Pulsmåling

Løbeaktiviteter i naturen med fokus på puls.

Løb og mål din puls bagefter.

Formål

  • At øge elevernes forståelse for sammenhængen mellem puls, blodgennemstrømning og hjerteaktivitet.
  • At øge elevernes forståelse for iltoptagelse i forbindelse med forskellige aktivitetsniveauer.
  • At lære eleverne at måle deres egen puls.
  • At vise eleverne at man kan løbe i naturen.
  • At give eleverne naturoplevelser ved løb i skoven.
  • At bidrage til elevernes fysiske udvikling og forbedre deres kondition.
     

Forberedelse

Find godt løbeterræn
Find et varieret terræn i skoven - gerne med bakker, skrænter og væltede træer. Aktiviteten kan selvfølgelig gennemføres i andre naturtyper også. Løb evt. selv en tur, så du kender området. 

Tjek ejerforholdet. Hvis det er en privat skov, skal du indhente tilladelse til at færdes uden for stierne. Hvis det er en statsskov, kan I bevæge jer hvor I vil. 

Pulsøvelse
Lav øvelser med eleverne hvor de lærer at tage deres puls. Se Baggrund.

Lån pulsure
Undersøg muligheden for at låne pulsure evt. på Pædagogisk Central.
 

Sådan gør du

Pulsmåling
Første lektion foregår i klassen. Snak med eleverne om hvad puls er, og hvordan man måler den (se afsnittet: Baggrund).

Start de efterfølgende lektioner med at tage jeres hvilepuls i klassen, inden I går i skoven. Hvilepulsen noterer I i pulsskemaet nedenfor. 

Herefter går I ned til skoven - eller til et naturområde i nærheden af jeres skole, som I kan bruge til træning. Når I ankommer noterer I igen jeres puls.

Aktiviteter i par
Del børnene op i 2-mandsgrupper, der skiftes til at løbe og tage tid og noter.

Nu udfører I forskellige aktiviteter med forskellig intensitet i terrænet. Efter hver aktivitet måler I jeres puls, og noterer den i skemaet. Hver aktivitet udføres i 3 minutter. Her er forslag til aktiviteter:

  • Løb op og ned ad skrænter
  • Hop over træstammer
  • Løb 10 gange rundt om et træ
  • Balancer på en væltet træstamme
  • Gå op ad skrænt
  • Armhævninger i lavthængende gren
  • Løb om kap på en skovvej.
  • Løb om kap inde imellem træerne, henover en pløjemark, eller et andet bulet sted.
  • Find selv på flere…

Husk hvilepause mellem hver aktivitet, og at notere pulsen i skemaet.

 

Navn:

 

 

Puls

 

Hvilepuls

 

Puls efter gåtur til skoven

 

Puls efter aktivitet nr. 1

 

Puls efter aktivitet nr. 2

 

Puls efter aktivitet nr. 3

 

Puls efter aktivitet nr. 4

 

Puls efter aktivitet nr. 5

 

Puls efter aktivitet nr. 6

 

Puls efter aktivitet nr. 7

 

Puls efter aktivitet nr. 8

 

Puls efter aktivitet nr. 9

 

Puls efter aktivitet nr. 10

 

Evt. Makspuls

 

 

Baggrund

Lidt om puls
Pulsen viser, hvor ofte dit hjerte slår - og dermed hvor ofte hjertet trækker blod ind og pumper det ud igen i dine blodårer. Blodet bærer ilt rundt i kroppen. Ilten er bundet til hæmoglobin i de røde blodlegemer. Kroppens celler bruger ilt til både hvile og arbejde.

Når du sidder stille, er din puls ikke særlig høj (hvilepuls). Men når du begynder at bevæge dig, vil den stige. Og hvis du løber alt hvad du kan, vil den blive meget høj. Jo større arbejde kroppen udfører, desto mere ilt skal cellerne bruge. Derfor skal blodet pumpes hurtigere rundt i kroppen, når vi f.eks. løber - end når vi hviler. Og pumpen - hjertet - slår derfor hurtigere. Det måles som en højere puls.

Sådan måler du din puls
Du kan måle din puls på håndleddet med to fingre som vist på tegningen. Hvis du har svært ved at finde din puls, kan du prøve at måle pulsen på din sidekammerat først.

Find pulsen og tæl antallet at slag i ét minut (60 sek.). - Det er pulsen.


Sådan tager du din puls på håndledet.
Tegning: Eva Wulff.

Du kan også tage pulsen, når du dyrker sport. Under træning finder du bedst pulsen på halsen - også med to fingre (se tegning øverst i forløbet). Tæl f.eks. antallet af pulsslag i 15 sekunder og gang med 4 = 60 sekunder = din puls i ét minut. Du bliver nødt til at stoppe helt op, hvis du skal kunne tælle pulsslagene rigtigt.
 
Forskellig puls
Pulsen er forskellig fra person til person. Eleverne i klassen behøver derfor ikke at have den samme puls. Normalt siger man, at hvilepulsen ligger omkring 60 slag i minuttet.

Høj puls er ikke ensbetydende med dårlig kondition. Alle kan få høj puls af hårdt arbejde, men er du i god kondition, vil pulsen hurtigt falder efter det hårde arbejde slutter. Det er svært at måle, hvor hurtigt pulsen falder uden et pulsur, men man kan tage pulsen i intervaller. Første måling tages lige efter at aktiviteten er afsluttet. Næste måling tages efter 1 minut. Så efter 2 minutter. Så efter 3 minutter. Så efter 4 minutter osv. til du når din hvilepuls. Resultaterne kan evt. indtegnes på en graf.

En lav hvilepuls er også tegn på god kondition. F.eks. havde cykelrytteren Indurain en hvilepuls på kun 27 slag pr minut!

Makspuls
Den maksimale puls er det maksimale antal slag, som hjertet er i stand til at slå i minuttet. Makspulsen er individuel, og ændres normalt ikke meget ved træning. Derimod falder makspulsen med alderen.

Du kan finde din makspuls på to måder. Den ene er ved at beregne den ud fra denne formel:

210 - (0,5 x alderen).

I tabellen nedenfor er makspulsen beregnet for forskellige aldre.

Alder

20

30

40

50

60

70

80

Makspuls

200

195

190

185

180

175

170

Formlen ovenfor er vejledende for voksne (og altså ikke for 4. - 7. klasses børn). Der kan være store afvigelser for den enkelte person, så derfor er det mere præcist at udføre en test:

Den bedste og mest sikre metode til at måle sin makspuls på, er ved at lade andre hjælpe med at udføre testen. Brug gerne et pulsur. Vær altid sikker på at du har et godt helbred, før du måler din makspuls!

Du skal øge din træningsintensitet støt og roligt - f.eks. ved at løbe rundt på en bane i skoven, op og ned ad bakker - eller noget andet hårdt. Når du ikke kan øge hastigheden mere, så har du nået - eller er meget tæt på - din maksimale puls. Mål den da.

Om at løbe i skoven
Når man er i skoven skal man have sig for øje, at løb ikke kun er noget med kredsløb, pulsmåling og tider men også noget med:

  • at løbe sammen
  • at løse opgaver i fællesskab
  • finde en fælles løberytme
  • naturoplevelser
  • Og sidst men ikke mindst er det mere motiverende at løbe i skoven frem for i gymnastiksalen.

Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. Læs mere om adgang i Leksikon.

Litteratur:
Idrættens træningslære. Udgivet i samarbejde med DIF. G.E.C. Gad. Kbh. 1997. 3-5 klassetrin.
Træningsdagbogen Steffen Lüders med flere, Mannov Consult. Copyrights Nordisk Kellogs, Dansk skoleidræt 1995. Kan bestilles hos Dansk skoleidræt: Tlf.: 65 31 46 46.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Idræt
Klasse:4. - 6. klasse, 7. - 9. klasse
Sted:Skov, By og kultur, Åbent land
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

  • Stopur - ét for hvert elevpar.
  • Pulsure - så mange som muligt. Forløbet kan dog også gennemføres uden brug af pulsure.
  • Skema til pulsmålinger
  • Blyanter

Tid

1 lektion på skolen.
2 lektioner i skoven

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål ...

Relaterede Fælles Mål for idræt bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfattere: Peter Bjerregaard, lærer og naturvejleder, og Neel A. Haagen Petersen, lærer.

Redaktør: Malene Bendix.

Tegninger: Eva Wulff.

Kommentarer