Spredning af frø

En enkel øvelse, der kan give børnene en bevidsthed om, hvorfor det er vigtigt at planter spreder deres frø.

Hvordan spreder planterne deres frø?

Formål

  • Målet er at gøre eleverne bevidste om planternes metoder til at sprede deres frø og frugter.
  • Samtidig må eleverne gerne se sammenhængen mellem frø og frugters udseende og den måde de bliver spredt på.
  • Som en sidegevinst kan det være eleverne lærer nogle plantearter at kende – og måske nogle af de hovedgrupper som frø og frugter bliver delt ind i.
     

Forberedelse

Bliv klogere på frøspredning
Læs baggrundsafsnittet.
 

Sådan gør du

Hvad sker der, hvis frø ikke bliver spredt
Stil en gren eller en kævle midt på skovvejen. Det er et træ. Fortæl børnene, at de alle sammen er træets frø. Alle børnene i klassen får besked om at stille sig så tæt som muligt sammen om træet. Nu er de frø, der ikke bliver spredt. Tegn en cirkel rundt om børnene. Hvis de er frø, der ikke bliver spredt, skal de stå sådan resten af deres liv! Og vokse. Det ville ikke være hverken smart eller rart. Derfor har alle planter udviklet metoder til at sprede deres frø.

Frøspredning
Ud fra baggrundsafsnittet kan I snakke om, hvordan planterne spreder deres frø. Og hvis I er i skoven, kan I gå på jagt efter forskellige frø og snakke om hvordan de bliver spredt. Hænger de fast i dyrenes pels? Skal de spises og spredes med f.eks. fugleklatter? Bliver de spredt med vinden? Eller vandet? Læs mere i baggrund.

Grupper finder frø
Når børnene har fundet ud af, hvordan de forskellige frugter og frø bliver spredt, kan du sende dem ud i små grupper efter flere frugter og frø. En gruppe skal finde de frø og frugter, der bliver spredt med dyr, en gruppe skal finde dem, der bliver spredt med vind osv.
 

Baggrund

Om frøspredning
Alle planter har udviklet forskellige metoder til at få spredt deres frø og frugter. De kan inddeles i følgende grupper:

  • Dyrespredning uden på dyret:
    Nogle planter har udviklet frø eller frugter med pigge, stive hår eller små kroge på. Gevæksterne gør at frø og frugter nemt hænger fast i dyrenes pels. Tænk på burre-snerre, mange græsser, bog
  • Dyrespredning inden i dyret:
    Nogle planter har udviklet frugter med frugtkød, der er lækkert, så dyr og fugle spiser det. Frøene passerer uskadte gennem tarmsystemet. Nogle frø skal have passeret igennem et dyrs mave, for at kunne spire. Tænk på alle frugter og bær: Skovjordbær, skovhindbær, brombær, korbær, fuglekirsebær, røn
  • Vindspredning:
    Nogle frugter har en form for vinger eller hår (fnok). De kan svæve og på den måde blive spredt med vinden. Tænk på mælkebøtter, ahorn, elm, nåletræer
  • Vandspredning:
    Frugter fra planter, der vokser i nærheden af en bæk, en å, en sø eller et hav vil ofte kunne flyde. På den måde kan de blive spredt med vandet. Frugterne har luftfyldt væv i frugtvæggen, der gør at de kan flyde. Tænk på rød-el, pindsvineknop, kogleaks

Frø og frugter
Der er forskel på frø og frugter. Et frø er kimen til den nye plante (f.eks.en æblekærne), hvorimod frugten er frøet plus skal og spredningsmekanisme (hele æblet).

  • Frø:
    Frøet har en frøskal yderst. Inden i frøskallen ligger en kim og måske noget frøhvide. Frøskallen har tit pigge, vorter eller lignende.
  • Frugt:
    En frugt består af en frugtknude og de frø der er i den. Frugten kan være tør eller saftig. Frugter kan inddeles i flere hovedgrupper. Her er de vigtigste:
  • Enkeltfrugt:
    kommer af en blomst med et frugttanlæg. Enkeltfrugter deles op i flg. hovedtyper
    • Bær: en saftig frugt, der indeholder mange frø (solbær, ribs).
    • Stenfrugt: en saftig frugt, der indeholder en sten (kirsebær).
    • Nød: en tør frugt med hård frugtskal, der ikke springer op af sig selv. Indeholder ét til to frø. (hasselnød)
    • Kapsel: en tør frugt, der springer op af sig selv. Indeholder et til mange frø. Der findes flere kapselfrugter
      • Bælg: en tør langstrakt frugt med ét rum og flere frø (ært).
      • Skulpe: en tør langstrakt frugt med to rum og flere frø (springbalsamin).
      • Buddike: en tør frugt, der åbner sig på tværs ved et låg
  • Flerfolds-frugt:
    Kommer af en blomst med flere frie frugtanlæg. Den består derfor af flere selvstændige småfrugter. Småfrugterne kan være nødder (anemone, ranunkel, stenfrugter (hindbær, brombær) eller kapsler (engkappeleje).

Hvem, hvad, hvor

Fag:Natur/Teknik
Klasse:0. - 3. klasse
Sted:Skov
Årstid:Forår, Sommer, Efterår

Grej

En kæp til at tegne en cirkel i jorden.

Tid

10 minutter - 1 time.

Undervisningsmål

Forenklede Fælles Mål efter 2. Klasse: Kompetenceområde: Undersøgelse ...

Forenklede Fælles Mål efter 2. Klasse:

Kompetenceområde: Undersøgelse

Kompetencemål:

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål

Færdigheds- og vidensmål: Organismer

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe

Kompetenceområde: Kommunikation

Kompetencemål:

  • Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller

Færdigheds- og vidensmål: Ordkendskab

  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber

Kolofon

Forfatter: Aase Arbirk og Malene Bendix.

Tegner: Eva Wulff.

Kommentarer