Klima, følelser og kreativitet

Se ind. Hvad sker der indeni børn, når de hører om klimaforandringer. Kan de følelser erkendes - og udtrykkes kreativt?

Se ind - hvad sker der med klimaet - og med os?

Kort om

Se ind. Hvad sker der indeni børn, når de hører om klimaforandringer. Kan de følelser erkendes - og udtrykkes kreativt?
 
Tanker om klima, følelser og kreativitet
Klimaet er på dagsordenen og de prognoser videnskaben giver for klimaforandringerne og deres konsekvens for vores klode og alt levende er ikke barnemad. Som voksen får man mest lyst til at holde sig for ørerne, nynne en lille melodi og håbe på at det går over, når man hører om smeltende isbjerge, ørkner som breder sig, lande der oversvømmes, klimaflygtninge, arters uddøen osv osv.
 
Men hvad sker der inde i børnene? De hører og ser lige så meget som os – og de aner måske, at det er dem, der kommer til at leve med konsekvenserne. Hvad skal vi svare, når de spørger: ”Hvad skal vi gøre i forhold til klimaforandringerne?” ?
 
Første skridt er vel at se ind. At blive bevidst om, hvad der sker indeni. Kan vi sammen med børn og unge se på de følelser, som vores viden om klimaforandringerne vækker – og bruge dem kreativt, som kraftcenter for skabende arbejde? Hvad ved vi om klimaforandringerne og den fremtid de kan komme til at skabe? Hvad vækker det inden i? Kan vi give det udtryk i kunst, i musik, dans, drama, digt, essay?
 
Det handler dette forløb om.
 
Andet skridt er vel at turde se på klimaforandringerne, og samle reel viden ind om dem. For der er jo ingen vej tilbage. Der er samlet lidt viden i Baggrund, men findes meget på nettet.
 
Tredje skridt er at handle. Mange dygtige mennesker arbejder allerede nu på at finde vejen videre – og de næste par årtier vil vi opleve udvikling af nye teknologier og måder at leve på, så vi kan komme klimaforandringerne i møde. Vi skal forberede børn og unge på, at de skal dygtiggøre sig, så de kan være med i denne udvikling på mange forskellige planer, videnskabeligt, teknologisk, menneskeligt, kunstnerisk. At det kan blive spændende – og at de hver især vil få betydning. Det handler UV-forløbet "Klima, opfindelser og innovation" om.
 
Jo før vi kommer i gang, desto bedre for vores efterkommere. At plante træer kan være det første skridt.
 
gp20_alle_planter_14-10-2009_0.jpg
Plant træer for et bedre klima. Her Genplant Planete fra 2009.
Foto: Malene Bendix.
 

Formål

  • At eleverne arbejder kreativt med de følelser som deres viden om klimaforandringer vækker i dem.
  • At eleverne arbejder kreativt med eksistens og menneskers livsvilkår.
  • At eleverne indsamler viden om klimaforandringer og deres konsekvenser.
     

Forberedelse

Arbejd med klima og klimaforandringer – f.eks. ved at plante træer i forbindelse med Genplant Planeten 2009. I kan bl.a. bruge børnehæftet "Klimamaskinen", som kan bestilles gratis i Miljøministeriets Netbutik på www.mim.dk eller hos Skoven i Skolen på info@skoven-i-skolen.dk. Se i øvrigt afsnittet ”Sådan gør du”.
 
Tal med eleverne om klimaforandringer - og find viden på nettet. I "Baggrund" er der som sagt også samlet en smule viden.
 

Sådan gør du

Tag ud i skoven eller naturen. Tænd et bål sammen med eleverne og bed dem sætte sig omkring bålet, så alle sidder godt.
 
Hvad ved vi
Tal med klassen om klimaforandringer. Hvad ved børnene om klima og klimaforandringer? Skriv deres udsagn og viden op som stikord på et stort stykke pap. Tegn det op som et mindmap, så tanker affødt af hinanden står i forlængelse af hinanden.
Eksempel på mindmap
Et eksempel på et mindmap. Start med et ord, og skriv elevernes tanker op i bobler.
 
Se ind
Hvilke følelser vækker elevernes viden om klimaforandringer i dem? Bed børnene om at lukke øjnene og sidde helt stille et minut. Hvis det passer, kan de lægge sig ned i skovbunden. De skal mærke efter, hvad tankerne om klimaforandringer vækker indeni. Når minuttet er gået, kan I tale om, hvad de følte. Tegn et nyt mindmap og saml elevernes følelser der. Bed dem om at holde fast i deres følelse.
 
