Lejrliv

Tag på lejrtur en enkelt dag. Lær at udruste jer, at følge kort, at opbygge en lejrplads og at tænde forskellige slags bål.

Lav en gapahuk. Tegning: Eva Wulff.

.Formål

  • at eleverne lærer at planlægge og udruste sig til en tur i det fri.
  • at eleverne lærer at opbygge lejrplads og tænde bål.
  • at eleverne bevæger sig selvstændigt fra sted til sted med alt nødvendigt på ryggen.
  • at eleverne prøver at lægge rute, og læse og følge et kort.
  • at eleverne opnår grundlæggende færdigheder i at overleve i naturen.
  • at eleverne får forståelse for nødvendigheden af samarbejde for at overleve.
     

Forberedelse

Forløbet tager udgangspunkt i den forestående ekskursion, hvor eleverne skal tilbringe en dag med at vandre, etablerer en lejrplads og spise frokost. De første 2 lektioner bruges på at forberede turen.

Lejrplads
Find en lejrplads i gå- eller cykelafstand fra skolen. I kan jo tage bus eller tog det første stykke – men det er essentielt at eleverne bevæger sig selvstændigt på fødder eller cykel mindst 5 – gerne 8 til 10 kilometer. Tænk igennem, om I skal vandre både frem og tilbage – eller om forældre eller andre kan hente jer hjem. Hvis I skal selv skal transportere jer hele vejen, skal der selvfølgelig ikke være uoverskueligt langt.

Lejrpladsen skal have en bålplads – eller mulighed for at I kan grave en. Og så skal der være mulighed for at bygge bivuak (se Baggrund). På Naturstyrelsens arealer og også på private, findes en masse primitive overnatningspladser. Se www.udinaturen.dk. Der findes også lejrpladser mange andre steder. Måske har nogle forældre i klassen et hegn eller et lille skovområde, I kan bruge. Husk at få den fornødne tilladelse fra skovdistriktet til at bruge området – herunder til at tænde bål og evt. til at skaffe rafter. Der skal også være gode muligheder for at finde brænde i skovbunden.

Kort og rute
Anskaf et 4 cm. kort over turen fra skolen til lejrpladsen (Geodæisk Instituts kortbog – se bibliotek eller nettet). I kan med fordel bruge et mere detaljeret kort over selve lejrområdet, f.eks. et orienteringskort (Kort fås hos Dansk Orienteringsforbund eller som vandretursfoldere over skove (kan også fås på biblioteket). 

Tegn ruten ind på kortet – og del den ind i fire lige store stykker. Sørg for at ruten går langs små og smukke veje og spor. Undgå veje med meget trafik. Tal med eleverne om, hvordan de læser kort og rute. Det er eleverne der senere – i grupper – skal vise vej via kortet.

Lejr
Snak med eleverne om det at vandre frit og frejdigt gennem landet, med alle sine ejendele på ryggen – og så slå lejr hver aften og overnatte i bivuak eller telt. I skal prøve det af – uden dog at overnatte – og lære de grundlæggende ting, man skal kunne, for at tage på lejrtur alene.

At udruste sig
Snak med eleverne om, hvad de skal have med til sådan en én-dages tur.

Det er fx vigtigt at have en rygsæk, så man kan bære sine ting uden at bruge armene. Rygsækken skal passes til ryggen, så den sidder godt oppe på skuldrene – og ikke hænger og dasker. Tyngdepunktet skal være højt, så føles den lettere. I skal pakke den, så vægten er fordelt lige, så man ikke slæber sig skæv. Der må gerne være lidt ekstraplads i rygsækken, så der er plads til nogen fælles ting.

Det er også vigtigt at være klædt på, så det passer til vejret. Regntøj er essentielt – læg det øverst i rygsækken, så det er let at komme til. En eller to tynde men varme trøjer er gode, så man kan regulere, hvor varmt man har det. Hue og vanter hvis det er koldt. Evt. ekstratøj – men nu er det jo kun en éndagestur… Gode sko at gå i. Vandflaske med vand – gerne en liter pr. mand. Madpakke, frugt – eller lidt sødt, hvis energien bliver lav. Dolk i bæltet til, når I skal lave bål eller bivuak. Læs mere om beklædning i Baggrundsafsnittet.

