Rågebryster

Tag på rågeregulering med klassen i maj med faget hjemkundskab.

Råger - to voksne fugle.

Kort om forløbet

Råger er store, sorte kragefugle, som bygger deres reder i kolonier i gamle bøgetræer. De skriger og larmer og kan virke dystre - men er faktisk spændende og intelligente fugle, som godt kan spises. Rågerne er egentlig fredede, men bliver hvert år reguleret, for at kolonierne ikke skal blive for store.
 

Forberedelse

Aftale
Lav en en aftale med en af de jægere, der regulerer råger i rågekolonier i byens parker eller i store haver med gamle træer. Den bedste aftale er én, hvor I selv er med ude og opleve, hvordan jægeren skyder rågeungerne i toppen af træerne. Den næstbedste aftale er én, hvor en jæger kommer ud til jer med en kasse rågeunger, fortæller om hvorfor de bliver skudt og viser noget af det grej han bruger.

Når du taler med jægerne, så prøv om du kan få fat i de rågeunger, der benævnes "flyvere". Det er store unger, der er ude og prøve vingerne af. Det er de mest kødfulde og de bedste.

Liv og død
Hvis I får lov at komme med på jagt, skal du forberede eleverne på, hvad I skal opleve. Undersøg sammen med dem, hvad en råge er - og forklar dem, hvorfor man skyder rågeunger.

Bålplads
Tilberedningen af rågerne kan enten foregå på skolens bålplads eller på en bålplads i skoven.Du skal bruge en bålplads til tilberedning af rågerne + brænde eller tørre grene, som eleverne selv kan save op. Forbered også eleverne på, at de skal hugge brænde og tænde bål.
 

Sådan gør du

Med på rågejagt
Hvis klassen kommer med på rågejagt, er det vigtigt at eleverne er stille, så jægeren kan arbejde. Tal med eleverne om, hvad der sker - og undersøg sammen de rågeunger, der bliver skudt. Hvordan kan man se at det er unge dyr? 

Bål
Når I skal tilberede rågeungerne over bål, må I først lave bål. Start med at save og evt. hugge brænde sammen med eleverne - og tænd derpå sammen et madbål. I skal lægge meget træ på fra start, så der bliver mange gode gløder. Du kan læse meget mere om bål - se artikler for neden.

Udskæring
Nu er turen kommet til rågeungerne. Først skal bryst og lår skæres fri. Det kan eleverne gøre to og to, men vis dem allerførst hvordan de gør det.

Bryster
Eleverne skal lægge rågeungerne på ryggen og blotte brystkødet ved at skære et lille snit i skindet og med tommelfingrene trække skindet helt ud til siderne og helt ned til, hvor brystbenet slutter - og helt op, hvor halsen begynder. Med kniven skæres brystkødet fra langs brystkammen i den ene side og føres helt op til ønskebenet, der skæres fri langs underkanten og ned langs ribbenene. Så er den ene filet frigjort. Gentages med den anden.

Lår
Med benet presses lårene op på indersiden af skindet og brækkes ud til siden ved kugleledet. Det kan nu skæres af og det sorte underben skæres fra. Fra hver unge skal der blive to brystfileter og to lårbasser.

Tilberedning
Kom lidt olie på stegepanden og steg kødet i ca. 15 min ved god varme, så det er helt gennemstegt. Det saltes og krydres og er klar til tallerkenen. Du kan kontrollere at det er gennemstegt, ved at skære en brystfilet igennem og ser efter om den er ”well done”.

Servering
Der er flere varianter: Eleverne kan spise rågebrysterne direkte fra panden af en serviet - men I kan også vælge at samle det stegte kød på et fad og spise det allesammen sammen med skovsalat og stenbrød - evt. kan I dække et fint bord på med duge og paptallerkner på græsset.

Smagen er i retning af kylling med vildtsmag. Bemærk elevernes reaktion...mums. Tal med eleverne om smagen - og om hvordan den stemmer overens med deres forventninger. Diskuter også hvad det betyder at vide, hvor den mad man spiser kommer fra.
 

Baggrund

Fredet råge
Rågen er en fredet fugl i Danmark, men der hvor den store, sorte kragefugl optræder i ynglesæsonen, er den til stor gene for de, der bor tæt på kolonien. Rågerne sviner med deres ekskrementer og larmer fra solopgang til solnedgang med deres skrig. Derfor tillader loven at regulere ungerne ved rederne i ynglesæsonen. Dette gøres for at begrænse koloniernes størrelse.

Rågeungerne bliver reguleret fra 1. maj til 15. juni - og hvis du vil gennemføre forløbet her, må du lægge det ind i din årsplan i det sene forår. Tjek jagttider på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvad er rågeregulering
Ifølge jagtloven må jægeren regulere rågeunger fra den 1. maj til den 15. juni. Det betyder at jægerne går ud i rågekolonien, som ofte er placeret med store reder i gamle bøgetræer og skyder de rågeunger, der sidder på grenene omkring rederne, før de kaster sig ud i deres første flyveøvelser. Hvis jægeren vil sørge for, at rågekolonien ikke vokser, skal han i gennemsnit skyde 3 rågeunger pr. rede - og det er mange - for det er ikke så let at ramme rågeungerne, som de sidder der højt oppe mellem grene og blade. Jægeren er nødt til at komme næsten hver dag og skyde rågeunger. Han skyder dem med en salonriffel med kikkertsigte

Skadefugl og nyttefugl
Rågen er både en skadefugl, men også en nyttefugl. Skadefugl fordi dens skrig og urolige adfærd er til gene for de, der bor i nærheden af dem - og fordi den, især om foråret, kan gøre stor skade på nytilsåede marker med majs og korn.
Men rågen er også en nyttefugl, fordi den tager en masse insekter og andet kryb på markerne, som den fodrer ungerne op med – derfor det delikate kød.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Hjemkundskab, Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse, 4. - 6. klasse
Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Forår

Grej

Beregn mindst én råge per elev.

  • save og evt. økser til at hugge brænde
  • brænde eller tørre grene som eleverne kan save op
  • aviser og tændstikker
  • et bål
  • en stor stegepande i et treben eller pandekagebagespader
  • skærebrætter
  • små skarpe knive
  • olie
  • salt og peber
  • nødhjælpskasse med plaster
  • evt. dug og paptallerkner.

Undervisningsmål

Relaterede Fælles Mål for hjemkundskab bliver sat ind her, når de nye Fælles...

Relaterede Fælles Mål for hjemkundskab bliver sat ind her, når de nye Fælles Mål er klar i 2014.

Kolofon

Forfatter: Søren Risborg, jæger og naturvejleder, Naturskolen i Rold Skov.

Redaktør: Malene Bendix

Foto: Morten DD Hansen,
 

 

Kommentarer