Lind (småbladet lind) (Tilia cordata)

Her kan du læse en masse om lind. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Lindeblade i modlys.

Klik på det du har lyst til at læse om

Fakta om lind

  • Der har vokset lindetræer i Danmark i omkring 9500 år
  • Udbredelse: Lindetræer findes hist og her i naturskove, ellers mest i parker, alleer og haver
  • Lind bliver omkring 30 meter høj
  • Lind kan blive mindst 300 år gammel
     

Vidste du

  • at lindetræet bliver kaldt kærlighedens og glædens træ
  • at sørøvernes træben sandsynligvis var lavet af lindetræ
  • at lindetræet er et af de få store træer, der bliver bestøvet af insekter
  • at lindetræets blomster giver en rigtig lækker honning
Lindeblomster
Lindeblomster er små. De hænger flere sammen og dufter helt fantastisk i juni.
Foto: Malene Bendix.
 

Lindetræets biologi

Tre arter
Der findes tre arter af lind:

  • Småbladet lind - der også kaldes skovlind
  • Storbladet lind
  • Park-lind.

Forskellen på de tre arter er ikke kæmpestor. I det følgende beskriver vi småbladet lind, fordi det er den, der hører til i skovene.

Udseende
Småbladet lind er et stort træ med en flot krone. Det kan blive op til 30 meter højt. Barken er glat, rødbrun. På gamle træer er barken furet og meget mørkere.

Sådan ser et voksent lindetræ ud.
Træet.  Sådan ser et voksent lindetræ ud.
Tegninger: Eva Wulff.
 

Blade
Bladene er skævt hjerteformede og savtakkede i kanten. De er glatte og grønne på oversiden. På undersiden er de grågrønne. På grund af de hjerteformede blade, bliver lindetræet kaldt kærlighedens træ.

border=0
Bladet. Lindens blad er hjerteformet og takket som en sav i kanten.
Tegninger: Eva Wulff.
 

Honningdug
Om sommeren kan lindens blade være helt dækket af en sukkeragtig saft, der gør bladene klistrede. Saften kalder man honningdug. Honningdug er bladlusenes ekskrementer. Når en bladlus sidder og suger saft fra ledningsstrengen på et lindeblad, så afgiver den nogle små dråber honningdug fra sin bagende. Mange insekter - blandt andet myrer og bier - spiser honningdug fra bladlusene.

Blomster
Lindens blomster er hvidgule og ser egentlig mærkelige ud. Blomsterne sidder i små kvaste på en lang stilk, der vokser ud lige midt på et blad. Bladet er grågrønt og kaldes et forblad.

Linden blomstrer først i juli måned. Og blomsterne dufter fantastisk. Duften tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Mens insekterne sidder og suger får de blomsterstøv på maven. Og når de flyver videre bringer de blomsterstøvet med sig til den næste blomst - der på den måde bliver bestøvet. Og sådan fortsætter insektet fra blomst til blomst. Lind er et af de få skovtræer, der bliver bestøvet af insekter. Prøv selv at dufte til blomsterne - eller lave te af dem.

Sådan ser lindens blomst ud
Blomsten. Sådan ser lindens blomst ud.
Tegninger: Eva Wulff.
 

Frugter og frø
Frugterne er små runde nødder. De sidder tre-fire stykker sammen. Det lille forblad tørrer i løbet af sommeren, og når frugterne er modne virker forbladet som en lille vinge, der gør at frugterne lettere bliver spredt ved vindens hjælp. Prøv selv at kaste frugter og forblad op i luften - og se hvordan de snurrer afsted på vinden. Inde i hver nød ligger 1-2 frø.

Her ser du lindens frugt
Frugten. Her ser du lindens frugt. Det lille blad fungerer som vinge så frugten kan flyve med vinden.
Tegninger: Eva Wulff.

 

Lindetræet i skovbruget

Voksested
Lind er et stormfast træ. Det trives på fugtig leret jordbund, hvor andre træer har svært ved at gro. Og så kan det tåle frost.
 
Hvis småbladet lind groede i en naturskov, der havde udviklet sig af sig selv, ville træet vokse i en blandingsskov sammen med eg, ask, el, avnbøg og bøg. På våd jord klarer lind sig nemlig bedre end bøg.
 
Skyggetræ
Småbladet lind er et skyggetræ, der lægger sine blade i det man kalder en bladmosaik. Dvs. at bladene fordeler sig, så de hver især får så meget lys som muligt. Derfor skygger lind for alt det, der vokser nedenunder træet. Lind danner dog ikke nær så meget skygge som bøg gør - og de små lindetræer kan heller ikke tåle i skygge.

Hvor findes lind
Tidligere var lindetræet et vigtigt træ i de danske skove. Men menneskers brug af lindetræet har gennem tiden været tæt på at udrydde den. Nu findes lind hist og her i skovbryn, egekrat og blandingsskove. Nogle steder har man plantet lind ind i egekulturer. Her danner det en fin underskov.