Pakkeliste
Lav sammen en liste over hvad hver enkelt elev skal huske hjemmefra. Den kan bl.a. indeholde:

  • Rygsæk
  • Regntøj
  • Varmt tøj efter årstiden (husk vanter og hue vinter, forår og efterår).
  • Gode vandresko + evt. ekstra sokker.
  • Dolk
  • Vandflaske (1 liter pr. mand. To halvlitersflasker kan placeres så vægten fordeles lige)
  • Kiks, frugt eller andet til ekstraenergi.
  • Evt. madpakke

Skrevne og uskrevne regler i skoven
Tal med eleverne om hvordan man færdes i skoven – og om de regler der findes for færdsel i skov. Se reglerne i Baggrundsafsnittet.

Grupper
Del eleverne ind i 4 grupper. Hver gruppe skal vise vej på en del af vandreturen til lejrpladsen. Hver gruppe får et kort med angivelse af ruten – og den del af ruten de skal vise vej på. Desuden har de fire grupper ansvar for:

  • Gruppe 1: Bygning og optænding af berberbål
  • Gruppe 2: Bygning og optænding af pyramidebål
  • Gruppe 3: Bygning af bivuak og frokost
  • Gruppe 4: Bygning af bivuak og frokost

Fælles udstyr
Til sidst laver I en liste over, hvad I skal have med fælles (se bl.a. nedenfor) – og grupperne får ansvar for at pakke og bære nogen af tingene.
 

Sådan gør du

Selve turen
Fælles afgang fra skolen til lejrpladsen. Grupperne skiftes til at vise vej efter kortet. Kig undervejs på planter og dyr og hvad I ellers støder på.

Lejrpladsen
Fremme ved lejrpladsen går grupperne i gang med deres opgaver. Det er en god ide at opdele lejrpladsen i et soveområde til bivuakker – og et madområde til bål og huggeplads. Der skal i hvert fald være 3 meter fra bål til bivuak.

Bålplads
De to bålgrupper graver bålpladser, hvis de ikke allerede findes. De skal grave bålpladsen, så den kan dækkes til igen, når I forlader lejrpladsen. Bålpladsen skal være mindst 1 m x 1 ½ m for at undgå at ilden spreder sig til græsset omkring den. Grav græstørv op i pæne felter. Læg dem i samme rækkefølge et stykke fra bålpladsen (gerne i skygge under et træ) med græssiden opad. Vand græstørvene lidt (gælder kun, hvis I skal være der længe). Det er en god ide at save runde træstykker til, og lægge dem i kanten af bålpladsen. Så bliver kanten ikke trådt ned – og ilden beskadiger ikke græsset omkring den.

Når bålstedet skal sløjfes, fjerner I resterne af træstykkerne, graver jorden igennem – og lægger græstørvene på plads igen i samme orden som de lå. Træd dem ned og vand gerne lidt – så vokser græsset snart igen.

Brænde
På forhånd har I fået lov at samle brænde i skovbunden. Eleverne skal samle både tyndt brænde til optænding og tykke brændestykker, der brænder godt og giver gode gløder. De saver og hugger det i stykker på huggepladsen med save og økser. Lær dem at de skal holde god afstand, når de bruger værktøjet. Læs mere om bål og brænde i Leksikon + find brændesangen.

Bål
Tænd bålet i god tid før I skal lave mad. Det er bedst at stege over gløder, og der går let en time, før gløderne er klar.

Der er her to forslag til bål + et ekstra. De to bålgrupper kan lave hver sin båltype – og I kan sammen sammenligne bålene på alle måder.

1) Pyramidebålet
Eller spejderbålet. Er meget anvendt i al slags vejr. I starter inderst med optændingsmaterialet (aviser og kviste, tørt græs, bark eller træflis), og så lægger I større og større kviste og grene på i en pyramide. Efterhånden som ilden får fat, lægger I større og større brændestykker på. Hold bålet ved lige med brænde – og lad det brænde ned til gode gløder.