Giv udtryk
Afhængigt af hvilket fag I arbejder med, skal eleverne nu prøve at give udtryk for deres følelser omkring klimaforandringer i ord, musik, skulptur, tegning eller noget andet. De kan gøre det alene eller i grupper. Her er nogle forslag og link til forløb eller aktiviteter med teknikker, som I kunne bruge:
 
Dansk:

Digt
Det er oplagt at skrive et digt. Eleverne får papir og blyant. De finder sig et sted, hvor de kan sidde alene og skriver et digt. I danskforløbet Naturlyrik kan du finde forskellige metoder. Kald eleverne tilbage efter aftalt tid og bed dem læse digtene højt for hinanden.
 
Brev fra dít tipoldebarn
En anden ide er, at bede dem skrive et brev fra deres tipoldebarn til dem selv. Brevet er skrevet om 100 år – og sendt fra fremtiden tilbage til nu. Hvad står der i det?
 
Musik:
Del eleverne op i grupper. Vis dem, hvordan de kan lave rytmer på f.eks. brændestabler, kævler som ligger langs skovvejen, med grene de samler i skovbunden, raslende bog i kopper osv. Hver gruppe skriver en sang eller en rap om klima.
 
Billedkunst
Vælg en eller flere teknikker, som eleverne kan bruge til at give deres følelser udtryk.
 
Tegne
Eleverne kan sætte sig alene i skovbunden med tegneredskaber – eller tegne elementer til et stort fælles billede, som I samler i klassen.
 
Svid kul
Svid evt. jeres eget tegnekul og brug det til at tegne med – så hænger materiale og indhold sammen med klima, kuldioxid og kul. Brug evt. ideer fra forløbet "Brænd en pind - og lær om fotosyntese og klima".
 
Varmt kul
Nysvedet kul i kagedåse.
Foto: Malene Bendix.
 
Flere ideer
Ideer til oplæg til eleverne:
  • Føl ind og tegn frit
  • Tegn to billeder af verden om 100 år. Et hvor det er gået godt og et hvor det er gået skidt.
  • Børnenes ønsketræ - se under kristendom nedenfor.
Når eleverne er færdige, viser de hinanden hvad de har lavet. Diskuter deres udtryk, teknik og indhold allesammen.
 
Kristendom / religion
Tal med børnene om menneskets vilkår, eksistens og det at handle for at forandre sin skæbne. Her er et par ideer til, hvordan børnene kan arbejde kreativt med klima, fremtid og eksistens:
 
Børnenes ønsketræ
Find et stort, smukt træ ude i skoven, eller evt. på skolen. Giv børnene de små lærreder eller kartonstykker og bed dem male et ønske for fremtiden på lærredet. Ønsket skal være vist som et billede. Hæng alle ønskerne op i børnenes ønsketræ. 
 
Skriv en bøn
Tal med børnene om bøn. Hvad er det bøn kan? Hvorfor har mennesket brug for at bede til noget, der er større end det selv? Bed børnene skrive en bøn om fremtiden til deres gud. Hvis de ikke har en gud, så kan de skrive en til det store verdensalt, naturen eller kærligheden.
 

Bearbejdning

Sæt digte, malerier, sange, skulpturer, eller hvad udtrykket nu er, flot på – og lav en udstilling for resten af skolen.
 
genplant_planeten_presse_02_250p.jpg
Plant et træ. Foto: Simon Høgsberg.
 

Baggrund

Klimaforandringerne vil få betydning for mennesker og natur i fremtiden. Hvor stor den bliver er svær at spå om.
 
Her kommer f.eks. nogle citater om de konsekvenser af klimaforandringer som vi kan registrere nu, fra Politiken 30. november 2008, skrevet af journalist Lars Dahlager. Det er ikke barnemad - og heller ikke gengivet her for at skulle referes for eleverne. Men det giver en fornemmelse af, hvad det er for udfordringer vi muligvis kommer til at efterlade til dem.
 
"CO2-udslippet vokser enormt
Når FN´s Klimapanel siger, at vi er på vej mod 1,8 - 4,0 graders opvarmning, så er det baseret på forældede prognoser for, hvor meget verden vil udslippe af drivhusgasser i fremtiden. Nye målinger fra både Global Carbon Project og World Meteorological Organization viser, at stigninger i atmosfærens CO2-indhold er større end i noget FN-scenarie: Vi er på vej mod 5 - 6 graders opvarmning.
 
Nordpolen i dødsspiral
Nordpolens havis smeltede over sommeren næsten lige så meget som i rekordåret 2007. Mere foruroligende var det, at den tykke, robuste polaris svandt mere ind end noget andet år, siden man begyndte satellitmålinger i 1974. Selv den legendariske Nordvestpassage, der består af ekstremt kraftig pakis, blev isfri. Nordpolen var i sommer en ø af is, og det amerikanske The National Snow and Ice Data Center sagde, at Arktis nu var i "en dødsspiral". En amerikansk forskergruppe forudsiger, at Nordpolen kan være helt isfri om sommeren allerede i 2013.
 
