Skovudvikling (succession)

Hvilke træer vandrer først ind på en bar mark?

Birketræer. Birken er et pionertræ.

Indvandring af træer

Hvilke træer vil først vokse op på en bar mark?
Forestil dig en bar mark eller en rydning i skoven, som menneskene har forladt – og ikke kommer tilbage til. Hvad vil der ske, hvis vi bare lader den ligge? Hvis den ligger i Danmark, vil den blive invaderet af urter – og efter ret kort tid springe i skov.

Urter, buske og træer vil indvandre, art for art – men det er ikke tilfældigt, hvilke arter, der indvandrer først. Skovens udvikling, eller succession, foregår tit efter et mønster, som man kan forudsige. Mønstret vil ofte være påvirket af miljøet – altså jordbundens beskaffenhed (bl.a. surhedsgrad, næringsindhold, fugtighed), hvor udsat for vejr og vind marken er, osv. Mønstret er selvfølgelig også påvirket af, hvilke planter der vokser i området, og som kan donere frø. Og så vil mønstret være påvirket af konkurrencen mellem de planter, der indvandrer.

Pionerplanter
Men tilbage til vores mark. Først vil de et- og toårige urter indvandre. De er de egentlige pionerplanter. De lever kun kort, og bruger det meste af deres energi på at formere sig, dvs. på at sætte blomster og frø, som de kan sprede viden om, og invadere nye områder med. De er det, man indenfor økologien kalder for r-strateger, pionerarter eller opportunister. Om r-strategerne kan man kort sige:

  • De er ofte små arter
  • De vokser hurtigt
  • De formerer sig hurtigt
  • De har stor formeringsevne
  • De lever kort tid
  • De et- og toårige urter vil siden blive afløst af flerårige urter og buske. 
     

Pionertræer
Efter få år vil de første buske og træer begynde at invadere marken. De træer der kommer først, kalder man pionertræer, selvom deres strategi ligger langt fra r-strategernes. Det er typisk træer der spreder sig effektivt med vinden eller med fugle. Her er nogle eksempler:

  • Birk, pil og skovfyr kan med bittesmå frø spredes langt omkring af vinden.
  • Hyld og røn bliver spredt af fugle og med en god fugleklat som gødning, kan de også vokse hvor som helst.
  • Eg er faktisk også et pionertræ, så hvis f.eks. en skovskade forvilder sig ud på marken med et agern og glemmer det der, vil agernet også kunne spire og vokse derude.

Efterhånden som træerne får etableret sig, vil de skabe en slags skov, med skovens fugtige, stabile klima. Og så begynder andre træer at vandre ind. Det kan være træer i nærheden, der sætter mange frø, ikke stiller så store krav til spiringsmiljø, og som er gode til at konkurrere som ask og ahorn. Eller rød-el, der vil etablere sig, hvor der er vådt. Før elmesygen fik dræbt de fleste af de elmetræer, der var gamle nok til at sætte frugt (manna), var elmen også et af de træer, der hurtigt vandrede ind.

boeg_nyudspr2_2008_0.JPG

Bøgetræer tilhører klimax-arterne. Foto: Malene Bendix.

Klimax-arter
Til sidst vil de træer, der kræver et etableret skovmiljø, indvandre. De tåler stor konkurrence – og udkonkurrerer effektivt andre træer, f.eks. ved at danne kraftig skygge. Det er arter som bøg og skovlind. Også arter, der oprindeligt er udenlandske, som rødgran, ædelgran og douglasgran, vokser bedst, når skovklimaet er etableret.

Mange af træerne er det man indenfor økologien vil kalde ligevægts-arter eller K-strateger. De optræder i det sene, modne stadie af skovudviklingen. De benytter den omvendte strategi af urterne. De bruger ikke så mange ressourcer på at sætter frugter, men binder til gengæld meget energi i trækroppe, der lever mange år. På den måde sætter de frugter og frø over længere tid. Om K-strategerne kan man kort sige:

  • De er store
  • De vokser langsomt
  • De har en relativ lang generationstid
  • De er senere kønsmodne
  • De er effektive i konkurrencen om de ressourcer der er til stede i miljøet.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix.
Foto: Søren Fodgaard

Kommentarer