Ikke let at sælge
Lind bliver næsten ikke dyrket i skovene mere. Det skyldes at markedet for lindetræ er meget lille - det er altså svært at sælge træet. Men da det er et smukt og meget dansk træ, bliver det ofte plantet i parker og i alléer.
 
Lind
Lind. Se kronen er lidt som et omvendt hjerte.
Foto: Malene Bendix.
 

Lindetræ og dets anvendelse

Ved
Lindetræ er hvidligt med silkeglans. Når det bliver tørret bliver det rødligt. Det er blødt og meget sejt. Lindetræ har ikke kerneved og årringene er ikke særligt tydelige. Derfor er det meget ensartet.

Gode egenskaber

  • Lindetræ er let at bearbejde. Det er blødt, ensartet og nemt at skære i. Og det er nemt at pudse og bejse.
  • Lindetræ har et lille svind.

Dårlige egenskaber

  • Lindetræ er ikke særlig holdbart. Det bliver let angrebet af svamp og insekter hvis omgivelserne er fugtige. Derfor kan det - som så meget andet træ - kun bruges hvor det bliver holdt tørt.
  • Lindetræ er ikke særlig stærkt.

Billedskæring
Lindetræ bliver brugt til billedskære-arbejder, til legetøj og til at lave modeller af. I nogen skoler bruger man lindetræ i sløjdundervisningen. Store stykker lindetræ bliver brugt som blindtræ i møbler - og som tegnebrædder

Bast
Lind er gennem mange år blevet brugt til at lave bast af. Lige under barken findes det lag af bast - dvs. lange fibre, der er bløde og samtidig stærke. Dem kan man bruge som snor eller til at slå tovværk af. I gamle dage knyttede man fiskenet af lindebast.

Trækul
I gamle dage brugte man veddet til at lave trækul af. Trækul fra lind blev både brugt til tegnekul for kunstnere - og til at lave krudt af.

Træben
Tidligere brugte man lindetræ til at fremstille kunstige lemmer, fordi lindetræ er meget stabilt. Det arbejder ikke så meget, når luftfugtigheden ændrer sig - og det er jo meget rart at ens træben ikke giver sig for meget.
 
Efterår
Gule efterårsblade fra lind.
Foto: Malene Bendix.
 

Lindens historie

Historie
Småbladet lind indvandrede til Danmark omkring 7500 år f. kr. I flere tusind år var lind det dominerende skovtræ i Danmark. Senere blev bøg mere almindelig end lind, fordi klimaet ændrede sig til det mere kølige og fugtige.

Mennesket har til alle tider brugt lindetræet til mange forskellige ting. Derfor har vi været tæt på at udrydde linden i Danmark. I dag findes linden vildtvoksende hist og her som enkelttræer i skovbryn og skove. Derimod er lind et temmelig almindeligt træ i parker og alléer.

Udbredelse
Linden er naturligt udbredt i hele Europa, især østpå. Det vokser dog ikke for langt mod nord og heller ikke for langt mod syd.
 
Lindblomst tæt på
 Lindeblomst. I midten er støv-fanget. Det er hunligt. De små gule støvknapper er hanlige. Blomsten er fuld af nektar - og bier bærer støv fra en blomst til den anden. Foto: Malene Bendix.
 

Historier om lind

Linden har vokset i Danmark i så mange år, at den har fået en stor betydning i den nordiske mytologi og i folkenes overtro.

Frejas træ
I den nordiske mytologi var lindetræet knyttet til kærligheden på grund af de hjerteformede blade - og fordi det kunne have en hjerteformet krone. Derfor blev lindetræet også kaldt Frejas træ. (Freja var frugtbarhedens og kærlighedens gudinde i den nordiske mytologi).

Lindormen
Men lindetræet kunne også være uhyggeligt. Gamle træer kunne være tykke, knudrede og måske hule. Og under dem lurede der måske en lindorm, et dragelignende uhyre, der også optræder i den nordiske mytologi. Slangen blev holdt nede af træets rødder, men der kunne jo opstå et hul, som lindormen kunne krybe ud af.

Lynafleder
I gamle dage troede man at lindetræet beskyttede mod lyn. Derfor plantede man altid lindetræer omkring kirker og markedspladser. Her stammer de mange ældgamle linde på kirkegårde og i landsbyer fra.

Te
Hvis du tørrer lindetræets blomster, kan du bruge dem til te. Linde-te virker beroligende og får dig til at svede.

Foder
I gamle dage samlede bønderne lindens blade og tørrede dem. Bladene blev brugt til at fodre kreaturerne med om vinteren.

Navnet
Navnet lind har noget at gøre med, at lind er blevet brugt til bast og til flette- og vævearbejde. Det går igen i mange sprog. På svensk betyder linda bånd. På islandsk betyder lindi bånd eller bælte. Det latinske slægtsnavn Tilia kommer måske af Tela der betyder noget vævet.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Kommentarer