Naturlyrik

Sans verden - og skriv digte i naturen. Her er fem gode skabeloner.

Formål

  • At lade eleverne opleve naturen med lyriske briller
  • At give eleverne lyst til selv at arbejde med digte
  • At lære eleverne forskellige typer af digte
  • At give eleverne en basis for at forstå andre digtere via deres egen erfaringer med at sætte ord sammen.

Forberedelse

Skriv selv nogle forslag til naturdigte efter nedenstående modeller - eller find selv på nogen, der passer bedre til din mentalitet. Skal man engagere eleverne, må man selv være begejstret for sagen.

Gå en tur i skoven og find gode steder at lave de forskellige øvelser.

Jeg ville ikke lukke luften af ballonen ved at gennemgå de forskellige modeller hjemme i klassen. Til gengæld ville jeg efterfølgende hjemme i klassen arbejde videre med de digte eleverne har lavet i skoven.
 

Sådan gør du

I går ud i skoven, helst en dag med tørvejr, eftersom digte helst skal skrives ned for at være langtidsholdbare. Find et godt sted med mange forskellige slags træer. En ensartet granskov er ikke så inspirerende som en blandet skov med træer i forskellige aldre og arter. På den anden side kan du eksperimentere med at se resultatet af elevernes arbejder i forskellige typer af skov. Bliver digtene mere stereotype i ensartede skove?

Grundideen med forløbet er at I inspireres og digter i skoven. Hjemme i klassen illustrerer og forfiner I digtene, så der kommer en bog eller en udstilling ud af det.

De første øvelser skal være lette og nogenlunde skematiske. Senere kan I grave jer dybere ned i vanskeligere opgaver.

Jeg vil foreslå følgende rækkefølge:
 

1. Et lodret trædigt

Eleverne fordeler sig i skoven, så de sidder eller står hver for sig, uden at lade sig forstyrre af de andre. Det kræver en aftale med klassen på forhånd. Det er vigtigt at have ro, når man skal digte.

Hver elev finder et træ i skoven, som siger ham eller hende noget. Se godt på træet og find et godt kælenavn til træet. TROLDEBUSK hed f.eks. et træ jeg engang stødte på.

Skriv nu navnet lodret. Sådan

Nu skal man for hvert bogstav finde et ord eller en linie der begynder med det bogstav og som fortæller noget om træet.

Træt
Rækker
Oldingen
Lange
Elverfingre
Bedende
Ud mod
Søens
Kant

Jeg har god erfaring med at lade eleverne tegne træet, inden de begynder at skrive. Det giver ro til at se nøjere på træet og finde bedre ord.

Når eleverne har lavet deres digt, kommer de tilbage til udgangspunktet. Nu kan man lade dem læse op for hinanden, men min erfaring er, at det i første omgang er bedre, at sætte eleverne sammen to og to, hvor den ene så ud fra den andens tegning og retningsangivelse skal finde den andens træ. Når den anden har fundet træet, læser digteren sit digt op for makkeren. Herefter opsøger de den anden digters træ. På den måde læser hver elev sit første digt for bare én kammerat, hvilket kan være en god opvarmning til senere at læse for hele klassen.

Når alle elever er kommet tilbage efter at have læst digte for hinanden, går I videre til et nyt sted i skoven. Det har en god psykologisk virkning at gå et andet sted hen før man går i gang med et nyt emne. En luksus man sjældent har mulighed for i et klasseværelse - nyd det i skoven.
 

2. Et 11-ords digt

Under turen til det næste stop beder du eleverne bruge øjnene godt, og finde ud af hvilken farve de synes siger dem mest, af dem de støder på.

Når I stopper, beder du dem skrive den farve øverst på en side. Det er udgangspunktet for et 11-ords digt, der konstrueres som følger:

Første linie består af et ord: Farven
Anden linie består af to ord: Noget der har den farve
Tredje linie består af tre ord: En egenskab ved det, der har den farve
Fjerde linie består af fire ord: Noget det der har den farve gør ved dig
Femte linie består af et ord, der sammenfatter det hele

Et eksempel:

GUL
En ravklump
glitrer i solen
Minder mig om evigheden
Udødelighed

Lad eleverne notere reglerne for 11-ords digtet eller udlever et eksempel som f.eks. ravdigtet. Udlever helst ikke et eksempel fra skoven. Mange lader sig styre for meget af det. Hvis du laver den samme øvelse på stranden, hvilket i øvrigt er et godt sted at skrive digte, kan du bruge et skoveksempel.

Eleverne fordeler sig nu igen med en passende afstand, og sætter ord på deres digt.

Når de kommer tilbage, kan du sætte dem sammen i mindre grupper som så læser op for hinanden.

Til sidst samler du alle grupperne, og spørger om der var nogen i gruppen der havde lavet noget rigtigt godt. På den måde tager eleverne umiddelbart stilling til kvalitet, og den der er blevet nævnt føler sig bakket op, og har sikkert større mod på at læse op.

Lær også eleverne at læse et digt op med de rigtige pauser og passende fynd og klem på de rigtige steder. Det er let at lære med små korte digte (se Baggrund).

Når et digt er læst op, kan du spørge den der anbefalede digtet hvorfor han eller hun synes det er godt. Det kan der komme en meget kvalificeret kvalitetsdiskussion ud af. Du blander dig naturligvis med din faglige viden og dine holdninger. Men hvis stemningen er den rette, vil du opleve at eleverne har mange kvalificerede bud på hvad der er godt og hvad der kunne blive bedre, fordi de selv har arbejdet med deres eget digt.

Når I har hørt tilstrækkeligt med eksempler, går I videre. Jeg lægger normalt ikke op til at alle skal læse deres digte, men jeg forsøger at sikre at alle på et eller andet tidspunkt kommer på banen. Der er ikke noget formål i at tvinge en elev til at læse noget, som vedkommende selv er klar over er noget juks. Du kan jo gå rundt og give gode råd til de elever du ved har vanskeligst ved at håndtere ordene.


3. HAIKU

Haiku er en gammel japansk tradition for at skrive små korte naturdigte. Reglerne er simple:

Der er 3 linier:

Linje 1 har 5 stavelser
Linje 2 har 7 stavelser og
Linje 3 har 5 stavelser

Digtet skal ikke rime. Jeg plejer at sige til eleverne, at de ikke rime, for ellers bruger de en masse energi på at fedte rundt med rimord. Det er slet ikke meningen. Rim har i tidens løb ødelagt mange gode digte!

Der er flere regler: Digtet skal handle om årstiderne og menneskelivet. Nå da! Det var noget af en mundfuld.

Et eksempel:

Falmende blade
Novembers glitrende sol
Afskedens time

Læg mærke til, at de to første linier beskriver ting i naturen, mens sidste linie drager en parallel til noget menneskeligt.

Jeg plejer med denne introduktion at sende eleverne ud i skoven for selv at konstruere et digt efter sammen model.

Når de kommer tilbage, og vi har hørt nogle af elevernes digte, får de den sidste regel: Der må ikke være nogen udsagnsord! Den plejer de at protestere kraftigt imod, men læs eksemplet igen og grib fat i et af deres eksempler, hvor I i fællesskab piller udsagnsordene ud. Det er en ny måde at tænke på. Ordene får pludselig større symbolværdi, når man ikke kan pakke dem ind i udsagnsord.


4. Runde årstidsdigte

Med afsæt i HAIKU digtets relation til en årstid, kan man gå videre med tolkning af andre digteres digte. Mine favoritter i den forbindelse er:

  • Svantes vise om årstiderne af Benny Andersen (Svantes Viser, Borgen 1972)
  • Ode til året af Frank Jæger (Dydige digte, Gyldendal 1948)
  • Årets palet som jeg selv har skrevet (Sol og sorte sange, Attika 2001)

Svantes vise om årstiderne fortolker Benny Andersen selv i sin bog om Svantes Viser. Læs den. Syng den. Og mor jer over den.

Ideen er at året går rundt og rundt. Netop fordi året går rundt, bør sådanne digte skrives i en cirkel.

Hvorfor begynder Frank Jæger med oktober? Jeg plejer at klippe hans digt i stykker og sætte versene op i en cirkel.

Mit eget har jeg fra starten skrevet i en cirkel.


Et rundt årstidsdigt skrevet af Jens Frydendal
Tegning: Eva Wulff

Til undervisningsbrug klipper jeg verset ud fra den måned vi er i. Så bliver det elevernes opgave selv at lave et vers, så vidt muligt i samme stil som resten, men med deres tanker og følelser omkring netop den måned vi er i.

Når I har hørt et passende antal af elevernes forslag til vers, kan du læse det oprindelige som ikke nødvendigvis er bedre end elevernes.


5. Rim

Når I nu går videre, kan du give eleverne den opgave at lave et rimet digt om det de netop oplever. Der er mange modeller og I bør på forhånd aftale strukturen.

I en af de gængse modeller rimer linierne to og to. Det kan være linie 1 og linie 3, samt 2 og 4,

Skoven er så stille
Sneen ligger hvidt.
Hør en sagte trille
fra en blå musvit!

eller 1 og 2 samt 3 og 4:

Skoven er så stille.
Hør en sagte trille
fra en blå musvit
Kritte-vitte-vit!

Det behøver ikke være så indviklet.

Når der går sport i det, kan I forsøge hvem der kan lave det længste digt hvor alle linier rimer på hinanden.

