Muldvarp (Talpa europaea)

Her kan du læse om muldvarpen

Muldvarpens skud op gennem jorden
Klik på det du vil læse om:

Vidste du

  • At muldvarpen har 44 små skarpe og spidse tænder. Det er flere tænder, end de fleste andre pattedyr.
  • At muldvarpe lever alene i deres gange.
  • At muldvarpen kan gå ud gennem sit skud om natten – for at drikke dug eller hente sig en snegl.
  • At muldvarpens gang er lige så tyk som muldvarpen, dvs. cirka 4 – 6 cm i diameter.
  • At muldvarpen ikke sover vintersøvn.
     

Fakta om muldvarpen

Længde 
12 – 17 cm + en hale på 2 – 3 cm
Hanner er tit større end hunner.
Vægt 60 – 130 g
Alder Op til 7 år
Parring April
Drægtighed 4 uger
Får unger Maj – juni
Antal unger 4
Slægt Insektædere - i slægt med pindsvin og spidsmus

 

Muldvarpen – en levende gravemaskine

Har du nogensinde set en muldvarp? Det sker kun sjældent – og så er de tit døde. Muldvarpen lever det meste af sit liv i sine gange under jorden. Hele dens krop er tilpasset et underjordisk liv. Hvis du finder en død muldvarp, så kig godt på den. Du vil kunne se en masse forskellige tegn på dens underjordiske liv. Her er nogle af dem:
 
Torpedoformet krop
Muldvarpens krop er lang – og formet som en pølse med en spids snude. Det gør det let for den at krybe rundt i gangene.
 
Korte ben
Muldvarpens ben er korte. Hvis du kigger på skelettet af en muldvarp, vil du se at benene er trukket ind i kroppen, så kun poterne stikker frem.
 
Poter som skovle
Muldvarpens forpoter er store og brede – og skabt til at grave med. Ja, de ligner en mellemting mellem en skovl og en greb. Forpoterne har fem almindelige fingre – og så en ekstra sene-knogle, som ligner en sjette finger og som gør ”skovlen” ekstra bred. Begge forpoter vender udad og bagud, så de kan skovle jord effektivt. Muldvarpen har også lange, stærke klør.
 
Varm pels
Muldvarpens pels er blåsort – og en blanding af glatte dækhår, som sikrer, at der ikke kommer jord ind til huden - og bløde uldhår, der varmer. Hårene vokser vinkelret ud – og har derfor ingen retning. Det giver muldvarpen mulighed for at krybe både forlæns og baglæns i sin gang – uden at den får uorden i pelsen.
 
Ingen ydre ører
Muldvarpen har ingen ydre ører, som vi mennesker har – men et hul i hver siden bagpå hovedet, som fører ind til det indre øre.
 
Næsten blind
Muldvarpen har små øjne, som næsten er gemt helt væk i pelsen. De kan se forskel på lys og mørke – men ikke så meget mere.
 
Følsom tryne
Til gengæld har muldvarpen en lang snude med en fin lyserød og meget følsom tryne. Trynen er følsom overfor berøring, fugtighed og temperatur. Og muldvarpen bruger den og mange følehår til at orientere sig med, når den løber omkring i sine gange.
 
Super lugtesans
Muldvarpen har også en meget god lugtesans – og den kan lugte fx en regnorm 5 – 7 cm borte. Muldvarpen sætter duftmærker af i sin gang – og den kan også straks lugte, hvis der har været fremmede muldvarpe på besøg.
 
Orienterings-sans
Muldvarpen er meget god til at orientere sig – og til at huske hvor den har været. Det hjælper den, når den skal finde rundt i sine gange.
 
Tænder
Muldvarpen har 44 små spidse og skarpe tænder – og det er det højeste antal tænder et pattedyr kan have. Hvor mange har mennesker? Muldvarpeungerne har mælketænder, som de skifter mens de er små.
 
Lille muldvarpeskud
Her er et almindeligt lille muldvarpeskud.
Foto: Malene Bendix.
 

