Sikahjort (Cervus nippon)

Her kan du læse om sikavildt - om hvordan det ser ud, hvad det spiser, hvordan det får unger og meget mere.

En sikahjort-han i spring

 Klik på det, du har lyst til at læse om:

Vidste du
 

  • At sikavildt faktisk kommer fra Japan og først blev indført i Danmark i år 1900. De blev indført til jagt - og til at pynte omkring godser og i dyrehaver.
  • At der samlet kun er omkring 700 stykker sikavildt i Danmark. Nogle lever i dyreparker. Nogle lever frit.
  • At hvis sikavildtets advarselsskrig lyder højt og skingrende, som et fløjt - mens hannens brunst-brøl lyder som et æsel, der skryder.
     

Fakta om sikavildt
 

Hanner og hunner
Hjortevildt er de fleste jægeres yndlingsvildt. Det er store dyr, der er spændende at jage. Derfor bruger jægerne specielle navne for hanner og hunner. Hos alt hjortevildt kalder man hannen for en hjort. Hunnen kalder man hos sikavildt for en hind. Hjorten er større end hinden.
 
Udseende
Sikavildt er en mellemstor hjorteart. Den er større end rådyret, mindre end kronhjorten - og den kan forveksles med dådyret - især om sommeren. Nedenfor kan du se mål og vægt for sikavildt i tabellen.
 
Sikahjort (Cervus nippon) Fakta
Højde
(skulderhøjde, dvs. højden fra forbenets klov til skulderen)
80 - 85 cm
Vægt
Hjort (han): 40 -55 kilo.
Hind (hun): 28 - 40 kilo.
Antal kalve født ad gangen 1
Bestand i Danmark (1999)
Ca. 700 dyr
550 fritlevende og 150 i dyreparker
Jagttid
Hjort: 1. september - 31. januar
Hind og kalv: 1. oktober - 31. januar
Jagtudbytter pr. år (1999) Omkring 400 dyr (2002)

Pels og kendetegn
Om sommeren har sikavildt rødbrun pels med hvide pletter hen over ryg og sider. 
 
Om vinteren er sikahjorten mørkebrune uden pletter, mens hinderne er lysere grå. Hjortenes (hannernes) hals er ekstra lodden om vinteren - de har manke på undersiden af halsen. 
 
Du kan genkende et sikahjorte både sommer og vinter på bagenden, eller spejlet som man kalder det. Sikavildtets spejl er kridhvidt og hjerteformet, med en sort indramning. Ned langs halen løber en tynd sort stribe. Det ligner lidt dådyrets spejl, men halens stribe er tyndere. Du kan se de fire hjorte-arters kendetegn på tegningen nedenfor.
 
Her er nogle kendetegn for de fire hjortearter vi har i Danmark. Du kan også finde tegningen som kopiark. Tegning: Eva Wulff.

Gevir
Det er kun hannerne - hjortene - som får gevir. Det bærer de fra september til april, hvor de kaster det, så et nyt kan vokse ud.
 
Det første gevir får sikakalven når de er 1/2 år. Så kan man begynde at skimtede de to små knopper, der bliver til geviret. Dem kalder man for rosenstokke. I løbet af sommeren vokser det første gevir frem. Det er bare to små spidser uden grene - og så længe hjorten har dem, kalder man den for en spidshjort. Året efter har geviret tre grene på hver stang, altså 6 ender i alt. Som treårig får hjorten et gevir med 8 ender. Det gevir er typisk for sikahjortene - og det vil blive tykkere og større for hvert år der går - men der kommer ikke flere ender. Du kan læse mere hjortenes gevirer.
 
Spor
Her kan du se sikavildtets klovspor.
 
Spor efter sika. Tegning: Eva Wulff.

Sportegn
Sikavildt efterlader som de andre hjorte-arter mange forskellige sportegn. De gnaver i bark og grene, fejer deres gevirer, skraber i jorden, laver stier (eller veksler som det også kaldes) og meget andet. Du kan læse meget mere om hjortespor og hvordan du kan finde og kende dem i naturen i aktiviteten "Hjortespor".
 

Sikavildtets liv
 

Levested
Sikavildt er sky dyr. De lever helst i et landskab der er en blanding mellem skov og åbne områder, hvor de kan gemme sig i krat om dagen og samtidig finde føde.

Levevis
Sikavildt lever flere sammen i flokke - eller rudler som man kalder det.