Pyramidebålet.
Tegning: Eva Wulff.

2) Berberild
Berberilden er specielt god i fugtigt vejr – og når brændet er vådt. Den er nemlig lavet, så den tørrer brændet. I starter nedefra med det tykkeste (og mest fugtige) brænde – og bygger så op, så brændestykkerne bliver mindre og mindre jo højere I kommer op. På toppen af stakken laver I et lille pyramidebål med avispapir og tørre smågrene.
Efterhånden som Ilden tager fat, supplerer I med smågrene fra toppen. Gløderne falder langsomt ned, og tørrer og antænder de efterfølgende lag. Til sidst er alt sunket sammen til et stort fint glødebål.

Berberild – til vådt træ.
Tegning: Eva Wulff.

3) Pagodebålet
En tredje mulighed er at bygge pagodebålet. Det er bygget op af tykke brændestykker på kryds og tværs med luft imellem – og et lille pyramidebål i midten. Pagodebålet er let at få ild i og holde ved lige.


Pagodebål.
Tegning: Eva Wulff.

Bivuak
De to bivuak-grupper går i gang med deres bivuakker. Bivuakkerne skal placeres, så de vender åbningerne væk fra vinden (og evt. regnen). I laver bivuakkerne ved at binde presenningerne fast til to træer der står med passende afstand (se tegning). Presenningen kan bindes op på rafter, der er bundet på træerne med reb, høstbindergarn – eller spændes op på træerne uden rafter. Presenningen spændes ud med teltpløkke i jorden. Husk, at I under ingen omstændigheder må bruge metal – dvs. søm, skruer, ståltråd eller lignende i forbindelse med de levende træer. Se tegning øverst i forløbet.

Sørg for at soveunderlaget i bivuakkerne er så plant og behageligt som muligt. Der må ikke være fugtigt. Tørt græs (hø) kan evt. gøre det dejligt blødt.

Frokost
Bivuakkerne er klart de letteste at bygge, så det er nok bivuakgrupperne, der er først til at begynde at tænke på mad. De kan gå i gang med at lave snobrødsdej, og finde og snitte snobrødspinde.

Snobrødsdej:
(Til 16-20 snobrød)

6 dl. vand
1 pakke gær
1 kg. mel
2 tsk salt

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt og mel. Ælt dejen indtil den slipper hænder og skål. Lad dejen efterhæve i ca. 30 min. Del dejen i 16-20 stykker, der rulles ud i lange pølser. Sno dejen i et tyndt lag rundt om snobrødspinden og bag brødet til det er gyldenbrunt over det hele. Du kan finde opskrifter på snobrød og meget andet bålmad i SkovMad.

Frokosten består af snobrød og pølser. I kan let lave andre slags mad over bål. Find flere retter i SkovMad. I kan som sagt også have madpakker med, hvis nogen skulle være meget sultne.

Toilet
Det er jo kun en dagtur – og derfor ikke strengt nødvendigt at etablere et lokum. Dog skal I ikke efterlade små klatter med papir på hele vejen rundt om lejrpladsen. Alle der skal lave stort, må derfor på vandring ind i skoven med spaden og en rulle toiletpapir. Fortæl eleverne, at de skal grave et rimeligt godt hul – et spadestik ned i jorden – besørge deri – og dække det godt til igen.

Det er en god ide at stille spade og toiletpapir sammen i udkanten af lejrpladsen. Så kan enhver der har brug for at benytte dem, liste af lige så stille.

Hvis I vil grave et rigtigt toilethul, skal I grave det et stykke fra lejren – gerne med en dejlig udsigt. Grav et hul der er mindst ½ meter dybt. Grav græstørvene op, og læg dem med græsset opad i skygge lidt fra hullet. Lav med 3 rafter eller grene en form for bom, som man kan sidde på – godt hævet over hullet. Lav gerne et flag eller andet, man kan bruge til at vise at toilettet er optaget – og evt. en vandspand til at vaske hænder i.

