsskarp: Er en riffelkugle der er spids og ikke eksplodere, men går igennem det den rammer og laver et lille hul. Bruger jægerne til at øve sig på skydebane efter skydeskiver. Ulovlig til jagt.
 
Spidsskud: Skud til vildt der kommer lige imod jægeren
 
Skovsneppe: En vadefugl med langt næb, der lever i skoven. Den er det fineste stykke vildt en jæger kan skyde og den er meget svær at ramme, når den flyver op fra skovbunden. Det er tradition, at den første sneppe en jæger skyder, skal kysses bagi
 
Søleplads: Det sted de store kron og dåhjorte ruller sig i mudder for at gøre sig lækre for hunnerne i flokken. De finder et fugtigt sted og ligger i flere dage og ruller sig i mudder, og deres eget lort, tis og sæd. En brunsthjort der søler lugter for mennesker ikke godt, men hinderne mener noget andet.
 
Såter: Er de områder der drives igennem med klapperne på klapjagt. En såt kan være en mark eller et stykke af en skov
 
T
Tiro råber jægerne når der kommer flyvende fugle
 
U
 
V
Varto råber jægerne, når der kommer løbene vildt.
 
Vildtpleje: Jægerne vil gerne have noget vildt at jage. Derfor hjælper de vildtet ved at plante træer og buske, så der er læ og føde i området og om vinteren fodrer de dyrene.
 
W
Waid: Tysk ord for mave
 
X
 
Z
 
Y
 
Æ
Æde: Når dyr æder betyder det, at de fører hovedet ned til maden. Når vi spiser fører vi maden op til hovedet. (Spiser du eller æder du ?)
 
Ø
 
Å
Ådsel: et dødt dyr der ligger i naturen.
 
Ådselæder: Er naturens skraldemænd. Det kan være musvågen eller ræven.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, Sø og å, Kyst og hav

Kolofon

Søren Risborg, jæger og naturvejleder ved Naturskolen i Rold Skov.
Redaktør: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk.  

Se også bogen "Jagtsproget" af Lisbeth og Jacob Graae fra forlaget Pinus.

Kommentarer