  • Hinderne (hunnerne) går sammen med kalvene i flokke. Flokkene har ikke en fast struktur. Nogle gange er de små - og nogle gange samles de til større flokke af hinder og kalve. Flokken bliver ledet af en førerhind - det er tit den ældste eller den hind med mest erfaring. Hun har ikke kæmpet sig til sin titel - hun leder flokken fordi hun er den klogeste og har mest erfaring. Det er førerhinden, der afgør om flokken skal stikke af, hvis en fare nærmer sig. Eller om de skal blive og græsse eller flytte til nye græsgange.
     
  • Hjortene (hannerne) går også i små flokke udenfor parringstiden. Der er en klar rangorden i hjortenes flokke. Den stærkeste han med det største gevir bestemmer i flokken.
Når det er vinter og koldt, kan hjorte og hinder gå sammen i større rudler.
 
Føde
Sikavildtet er planteædere og drøvtyggere. De spiser først og fremmest græs og urter om sommeren. Om efteråret spiser de også af planternes frugter og frø. Når det er vinter, spiser sikavildt også knopper, skud og bark af træerne - og de kan gøre stor skade på skovens træer.

 
Udbredelse
Sikavildtet stammer oprindeligt fra Japan. Det blev først indført i Danmark i år 1900. De blev indført til jagt - og til at pynte omkring godser og i dyrehaver. I dag har vi omkring 700 stykker sikavildt i Danmark (2002). 550 lever frit og ca 150 lever i dyreparker.
 
Du kan bl.a. træffe sikavildt i Dyrehaven ved Klampenborg - og i Grib Skov, hvor den største vildtlevende bestand lever.
 
bogeskov_maj_0.png
Skov og krat til sikahjorten.
Foto: Malene Bendix.
 

Sika-hinden får kalv
 

Brunst
Om efteråret - i september måned – kommer sikavildtet i brunst. Det betyder at hjorte og hinder bliver parat til at parre sig og få kalve. På det tidspunkt har både hjorte og hinder spist hele sommeren – og de er sunde og stærke. Det får især hjortene (hannerne) brug for.
 
For hver hjort gælder det om at tiltrække så mange hinder som muligt, så han kan få så mange kalve som muligt - og dermed sikre sine gener en god plads i den næste generation. De stærkeste hjorte (hanner) samler så mange hinder omkring sig som de kan forsvare. Dem kalder man for pladshjorte. En pladshjort skal holde styr på rigtig meget.
 
Først og fremmest skal han holde sin flok af hinder samlet – og hver gang en hind i flokken kommer i brunst, skal han skynde sig at parre sig med hende. Det kan være hårdt nok. Men rundt omkring hans harem lusker hele tiden andre hjorte, der vil gøre alt for at få lov at bortføre nogle af hinderne – eller bare hurtigt parre sig med dem. De skal jages væk – og det gør pladshjorten ved at puste sig op, brøle en skrydende, æselagtig lyd og true.
 
(Sikahjorten truer ikke med geviret, som de andre hjortearter. Sikahjorten stikker mulen fremad og blotter hjørnetænderne, mens den hvæser af sin modstander. Man mener at sikahjorten har arvet den adfærd fra fjerne forfædre, som ikke havde gevir).

Drægtighed
En sikahind er drægtig i cirka 7 1/2 måned - og i maj eller juni sætter (føder) hun en kalv. Den lille kalv kan rejse sig lige når den er blevet født - og fra da af følger den efter sin mor. Mor og kalv kan kende hinanden på lugten - og de har også særlige lyde som de kalder på hinanden med.

Når kalven er blevet omkring 1 år, får hinden den næste kalv - og før hun skal føde jager hun kalven bort med spark. Men senere kan de store kalv få lov at gå med moderen igen - og hvis det er en hind at være med i flokken.
 

Sikavildt og mennesket
 

Indført art
Det er mennesker som har indført sikavildt til Danmark. Det kommer fra Japan og blev indført omkring år 1900 til jagt og pryd. Derfor er der ikke så mange folkehistorier om sikahjorte.

Jagt
Sikavildt blev indført til jagt - og den jages ligesom andre hjortevildt. Der bliver i alt skudt omkring 400 stykker vildt på et år i Danmark.
 
Man jager om efteråret. Jagttiden for hjorten er fra den 1. september til den 31. januar (2007). Jagttiden for hinden og kalve er fra den 1. oktober til den 31. januar (2007). Jagttiderne kan ændre sig. Du kan finde de nyeste jagttider på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Efterår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: NaturGrafik.dk

Kommentarer