Lækat (Mustela erminea)

Her kan du læse om lækatten. Om hvordan den ser ud, hvad den spiser, hvordan den får unger og meget mere.

Lækat

Klik på det du har lyst til at læse om:

 

Vidste du

  • at lækatten er det næstmindste rovdyr i Norden. (Det mindste er bruden).
  • at lækatten er brun og hvid om sommeren - og hvid med sort halespids om vinteren.
  • at lækatten er det eneste danske pattedyr, der skifter farve til hvid om vinteren.
  • at lækatten også kaldes for hermelin, fordi dens hvide vinterdragt gennem masser af år er blevet brugt til pelse - tænk bare på kongernes prægtige røde kåber med kanter og for af hvidt hermelinsskind.
 

Fakta om lækatten

Lækatten er et lille hurtigt mårdyr. Om sommeren er dens pels gul-brun på ryggen og hvid på bugen. Halen er brun og ender i en sort spids.
 
I november og december fælder lækatten sommerpelsen og frem vokser en helt hvid vinterdragt, med en sort halespids.
 
Lækat med sort halespids
Lækattens kendetegn er en sort halespids.
Tegning: Eva Wulff.
 
Den sorte halespids er et godt kendetegn for lækatten. Dens lille fætter, bruden, ligner den meget, men har ikke sort halespids – og den skifter heller ikke farve om vinteren.

Lækatten er en lille fyr. Hvis den sætter sig på bagbenene, er den omtrent på højde med en liter mælk. I tabellen nedenfor kan du se mål og vægt og andre tal for lækatten. Hannerne er lidt større og tungere end hunnerne.

 

Lækat (Mustela erminea) Fakta
Længde
Hanner: 25 cm + hale ca. 1/3 af kroppen.
Hunner: 22 cm + hale ca. 1/3 af kroppen.
Vægt
Hanner: 225 gram
Hunner: 150 gram
Skulderhøjde  
Kønsmoden
Hunner 1 måned
Hanner ?
Antal unger 5 - 12
Bestand i Danmark  
Jagt Lækatten er totalfredet
 
 
Spor
Her kan du se lækattens spor i nogenlunde naturlig størrelse.
 
Lille spor efter lækatten, der heller ikke er særlig stor.
Tegning: Eva Wulff.


Lækattens liv

Føde
Lækatten er altid sulten. Den er vores næstmindste rovdyr og hver dag skal den fange ¼ af sin egen vægt for at overleve. Det svarer til 3 - 4 mus om dagen. Derfor jager og hviler den på skift igennem hele døgnet.

Lækatten lever af mus og mosegrise og andre små gnavere. Men den kan også godt lide fugle, fugleunger og æg. Og den går ikke ad vejen for en kanin eller en harekilling, hvis den kan fange dem.

Lækatten og bruden
Lækatten konkurrerer med sin lille fætter bruden om føde og levesteder. Lækatten er den stærkeste, men bruden er mindre - og kan jage musene nede i deres gange. Samtidig får bruden hurtigere unger end lækatten og den får flere unger i et kuld. Derfor overlever begge arter sammen. Dog siger man, at hvis der er mange lækatte, så er der ikke så mange brude - og omvendt.

Lækattens hule
Hunnerne har små territorier omkring deres reder. Hannerne har også territorier. De store hanner har de største territorier. I parringstiden fra april til august forlader hannerne deres territorier og strejfer rundt, for at finde hunner, der vil parre sig med dem.

Lækattene har lige som alle andre dyr i mårfamilien en duftkirtel lige under halen. Med duftkirtlen kan lækatten afsætte duftmærker på jord og blade, som viser andre lækatte, hvor dens territorium er.

Forekomst og udbredelse
Lækatten findes over hele Danmark - undtagen på Bornholm, Samsø, Læsø og Anholt.

Lækatten findes i Europa, Asien og Nordamerika.

Familie
Lækatten hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere.

