Med danske digtere på skovtur

Læs, syng og oplev danske digteres sange og digte om skoven i deres rette miljø.
Tagrørs-pen og blæk. Foto: Malene Bendix.

Formål

  • at eleverne stifter bekendtskab med en række danske sange og digte
  • at eleverne oplever skoven gennem digternes værker
  • at eleverne gennemskuer, hvordan digternes beskrivelser af skoven har påvirket vores natursyn.
     

Forberedelse

Find tekster
Planlæg hvilke tekster du vil bruge. Du finder en oversigt over egnede tekster og digtere i baggrundsafsnittet nedenfor. Det er vigtigt at bruge digte og sange, du selv holder af, så supplér gerne listen. Eleverne kan også komme med forslag til digte og sange. På Naturskolen i Hald har jeg 
har lavet en naturskolesangbog, hvor jeg i et A5-hæfte på 32 sider har samlet de 40 sange, jeg synes passer godt til vores område og min mentalitet. Sådan et hæfte kan man bruge mange gange.

Planlæg tur med litterære stop
Planlæg en tur til steder i skoven, der passer til de billeder af skoven, som digterne har brugt, f.eks. bøgens søjlehal, nøgne vintertræer, eller tyst mørk granskov. Læg turen, så I skal vandre et stykke fra det ene sted til det andet. Vandreturen behøver ikke kun at følge stier. Det er fint, hvis I skal spring over grøfter, forcere en skrænt, gå igennem en tæt granskov o.l. I statsskovene må I bevæge jer hvor I vil. I de private skove skal I spørge om lov, hvis I bevæger jer langt væk fra vej og sti.

Planlæg udeundervisning
Planlæg, hvordan I skal bruge teksterne i skoven.

  • Er det bedst at synge dem, eller læse dem op?
  • Skal hver elev forberede oplæsning af en tekst?
  • Eller skal eleverne læse teksten for sig selv rundt omkring i skovbunden?
  • Vil det være en gevinst at have en båndafspiller/mobil med højtalere med, så I får en professionel oplæsning af nogle af teksterne? F.eks. har jeg stor fornøjelse af at afspille Per Højholts egen oplæsning af "Gittes monolog om naturen".
  • Øv dig på melodierne til de sange, du vil bruge.

Planlæg bearbejdning
Planlæg hvordan I skal bearbejde eller analysere de udvalgte digte og sange. Bearbejdningen kan både foregå i skoven, men en del kan også foregå når I er tilbage i klassen igen. 

Planlæg evt. flere ture i skoven. Besøg på forskellige årstider åbner muligheder for at komme omkring endnu flere sange og digte.

Forbered klassen
Forbered eleverne på, at I skal arbejde med digte om naturen og inspiration fra naturen. Måske kan hver elev forberede oplæsningen af et digt til skovturen – og på forhånd undersøge lidt om digteren, som eleven kan fortælle derude.

 

Sådan gør du

Tur med litterære stop
Tag eleverne med i skoven. Det er altid godt at begynde med en sang, siden kan du vælge at læse, afspille eller lade eleverne læse digte. For hver sang eller digt er det godt at gå et lille stykke videre. På den måde visker I tavlen ren. Et ekstra krydderi er at tage båndoptageren med, og spille den af Vivaldis satser der passer til årstiden.

For hver sang eller hvert digt kan I diskutere forskellige ting:
  1. Hvad vil digteren fortælle os?
  2. Hvilken stemning sætter han os i?
  3. Hvorfor vækker ordene følelser inden i os?
  4. Hvilke teknikker har digteren brugt?
  5. Hvordan ser naturen ud omkring digteren?
  6. Bruger digteren både naturen som direkte lag, og som symbol på menneskelige følelser?
  7. Hvad er digterens natursyn?
  8. Hvordan er elevernes syn på naturen? Er det det samme som der er i sangene?
  9. Hvordan er elevernes syn på Danmark?
  10. Hvordan og hvorfor har det ændret sig de sidste 150 år?

Find digte
I Baggrund er der en liste over digte og sange til forskellige årstider.

Skriv selv digte
Hvis eleverne selv skal digte, kan du kombinere forløbet her med forløbet Naturlyrik, der giver forslag til forskellige digte i skoven.

Bearbejdning i klassen
Når I kommer hjem i klassen kan eleverne i enkeltvis eller i grupper vælge et digt og nærlæse og analysere det. De kan også finde materiale frem om digteren.
 

Baggrund

Her er en række digte og sange om skov og natur, delt op efter årstid. Fyld selv flere på listen.

Efterår:

  • "Det haver så nyligen regnet", J. Ottosen, 1890. Læg mærke til, hvordan digteren bruger skoven som billede på kamp og undertrykkelse i Sønderjylland. Lokalitet: Et område i skoven med vindfælder. En urørt skov eller en naturskov plejer at være god. Spørg evt. på det lokale statsskovdistrikt.
  • "Vi vil plante et træ", Erik Busk. Fin sang til et sted med kastanietræer.
  • "Septembers himmel er så blå", Alex Graff 1949. Om det vigtige i at kunne sætte frugt. Hvad vil digteren fortælle os om menneskelivet?
  • "Mørk er november", Thorkild Bjørnvig 1959. Der er ikke ret mange novembersange. Det er på en måde også en håbløs tid. Denne sang forsøger at give lidt håb.
  • "Vi der valgte regnen", Frank Jæger. Nogen kalder Frank Jæger for efterårets digter. Læs også hans "Ode til året".

Vinter:

  • "Vor sol er blevet kold" eller "Solhvervssang", af Johannes V. Jensen, 1917. Om håbet der tændes, når solen vender ved vintersolhverv.
  • "Juletræet med sin pynt", af Mogens Lorentzen. Fin sang til en juletur i skoven.
  • "Liden sol i disse uger", af Frank Jæger, 1953. Om hvor små vi er i februar. Om vores længsel efter lyset og varmen. Tænk bare på strofen: "Men måske april vil hente/ vore hjertebål tilbage/ sammen vil vi tålsomt vente/ liden sol i disse dage".
  • "Der er ingenting i verden så stille som sne", af Helge Rode, 1896. Kræver en dag med sne i skoven. Hvide tanker.
  • "Det er hvidt herude", af Steen Steensen Blicher. Læg mærke til at Blicher oplever naturen udefra, mens Ingemann i den næste sang sidder inde i varmen og kikke ud.
  • "I sne står urt og busk i skjult", af B.S. Ingemann.

Forår og sommer:

  • "Jeg vælger mig april", af B. Bjørnson, 1870. Hvorfor vælger han april? Hvad er april symbol på?
  • "Når egene knoppes", Chr. Richardt 1847. Find et sted med egetræer og graner i blomstringstiden i begyndelsen af maj.
  • "Noget om kraft", Halfdan Rasmussen. Find et sted i skoven, hvor der vokser anemoner. Læg mærke til hvordan Halfdan Rasmussen tillægger alt levende en sjæl. Læs evt. Høvding Seattles tale til den amerikanske præsident fra 1852 ("Vi er en del af jorden", Borgens Forlag 1998).
  • "Hvor skoven dog er frisk og stor", H.C. Andersen. Det ville være helt fint, hvis I kan finde et sted i skoven, hvor der gror skovmærker og jordbær, men det bliver ikke let på en gang! I kan også vælge at gå i skoven i måneskin – på en hyttetur f.eks. Gøgen fortæller, hvor mange år man endnu har at leve i, men også hvor mange kys man kan forvente at få. Gøgen fortæller én hvad man ønsker at vide.
  • "Jeg gik mig ud om kvælden", svensk folkesang. Hvis I nu er på tur en aften, bør I opsøge en søbred med elletræer.
  • "I skoven dybe stille ro", Fritz Andersen 1864. Endnu en stemningsfuld sang til en aftentur.
  • "Jeg ved hvor der findes en have så skøn", Mads Hansen 1870. Passer beskrivelsen fra 1870 stadig på Danmark. Hvad ville I skrive om, hvis I skulle lave en ny sang om samme emne?
  • "Velkommen i den grønne lund", Grundtvig 1843. Sangen handler ikke så meget om skoven, som om danskerne. Med Erik Grips melodi er den blevet folkeeje.
  • "Nu lyser løv i lunde", Johannes Jørgensen 1892.
  • "Noget om natur og optugtelse", Halfdan Rasmussen 1972 (Kan synges på "Det var en lørdagsaften") Find et sted med fyrretræer. Find frem til alle de ordspil, som Halfdan drejer på en ny måde.

Digte om træer:

  • "Du skal plante et træ", af Piet Hein. Kan bruges i forbindelse med at I faktisk planter et træ, og taler om hvor lang tid det vil stå fremover – og om det symbolske og vigtige i at ’gøre en gerning, som lever når du går i knæ’.
  • "Træerne vokser ikke ind i himlen", af Søren Ulrik Thomsen. Et vigtigt digt i vores stressede tid. Hvad vil han fortælle os med digtet?

Find selv flere sange og digte som du eller klassen synes godt om.

Vi har desværre ikke fået lagt Fælles Mål ind her. Hvis du synes de mangler, er du velkommen til at sende de relevante mål til skoven-i-skolen@nst.dk. Så lægger vi dem ind.