Skoven er så stille.
Hør musvittens trille
ved den klare kilde,
hvor de smukke vilde
blomster går til spilde
hvis vi ikke ville
dufte til den lille
duftende kamille
… osv.

En konkurrence er ikke nogen dårlig ting sidst på turen, hvor batterierne kan være ved at brænde ud før madpakketid.

Måske kan du lade eleverne arbejde sammen om at lave lange rimede digte. Du kender eleverne bedre end jeg. Som udgangspunkt mener jeg digte er noget man skriver individuelt, mens man måske kan efterarbejde tingene i grupper.


I klassen

Hjemme i klassen kan I arbejde videre med digtene. De har godt af at ligge lidt, og blive vendt og drejet. Der kan sikkert findes bedre ordstillinger og andre ord, der rammer mere præcist. Udsagnsordene skal luges ud af HAIKU digtene osv.

De lodrette trædigte kan sættes flot op ved siden af tegningerne af træerne som der også bør kæles lidt for.

11-ords digtene bør naturligvis skrives på karton af den farve der indleder digtet. Måske kan man også forsyne disse digte med en tegning der viser hvad det drejer sig om.

Det hele vil se godt ud på en stor opslagstavle, eller på overheads til et forældrearrangement. Måske kan I lave jeres egen digtsamling. Sat op på en computer får I med det samme et flot layout.
 

Baggrund

Om at læse digte op.
Er man lidt genert, er man tilbøjelig til at læse et digt lynhurtigt og monotont. Det er synd. Lær eleverne at læse langsomt og med pauser de rigtige steder. Det kan blive en hel sport at kunne lave de længste pauser hvor der er tid til at kikke tilhørerne dybt i øjnene. Læg særlig tryk på vigtige ord og de ord der skal rime på hinanden.

Et eksempel er 11-ords digtet om ravklumpen. Jeg har sat streg under de ord der skal tryk på - efter min mening!

Gul
En ravklump
glitrer i solen
Minder mig om evigheden
Udødelighed

Om at lade sig inspirere af naturen.
Når folk mediterer, går det ud på at lade være med at tænke på andet end netop det at man sidder og mediterer. Ligeså når man sætter sig mutters alene i skovbunden og bare tænker på at man sidder mutters alene i skovbunden. Når man har gjort sig det helt klart, kan man begynde at lytte, se og dufte sig ind på hvad der sker omkring en, og hvad det sætter i gang af associationer.

Andre digtere, der har ladet sig inspirere af naturen:
Vi har en lang række gode danske eksempler på naturdigte:

  • Blichers 'Trækfuglene' er en ældre sag fra 1838. Læs eller syng f.eks. Ouverturen: 'Det er hvidt herude'
  • Jeppe Aakjærs sange, er stort set naturdigte alle sammen. Læs eller syng f.eks. 'Nu er dagen fuld af sang'
  • Johs. V. Jensens sange ligeså. Læs eller syng f.eks. 'Hvor smiler fager, den danske kyst'
  • Halfdan Rasmussen har også en hel masse meget smukke og morsomme. Læs eller syng f.eks.: 'Noget om kraft' (Melodi som 'Jeg plukker fløjlsgræs')
  • Benny Andersen er mere nutidig. Hans første digtsamling 'Den musikalske ål' har en lang række eksempler på gode naturdigte. Læs f.eks. 'Universets beskaffenhed'

Forslag til videre arbejde

Digte og den meget koncentrerede brug af sproget kan man bruge i mange sammenhænge, hvor det drejer sig om at udtrykke sig kort og effektfuldt. Hvordan er f.eks. gode reklameslogans bygget op? Natur- og landskabsbeskrivelser i noveller og romaner er en anden genre, som man kan få meget fornøjelse af at arbejde med.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, Sø og å, Åbent land, Kyst og hav, By og kultur
Årstid:Forår, Sommer, Efterår, Vinter

Grej

  • Papir - gerne A4 foldet 3 gange til en lille skovnotesbog
  • Du kan også give hver elev et lille hefte eller en kinabog til at digte - og arbejde med digtene i.
  • Blyant - kuglepen og tusser duer ikke hvis det er vådt - og det er det ofte!
  • Siddeunderlag - kan være en god ide hvis I er ude på den våde årstid.
  • Paraply - hvis det regner
  • En eller flere digtsamlinger hvorfra du kan hente inspiration til runde årstidsdigte
  • Kopier af digte til tolkning

Tid

En skovtur på 3-4 timer og ligeså meget tid hjemme i klassen.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål e...

Relaterede Fælles Mål for dansk bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Jens Frydendal, naturvejleder på Naturskolen ved Hald

Tegner: Eva Wulff.

Redaktør og foto: Malene Bendix

Kommentarer