Når tingene taler til os - et foredrag

Referat af seminar om udeskole og naturvejledning med læge og hjerneforsker Kjeld Fredens 25. januar 2006.

Udeskolebørn fra Bybækskolen. Foto: Stinne Krarup Nielsen

Omkring 90 naturvejledere, lærere og seminariefolk trodsede snefoget og samledes 25. januar 2006 forventningsfulde i Naturhistorisk Museums Auditorium i Århus for at høre læge og hjerneforsker Kjeld Fredens syn på udeskole og naturvejledning. Her er et kort referat af hans oplæg.
 

Faglighed og kreativitet

De seneste års Pisaundersøgelser har skæmt politikere til at tro, at den faglige viden er den vigtigste form for viden. Det er for Kjeld Fredens at se ikke ambitiøst. Det væsentligste mål med skolen er ikke kun faglighed, men at lære at anvende sin faglighed. Faglighed er altså ikke et mål i sig selv, men et middel.

Målet er kreativitet, som især erhvervslivet mener er råstoffet for Danmarks fremtid. Vi skal være innovative og kreative for at kunne overleve i en verden, hvor andre lande overtager en stor del af vores produktion. Kreativitet er evnen til at bruge den viden vi tilegner os i nye situationer. Det betyder at eleverne både skal tilegne sig abstrakt, teoretisk viden på skolen, men at den også skal gøre læringen levende, kropslig og konkret, så det abstrakte og det konkrete bindes sammen til en hel læring, der både fremmer evnen til at forstå enkeltdele og se sammenhænge.

Når Kjeld Fredens hører tidens argumenter om flere kanoner og mere faglig viden, frygter han, at den kreative side af mennesket bliver underkendt i skolen, på trods af at det er den vi skal leve af i fremtiden.
 

Udeskole åbner muligheder

Målbevidst brug af udeskole rummer muligheder for at udvikle kreativiteten. Hvis udeskole skal fungere, er det ikke nok med regelmæssig undervisning i naturen og de nære omgivelser, én gang om ugen, året rundt. Først når der opstår et samspil mellem ude og inde, så uderummets og inderummets kvaliteter spiller sammen til en hel undervisning, vil de muligheder udeskolen åbner kunne udnyttes optimalt. For at nærme sig et sådant samspil, skal man se på de afgørende kvalitative forskelle på hvad uderummet kan give - og hvad inderummet kan give.
  • Inde i klassen kommer teksten før konteksten. Teksten er her forstået som den læste tekst, den teoretiske viden, der formidles med abstrakte symboler.
  • Ude kommer konteksten før teksten. Sammenhængen står frem og eleverne oplever, bearbejder og erfarer selv ved førstehåndsindtryk.
     

Komplexitetstænkning

For at forstå basis for kreativitet, må vi se på hvordan vores hjerne fungerer. Der findes groft sagt to former for tænkning: Den konvergente tænkning og den divergente tænkning. De er placeret to forskellige steder i hjernen:
  • Den konvergente tænkning er den stærke tænkning, den logisk analyserende, målrettede, naturvidenskabelige tænkning, der indsamler faglig viden. Den ligger i den midterste del af hjernen.
  • Den divergente tænkning er den svage tænkning, der koncentrerer sig om sammenhænge, at se på tværs og skaber nye ideer ud fra delimpulser og fragmenteret fakta. Den ligger i den forreste del af hjernen (pandelappen).

Ofte får trafikskadede mennesker ødelagt pandelappen og dermed den divergente tænkning. Skaden medfører at patienterne gør det samme igen og igen. De kan ikke bruge deres viden i nye situationer. Du kan altså bære rundt på nok så mange fakta, men hvis du ikke kan tænke på tværs, kan du ikke anvende dem. 
 
Samtidig fremhæver Kjeld Fredens, at en solid basis af faglig viden er en forudsætning, for at kunne være kreativ. Ingen divergens uden konvergens. Ingen kreativitet uden viden.

