Mus

Læs lidt om mus og deres liv.



Kort om mus

Der er mus overalt. De er en vigtig del af fødekæden ude i naturen. Her kan du læse lidt om mus generelt - og se en oversigt over de mange forskellige mus vi har i Danmark. Klik på det du vil læse mere om:
Markmus
 
Markmus - lille, rund fyr med korte ører og hale.
Foto: Naturgrafik.dk 

Masser af mus

Mus er små gnavere. De varierer i størrelse fra den llillebitte dværgmus, som kun vejer 7 gram til rotten som vejer 250 gram.
 
I Danmark har vi mange forskellige mus. Her er en lille oversigt.
 
Ægte mus
Ægte mus har lange snuder, store ører og lange haler. Til familien af de ægte mus hører i Danmark: husmus, skovmus, brandmus, dværgmus, halsbåndsmus og rotte.
 
Studsmus
Studsmus er runde ligesom hamstere. De har små ører, små øjne og korte haler. Til studsmusenes familie hører i Danmark: markmus, rødmus og mosegris.
 
Hoppemus
Birkemusen er den eneste medlem af familien hoppemus i Danmark. Den sover vintersøvn.
 
Syvsover
Hasselmusen er det eneste medlem af Syvsoverfamilien i Danmark. Den klatrer i træerne og sover vintersøvn i sin runde rede af græs.
 
Spidsmus
Spidsmusene er slet ikke en mus. De er insektædere ligesom pindsvin og muldvarpe. Der er tre medlemmer af spidsmusenes familie i Danmark: Almindelig spidsmus, Dværgspidsmus og vandspidsmus.
 
Museremse
I hæftet "Med hår og tænder" (se pdf-fil) kan du finde en muse-bum-remse, som måske kan hjælpe til at huske de ægte mus og studsmus. Den lyder sådan her:
 
Mosegris, markmus, rødmus. Bum.
Husmus, brandmus, dværgmus. Bum.
Skovmus, rotte. Bum tji Bum.
Halsbåndsmus. Bum bummelum.
 
 
Skovmus
 
Skovmus i brændestabel.
Foto: Søren Fodgaard.

Mus får unger

De fleste mus formerer sig hurtigt. Når en hunmus er omkring fem uger gammel, kan den få unger. På et år kan en mus få 3 - 6 kuld  med op til 8 unger i hver. Hvis der er masser af mad og gemmesteder, kan der være mere end 100.000 mus på et område, der er lige så stort som en fodboldbane.
 
Gyseren er rotterne. Et par rotter kan bliver til mere end 700 rotter på et år.   
 

Mus som byttedyr

Mus er mad for mange dyr - og en vigtig del af fødekæden. Mus er nok rævens vigtigste føde. Den fanger dem med mærkelige spring. Og gemmer de sig i deres musehuller i jorden, graver den dem ud med forpoterne og æder dem. Grævlingen æder også mus - og for de andre små mårdyr, som skovmår, husmår, lækat, ilder og brud er musen en vigtigt byttedyr. Musvåge og mange andre rovfugle spiser også mus.
 

Mus og skovbrug

I år med mange agerne og bog er der masser af mad til musene. Det betyder at de også kan få unger om vinteren. For skovbruget kan det være et problem, fordi de sultne mus æder barken på de små træer, så de går ud.
    

Forslag til yderligere arbejde

Brug evt. hæftet "Med hår og tænder". Du kan finde det som pdf-fil.


Forfattere og redaktør

Stephan Springborg, naturvejleder Skov- og Naturstyrelsen og Malene Bendix, Skoven i Skolen, www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.

Kommentarer