Sprog i udeskole

Udeskolens potentiale for arbejdet med et bredt funktionelt genrekendskab i danskfaget.

Udeskoledagbog.
Der ligger et stort ubrugt potentiale i udeskole som pædagogisk metode i forhold til kravet om et bredt og funktionelt genrekendskab i danskfaget
  
Undersøgelser viser (1), at børn, der undervises i udeskole, udvikler og træner mange sproglige og kommunikative facetter, når de benytter udeskolens eksperimenterende og problemløsende arbejdsformer. Betragtningen er spændende, og analyser af, hvor mange situationelle sproghandlinger udeskolebørn praktiserer på en typisk undervisningsdag, imponerer. Men bliver man bedre til sprog alene ved at bruge sproget i dets mange mulige facetter?
 
Udeskolepiger fra Ølsted skole
 
Inden for fremmedsprogs- og andetsprogspædagogikken har man efterhånden afvist tanken om, at et sådant sprogbad alene kan gøre den lærende til en kompetent sprogbruger. Det samme kan siges om modersmålsundervisningen: man bliver formentlig bedre til sprog ved at bruge det i mangeartede fællesskaber og situationer, men man lærer meget mere om sprog, hvis man kan forholde sig bevidst til det sproglige niveau såvel i hverdagssituationer som i undervisningssituationer. Børn skal ikke bare bruge sproget, de skal med læreres hjælp etablere en metabevidsthed om sproget som system for i tilstrækkelig grad at kunne udvikle deres eget sprog.
 
I denne artikel vil vi give nogle eksempler på, hvordan man i alle skolens fag kan invitere sproglæreren med på opdagelse, så man i fællesskab kan rette fokus mod det sprog, som bruges.
 
Vi vil tage udgangspunkt i en anekdote, som har verseret blandt sprogforskere inden for pragmatikken i mange år: forestil dig, at du går en tur ved stranden en blæsende dag med pålandsvind. Havet har skyllet alt mulig godt ind på stranden: tang, skaller, skidt og skrald. Imellem dyngerne i vandkanten får du pludselig øje på en flaske, som har klaret sig gennem stormen uden at gå i stykker. Flasken har prop på, og hov! Nu ser du, at der er et stykke papir i flasken. En flaskepost! I brevet står der følgende:
 
 
 
Mød mig her i morgen ved samme tid med en pind på denne størrelse
 
 
 
Meddelelsen er fuldstændig korrekt skrevet og med sirlig skrift. Der er ingen fejl i sætningen, som tydeligvis er en opfordring fra én person til en anden. Men er der tale om en vellykket kommunikation?
 
Nej, for når beskeden er fundet i en flaskepost, løsrevet fra tid og sted, giver den slet ikke mening. Ordene ”mig”, ”her”, ”i morgen”, ”ved samme tid” og ”denne størrelse” har slet ingen betydning, hvis man hverken ved, hvem der har skrevet teksten, eller hvor og hvornår den er skrevet. Kommunikation lykkes som regel bedst, hvis de kommunikerende har en tilstrækkelig viden om, hvornår, der kommunikeres, hvor der kommunikeres og hvem der kommunikerer. Dét aner man ikke her, så man kunne også indvende, at afsenderen simpelthen har valgt et dårligt medie til sin opfordring.
 

Funktionel grammatikundervisning

Det funktionelle sprogsyn er ikke noget nyt i sprogfagene. Det er en velkendt retning inden for sprogvidenskaben, som hævder, at alle tekster grundlæggende skal betragtes som kommunikation mellem en afsender og en modtager. Sprogets form og betydning er derfor altid gensidig afhængig af noget, der ligger uden for selve ytringen, nemlig situation og kontekst: hvem, hvad og hvornår ytres det?  Ord, sætninger, bøjninger og andre størrelser fra sprogets mikroniveau må derfor altid ses i sammenhæng med kommunikationssituationen.  Med andre ord sætter sprogundervisning og i det hele taget undersøgelser af og samtaler om sprog af fra teksters og kommunikationers makroniveau, dvs. tekstens hvem, hvad og hvor, eventuelt også hvorfor. Tekstens hvordan, altså sprogets udformning på tekstens mikroniveau, er et resultat af disse kontekstuelle faktorer.
 
Den funktionelle grammatikundervisning har som mål at lære børn at bruge sproget hensigtsmæssigt i forskellige situationer og i mangeartede fællesskaber, og i det hele taget i at undersøge, hvordan sprog fungerer. Det drejer sig om at blive en god sprogbruger, der kan få kommunikation til at lykkes, og således ikke kun om at kunne bruge sproget korrekt. Afsenderen af flaskeposten er nok dygtig til at skrive korrekt, men i lyset af det funktionelle sprogsyn er han ikke en kompetent sprogbruger, når han vælger et så uhensigtsmæssigt medie til sin besked.
 

At så en solsikke

Et eksempel på en udeaktivitet, der kan give anledning til at betragte det skrevne sprog

Udeskole som pædagogisk metode skaber med sin handlende, eksperimenterende og undersøgende tilgang helt automatisk autentiske situationer, hvor sprog i brug kan undersøges nærmere. Hvis man fx går ud og sår solsikker en forårsdag, kan det udløse meget forskelligartede kommunikationssituationer, hvor sprogbrugen hele tiden kan diskuteres og forbedres. Med udeskole falder det naturligt at tage udgangspunkt i makroniveauet i forhold til sprogbrugen, fordi man ”står derude” i en situation og handler – og kommunikerer.
 
Vi vil give et eksempel på en lille skriveøvelse, der tager udgangspunkt i en praktisk og konkret handling, nemlig at så et solsikkefrø en forårsdag. Eleverne skal deles ind i grupper, og hver gruppe udstyres med en pose med frø, en vandkande og en graveske. Opgaven lyder nu: gå ud og så solsikker. Følg anvisningen på posen. Her møder eleverne den første skrevne tekst, nemlig piktogrammet bag på posen, der i princippet kan læses af alle mennesker uanset modersmål og læsefærdigheder (dog er måleenheden centimeter rettet mod en bestemt vesteuropæisk målgruppe). Mens eleverne udfører arbejdet, skal de skrive en lille tekst, der nøje instruerer andre i, hvordan man sår solsikker bedst muligt. 
 
Arbejdet skal give anledning til at overveje, hvordan sproget kan formes, så kommunikationen, her instruktionen, kommer til at virke bedst muligt, så modtageren forstår, hvad han skal. Der skal med andre ord tages udgangspunkt i tekstens kommunikative formål. Det kan fx være tanker om, hvor vidt man skal bruge:
  • Bydemåde eller passivform på udsagnsordene? (”tag skovlen”, ”læg frøet”, eller ”frøet lægges”)
  • Tidsadverbialer eller punktopstilling? (”Først graves en lille fordybning”, ”Dernæst tages frøet op af posen” eller 1.,2.,3.)
  • Direkte henvendelse ”du” sammen med mådesudsagnsordet ”skal”? (”Først skal du grave en lille fordybning”)
  • Informationstæthed? Detaljer? Tekstens længde? Sætningernes længde? (er det nødvendigt at sige, at frøet skal tages op af posen eller at man skal tage en grave-ske? Hvor mange handlinger skal der være i hver sætning?)
  • Layout (linjeskift, illustrationer, overskrifter?)
Ovenstående valg afhænger også af målgruppen. Passivformen er fx mest kortfattet, men også lidt sværere at forstå. Tidsadverbialerne giver teksten mere sammenhæng og flow, men de gør den også mere kompleks og omfattende at læse, blandt andet fordi de flytter neksusforbindelsen længere hen i sætningen.  Overvejelserne fletter sig ind i hinanden og viser, hvordan mikro- og makroniveau altid altid er indbyrdes afhængige, når man kommunikerer.
 
Aktiviteten kunne sådan set være hvad som helst inde såvel som ude: Byg en snemand, bag en kage, lap en cykel, tænd et bål, spil rundbold, fang en haletudse, plant et træ, find vej til et sted med bussen eller send en sms. Den omtalte aktivitet er sjov, fordi piktogrammet indgår som genre. Om det kan lade sig gøre med alle klasser at koncentrere sig om både at læse, skrive og så frø vil jeg ikke gå ind i. Har man mulighed for det, kan man lade alle grupper udføre forskellige handlinger, som de skriver instruktioner til. Dét kan give mere mening til en responsfase, hvor man lader grupperne udveksle redskaber, aktiviteter og tekster for at lade dem læse, følge og give respons på hinandens instruktioner.
 

Solsikkerne som anledning til at skrive andre tekster med andre funktioner

Aktiviteten kan altså udskiftes med andre udeaktiviteter, hvoraf de fleste kan give anledning til at producere, bruge og betragte instruerende tekster. Teksttypen kan dog også skiftes ud med et væld af andre tekster med andre funktioner og hensigter i forbindelse med samme aktivitet. Hvis man igen ser bag på posen med solsikkefrø, vil man se et eksempel på en informerende (eller beskrivende?) tekst, der på henholdsvis dansk og svensk forklarer, hvad solsikken er for en plante, og hvad den kan bruges til. Solsikkedigte er der nok af (2), og man kan også selv producere nogen, fx med fokus på at lave både beskrivende og handlende digte. Man kan også støde på såningsprocessen i narrativ-fortællende form (3) eller i en anden instruerende tekst i matematikbogen ”Faktor i første”, hvor der skal sås ærter med henblik på at måle, hvor meget de vokser.
 
Med lån fra den australske genrepædagogik, en læringsform, der er udsprunget af det funktionelle sprogsyn (4), kan man mere systematisk sige, at alle udeskolens aktiviteter kan give anledning til tekster, der:
  • Beskriver 
  • Forklarer/informerer
  • Instruerer 
  • Argumenterer
  • Fortæller
Med andre ord kan man med et funktionelt sprogsyn i udeskole finde anledninger til at fokusere på, hvad tekster gør frem for hvad de er.
 

Tekster alle vegne

Tekstaktiviteter i udeskole kan også tage udgangspunkt i nogle af de ikke-planlagte og mere spontane situationer, som oftere opstår i udeskole end i klasserummet.  I hvert fald kan det ikke-spontane være mere oplevelses- og handlingspræget i uderummet end i inderummet. Man kan blive drivvåd i regnen, fordi man glemte at tjekke vejrudsigten, man kan se et dyr i skoven, man kan blive væk, få øje på noget, save sig i fingeren, få pladder mellem tæerne, fordi gummistøvlen er utæt, eller man kan falde og slå sit knæ så det bløder.  Sidstnævnte eksempel kan for eksempel udløse følgende mundtlige og skriftlige tekster (5):
  • Et udbrud ”AV!” (informere)
  • Et opkald til 112 (informere og beskrive og evt. argumentere, hvis de ikke vil sende en ambulance)
  • En lægejournal (beskrive)
  • Et udsagn på facebookvæggen + fotos (informere, fortælle og beskrive)
  • En sms til veninderne (informere og fortælle)
  • En sang til konfirmationen mange år efter (fortælle)
  • Telefonsamtaler om, hvad der skete, og hvordan man har det nu (fortælle og beskrive) eller for at lokke en ven til at komme på besøg (argumentere).
     

Udeskole skaber autentiske kommunikations-situationer

Et nuanceret genreberedskab, som omfatter viden om afsender-modtager-relationer, tekstformål samt konkrete stilistiske træk, er nødvendigt for at kunne begå sig i vores stadig mere skriftbårne vidensamfund.
I en skoleinstitutionel sammenhæng har der i danskfaget været en lang tradition for at skrive i pseudogenren skolestil, som en diffus genre med et uigennemskueligt tekstformål.  Selvom genrearbejdet efterhånden har vundet indpas, er man inden for danskfaget stadig meget optaget af, hvordan man kan skabe mere autentiske skrivesituationer.
 
Ved at inddrage udeskolepædagogikken i danskfaget har man mulighed for at gør danskfaget til et reelt kommunikationsfag med autentiske kommunikationssituationer.
 

Noter

  1. Fx præsenteret i den spændende artikel ”Danskundervisning under træerne i skoven” af Cand. Pæd. Lene Herholdt www.udeskole.dk/site/teorilæring/255/?mode=print , hvori hun viser hvordan skoven som ramme om undervisningen kan udfordre mange forskellige sprogfunktioner i autentiske situationer. 
  2. Fx ét på http://katalin-gall.blogspot.com/2007/09/bevidsthedens-solsikke.html  
  3. Fx i billedbogen ”Viggo dyrker bønner” af Lars Klinting, Gyldendal 1997
  4. Læs mere om sprogsynet i australsk genrepædagogik fx i Line Møller Daugaard og Mette Vedsgaard Christensen: ”Sprog på Spil”, VIASystime 2011
  5. Ideen er delvis taget fra Anne Grethe Anderssons undervisningsmateriale til dansk: ”En by af tekster” Dansklf 2003, men udbygget. Materialet er baseret på et funktionelt sprogsyn og genrepædagogikken. Det er ikke i sig selv tænkt som et materiale rettet mod udeundervisning, men det rummer ikke desto mindre et hav af muligheder for at lære om sprog og genre ude i det ”rigtige” by-rum.

Hvem, hvad, hvor

Fag:Dansk

Kolofon

Forfatter: Dorte Vang Eggersen og Anne-Mette Bladt Jørgensen, lektorer i dansk på Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC.

Artiklen er baseret på et oplæg holdt på Udeskolenets halvårsmøde 06.10.2011 på Gl. Rye Skole. Artiklen er lagt ud på Udeskole.dk den 11.11.2011.

Foto: Dorte Vind
Redaktør: Malene Bendix.

Kommentarer