Mange mener at børn er kreative, men det er de ikke.  De er spontane og fantasifulde – men de kan ikke være kreative af to årsager. Kreativitet kræver viden – og den divergente tænkning udgår fra pandelapperne i hjernen som først  færdigudvikles i 10-årsalderen.

I bund og grund kan du kun være kreativ indenfor et eller to af de vidensområder, som du har fordybet dig i. Resten af stederne er du bare et almindeligt menneske der udfolder sig - ligesom alle andre.

Kjeld Fredens har samlet en del af argumenterne for udeskole fra Naturvejlederens specialnummer om udeskole fra 2004.
  • ”Man lærer mere om naturen, når man befinder sig i den”.
  • ”Man har lettere ved at lære, hvis man arbejder konkret med det man skal lære”.
  • ”Man husker bedre, når det lærte er knyttet til oplevelser og konkrete aktiviteter”. Osv.

Mange af argumenterne hylder de muligheder, som det konkrete i uderummet åbner. Kjeld Fredens råder fortalere for udeskole til ikke at ryge i den konkrete fælde. Det konkrete er ikke nok i sig selv. Det konkrete skal sætte det abstrakte i spil - og omvendt:

  • Naturen og virkeligheden er mulighedernes rum for oplevelsen og handling.
  • Klassen er mulighedernes rum for fordybelse og forståelse.
     

Oplevelse, handling, forståelse

Vi lærer gennem både oplevelse, handling og forståelse.
  1. Den personlige hukommelse - oplevelse
    Oplevelser lagres gennem sansninger og aktivering af følelser i den personlige hukommelse. Det vi lærer gennem oplevelse, skal ofte kun læres én gang, for at vi husker det. Den personlige hukommelse er bygget op som en fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning – og en måde at aktivere den personlige hukommelse også i indeundervisningen er at formidle viden gennem ”det levende ord”, hvor læreren bruger fortælling som element i sin undervisning. Den personlige hukommelse ligger specielt i det limbriske system i hjernen.
  2. Handlingshukommelsen – handling
    Handlingshukommelsen er den praktiske hukommelse. Her lagres den viden der er lettest at lærer ved at gøre tingene – og som oftest læres bedst af et andet menneske (mesterlære). At bruge værktøj, slå masker op på en strikkepind, kløve brænde, bygge en båd, dreje en skål af ler, slå et telt op osv. I handlingshukommelsen ligger læring af alt det der udøves med kroppen, f.eks. håndværk, kunst, idræt, friluftsliv osv.
  3. Den semantiske hukommelse – forståelse 
    Teoretisk forståelse hører til den semantiske hukommelse. Her ligger faglig viden, hårde facts, alt det der kan overføres til os via tegn - det du kan læse i en bog, på et nodeark, i en matematisk formel. Det er en stor fordel at vi ikke behøver at erfare alt selv. Vi slipper for at sejle op og ned ad alle Asiens floder, for at vide de er der. Her ligger alt det vi bruger til eksamen, Jepardy og Trivial Persuit - og meget af den faglige viden, som vi bruger i vores fag.
Alle tre hukommelser skal bringes i spil i forbindelse med læring - dog ikke nødvendigvis  på samme tid eller i samme rum. Udeskolen udmærker sig som nævnt til læring gennem  oplevelse og handling, mens indeskolen udmærker sig til læring gennem forståelse.
 
Den rummelige skole skal rumme de komplekse kompetencer. Vi mennesker bruger de tre tilgange til læring forskelligt og læreren skal derfor i sin undervisning bruge forskellige strategier og tale til alle tre veje til læring. Målet er at eleverne udvikler sig til KREATIVE mennesker med prospektiv hukommelse, dvs. en hukommelse der overskrider nuet, kobler intellekt og følelse og tænker nyt for fremtiden.
 
 
Læs også Kjeld Fredens artikel ”Når tingene taler til os” 

Hvem, hvad, hvor

Klasse:Lærere

Kolofon

Tanker
Kjeld Fredens

Referat
Malene Bendix, 2006.

Foto
Stinne Krarup Nielsen.
 

Kommentarer