Afslutning
Når I har spist frokost og slået mave i bivuakkerne – og gjort det I ellers havde planlagt – så mødes I omkring bålet igen og evaluerer bål- og bivuaktyper. Hvad virkede, hvad virkede ikke? Hvorfor? Hvordan kunne man gøre det bedre næste gang?

Efterfølgende pakker I sammen. Husk at efterlade pladsen uden varige spor eller skade fra turens aktiviteter. Saml alt affald og papir op – og tag det med til nærmeste affaldsspand. Det kan godt ses, når der har været en lejr på en plads, men hvis lejrpladsen er ryddet grundigt op, vil græsset hurtigt komme sig, og græstørv vil hurtigt slå rødder igen.

Til sidst vandrer I tilbage til skolen igen. For at få så meget tid som muligt på lejrpladsen, kan det være en ide at alliere sig med nogen forældre, der vil hente jer hjem til skolen i deres biler.
 

Baggrund

Hvorfor tage på friluftstur?
Friluftsliv er at bruge hele sin krop, at give sig selv udfordringer og eventyr. Når du er på tur, mærker du sol og varme, regn og kulde, og at vinden rusker i håret. Du oplever at være en del af naturen. At tage på tur indebærer, at du tager dit hjem på ryggen, bevæger dig frit hvorhen du har lyst, og at du er uafhængig af tid og sted. Du medbringer selv din proviant, og du er selv herre over tempoet.

Det gælder ikke nødvendigvis om at gå langt på så kort tid som muligt. Der er mange andre muligheder. En vandring kan fint gå ind gennem det åbne skovterræn på tværs af stierne, det kan være en rute som følger kysten langs alle vige og bugter, eller en nattur over heden i måneskin.

En god tur kræver planlægning, godt udstyr og lysten til at opleve naturen. Man kan tage af sted alene, to sammen eller flere i en gruppe. Oplevelsen bliver ofte større, hvis man er få – omvendt giver det mange muligheder for spændende aktiviteter, hvis man f.eks. er en hel klasse af sted sammen.

Beklædning:
Når du færdes ude, er den rigtige beklædning en nødvendighed. Du skal klæde dig på efter vejret. Vejret kan skifte undervejs på en tur – og det skal du være forberedt på når du udruster dig. Nedenstående er derfor helt essentielt.

  • Regntøj. Gerne jakke og bukser. Det skal være vandtæt ikke vandafvisende. Tag regntøj på så snart det begynder at regne – og af igen så snart regnen holder op. Tit dannes der nemlig kondensvand inden i regntøjet når man bevæger sig. En poncho/regnslag er også en god regnbeskyttelse hvis du ikke er på cykeltur. Den giver mere luft og kan bruges som f.eks. bivuak og til at dække ting til med.
  • En vindjakke. Gerne med gode lommer til småting.
  • En sweater. Uanset årstiden skal der en sweater med på turen. Uld og fiberpels er klart at fortrække. Sweateren skal gerne varme godt ned om numsen og om håndleddene. Det er ofte en fordel at have 2 lidt tyndere trøjer med i stedet for en tyk idet det giver flere variationsmuligheder. Bedst er trøjer uden høj hals. Det giver er bedre udluftning at have en halsklud – og så kradser den heller ikke!
  • Hue og vanter. Man mister meget varme fra hoved (ca. 80%) og man bliver let kold om fingrene. Selv en dejlig sommerdag i Danmark bliver let lidt halvkølig ud på aftenen.
  • Fodtøj. Det er vigtigt at du føler dig godt tilpas i dine sko/støvler. Læderstøvler er gode, solide og langtidsholdbare, men et par kondisko kan være helt fine hvis det ikke regner.
  • Strømper. Der skal helst være 80% uld i strømperne. Husk altid ekstra tørre strømper.

Hvad må man i skoven?
Det er en god ide at gennemgå adgangsreglerne med klassen. De får brug for at kende reglerne nu, når I tager samlet af sted, men også senere – hvis de selv får lyst til at tage af sted – er det godt at vide hvad man må og ikke må, så de kan komme igen og igen.