Muldvarpens liv

Muldvarpeskud og gange
Du har sikkert set et muldvarpeskud: En bunke jord, som lige pludselig ligger ovenpå jorden – og som vidner om, at der bor nogen nedenunder. Skuddet er som en lille dør ned til muldvarpens gange, som ligger mellem 10 og 30 cm nede i jorden. De kan gå helt ned til 1 meters dybde, men det er sjældent. Gangen er 4 – 6 cm i diameter – og muldvarpen fylder hele sin gang ud.
 
Gravemaskine
Muldvarpen graver selv sine gange med forbenene. Den skraber jorden løs med sine lange negle – og skubber den løse jord om bagved sig. Hvis jorden er løs, kan den skubbe jord ud i gangens sider – men hvis jorden er hård, så vender den sig om – og skubber den løse jord foran sig hen til en gang som går lodret op til jordoverfladen. Ved at stemme imod gangens bund med den ene forpote – og skubbe til den løse jord med den anden, skyder muldvarpen jorden op i et muldvarpeskud. På den måde slipper den for at der ligger jord og roder i dens gange.
 
Føde
Muldvarpen spiser først og fremmest regnorm, men den kan også godt lide insekter, snegle, tusindben og mus, frøer og firben, hvis den kan få fat på dem. Den skal bruge en masse mad – og spiser det halve af sin egen vægt i døgnet! 
 
Gangens længde
Muldvarpens lange gang virker som én stor fælde, som de byttedyr, der lever i jorden, kan falde ned i. Muldvarpen går hele sit gang-system igennem hver dag, for at se, om den kan finde mad. Hvis der er mange byttedyr i et område, så dækker muldvarpens gangsystem nogle hundrede kvadratmeter. Hvis der er få byttedyr, skal muldvarpen bruge flere tusind kvadratmeter, for at kunne finde nok.
 
Et levende spisekammer
Hvis muldvarpen er heldig og fanger mange regnorm, så bider den hovedet af regnormen – og gemmer dem i et lille spisekammer tæt på dens rede. Regnormene i spisekammeret er stadig levende, men de kan ikke bevæge sig væk uden deres hoved. De ligger og prøver at gendanne deres hoved. Man har fundet spisekammere med mere end 500 regnorm!
 
Op om natten
Om natten eller tidligt om morgenen kan muldvarpen kravle ud gennem et muldvarpeskud for at drikke dug – eller for at finde regnorm, snegle eller insekter, som den trækker med sig ned i gangen. Så lukker den hullet i skuddet med en klump jord – som en dør. Muldvarpen kan bevæge sig hurtigt både over og under jorden.
 
Fjender
Muldvarpen lever trygt og godt i sine gange – men den har dog fjender. Lækat og brud er så små, at de kan jage den nede i gangene. Og hvis muldvarpen vover sig op over jorden, venter ræven, og rovfugle som uglen, musvågen og hejren.
 
Eneboer
Muldvarpen er en eneboer. Den bryder sig ikke om selskab – og har ikke lyst til at dele sine gange med nogen. Hunnen og hannen lever alene hver for sig i deres lange gange. Hvis der kommer en anden muldvarp på besøg, bliver den jaget væk.  
 
To nabo muldvarpe kan godt have lidt af deres gange til fælles, men de sørger for ikke at være der samtidig. De advarer hinanden med lyde og duftmærker. Hvis de alligevel mødes, kan der opstå slåskamp til den ene flygter.
 
Hvis en muldvarp dør, så bliver dens gange hurtigt overtaget af naboen. Derfor kan man fange flere muldvarpe i træk, hvis man sætter en fælde i et muldvarpeskud.
 

Muldvarpen får unger

Reder
Muldvarpen bygger rede i sin gang. Reden er en kuglerund udvidelse af gangen, som muldvarpen fylder med græs og blade. Når den vil sove – og det vil den flere gange i døgnet – så borer den sig ind i alt det bløde – og ligger lunt og godt uden at fryse. Når hunnen skal have unger, laver hun en særlig rede til dem.
 
