Træer og buskes blomstring og bestøvning

Læs om blomster og bestøvning hos træer.

Foto af bøgetræets blomster, både den hanlige og hunlige del

Træer har også blomster

Hvornår bliver træer voksne
De fleste træer bliver kønsmodne i 15 – 30 års alderen. Herefter blomstrer de og formerer sig ved bestøvning med jævne mellemrum.

Det er sjældent, man lægger mærke til blomster på træer og buske. Jo, måske hyldeblomster og hvidtjørn – men hvordan ser en bøgeblomst eller en granblomst egentlig ud?

Træernes blomster
Træer har blomster ligesom alle højere udviklede planter. Blomsten er et skud med specielle blade, der bruges i den kønnede formering. Hvis man ser på blomstens opbygning, er der stor forskel på nåletræer og løvtræer:

  • Nåletræer
    Nåletræerne, som opstod længe før løvtræerne, har nogle ret simple blomster. Man kalder derfor nåletræerne for ”nøgenfrøede”. (De tidligste fund af nøgenfrøede planter er 350 millioner år gamle).
     
  • Løvtræer
    Løvtræerne, som først opstod nogenlunde samtidig med at dinosaurerne uddøde, har derimod blomsterblade som sidder tæt sammen i kranse på en blomsterbund. Frøanlæggene er beskyttet – og derfor kalder man løvtræer for dækfrøede, sammen med en lang række urter og buske. (De tidligste fund af dækfrøede planter er fra kridttiden for 120 millioner siden).

Flest dækfrøede
Selvom de nøgenfrøede blev udviklet længe før de dækfrøede, er langt de fleste nutidige plante-arter dækfrøede. Man kan sige, at de dækfrøede har vundet evolutions-konkurrencen over de nøgenfrøede, når man ser på antallet af arter. Men, modsat dinosaurerne, har de nøgenfrøede trods alt overlevet med mange arter, i form af de mange nåletræarter, som stadig helt dominerer store skovområder verden over.

En blomst
Nedenfor ser I en blomst fra en dækfrøet plante, der er tegnet skematisk. Undersøg nogle store enkle blomster, f.eks. tulipan eller liljer, og sammenlign dem med tegningen. Lær navnene på blomstens forskellige dele.
 

Bestøvning

Den lette forklaring:

  • Støvbladet er blomstens hanlige del. Støvbladet består af en støvtråd med en støvknap for oven (se tegning). I støvknappen bliver der produceret blomsterstøv eller pollen.
  • Frugtanlægget (støvvejen) er blomstens hunlige del. Den består af frugtknuden med de hunlige frøanlæg, og griflen med støvfanget for oven (se tegning).
  • Når en hunblomst bliver bestøvet, lander det hanlige pollen på støvfanget. Pollen spirer og vokser som et støvrør ned gennem griflen og ind i det hunlige frugtanlæg. Befrugtningen foregår ved at hanlige celler løber gennem støvrøret og smelter sammen med frugtanlægget til et befrugtet æg. Det æg udvikler sig til et frø, der kan blive til et nyt træ.
     

Blomsten: En blomst er et skud, med specielle blade der sidder i kranse på en blomsterbund. Den kønnede formering foregår i blomsten. Tegning: Eva Wulff.
 

Den svære forklaring:

Her kommer en mere kompliceret forklaring på, hvordan befrugtningen foregår for blomsterplanterne. Den kræver viden om de forskellige måder celler kan dele sig, ved mitose og meiose. Se tegningen nedenfor:
 

Blomst og befrugtning. Moderplanten og kimen har dobbelt kromosomantal (2n). Kønscellerne har enkelt kromosomantal (n). Se forklaring nedenfor. Kilde: Biologisk forskning, Forplantning og arv, Gyldendal, 1978. Tegning: Eva Wulff
 

Pollen
Hos blomsterplanter udvikler de hanlige pollenkorn sig i støvknapperne. Hvert pollenkorn har to sædkerner.

Kimsæk
Den hunlige spore udvikler sig til en hunlig kimsæk ved tre mitotiske delinger i frøanlægget. Den hunlige kimsæk består af 8 celler. En af disse celler er ægget.

Bestøvning
Når et pollenkorn lander på det hunlige støvfang, spirer pollenkornet til et langt støvrør, der vokser ned gennem den hunlige støvvej, for til sidst at nå det hunlige frugtanlæg. Nu foregår der en dobbeltbefrugtning. En af støvrørets to sædkerner befrugter ægget, der senere kan udvikle sig til en kim. Den anden sædkerne befrugter centralkernen, så der opstår en triploid celle, som udvikler sig til frøhviden gennem mitotiske delinger.
 

Hyldeblomster

Hyldeblomster. Kig på en lille blomst. Den har fem små støvdragere med lysegult hoved og et lille tykt støvfang i midten. Hver blomst bliver til et hyldebær. Foto: Janne Bavnhøj
 

Blomsten

Blomstens kønnethed
En blomst kan være:

  • Tvekønnet – så har blomsten både støvblade og frugtanlæg.
  • Enkønnet – så har blomsten enten kun støvblade, og kaldes en hanblomst, eller kun frugtanlæg, og kaldes en hunblomst. 

Et træ kan have flere slags blomster og kaldes:

  • Enbo: hvis træet bærer både han- og hunblomster
  • Tvebo: hvis træet bærer enten hanblomster eller hunblomster
  • Flerbo: hvis planten bærer tvekønsblomster og han- eller hunblomster

Hvordan ser blomsten ud ?
I botanikken bruger man en række ord for at beskrive en plantes udseende (plantens morfologi). På tegningen nedenfor kan I se de begreber, man bruger, når man beskriver en blomst. Undersøg og brug begreberne, når I ser på træernes blomster, og skriver journal og rapport.
 


Blomsterne kan siddeflere sammen i en blomsterstand. Her kan du se forskellige blomsterstande. Tegning: Eva Wulff
 

Man bruger også specielle udtryk til at beskrive resten af plantens udseende. Det vil fylde for meget at gengive dem her, men I kan finde dem i en almindelig flora, f.eks. ”Danske blomster” af Kirsten Tind, Gyldendal eller ”Dansk Feltflora”, af Keld Hansen (red), Gyldendal.

Hjælp til bestøvning
Planter kan ikke lige som dyrene bevæge sig hen til hinanden, når de skal formere sig kønnet. De står, hvor de står, og de skal have hjælp til at flytte den hanlige pollen fra hanblomst til hunblomst. Bestøvning kan foregå på to forskellige måder:

  • Vindbestøvning 
    En lang række træer og buske bliver bestøvet af vinden. Deres blomster er ikke særligt iøjnefaldende, men hanblomsterne producerer en stor mængde pollen, der bæres langt omkring af vinden. Hvis bestøvningen skal lykkes, skal der stå et træ af samme art inden for vindens rækkevidde, med hunblomster, der er parate til at blive bestøvet. Her er eksempler på træer, der bliver bestøvet af vinden: Ask, bøg, eg, rød-el, birk, gran, fyr, lærk, elm. Se en oversigt i Den Store Trætabel.
     
  • Insektbestøvning
    Gennem udviklingshistorien har en del højere planter udviklet et forfinet samspil med dyr omkring deres bestøvning. I Danmark bestøves en lang række træer og buske af insekter. Træerne sætter ofte smukke, duftende blomster, der tiltrækker insekterne med farver, dufte og sød nektar. Insekterne flyver fra blomst til blomst – helst af samme art – og overfører blomsterstøv fra han-blomst til hunblomst. Her er eksempler på træer, der bliver bestøvet af insekter: Ahorn (insekt + selvbestøvning), løn, kastanje (bier), pil (bier m.fl., lind (bier og vind), røn (fluer, prøv at lugte til blomsten), hyld (bier o.a.). Se en oversigt i Den Store Trætabel.
     

Lindeblomster

Lindeblomster. Se støvdragerne omkring blomsten og støvfanget i midten. Foto: Janne Bavnhøj
 

Kønnet og ukønnet formering

Træer kan både formere sig kønnet og ukønnet:
 

Kønnet formering

  • Kønnet formering
    Det er vigtigt for træer og buske at kunne formere sig kønnet, altså ved at et hanligt individ bestøver et hunligt individ, og at deres gener blandes ved befrugtning. Kønnet formering forøger den arvelige variation hos en population, da afkommet får en anden kombination af gener end forældrene. Det giver populationen bedre mulighed for at tilpasse sig ændringer i miljøet.
     
  • Selvbestøvning
    Nogle træer og buske kan også bestøve sig selv. Selvbestøvning forekommer forholdsvist sjældent, og afkommet klarer sig normalt ikke godt, fordi det er indavlet. Derfor har mange løvtræarter udviklet nogle mekanismer, som reducerer selvbestøvning til et minimum.

    Da kønscellerne dannes ved kønscelledeling (meiose), får man også ved selvbestøvning en ny kombination af gener – og afkommet vil derfor ikke få helt den samme genetiske sammensætning som forældreindividet.
     

Ukønnet formering:

  • Vegetativ formering
    En del træer og buske kan formere sig vegetativt, ved f.eks. at skyde nye skud fra roden. Det betyder at de nye træer rent genetisk bliver helt identiske med ”modertræet”. Det kalder man for kloning – og kloning kan være en fordel, hvis et træ har svært ved at blive bestøvet og sætte frø, eller hvis nyspirede frø har svært ved at få rodfæste i et område. F.eks. ser man tit store sammenhængende bryn af slåen langs vindforblæste strande, hvor slåenbuskene spreder sig ved rodskud.
  • Appomiksi
    Appomiksi er en særlig form for kloning, hvor planterne udvikler fine blomster med pollen og nektar, som ofte bestøves af insekter. Men der sker imidlertid ingen bestøvning, og i stedet danner moderplanten et frø, som indeholder en nøjagtig kopi (klon) af planten selv.

    Der er forskellige hypoteser om, hvorfor nogle få arter har udviklet appomiksi. Den mest sandsynlige er nok, at appomiktiske arter en sjælden gang imellem bliver bestøvet rigtigt, og at det er nok til at gener kan blive rekombineret og kan tilpasse sig nye forhold. Det kalder evolutionsbiologerne for ”Hypotesen om at sex i små mængder er nok”.
    I ”Den store trætabel” kan I se hvilke arter der er appomiktiske.

Hvem, hvad, hvor

Sted:Skov, Åbent land
Årstid:Forår

Kolofon

Forfatter: Malene Bendix. 
Foto: Karsten Raae og Janne Bavnhøj.
Tegning: Eva Wulff.

Kommentarer