Se på lister

Væglister, fodlister, sokkel og forkantlister. Hvad er en liste egentlig for noget - og er der forskel på dem ?
Et udvalg af forskellige lister.

Lidt om lister

Fejelister, skurelister, skyggelister, hjørnelister - der bliver lavet en masse forskellige lister, som vi bruger til alt muligt i vores huse. Kig dig omkring i det rum du sidder i nu. Måske er der fodlister dér hvor væggen møder gulvet - og hvis det er lavet ordentligt, er der en ekstra lille skureliste udenpå, så der ikke smutter skidt ind under fodlisten.
 
Gå på jagt efter lister i det hus hvor du befinder dig - og luk op for en ny verden... af lister.
 

Sådan gør du

Ovenfor kan du se en oversigt over mange af de lister man bruger i dag. De fleste af listerne kan du købe i en tømmerhandel. Print oversigten ud som kopiark - og gå dig en tur i det hus, hvor du befinder dig. Sæt et kryds ud for de lister, du har set på dit kopiark - og skriv lidt om hvordan de bliver brugt. Tænk f.eks. over:
  • Hvilke lister har man brugt hvor? Og til hvad?
  • Hvordan er listerne sat fast?
  • Hvorfor har listerne den form, de har?
  • Hvorfor mon man bruger lister lige der?
  • Hvilket træ er listerne lavet af? 

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer eller pædagog, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.