Parring
Muldvarpene parrer sig i april. Hannerne laver lange gange væk fra deres egne – og graver sig ind i hunnernes gange. Du kan tit se hannernes rejserute som en række skud, ud over en mark – eller hen over en græsplæne. Når hunnen og hannen har parret sig, går hannen sin vej igen. Måske for at finde flere hunner at parre sig med.
 
Unger
Muldvarpe-hunnen får unger i maj og juni. Hun er drægtig i 4 uger – og får omkring 4 unger. Og kun et kuld om året.
 
De små muldvarpeunger er nøgne og blinde. De vejer kun 4 gram – eller det samme som en teske sukker. Ungerne bliver i reden og lever af modermælk. Efter 3 uger får de øjne – og vejer ca. 60 gram.
 
Ungerne flytter hjemmefra
I august og september, når ungerne er 2 – 3 måneder gamle, bliver muldvarpe-moderen galsindet og jager dem ud af hendes gang. Ungerne er ikke så stærke endnu, så de vandrer af sted – tit ovenpå jorden – for at finde sig et godt sted at bo. Her er de ikke i sikkerhed – og de risikere at blive taget af rovdyr, som ræve, ugler, musvåger, hejre og andre. Når en ung muldvarp finder et sted med løs jord, begynder den at grave. Den er stadig ikke så stærk, og graver ikke så dybt. Hvis du ser små volde på marken om efteråret, er det nok en ung muldvarp, som har svært ved at komme længere ned. Hen på efteråret har ungerne fået så mange muskler, at de kan grave dybe gange – og her er de i sikkerhed hele vinteren.
 
Næste forår er muldvarpen voksen – og kan selv få unger.
 
Alder
Muldvarpe kan leve til de er cirka 7 år - men mange når slet ikke at blive så gamle.
 

Muldvarpens udbredelse

Hvor er muldvarpen – og hvor er den ikke
Muldvarpen lever under jorden. Den er ligeglad med, hvilke planter som lever oppe på jordoverfladen – bare den kan grave sine gange og finde føde. Og lige netop de to ting har indflydelse på muldvarpens udbredelse.
  • Hvis der er for mange klipper og sten, så kan muldvarpen ikke grave sine gange.
  • Hvis der er for meget vand, så kan muldvarpen ikke leve i sine gange.
  • Hvis jorden er for sur, (pH < 4,4), så kan muldvarpens byttedyr ikke leve der – og så er muldvarpen der heller ikke.
Danmark
Du kan støde på muldvarpen over det meste af Danmark – men der er en del øer, som den endnu ikke findes på – fx Samsø, Mors, Fanø. Hvis den blev bragt derud, ville den helt sikkert kunne leve der. Du kan finde muldvarpe i mange forskellige naturtyper – i skoven, på marken, i haver, på heder og i moser.
 
Europa
Muldvarpen findes i næsten hele Europa – og hele vejen over til Asien – undtagen i Norge, hvor der er for mange klipper – og i det sydligste Europa, hvor den bliver afløst af en anden muldvarpeart, som bedre kan klare det varmere klima.
 

Muldvarp i haven

Kun få muldvarpe i en have
Ude på en almindelig mark lever 10 – 12 muldvarpe pr. hektar. I en have vil der derfor tit kun være 1 – 2 muldvarpe. De holder andre muldvarpe væk. Hvis man sætter en fælde ned i et muldvarpeskud i sin have, vil man fange sin muldvarp. Men nabomuldvarpen vil hurtigt overtage det tomme gangsystem – og grave nye gange og lave nye skud. Den kan man så være heldig at fange senere – men så vil nye bare komme til. Fagkundskaben siger, at man skal slå sig til tåls med sin ene fastboende muldvarp – og vente til sent på efteråret med at fange den.
 
Udlufter og skadedyrsbekæmper
I skoven er man tit glad for muldvarpe. De graver skovbunden igennem – og sørger for at jorden bliver løs og har god udluftning. Det fremmer dannelsen af muld – som er godt at gro i for træerne. Samtidig spiser den skadedyr. 

Hvem, hvad, hvor

Sted:Åbent land, Skov, By og kultur

Kolofon

Tekst og foto: Malene Bendix.

Kommentarer