Lærk

Her kan du læse om lærk og hvordan vi dyrker og bruger træet.

Fotografi af lærkeskov.

Klik på det du vil læse om:

Vidste du at

  • lærk er det eneste danske nåletræ, som taber nålene hvert år
  • lærk vokser stort set overalt i Danmark
  • lærk kan blive op til 35 meter højt
  • et lærketræ kan blive over 200 år gammelt, og dermed er et af de nåletræer der bliver ældst. Normalt bliver det dog fældet når det er ca. 75 år.
  • Barken er rødbrun og skællet
  • Det udvoksede lærketræ blomstrer hvert andet år.
     

Lærketræets biologi

Du kender sikkert lærketræet fra skoven eller fra haver og parker. Det er det eneste danske nåletræ der taber sine nåle om vinteren.

I Danmark vokser der tre forskellige arter af lærk: Europæisk Lærk (Larix decidua), Japansk Lærk (Larix leptolepis) og Hybridlærk (Larix eurolepis), der er en blanding af de to første. Her fortæller vi mest om den europæiske lærk.

Træet
Lærk er et rankt nåletræ, der kan blive op til 35 meter højt. Kronen er kegleformet – og grenene sidder i kranse omkring stammen. Derfor er lærketræer tit rigtig gode at klatre i.

Nåle
Hvert forår springer lærketræerne ud med bløde, lysegrønne nåle. Nålene sidder mange sammen i kranse på korte skud. For enden af grenene sidder nålene på langskud, som du ser det hos de fleste grantræer.

De udvoksede nåle er grønne, bløde og 2 - 3 cm lange. 
 
Nye nåle på europæisk lærk. De sidder på korte skud. Se også knopperne i forgrunden.
Foto: Janne Bavnhøj.

 
Blomster
I slutningen af april blomstrer lærketræet, dog kun cirka hvert andet år. Hos lærk sidder han- og hunblomster på samme træ, men hver for sig på små korte skud. Hunblomsterne ligner små lilla kogler. Den rødlilla farve optager varmen fra solen og holder på den. Varmen er vigtig for udviklingen af hunblomsterne og - når de er blevet bestøvet  - for udviklingen af de små frø i koglen.
 
Hanblomsterne sidder i små gule kvaste. Lærk er vindbestøvet, så det er vinden der fører pollen fra hanblomsterne på ét træ til hunblomsterne på et andet træ.
 
Hun og hanblomster af lærk
Lærketræets blomster. Hunblomsten er den store røde. Hanblomsterne er små og gule.
Se også kogler fra sidste år. Foto: Janne Bavnhøj.

 

Kogler
Koglerne kender du sikkert. De er små og runde og ligner lidt små ugler, når de sidder på en gren. Den modne kogle er lysebrun og gamle kogler bliver mørkebrune. De er 2 - 4 cm lange. Hver kogle består af mange små kogleskæl. Bag hvert skæl gemmer sig et frø, der kan svæve på vinden på en lille vinge. Se selv om du kan finde et frø i en moden kogle om efteråret eller vinteren. Hvis du får det ud og kaster det op i luften vil det snurre rundt på vinden. Det er sådan det bliver spredt. Frøene falder normalt ud af koglen sidst på vinteren.
 
Bark
Barken på unge træer er grå og skællet. Gamle træer kan få en meget tyk bark, der er grålig eller rødbrun.
 
Bark fra en gammel lærk. Foto: Eva Skytte.
 

Voksested
Lærk er et lystræ. Det kræver meget lys for at vokse godt – og samtidig lader det store træ meget lys strømme ned til skovbunden under sig. Derfor bliver underskoven under lærketræer ofte rig på småtræer, buske og urter.

Lærk kan vokse på alle slags jord – undtagen tørv. Det er et meget stormfast træ.
 

Lærk i skovbruget

Tre arter af lærk
I Danmark vokser der tre arter af lærk: Europæisk lærk, japansk lærk og hybridlærk. Den sidste er en krydsning mellem europæisk og japansk lærk. Den europæiske lærk blev indført i dansk skovbrug i 1760’erne, mens japansk lærk kom til landet i 1861.

Europæisk lærk
Den europæiske lærk vokser vildt i Mellemeuropas bjerge, men ikke i Danmark. Den blev indført i 1760érne af den tyske skovmand Von Langen, der i lærte danskerne at dyrke og passe skov for 350 år siden.
 
Den europæiske lærk har en smuk opret stamme og en fin grenbygning som kun giver små knaster i træet, men den kan nemt få en alvorlig sygdom, lærkekræft, som ødelægger træet. Træer med lærkekræft får sår og knuder på stamme og grene og risikerer at dø. Lærkekræft skyldes en lille svamp der angriber træet.
 
Japansk lærk
Den japanske lærk er følsom overfor tørke i den vigtige vækstperiode sidst på sommeren. Derfor risikerer den japanske lærk at veddet bliver uregelmæssigt opbygget. Den japanske lærk har grove grene som giver store knaster i træet, men den er til gengæld modstandsdygtig overfor den svamp der giver lærkekræft.
 
Hybridlærk
Derfor fandt nogle danske skovfolk på at krydse de to arter til en ny art. Hybridlærken, som den kaldes, har den europæiske lærks gode trækvalitet og samtidig er den modstandsdygtig overfor lærkekræft som den japanske lærk. Oven i købet vokser den hurtigere end både den europæiske og den japanske lærk. Til gengæld sætter den ikke så mange frø som forældretræerne. Alligevel er den siden 1970 blevet langt den mest anvendte lærk i Danmark. 
 
Jordbund
Lærk kan vokse på de fleste slags jord. Det unge træ vokser meget hurtigt, men når træet bliver ældre bliver væksten langsommere - og alt i alt giver et lærketræ mindre ved end de andre nåletræer. Det skyldes måske at lærk taber nålene om vinteren og derfor ikke laver fotosyntese om vinteren.
 
Stormsikkert træ
Lærk står godt fast i storm.

 

Lærketræ og dets anvendelse

Ved
Veddet er værdifuldt med en rødlig holdbar kerne og gullig splint.
Det er ret tungt og tæt træ, som er tæt besat med små harpikskanaler. Man kan tydeligt se årringene.

Gode og dårlige egenskaber
Fibrene i lærketræ er næsten altid snoede og knasterne kan give problemer, når man skal arbejde med træet, men specielt kernen er meget holdbar. Regelmæssigt kerneved kan være meget smukt.

Lærk er det nåletræ der brænder dårligst, da det er vanskeligt at antænde og brænder med en masse knald og brag, fordi der er så meget harpiks i det. 

Anvendelse
Lærks kernetræ indeholder meget harpiks og det gør, at det ikke så let bliver angrebet af insekter og rådsvampe. Derfor har man gennem tiden brugt lærketræ til f.eks. skibe, moler, broer, byggeri og til træbeklædning udendørs. Men man bruger også lærk til møbler, planker og finer.
 

Historier om lærk

Hvis du er forelsket i en pige og gerne vil vise det, så giv hende en stor buket lærkegrene. Sådan gjorde man i Herning i gamle dage.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov

Kolofon

Forfattere: Per Worsøe, lærer på Matthæusgade Skole og Malene Bendix.

Foto: Søren Fodgaard og Janne Bavnhøj.

Kommentarer