I Danmark kan du støde på disse arter af mårfamilien:

  • Husmår
  • Skovmår (totalfredet)
  • Grævling (totalfredet)
  • Lækat (totalfredet)
  • Ilder (totalfredet - kan dog fanges hvis den generer)
  • Brud (totalfredet)
  • Odder (totalfredet)
  • Mink (hører ikke naturligt til i den danske natur, men er flygtet fra minkfarme)


    Lækatten får unger

    Lækatten lever ikke særligt længe. I gennemsnit bliver en lækat 1 - 1 ½ år. En ældgammel lækat er omkring 3 år.
     
    Hurtig voksen
    Derfor har lækatten travlt med at få unger. Den bliver meget hurtig kønsmoden. Hannerne og de gamle hunner parrer sig i april og maj måned. Da har de gamle hunner lige fået første kuld unger. Når ungerne af første kuld er 1 måned gamle, parrer hannerne sig med de unge hunner.
     
    Forlænget drægtighed
    Alle hunnerne har det man kalder forlænget drægtighed. Det betyder, at de befrugtede æg kun når at dele sig et par gange, før de går i dvale i hunnens livmoder. Her ligger de og venter hen over efteråret og vinteren - og i begyndelsen af marts sætter de bittesmå fostre sig fast i livmodervægen og begynder at dele sig. Efter 3 - 4 uger føder hunnen 5 - 12 unger.


    Lækatten og mennesket

    Kært barn har mange navne
    Lækatten bliver også kaldt for hermelin - især når den er i sin hvide vinterdragt med sort halespids. Det er især bundtmagerne - altså de folk der køber, sælger og syr pelse - der kalder pelse af den hvide vinterpels for hermelinspelse. Tænk på kongernes røde kåber med kant og for af hvid hermelinspels med de sorte halespidser. Det er faktisk også sådan en kåbe, der omgiver det danske rigsvåben.

    Væsel er lækatten også blevet kaldt, sammen med dens lille fætter bruden. Måske har du hørt om væseldyret i Peter Plys.

    En levende musefælde
    Lækatten lever af mus og rotter - og derfor har mennesker gennem mange år sat lækatte ud, så de kunne virke som levende musefælder.

    Jagt
    Lækatten er gennem mange år blevet jaget for sit smukke skind. Man fangede lækatte i fælder - eller skød dem. Men antallet af lækatte faldt - og derfor besluttede man at frede dem.

    Grunden til at der blev færre lækatte er, at det moderne landbrug og skovbrug fjernede dens levesteder - og levestederne for lækattens byttedyr.

    Overtro
    I gamle dage var man i nogle egne sikker på, at lækatten var et meget farligt dyr, der kunne skade de husdyr man havde på gården. Man troede f.eks. at lækatten kunne sætte sig på bagbenene foran en ko og blæse på den – og så ville koens hoved eller yver svulme op, så den kunne dø, hvis den ikke hurtigt blev gnedet med et væselskind (altså skindet fra en lækat eller en brud) på ryggen.

    For at undgå, at lækatten kastede sygdom på husdyrene, skulle man lade være med at kalde lækatten for lækat i juletiden. Næ, her skulle man bruge et pænere navn, som ”den skønne”, ”den kønne” eller ”kongedatter”.

    Faktisk kunne lækatten også være skyld i menneskers død. På Fyn troede man, at man ville dø af en tærende sygdom, hvis man slog en lækat ihjel.

    Vejrvarsler
    I gamle dage brugte man også lækatten til at forudsige vejret. Hvis man så en eller flere lækatte lege i en grøftekant var det tegn på, at der kom dårligt vejr med regn og rusk.

    Poesi
    Lækatten er blevet beskrevet af forskellige forfattere. F.eks. kalder Johannes V. Jensen den for ”en henrivende lille morder, fuld af elektricitet, en nådesløs fjende af alt hvad der har blod i sig".

    Hvem, hvad, hvor

    Sted:Skov, Åbent land

    Kolofon

    Forfatter: Malene Bendix.
    Foto: Søren Fodgaard.

    Kommentarer