Spånplade

Her kan du læse hvad spånplade er – og hvordan man fremstiller det og bruger det.

Tegning der viser, hvordan en spånplade bliver lavet.

Klik på det du har lyst til at vide noget om:

Vidste du ?

  • At vi her i Norden fremstiller spånplader i både Norge, Sverige, Finland og Danmark.
  • At en af de stærkeste og mest skrue-faste spånplader er fremstillet af arktisk birk der har meget seje træ-fibre.
  • At træbeton-plader laves af træ-uld og cement. De er meget lyd-isolerende og du kender dem sikkert fra skolen, cykel-kælderen eller måske svømmehallen.
  • At man har lavet spånplader af halm, der er fuldt ud lige så gode som dem af træ.
     

Hvad er spånplader ?

Spånplader er plader, der bliver lavet af små spåner af træ. Træ-spånerne bliver blandet med lim. Så bliver de presset sammen mellem metal-plader og varmet op. Når massen bliver kølet af igen, er resultatet en god og stærk plade, der kan bruges til lidt af hvert.

Hvilket træ bruger man til spånplader?
Spånplader bliver både lavet af løvtræ og af nåletræ – dog mest det sidste. Det træ der bliver brugt i spånpladerne, kommer flere steder fra. Det er ofte spåner og affaldstræ fra f.eks. sav-værker og gulv- og møbelfabrikker. Hvis det ikke blev brugt til spånplader, ville det blive brugt som brændsel.

Resten af det træet i spånpladerne kommer fra udtynding (fældning) af især nåletræ i skovene. Træet fra skoven bliver leveret som rund-træ (stykker af hele træ-stammer) eller træ-flis (træ, der er hugget til bittesmå stykker i en maskine). Rund-træet skal have barken af, inden det hugges til flis eller høvles i spåner.

Sådan bliver en spånplade til:
Her får du en punkt for punkt gennemgang af spånpladens tilblivelse:

border=0
Lim og bittesmå spåner blandes - og presses til en spånplade.
Tegning: Eva Wulff
 
  • Først bliver spåner og flis puttet i en maskine, der bliver kaldt en slag-mølle. I slag-møllen suser spåner og flis rundt mellem hinanden og bliver samtidig slået i endnu mindre stykker.
  • Efter turen i slag-møllen bliver spånerne tørret og sorteret.
  • Så er det tid for endnu en snurre-tur. Spånerne kommes i en stor roterende tromle. Og mens spånerne kører rundt og rundt derinde bliver der sprøjtet lim ind i tromlen. På den måde bliver limen jævnt fordelt på spånerne.
  • Herefter bliver spånerne strøet ud på en metal-plade i lag. Skal de færdige spånplader have et lidt grovere midter-lag af f.eks. bark, bliver de fine spåner først strøet ud på metal-pladen, herefter barken og til sidst endnu et lag af de fine spåner.
  • Så bliver metal-pladen med spånerne ført ind i en varme-presse. Her bliver spåner og lim presset sammen under højt tryk og høj temperatur. Trykket og den høje temperatur hærder limen.
  • Når spånpladerne igen er kølet ned, bliver de skåret til, pudset og herefter er de parate til at blive brugt.
  • Spånpladernes overflade bliver af og til behandlet med voks efter de er blevet pudset.
  • I nogle spånplader erstattes limen af cement. Det gør pladen stærk, holdbar og rimeligt brand-sikker.
     

Hvad bruger vi spånplader til ?

Spånplader bliver ligesom krydsfinér brugt til mangt og meget:

  • F.eks til beklædning af vægge og lofter, til møbler og køkken-elementer og som rigtig gode og stabile gulv-underlag.
  • Spånpladerne er ikke helt så gode til udendørs brug, men der findes spånplader som er meget vejr-bestandige. De er lavet med specielle bindemidler.
  • Spånpladernes overflade kan efter behov blive beklædt med finér, melamin eller laminat.
    • Finér er en helt tynd plade af træ
    • Melamin er et plasik-stof der tåler høje varmegrader. Melamin er fuldstændigt glat og derfor let at holde rent og så fremstilles det i alle regnbuens farver.
    • Laminat er meget tynde finerplader og af og til plast-produkter som melamin, der er limet sammen med harpiks-stoffer.
       

Hvem, hvad, hvor

Sted:By og kultur

Kolofon

Forfatter: Jesper Guldberg (lærer, tømrer og naturvejleder).
Tegning: Eva Wulff.
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer