Krydsfinér

Her kan du læse om krydsfinér. Det er træplader, der er lavet af mange tynde finér-plader.

En plade krydsfinér er lavet af tynde finer-plader, som er limet sammen på kryds og tværs.

Klik på det du har lyst til at vide noget om:

 

Vidste du ?

  • At man kan få lyddæmpende og skudsikker krydsfinér.
  • At en af de absolut stærkeste typer af krydsfinér bliver lavet af baltisk birk fra Østeuropa.
  • At brand-hæmmende krydsfinér er opfundet i Danmark. Brand-hæmmende krydsfinér er lavet af bøgefinérer der er behandlet med brand-hæmmende midler.
  • At vi her i Danmark mest bruger krydsfinér, der er lavet af birk, bøg eller fyr.
  • At Danmark er iblandt verdens førende nationer når det gælder form-spændte møbler.
     

Hvad er krydsfiner ?

Krydsfinér er store træplader der er lavet af mange lag af tynde finér-plader der er blevet limet sammen på kryds og tværs.

Hvordan fremstiller man krydsfinér ?
Krydsfinér bliver lavet af mange lag af finér (skrællet finér). De tynde finér-plader bliver limet sammen med lim. Finér-pladerne bliver lagt vinkelret ovenpå hinanden (se tegning). Når fibrene i pladerne ligger vinkelret, bliver krydsfinéren utroligt stærk og mindre udsat for svind end almindeligt tømmer.

Fremstilling af krydsfiner
Krydsfinér. Pladerne bliver limet sammen, med træfibrene i forskellige retninger. Det gør pladen meget stærk.
Tegning: Eva Wulff

 

Krydsfinér kan laves på mange forskellige måder, så det i tykkelse og styrke passer lige til det, det skal bruges til. Nogle gange bruger man 8 til 10 forskellige træsorter i én krydsfinér-plade. Oftest bruger man nu kun 1 til 3. Der kan også være flere forskellige finér-tykkelser i den samme plade.

Limning
I krydsfinér er det tit selve limen, der bestemmer, hvad krydsfinér-pladerne kan bruges til.

  • Krydsfinér der er limet sammen med lim, der ikke kan tåle vand, (urea-lim og lignende limtyper) bliver brugt indendørs.
  • Krydsfinér der er limet sammen med lim, der kan tåle vand, (fenol-lim og lignende limtyper) bliver brugt udendørs.

Pladerne bliver limet i store maskiner. Her bliver de våde finér-plader limet sammen og tørret under pres. Bagefter bliver pladerne skåret til – og så er de klar til brug.

Krydsfinér-typer
Krydsfinér består af:

  • To yderlag: De to lag af finér, der sidder yderst.
  • En masse mellemlag: De lag af finér, der ligger imellem yderlagene.

Når man først har sat pladerne af krydsfiner op, ser man ikke mellemlagene. Derfor behøver de ikke at være så kønne. De skal de først og fremmest være lavet af træ der er stærkt og holdbart, og som har et lille svind. Og så må det ikke være for dyrt.

Yderlagene lægger man til gengæld mærke til, når arbejdet er lavet færdigt. Derfor er de to yderlag tit lavet af en finér, der ser ud som man gerne vil have det.

En af de mest brugte krydsfinérer indenfor byggeriet er Douglas-pladen. Douglas-plader har yderlag af smuk rød douglas-gran – og mellemlag af stærk birk og fyr. Douglas-pladerne kommer fra USA og Canada.

 

Hvad bruger vi krydsfiner til ?

Krydsfinér bliver brugt til et hav af forskellige ting, f.eks:

  • Tagbeklædning
  • Ud- og indvendig beklædning af huse
  • Underlag til gulvbelægning
  • Lofter
  • Bundstykker og inddækning af vinduer
  • Møbler
  • Køkken-elementer

Køkken-elementer og mange andre ting af krydsfinér er ofte beklædt med melamin eller laminat.

  • Melamin er et plastik-stof, der tåler høje varmegrader - og det er jo ret smart i et køkken. Melamin er fuldstændigt glat og derfor let at holde rent - og så fremstilles det i alle regnbuens farver.
  • Laminat er meget tynde finérplader og af og til plast-produkter som melamin. De er limet sammen med harpiks-stoffer.
     

Hvilken krydsfinér skal jeg vælge ?
Når du står i tømmer-handelen og skal vælge imellem de forskellige typer af krydsfinér, er det vigtigt at tænke på, hvad det er for en opgave du skal i gang med.

Hvis en snedker f.eks. skal lave en flot kommode i krydsfinér, vil han sikkert vælge en krydsfinér med et smukt yderlag, f.eks teak, eg eller mahogni. Måske endda på både for- og bagside. Mellemlagene i krydsfinéren til kommoden behøver ikke at have den helt store styrke, så de kan sagtens være af en billig og ikke så stærk træsort, f.eks. fyr.

Hvis snedkeren derimod skal lægge krydsfinér-plader som underlag for tæpper eller andre gulv-belægninger, er det vigtigt at krydsfinéren er stærk. Mellemlagene skal derfor være lavet af f.eks. bøg. Yderlaget vil blive dækket af gulv-belægningen, så det betyder ikke så meget om det er smukt eller grimt.

Et godt råd
Hvis du skal lave et større stykke arbejde med krydsfinér – f.eks. et gulvunderlag – så skal du sørge for at købe alle pladerne samme dag. Krydsfinér har det nemlig med at svinge lidt i tykkelsen i de forskellige sendinger fra producenten. Hvis du køber alle pladerne samme dag, er der størst sandsynlighed for, at pladerne er fra den samme sending. Og så er chancerne størst for at få et flot gulv – uden buler. I Træ er Miljøs træ-leksikon www.trae.dk kan du se, hvilke krydsfinér-plader du bør bruge til de forskellige arbejdsopgaver.
 

Formspændte møbler

En plade af krydsfinér virker umiddelbart ikke som noget man lige kan bøje. Men hvis pladen bliver udsat for varme (damp), kan den bukkes og bøjes i alle mulige sjove faconer.

ikke dampet finer er meget stærk

Den tørre finer er meget stærk og ikke til at bøje.

Den egenskab udnytter man, når man fremstiller formspændte møbler. Så damper man pladerne til de bliver bløde, og spænder dem ned i forme. Når pladerne køler af, bliver de hårde igen – men har nu form efter de forme de blev spændt ned i.

Hvis man varmer pladen med damp bliver den blød som smør

Hvis man varmer pladen med damp, bliver den blød som smør.
Tegning: Eva Wulff

 

På den måde kan man lave bl.a. stole med bløde, behagelige og organiske former. Du kender helt sikkert nogen af dem – tænk på arkitekten Arne Jacobsens stol Myren – eller Syveren. De står i mange virksomheder og offentlige institutioner – og de er lavet af formspændt krydsfinér.

Prøv selv at dampe små stykker tynd krydsfinér og se hvor let det er at bøje – smart ikke?

 

Hvem, hvad, hvor

Sted:By og kultur, Skov

Kolofon

Forfatter: Jesper Guldberg. 
Redaktør: Malene Bendix.
Tegning: Eva Wulff.

Kommentarer