Tredje danske varmerekord
2006 var det varmeste år i Danmark siden 1874, så blev den rekord slået året efter, og nu er 2008 tæt på at lave hatrick, hvad angår varmerekorder. De første 11 måneder af 2008 har været præcis lige så varme som 2007. Det er ifølge DMI en betragtelig chance for, at 2008 bliver det varmeste år i den tid vi har målt det. Danmark er nu 1,5 grader varmere end i 1800-tallet.
 
Moser, sumpe og permafrost gasser løs
I 2008 kunne målinger bekræfte forskeres bange anelser. Metangasser og CO2 bundet i kolde moser og i permanent frossen jord er allerede ved at blive udløst visse steder. Det klimaødelæggende potentiale fra drivhusgasser bundet i moser og permafrost er enormt, og processen kan ikke vendes, når den først for alvor er gået igang.
 
Rekord for store orkaner
Sæsonen for tropiske orkaner i Atlanten er ikke slut, men allerede nu har 2008 slået rekord: flest store tropiske orkaner i al den tid, som man har data for. I 2005 var der fire af de helt store tropiske orkaner i Atlanten. I år har der så været fem såkaldt kategori 3-orkaner. Det er samtidig historiens næstmest økonomisk omkostningsfulde orkanår.
 
Havstigninger langt større end ventet
Flere forskningsresultater publiceret i prestigiøse videnskabelige tidsskrifter som Science og Nature viser, at havstigningerne kan blive langt større end antaget i FN´s Klimapanels seneste rapport. Nu taler forskere om stigninger på mellem 50 og 200 centimeter, mens FN forudså 18 - 52 centimeter i år 2100.
 
Sydpolen smelter om vinteren
Det koldeste sted i verden er Sydpolen om vinteren. Alligevel viser forskningen for første gang, at Sydpolens isbjerge glider i havet også om vinteren. Det kan bidrage til de globale havstigninger, mener forskere.
 
Tørke uden fortilfælde
Den tørke, der i de sidste år har plaget det sydlige Australien, blev i oktober erklæret "ekstrem og uden historisk fortilfælde" af det australske meteorologiske institut. Dele af Australien har nu oplevet uafbrudt tørke i 12 år med temperaturer, der er højere end nogen tidligere tørke. Det anses nu for amoralsk i store dele af Australien f.eks. at vaske sin bil.
 
Himalaya mister hovedet
Et forskerhold undersøgte i år prøver fra den gamle gletsjer Naimona´nyi, der ligger i Tibet seks kilometer over havets overflade. De forventede at finde radioaktive spor fra amerikanernes og russernes atombombesprængninger i 1950érne og 1960érne. Men sporene fra al nyere is var smeltet væk og isens overflade stammer nu fra 1944. Det er første gang i 20 år, at forskerholdet ikke har fundet spor af den radioaktive sne. Gletsjere leverer vand til millioner af byer, landbrug og mennesker og ser nu ud til at smelte med foruroligende hastighed."
 
Tordenregn
Lignende citater vil man kunne finde i masser af aviser. I skrivende stund har Michael Rothenborg lige udgivet bogen "Tordenregn - Danmarks fremtid i en varmere verden" på Lindhardt og Ringhof (2009), som beskriver nogle af de konsekvenser klimaforandringerne kan få for Danmark.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk, Kristendomskundskab, Musik, Billedkunst
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

Bål et dejligt sted
• Evt. siddeunderlag (hver elev kan have en avis i en plasticpose med)
• Et stort stykke pap
• Tush.
 
Til elevernes kreative udtryk, afhængigt af, hvilket fag I arbejder med:
 
Dansk:
• Papir og blyant
 
Billedkunst:
Hvis I vil svide tegnekul til at tegne med:
• Dåse
• Økse
• Tørre pinde eller træ at kløve
• Papir
• Fixer til kultegning
 
Musik:
• Træstykker o.a. til rytme
• Elevernes kopper til rytmeinstrumenter
• Papir og blyant
 
Kristendom:
• Små lærreder - f.eks. fra ikea, eller små stykker stift karton.
• Maling - til fingermaling
• Pensler
• Snor
• Evt. hullemaskine

Tid

Den tid I skal bruge.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål e...

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter, foto og redaktør: Malene Bendix.

Foto: Simon Høgsberg.

Støttet med tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet og Aage V. Jensens Naturfond.

Kommentarer