Ved indgangen til mange skove står et skilt der fortæller om skoven er offentlig eller privat. Alle turene i dette hæfte er i offentlig skov.

I de offentlige skove må man:

  • være døgnet rundt
  • gå overalt, undtagen hvor der er sat hegn
  • skære eller klippe kviste af løvtræer hvis de er over 10 meter høje
  • samle svampe, nødder, bær, frø, kogler fra skovbunden, mos, lav, grene og kviste (undtagen grangrene til juledekorationer og lignende), blomster og urter til eget brug
  • cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden
  • aldrig grave planter op
  • lave bål og slå lejr ved de anviste pladser
  • færdes med tilladelse hvis man er over 30 personer.

I de private skove må man:

  • være fra klokken 7 om morgenen til solnedgang
  • kun gå på veje og stier – undtagen stier der kun er trampet
  • ikke skære eller klippe noget af træerne
  • indsamle de samme ting som i offentlige skove – men altså kun hvad man kan nå fra vej og sti
  • kun ride efter nærmere aftale med ejeren.

I alle skove må man:

  • cykle på veje og grusstier, men aldrig i skovbunden
  • aldrig grave planter op

Hvis turen helst skal gå til en privat skov, så kontakt skovejeren og hør om I kan få lov at bruge skoven - også ud over hvad adgangsreglerne foreskriver.

Mange typer af arrangementer kræver tilladelse, uanset om skoven er offentlig eller privat. Spørg hellere skovejeren en gang for meget end for lidt.

Uskrevne regler

  • Tænk på, at der også er andre der bruger skoven og glæder sig over den. Ryd derfor op efter dig, og smid ikke affald.
  • Skoven er levested for en række dyr og fugle. Især når de yngler i marts, april, maj og juni er de følsomme overfor støj. Lad derfor være med at larme unødvendigt meget. (Man må dog godt fylde en hel del i skoven).

Litteraturliste

Friluftsliv og Naturoplevelser
Jesper Hærvig
Focus idræt 15 årgang nr. 2 april 1991.

Idrætsdidaktik- og pædagogiskpraksis
Helle Rønholt og Birger Peitersen
Olesen Offset, Viborg 3 udg. 2 oplag 1996.
Kapitel 13 af Vivian Grønfeldt

Mobile lejrskoler
Jonas Peter Jørgensen og Peter Bjerregaard
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i København, 2001

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt
Klasse:4. - 6. klasse
Sted:Skov, Sø og å, Kyst og hav, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

Fælles ting:

  • 4 cm. kort over turen fra skolen til lejrpladsen – gerne ét pr. gruppe + ét til læreren.
  • Kort over lejrpladsen

Til bivuak

  • Presenninger (2 – 4 styks). Gerne med huller langs kanten, som man kan sætte snor i.
  • Sejlgarn
  • Teltpløkke

Værktøj til bivuak og bål

  • Knive (bedst hvis hver mand har sin egen dolk. Ellers et antal fællesknive).
  • 2 save
  • 2 økser

Til bål

  • Tændstikker
  • Avispapir til optænding (der skal ind imellem noget til)

Til frokost

  • Madpakker eller
  • Snobrødsdej (mel, salt, vand, gær). I kan let lave dejen på lejrpladsen.
  • Skål til at lave snobrødsdej i.
  • Pølser (+ evt. ketchup)
  • Affaldsposer
  • Vand (1 liter pr. elev i dunk eller flasker fordelt på eleverne)

Toilet

  • Toiletpapir
  • Feltspade/spade

Ekstra

  • En smule chokolade, bolcher eller andet sødt til hvis det bliver hårdt
  • Falck-kasse – evt. bare en lille en.
  • Lappegrej (hvis I cykler)
  • Flora og evt. en bog om små og store dyr.

Tid

1 x 2 lektioner på skolen
1 x 6 lektioner i skoven

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål ...

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfattere: Peter Bjerregaard, lærer og naturvejleder og Neel A. Haagen Petersen, lærer og Malene Bendix.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer